Atuagagdliutit - 14.02.1980, Blaðsíða 13

OKalugf ik inungnik
sutdh'ssissusaoK
tamåna sujunigssame ilagéxarnerme suliagssat
ar>gnerssarigåt, nunavtine vicebiskopit sujugdlersåt
Hans Egedep tikfneramt ukiut 259 xångiutut nunav-
tine ilagéKarneK pivdlugo aperssornexardlune oxar-
Pok
Kalåtdlit-nunåt landsprovsteKa-
rungnaerpoK. atorfik tåuna ato-
rungnaerpoK, tåssungalo taor-
siutdlugo Kalåtdlit-nunåt vicebi-
skopertåsaoK, sapåtiugpatdlo 17.
februar månamut landsprovstiu-
sirnassoK Jens Christian Chem-
^tz Hans Egedep onalugfiane
Nångme vicebiskopingortineKå-
saoK.
Kalåtdlit-nunåta vicebiskopia
sv*jugdleK 44-nik ukioKarpoK
1961-imilo palasingordlune. ta-
J^atuma kingorna Sisimiune, II-
loqqortoormiune kisalo Kgs.
Lyngby-me Hårlev-Varpelevimi-
f°> Danmarkime palasiussarsima-
v°k. ukiut arfineK-mardluk matu-
rs sujorna, 1973-ime, Jens Chr.
Chemnitz landsprovstingorpoK
Nångmilo provstip igdluanut
någdlune, OKalugfiup nutåungit-
®UP saneralånguane Hans Ege-
Qevdlo emåissutigssåta er-
Kånguane.
provstip igdlutoKå tåuna ku-
ssanartOK biskop igdlugilisavå,
Jens Christian Chemnitz-imutdlo
tamåna avdlånguteKangåsångi-
laK.
— landsprovstiutitdlunga
Kangale biskopitut sulisima-
vunga, imatut påsivdlugo suliag-
ssat ardlanartut biskopimit tai-
mågdlåt suliarinenartut suliari-
ssaravkit, sordlo palasingortitsi-
nerit onalugfingnigdlo atomårtit-
sinerit, Jens Christian Chemnitz
AG-mut oKarpoK.
raket mardloKiussaK
— sok Kalåtdlit-nunåt vicebi-
skopeKalisava? provstitut atorfik
nåmånginame?
— landsprovstitut atorfik a-
jungilaK, Kalåtdlit-nunanile
landsprovste sivisumik ingmikut
itunik OKartugssauvfeKarsimang-
mat ilåtigut Danmarkimut unga-
singnerssua pissutigalugo, bis-
kopip OKartugssauvfisut itunik,
pissusigssamisorsimavoK pissut-
sit nalernusåsavdlugit. kisalo
Savalingmiune vicebiskopenar-
POK.
— sorme biskopenalernigsså
anguniarneKarsimångilaK?
— tamåna palasit atautsimlne-
råne 1977-ime OKatdlisigineKarsi-
mavoK, amerdlaneritdle isuma-
Karsimåput raket mardloKiussaK
»sananeKåsassoK«, taimailivdlu-
ne Kalåtdlit-nunåt Savalingmiu-
nisut åmigssussivfigineKardlune.
Kalåtdlit-nunåt Savalingmiutdlo
sujunigssame ingmikut biskope-
Karfingusanersut sujunigssap au-
laj angerumårpå.
— biskopip vicebiskopivdlo su-
na åssigingitssutigåt?
— tamåna ilagit pivdlugit inat-
sisinik pissuteKarpoK. biskope-
Karfingme atautsime atausinar-
mik biskopeKåsaoK. tåussuma sa-
niatigut Kalåtdlit-nunåne Sava-
lingmiunilo pissutsit ingmikor-
dluinaK iput, taimåitumik taigut
vicebiskop emuneKarsimavoK
nunane avdlanisut.
— biskope KanoK iliorsinauva
vicebiskopip suliarisinåungiså-
nik?
— biskope kisime atorfinigtitsi-
ssoKåsatitdlugo palasingortug-
ssamik piukussisinauvoK. vice-
biskopile atsioKatåusaoK, male-
ruagagssat maligdlugit..
Kalåtdlit-nunåt Københavnip
biskopeKarfianut sule atagaluar-
toK vicebiskope biskopitut suli-
ssåsaoK.
palasip OKalugfia
— Kalåtdlit-nunåta nangmineK
vicebiskopeKalernera KanoK
pingåruteKartipiuk?
— uvanga nangmineK sulinivne
avdlånguteKarujugssuartug-
ssåungilaK, isumaKarpungale Ka-
låtdlit-nunåne ilagéKarnerup a-
kuerissauneranut pingårutenar-
torujugssussoK, Kavdlunåt nuna-
ne ilagéKarnerup ilagisså ingmi-
kut itdluinartOK. sujornatigut
Danmarkime biskopimit tikerår-
neKartaraluarpugut, månale
nangmineK peKalerpugut, isuma-
Karpungalo tamåna erssersitse-
KataussoK Kalåtdlit-nunåne ila-
géKarneK nålagauvfingmit taper-
sersorneKartumut ilaugaluarpoK
nangminérsinåussuseKartOK pi-
ssutsit nangminermut nalemutut
atordlugit ineriartornigssaminut.
— ineriartorneK sup tungånut
ingerdlava?
— ukiune atugkavtine Kalåt-
dlit-nunåne ilagéKarneK ajoner-
suiartortitaKarnermit ilagigsoKa-
tigingnermut ingerdlasimassoK.
ukiut Kuligdlit ardlanångit-
sunguit matuma sujornatigut pa-
lasit ajoKitdlo Kalåtdlit-nunåne i-
lagéKarnerme OKausigssaKartu-
nerussut. 1963-ime aitsåt ilagit o-
KausigssaKaKataulivigput, isu-
maKarpungalo palasip OKalugfia-
nik taisinaugunagkavtinik nu-
ngutikiartuårneKarneranut OKa-
lugfeKalersimavdluta, ilagigsoKa-
tigingneK palasit, ajoKit ilagitdlo
suniuteKardlutik.
ineriartorneK tåuna ilagit sivni-
ssåinik pilersitsinikut såkortusar-
neKarKigpoK, ilagingnit Kinerne-
Kartartunit, tåssane palase inger-
dlatsissuvdlune.
— tåuko ilagit oKartugssauvfe-
Kartilerpait?
— åp, aperKUtine ilagingnut
tungassune ilagit sivnissait
ilångusinåuput.
— åma OKalussinerme?
— nåmik, kiavdlunit palasit na-
KisimaneKaratik OKalussisinaune-
rat såssusinåungilå, kiavdlunit
palasit pissugssauvfilersinåung-
ilai ivangkiliut ima imalo OKalu-
ssissutigisagåt.
Hans Egede ajoKersuiartor-
titsinerdlo
— Hans Egedep kristumiussuseK
ukiut 259-it matuma sujornatigut
Kalåtdlit-nunånut erKungmagule
Kalåtdlit-nunåt sujugdlermérdlu-
ne vicebiskopeKalerpoK. ilagit o-
Kalugtuarissaunerata Kalåtdlit-
nunåne inuiaKatigingnut suniute-
karnera KanoK misigaijuk?
— kiavdlunit nalungilå ilagé-
KarneK ajoKersuiartortitsinerdlo
kalåtdlinut suniuteKarsimassoru-
jugssuit. uvavnutdle pingårne-
påjuvoK uvdlumikut åma navsue-
rutigissariaKariput ilagéKarneK
(klip. tugdl nangisaoK)
Kirken skal ud til folk
og hjælpe dem
Det er kirkens vigtigste opgave i fremtiden, siger
Grønlands første vicebiskop i dette interview om
den grønlandske kirke 259 år efter Hans Egede
Af Philip Lauritzen
Grønland har ikke mere nogen
landsprovst. Stillingen er blevet
Nedlagt. I stedet får Grønland en
vicebiskop, og søndag*den 17. fe-
bruar — Fastelavns søndag — bi-
spevies den hidtidige lands-
Pfovst, Jens Jørgen Chemnitz, i
Hans Egedes kirke i Nuuk (Godt-
håb).
Grønlands første vicebiskop er
år, og han blev præst i 1961.
Siden da har han været præst i Si-
simiut (Holsteinsborg) og Illoq-
qartoormiut (Scoresbysund) samt
* Kgs. Lyngby og Hårlev-
Yarpelev i Danmark. For syv år
siden i 1973 blev Jens Christian
phemnitz landsprovst og flyttede
md i provsteboligen i Nuuk, lige
Ved siden af den gamle kirke i Ko-
lonihavnen og statuen af Hans
Hgede, der skuer ud over vandet.
Nu bliver den smukke, gamle
Provstebolig til bispebolig, men
for Jens Christian Chemnitz kom-
mer det ikke til at betyde den sto-
re forskel.
— Jeg har som landsprovst al-
lerede længe fungeret som biskop,
forstået på den måde, at jeg har
udført en række opgaver, som
normalt kun biskopper udfører, f.
eks. at ordinere præster og indvie
kirker, siger Jens Christian
Chemnitz til AG.
Totrinsraket
— Hvorfor skal Grønland egent-
lig have en vicebiskop? Er det ik-
ke godt nok med en provst?
— Jo, en landsprovst er godt
nok, men eftersom den grønland-
ske landsprovst bl. a. på grund af
afstanden til Danmark har haft
særlige beføjelser længe, beføjel-
ser, som en biskop, så er det na-
turligt at formalisere forholdene.
Endelig har Færøerne en vicebi-
skop.
— Hvorfor tager man så ikke
skridtet fuldt ud og får en biskop?
— Det blev også diskuteret på
præstekonventet i 1977, men der
var flertal for at lave en totrinsra-
ket, så Grønland fik samme ord-
ning som Færøerne. Om Grøn-
land og Færøerne senere skal væ-
re selvstændige stifter, må frem-
tiden afgøre.
— Hvad er forskellen på en bi-
skop og en vicebiskop?
— Det har med kirkejura at gø-
re. Der kan ikke være mere end en
biskop i et stift. På den anden si-
de er der helt specielle forhold bå-
de på Færøerne og i Grønland, og
derfor har man indført titlen vice-
biskop i lighed med andre lande.
— Hvad kan en biskop, som en
vicebiskop ikke kan?
— Biskoppen er den eneste, der
kan udstede kollats, det vil sige
anbefaling til menigheden af en
præst i forbindelse med ansættel-
se. Men vicebiskoppen skal kon-
trasignere, så det hele er meget
formelt. I virkeligheden kommer
vicebiskoppen til at fungere som
biskop, selvom Grønland stadig
hører under Københavns stift.
Præstekirke
— Hvilken betydning tillægger
du, at Grønland får sin egen vice-
biskop?
— For mig personligt i mit ar-
bejde kommer det ikke til at bety-
de den støre forskel, men jeg sy-
nes, det har stor værdi som aner-
kendelse af den grønlandske kir-
ke, der er en meget speciel del af
den danske folkekirke. Tidligere
fik vi besøg af vores biskop fra
Danmark, nu har vi en selv, og jeg
synes, det er med til at markere,
at selv om den grønlandske kirke
fortsat skal være en del af folke-
kirken, så har den en frihed til at
udvikle sig på sine egne betingel-
ser.
— I hvilken retning går udvik-
lingen?
— I vort århundrede har den
grønlandske kirke udviklet sig fra
at være en missionerende kirke til
at være et kirkesamfund. Indtil
for ret få årtier siden var det præ-
sterne og kateketerne, der var de
toneangivende inden for den
grønlandske kirke. Det var først i
1963 at menighederne fik en reel
indflydelse, og jeg mener, det har
ført til en nedbrydning af, hvad
man kan kalde præstekirken, så-
ledes at vi får en mere og mere de-
mokratisk kirke, et samfund,
hvor både præster, kateketer og
menighed har indflydelse.
Denne udvikling bliver nu yder-
ligere styrket med indførelsen af
de nye præstegældsråd, som væl-
ges af menighederne, og hvor
præsten fungerer som forret-
ningsfører.
— Giver det mulighederne en
reel indflydelse?
— Ja, præstegældsrådene kan
gå ind over alt i alle spørgsmål an-
gående kirken.
— Også i forkyndelsen?
— Nej, ingen menighed kan an-
taste præsternes forkyndelsesfri-
hed. Ingen kan pålægge præster-
ne at forkynde evangelierne på en
bestemt måde.
Hans Egede og missionen
— Det er 259 år siden, at Hans
Egede indførte kristendommen i
Grønland, at Grønland får sin før-
ste vicebiskop. Hvordan oplever
du kirkens historiske rolle i det
grønlandske samfund?
— Ingen kan mene andet end,
at kirken og missionen har haft en
(Fortsættes næste side)
13