Atuagagdliutit - 14.02.1980, Blaðsíða 30

AG
naparsimavigssup
nutårtå angmarpoK
tarnimikut nåpautigdlit pilagtftugssungitsutdlo på-
ssuneKartarfigssåt Kanigtukut atulisåput. tarnimf-
kut nåpautigdlit påssuneKarnerat tamåna ilutigalu-
go pitsångoriåtdlåsaoK
Nungme nåparsimavigssup nu-
tårtå sujugdleK Kanigtukut atull-
saoK. ingmikortut Kulerit mardlu-
såput, atdlerme tarnikut nåpau-
teKartut påssuneKartarfigssåt
»AL« Kulånilo pilagtitugssåu-
ngitsut påssuneKartarfigssåt A—
A2«. ingmikortut mardluk tåuko
januarip autdlamautånile atuler-
sugssaugaluarput kinguåutorne-
ritdle pissuvdlutik aitsåt månå-
kut pisinaulersimavoK.
nåparsimavigssup nutårtå su-
jugdleK tåuna Dronning Ingridip
nåparsimavigssuata nutarterne-
Karnigssånut angnertumut aut-
dlarKautauginarpoK. aprilime
ingmikortut mardluk pisorKaml-
tut isaterneKåsåput, tåssa Cl D3-
lo inåinilo igdlorssuaK nutåK må-
na inertup åssinga sananeKåsav-
dlune tåuna pilerssårutit malig-
dlugit 1981-ime ukiåkut infsaoK
100 migssånik sinigfigtaKardlune
pilagtitugssat påssuneKartarfig-
ssåt.
nåparsimavigssup nutarterne-
rane inertugssat pingajoråt måna
nakorsiartarfiussup taortigsså
1984-ime inisangatineKartoK.
1986-ime errorsissarfik, kiagsau-
teKarfik sånavitdlo inisangatine-
Karput nåparsimavigssåvdlo ta-
marmiuvdlune inivingnigsså ait-
såt 1992-95 pisaoK.
nåparsimavigssuaK tamarme i-
nerune nåparsimassunut 240-nut
inigssaKåsaoK. uvdlumikut 200-
nut inigssaKarpoK, inigssatdlo a-
merdlinerat angnertugissagssau-
ngilaK, tamåname åma sujunerta-
rineKångilaK. Sanap igdlutai
1953-ime sanåjuput pisoKaleKiga-
migdlo Kissugtailo ausimagamik
nutarternigssåt pissariaKalivigsi-
mavdlutik. igdlutaisa ilait uvdlu-
mfkut ikorfartugåuput isassungi-
niåsangmata.
tarnimikut nåpautigdlit
nåparsimavigssåp nutårtå AG-p
takornariarsimavå Kulerit mar-
dlussut atdlersåt tarnimikut nå-
pautigdlit påssuneKartarfigssåt
nåparsimavingmut tamarmut
isertarfeKarpoK torssoKardlune
angisumik Kaumassumigdlo. tå-
ssane iput påsiniaissarfik mama-
kujuerniarfigdlo.
tarnimikut nåpautigdlit påssu-
neKartarfiånut atassumik nakor-
siartarfeKåsaoK tamanut angma-
ssumik. ingmikortup sivnera nå-
parsimassunut 26-nut inigssaKar-
poK ininut 13-inut avguatårsima-
ssunik, tarnimikut nåpauteKartu-
nut timimikutdle åma nåpaute-
Kartunut ineKarpoK arfinilingnik
sisamat kisimitarissat, sisama-
nut inigssalik atauseK mardlung-
nutdlo inigssalik atauseK.
init sivnere arfineK-mardluk
inérKatut åmigssimeKarsimåput
sinigfeKardlutik uvdlukut igsia-
vigssuångorsinaussut, nerrive-
Kardlutik igsiaveKardlutigdlo
sordlo tåssa kollegiane init, agsut
alianaitsut. inine tåukunane ine-
Kartugssat pigissamingnik nag-
sataKarsinåuput åssinigdlo igka-
mut nivingaisinauvdlutik. nåpar-
simassut aulajangéKatåusåput
inime kikut ineKatigisanerdluti-
gik aulajangerneKalerpat. init si-
latåtungaine uvfarfeKardlunilo
perusuersarfeKarpoK.
sulissut amerdlissut
torssfissarssuarme 106 meteritut
takitigissumiputaoK nåparsima-
ssunut isersimaortarfit, nerissar-
fit, igavfik errortuissarfitdlo isua-
talo silatånlpoK anérasårtarfik i-
ssikivigeKSSOK.
tarnimikut nåpauteKartut på-
ssuneKartarfiåne sulissut amer-
dlerujugssuartugssåuput. 40-
ngordlutik uvdlumikut nakorsau-
neKarpoK ingmikut iliniarsima-
ssunik mardlugnik, tåukulo sa-
niatigut sulissorineKåsåput na-
korsat nakorsat pingasut, nåpar-
simassunik pårssissut arfineK-
mardluk nåparsimassunik ikiortit
» sundhedsmedhjælperit«, ikiortit
iliniarsimångitsut arfinigdlit, tar-
nip pissusinik ilisimatut mardluk,
inungnik ikiuissartutut iliniar-
simassut »socialpædagogit« tat-
dlimat, sujunersuissartut »social-
rådgiverit« mardluk, nåparsima-
ssunik pårssissoK angerdlarsi-
mavfingnukartartoK atauseK, ag-
ssagssortitsissoK, agdlagfing-
miut pingasut OKalugtitdlo mar-
dluk.
pilagtitugssdungitsut
pilagtitugssåungitsut påssune-
Kartarfiåne 54-inut inigssaKar-
poK. pisorKame åma taima amer-
dlatigaut. påssussissarfik tåuna
imgmikortunut pingasunut avi-
neKarsimavoK, ingmikortutdlo
tamarmik ingmikut ingerdlåså-
put ingmikut nåparsimassunik
pårssissumit nåkutigineKardlu-
tik, påssussissarfigdle tåuna ta-
marme nåparsimassunik pårssi-
ssumik KutdlersaKåsaoK. ingmi-
kortut ilåt atauseK ukiut åipå-
Kerea mérKanik påssussiviusaoK,
mémanut ingmikortOK 1981-ime
inertugssaK utamiså.
nåparsimassut inait kisirrutari-
ssanut, mardlutarissanut sisa-
måutarissanutdlo avgorneKarsi-
måput. isersimårtarfeKarpoK ar-
dlaringnik igavfeKardlunilo nå-
parsimassunut sulissunutdlo nu-
tårdluinartut nåparsimavigssåp
nutårtåne uningassunut errorsi-
ssarfeKarpoK narKup iluane.
ms.
Nungme Dronning Ingridip nåparsimavigssua silatånit taima issikoKarpoK. igdluliamik
titartaissuput igdlunik titartissartut Andresen A/S igdlulioKatåuputdlo Nielsen &
Rauschenberger åma Spangenberg & Madsen.
Sådan ser den nye bygning til Dronning Ingrids Hospital ud udefra. Teknikergruppen,
der har tegnet og bygget, består af arkitekterne Andresen A/S, rådgivende ingeniør
Nielsen & Rauschenberger og Spangenberg & Madsen.
Landshospitalets to nye
afdelinger snart i brug
Psykiatrisk og medicinsk afdeling ved Dronning
Ingrids Hospital i Nuuk flytter til nye og større om-
givelser
Første etape af det nye landsho-
spital i Nuuk bliver taget i brug
om ganske kort tid. Den består af
to etager med psykiatrisk afde-
ling (Al) i stuen og medicinsk af-
deling (A2) på første sal. Afdelin-
gerne skulle efter planen være ta-
get i brug 1. januar men forsinkel-
ser har gjort, at bygningen først
nu står klar til indflytning.
Denne første etape er bare det
første skridt i en omfattende ny-
bygning af Dronning Ingrids Ho-
spital. I april bliver to bygninger
revet ned og en ny bygning sva-
rende til den, der nu er færdig, vil
efter planerne stå færdig i efter-
året 1981. Den skal rumme kirur-
gisk afdeling med ca. 100 senge-
pladser. Tredje etape, der skal
være en erstatning for den nuvæ-
rende lægeklinik, ventes færdig i
1984.
I 1986 skal vaskeri, varmecen-
tral og værksteder være færdige,
men hele nybygningen af landsho-
spitalet vil først være helt færdig
i 1992-95. Det nye landshospital
vil, når det er færdigt rumme ca.
240 sengepladser mod 200 i dag.
Det er ikke nogen stor udvidelse
af antallet af sengpladser, men
det er heller ikke meningen. Sanas
gamle bygninger, der er fra 1953
er så gamle og træværket så skrø-
beligt, at det haster med nybyg-
ningen. I dag står nogle af de
gamle bygninger afstivet for ikke
at falde sammen.
Psykiatrisk afdeling
AG har været rundt og kikke i de
nye afdelinger. Stueetagen, hvor
psykiatrisk afdeling befinder sig,
og hvor hovedindgangen til det
nye landshospital er placeret,
rummer en stor lys foyer med in-
formationsskranke og kiosk.
Til psykiatrisk afdeling hører
som noget nyt et ambulatorium
hvor patienter kan komme til be-
handling og terapi om dagen. Der
er 26 sengepladser fordelt på 13
stuer. I sygeafdelingen, hvor psy-
kiatriske patienter med andre
sygdomme skal ligge, er der fire
enestuer, en firesengsstue og en
to sengsstue. De andre syv stuer
er indrettet som hybler med sove-
sofa, borde og lænestole, fuld-
stændig som kollegieværelser,
hvor patienterne selv kan med-
bringe deres ting og hænge bille-
der på væggene. Der er to enestu-
er, to firemandsstuer og tre to-
mandsstuer og patienterne får
indflydelse på hvem de skal bo
sammen med. Udenfor alle stuer
er der særskilt bad og toilet.
På den 106 meter lange gang
findes også opholdsstuer, spise-
stuer, skyllerum og køkken, og
udenfor er der en dejlig solterras-
se med udsigt over Sanabugten.
Psykiatrisk afdeling får en be-
tydelig personaleudvidelse. I den
nye afdeling skal der være 40 an-
satte, der foruden de to psykia-
triske overlæger består af tre re-
servelæger, syv sygeplejersker,
seks sundhedsmedhjælpere, seks
plejere (ufaglærte medhjælpere),
to psykologer, fem socialpædago-
ger, to socialrådgivere, en hjem-
mesygeplejerske, en pædagogisk
håndværker, tre kontorfunktio-
nærer og to tolke.
Medicinsk afdeling
På medicinsk afdeling, der ligger
ovenover psykiatrisk afdeling er
der plads til 54 patienter. Det er
det samme antal som i den gamle
afdeling. Den nye afdeling er delt
op i tre afsnit med 18 senge i hver
og hvert afsnit arbejder for sig
med hver sin sygeplejestation.
Disse tre afsnit ledes samlet af en
afdelingssygeplejerske. Det ene
af afsnittene skal i det første
halvandet år være børneafdeling,
indtil en ny børneafdeling er byg-
get som led i anden etape.
På medicinsk afdeling er der
kun sygestuer med plads til to og
fire patienter samt enestuer. Der
er to opholdsrum til patienterne
samt køkkenfaciliteter til både
personale og patienter.
Som noget helt nyt vil patien-
terne på både medicinsk og psyki-
atrisk afdeling få mulighed for at
vaske deres eget tøj. I den ene
halvdel af kælderen vil der være
et vaskeri til fri afbenyttelse for
patienterne.
tarnimikut nåpautigdlit påssuneKartarfigssåne init ilait taima årKigssuneKarsimåput a-
ngerdlarsimavfigpalårtitdlugit.
De fleste stuer på psykiatrisk afdeling er indrettet som hybler, så patienterne kan føle
sig mere hjemme.
Der er købekraft
i Grønland -
og man finder
frem til den ved
at annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
nåparsimassut inaisa ilåt. sinigfit nutauliat Kitermikut åma agssakåssugdlit kaujatdlag-
tlniarnerinut iluaKUtausugssamik. sinigfit kigdlinginTput nerrivérKat såvisa Kulåne ra-
diomut ikftautigdlit sulissunigdlo KårKussiniaråine kalerrisårut. igkame takuneKarsinåu-
put tarajulersutinut, aulersutinut åssigisåinutdlo ikussuivfit, Kulåinilo KutdleK såkukit-
sunguamik ikumassartoK.
Her er en af sygestuerne. Sengene er helt nye med et hjul i midten så de kan drejes
rundt uden at tage for meget plads. Ved siden af sengene står natborde med et panel
foroven med knapper til radio eller båndmusik og en snor til alarmklokken. På væggen
ses paneler til diverse apparatur. Øverst ses et lampepanel.
30