Atuagagdliutit - 14.02.1980, Blaðsíða 26

AG
Utilfredshed med
de nye klassebetegnelser
Kultur- og undervisningsdirektoratet håber,
forældrene vænner sig til den nye inddeling
af skolernes klasser
Mange forældre er utilfredse med
de nye ændringer i skoleklasser-
nes betegnelser, hvorefter alle ele-
ver fra nytåret rykkede en klasse
op på talskalaen.
— Vi har fået mange henven-
delser fra forældre og fra lærere,
og de tyder alle på, at mange er
forvirrede over de nye klassebe-
tegnelser, siger den fungerende
direktør for kultur- og uddannel-
sesdirektoratet, Aqigssiaq Møl-
ler, til AG.
— Men, fortsætter han, — vi
håber, det kun er overgangsvan-
skeligheder, og personligt tror jeg
ikke, at nogen taler mere om det
om et par år.
På et spørgsmål om, hvorvidt
det kan tænkes, at man vender
tilbage til de gamle klassebeteg-
nelser, siger Aqigssiaq Møller, at
det er op til politikerne og lands-
tinget.
Beslutningen om at ændre
klassebetegnelserne i den grøn-
landske skole i forbindelse med
overflyttelsen til hjemmestyret er
truffet af landstinget under efter-
årssamlingen 1979.
Af teknisk art
I kultur- og undervisningsdirek-
toratet erkender man imidlertid,
at forældrene måske ikke er ble-
vet tilstrækkeligt godt informe-
ret om ændringen, og man mener,
at det kan være årsagen til utilf-
redsheden, at mange forældre er
blevet overraskede.
Direktoratet har derfor ud-
sendt en redegørelse om nyord-
ningen, hvoraf det fremgår, at der
udelukkende er tale om, at Ⱦnd-
ringen er af teknisk art«.
Baggrunden er indførelsen af ni
års undervisningspligt i den grøn-
landske skole samt den kendsger-
ning, at børnehaveklassen er ble-
vet obligatorisk.
— Man har derfor ment, at det
ville forvirre befolkningen, hvis
man efter ni års skolegang går ud
af ottende klasse, forklarer
Aqigssiaq Møller til AG. - Vi har
ment, det var mest indlysende og
logisk, at man forlader niende
klasse efter ni år. Derfor har bør-
nehaveklassen fået betegnelsen
første klasse, og det er altså for-
Hirschsprungimik ikitsit
tauvalo sikåt nutåt åssigingitsut
sumilunit nagdlersusinaussut
såkukitsut sikatuatårutigalugit.
Tænd for en Hirschsprung
og nyd den milde
smag i en ny serie
cigarvarer af
internationalt
format.
Hirschsprung
Petitos
G3A00>,
Hirschsprug agssagssordlune sulinerme
periausitoixat tungavigalugit sikåliortarpoK. tupat
pitsaunerpåt atortarpavut, ima Kiortagauvdlutigdlo
imussat susungnialåvat tamatigut malungniutdluar-
tardlune. silarssuarme tamarme nalominguaratik
pitsangnik tupatumassut Hirschsprungimik
ikitsissarput. tamatigut.
Kangånit susungnigfåringnik
såkukitsunik sikåliortarpugut.
Hirschsprung fremstiller cigarvarer efter gamle
håndværksmæssige traditioner. Vi anvenderde bedste
tobakker, skåret og rullet så den rene, ekstra milde
smag altid kommer til sin fulde ret. Over hele verden
tænder kendere for Hirschsprung. Hver gang.
Vi har tradition for ren, mild smag.
AgigssiaK Møller, kultureKarnermut iliniartitaunermutdlo KutdlersaKarfingme Kutdler-
saugatdlartOK.
Aqigssiaq Møller, fungerende direktør for kultur og undervisningsdirektoratet.
skellen til den gamle ordning, som
fulgte de danske betegnelser i den
danske folkeskole, hvor børneha-
veklassen er et tilbud men ikke et
obligatorisk element i skolegan-
gen.
Grønlands skole
Aqigssiaq Møller understreger,
at der er lagt vægt på at udforme
en selvstændig grønlandsk skole,
men han indrømmer også, at det
kan skabe en tilsyneladende for-
virring, når man umiddelbart
sammenligner med den danske
folkeskole.
AG: — Er det ikke også forvir-
rende, at børnene i f.eks. fjerde
klasse fortsat læser bøger, som er
beregnet for tredie klasse?
— Det kan måske se forvirren-
de ud, siger Aqigssiaq Møller, —
men for det første er alle grøn-
landske børn vant til det. Man
kan heller ikke i den gamle ord-
ning finde en grønlandsk ottende
klasse, der læser ottende klasses
danske bøger. For det andet er
det kun et overgangsfænomen. Vi
skal væk fra de danske lærebøger
og lave vores egne, og vi kan ikke
tilrettelægge skolens opbygning
efter det danske materiale.
ORIGINALE
RESERVEDELE
TIL DERES
»folkevogn«
får De hos os.
RING-eller SKRIV
og vi sender omgående
„btlernut nalinginaussumut"
kingorårtigssavlt uvavtine pi-
siagssåuput. sianerdlutitdlu-
nlt agdlagit — ernginardlui-
nardlo nagsiutisavagut.
V-A-G
9400 Nørresundby Uf(08) 176733
Marginalproblem
AG: — Kan det ikke opleves som
at et grønlandsk barn dumper,
når det f.eks. i en periode må gå i
skole i Danmark?
— Det kan det måske, barnet
kommer jo så til at gå i en klasse,
der har et lavere nummer end i
Grønland, siger Aqigssiaq, —
men det er et marginalproblem,
som vi ikke kan opbygge den
grønlandske skole efter. Vi skal
lave en skole for det store flertal
af børn, der får hele deres skoletid
i Grønland.
I redegørelsen om nyordningen
understreges det, at trods den
forskellige nummerering af klas-
serne, så svarer niveauerne i hen-
holdsvis den danske og den grøn-
landske folkeskole til hinanden.
— Flytter eksempelvis en elev
fra en 3. klasse i Danmark midt i
et skoleår, vil der i Grønland fort-
sat bliver undervist på samme
niveau, men under betegnelsen 4.
klasse,står der.
-lip
Misigissutsit taallaat
Taalliortoq Kristian Olsen, aaju, taalliorneq pillugu
isumaliutersuuteqarpoq, ilaatigut erseqqissarlugu
taalliat isornartorsiorneqartarnerat taalliortumut
sanngiissutaanullu piorsaataasarmata aammali
paasinnikkumannginnermik pissuteqartartut
Taallap inatsisaasa pingaartut ilagi-
vaat naleqqatigiissaartumik oqimaa-
qatigiissaartumillu taasisarnerit peri-
aatsillu grækerinit kingornussat
atorlugit ingerlaaseqartarneq. Ta-
manna ullumikkumut soorunami
taalliortuni atorneqarpoq. Naala-
gaassutaali annertoqimmat, tassa
annertoqatigiissaarinermigut inger-
lanermigullu maleqqissaarneqartari-
aqartunik piumasaqartuummat, uki-
orpassuit ingerlaneranni nunani kul-
turilissuarni eqqumiitsuliornikkullu
allanngoriartuaarfiusuni isummanillu
aallaaviusunik pinngorfiujuarsimasu-
ni, inuiaqatigiinni siumoortumik pis-
sutsinik maluginnissinnaaneq naa-
pertorlugu ersersitsiterinissaq uissu-
teqartitsinissarlu peqqutigalugit,
taallap sakkugineqarnissamigut
atortorineqarnissamigullu naalakker-
sorteqarnini, tassa aalajangersimaq-
qissaartumik pissusitoqqani qimassi-
manngikkaluarlugu, atorneqarner-
minilu pissutsini allannguallatsillugu,
isummanik misigissutsinillu saqqum-
miissutissat allatut isikkullit ukior-
paalussuit ingerlaneranni tikikkiartu-
aarsimavai. Aammalumi nunatsinni
ineriartupiloornerup isikkulersuineri
nutaat peqatigalugit taallatigut isik-
kulersueriaatsip nutaap angusima-
vaatigut. Isumagalu malillugu taalli-
ornikkut erinaqanngitsuliornikkut
taalliortutsinnit 50-ikkut naaneran-
nut uniffilerneqatsiarsinnaasunit kin-
gornussarsiassalerneqarsimallutalu
maligassiorneqarsimaqaagut maan-
namut siunissamilu ingerlateqqissal-
lugit pingaaruteqarluinnartunik.
Kinaassutsimik
oqaluttuartoq
Taalliornermi erinarsugassiaanngit-
suliornikkut aammalu kusanarsaa-
garsuunngissinnaasunik aallaaveqa-
raluarluni saqqummersartukkut ima-
anngilaq immut isornartorsiorsinna-
aneq puiorneqarluinnarluni piuma-
saannarnik oqaasiliorniartoqartar-
toq. Paasinerluinerujussuussaarlu
taallamik nutaamik 50-ikkunniit ma-
annamut kingornussaqarsimasut
tassaatissallugit oqaatsiminnik ase-
rorterisuusut sungiussilluinnaqqissa-
arsimasunullu akerliuniarnermik ta-
kutitsiumaannartuusut.
Taalliorneq-una aamma oqaatsit
nipaasa, isumaasa, qalipaassutaa-
sinnaanerisa misigissutsinillu oqalu-
innarluni oqaatigineqarsinnaanngit-
sut kiffaanngissuseqartitsinerannik
takussutissiisoq, tassaallunissaaq ki-
naassutsimik oqaluttuaannarani inu-
iaqatigiit iluanni inuup misigissutsi-
migut ulikkaarutaanik saqqummii-
soq inuiaqataanermillu oqaluttuar-
toq.
Alummiu
Kalaallit taalliornermik oqaasiliuin-
nartumik pimoorullugu soqutigisa-
qarniartut, eqqoqqissaartumillu taal-
liornermik ilinniarsimanngikkaluarlu-
tik oqaatigerusutaminnik saqqum-
miisinnaasunngorniarsimasut naku-
ussutissatsitut uterfiginiartarsimava-
ra oqaluttuaatitta ilaat »Alummiu«.
Isumaqartuarpunga oqaluttuami
tassani takusinnaajuarlugu inuttut
misigissutsip taalliortumut, allaat
sanngiikkaluartumut, tunniussaa,
tassaasoq nunavit pinngortitarsua
taassumallu sunniinera imak sakkor-
tutigisoq allaat inuunerup anersaar-
neranik kingullermik pilluarnartunn-
gortitsisinnaalluni. Matumuuna oqa-
luttuaaterput soorunami oqaluttuali-
ortumit, atuakkiortumit, erinniortu-
mit oqimaaqatigiissaareqqissaarluni-
lu taalliortumit tikinneqarlunilu ki-
mittuumik saqqummersinneqarsin-
naavortaaq, isumaqartungaliuna
misigissutsinik aallaaveqarluni oqa-
atsit misigisaannik takusassiiniartu-
tut isumaliutersornermi »Alummiu«
sunniinermigut sakkortoqisoq tunu-
lequtariniassallugu ataqqinarluinnar-
tuusoq.
Alummiorsuaq seqinermik anersa-
alik tassaagaluannginnerluni taallior-
tunngorniat misigissusersornermik-
kut ilinniarfissaat pingaartoq?
Tunissut
Taalliortutut misigissutsinik aallaa-
veqarluni oqaluttuarniaraanni misis-
sorniagassattaaq tassaapput innge-
rutit pissusaat oqaluttuartartuttalu
pillammaat oqaluttuariaatsiminni pe-
riaaserisarsimasaat, naak immikkut
26