Atuagagdliutit - 14.02.1980, Blaðsíða 21

AG
Biibili aarnuarluunniit
Angakkup palasillu kristumiussutsip 1720-kunni eq-
qunneqarnerata nalaani oqaloqatigiinnerat
Sapaatiuppat Kalaallit Nunaat
siullerpaamik biskopeqalissaaq.
Ukiut 259 qaangiupput kristumi-
uussutsip; eqqunneqarneranili,
tamannalu tunngavigalugu AG-p
taamanikkulli palasip angakkullu
oqaloqatigiissimanerat naqiteq-
qippaa.
Angakkup palasimik oqaloqati-
ginninnera Poul Egede-mit allan-
neqarsimavoq, 1720-kkunnilu pi-
simasorisimaneqarpoq.
Allataq siullerpaamik naqinne-
qarsimavoq 1857-imi R. Berthel-
sen-imik Lars Møller-imillu, Pele-
P ernera, Inspecteur-ip naqiteri-
sitsisarfiani.
AG-p kalaallisut allattaasitaa-
mik nutaamik qallunaatuullu na-
qiteqqippaa:
I 1965 drog Magnus Larsen til
Thule for at virke som præst
blandt »inugssuit«, thuleboerne.
Magnus Larsen undrede sig over
at de ældre blandt befolkningen
ikke havde noget efternavn. Han
vidste, at Jokum Knudsen som
var præst på stedet i 1957, havde
samlet forskellige emner til efter-
navne som befolkningen kunne
vælge imellem, men selvom nogle
af thuleboerne brugte de efter-
navne, de havde valgt, så var dis-
se ikke blevet autoriserede af
myndighederne.
— Det blev min opgave at sam-
le alle navne og efternavne på de
510 mennesker der dengang boe-
de i Thule, fortæller Magnus Lar-
sen, som i dag virker som præst i
Aasiaat, Egedesminde.
— Det var noget i retning af et
detektivarbejde jeg udførte, siger
Magnus Larsen. — Som eksempel
kan jeg nævne, at en person født i
1895 først blev døbt som 20 årig i
1915. Det var en af de første der
blev døbt i Thule. Da jeg skulle
finde den person i kirkebogen,
skulle jeg gennemgå hver eneste
side tilbage til 1909 og frem til
1934. Da jeg så stødte på navnet,
snakkede jeg med forældre og be-
kendte til manden for at finde ud
af, om de givne oplysninger stem-
te overens med kirkebogens.
Grunden til at jeg bladede tilbage
til 1909 er, at missionæren Gu-
stav Olsen dengang begyndte at
notere thuleboernes navne ned.
Den sidste hedning blev døbt i
1934, derfor stoppede jeg mine
undersøgelser i kirkebogen ved
dette årstal, siger Magnus Lar-
sen.
— Det at folk selv kunne be-
stemme deres efternavn gjorde,
at en søskendeflok kunne have
forskellige efternavne. For eksem-
pel tog én sin kones efternavn, en
anden tog ét, som nogle slægtnin-
ge nede sydpå havde, og en tredje
tog sin fars navn til efternavn.
— Da jeg tog til Thule i 1965
regnede jeg med at det kun var
for et år, men på grund af det spe-
Angakkoq: — Palasi iserit!
Iserami palasi oqarpoq: —
Naallioqaanga orninniarlusi.
Umioqqajarpugut anorimillu si-
kunillu, issilu angeqimmat.
Angakkoq: — Angakkuugalua-
ruit anori katsortissagaluarit.
Palasi: — Qilammillu nunamil-
lu pinngortitsisup tamarsuarnul-
lu naalagaasup kisianni tamanna
sapinngilaa.
Angakkoq: — Naak taanna?
Palasi: — Tamaat najorpaa,
Guutimik ateqarpoq.
Angakkoq: — Takunikuuviuk?
Palasi: — Naamik, takuneqar-
sinnaanngilaq.
Angakkoq: — Usiuffa takugit,
nunannilu oqaluffigigaatit, oqaa-
tigigajoqigakku.
delle arbejde der blev pålagt mig,
forlod jeg først Thule tre år efter i
1968. Inden jeg rejste derfra fik
jeg af myndighederne bevilget
kontorhjælp, og i løbet af 14 dage
renskrev vi alt, hvad jeg havde
skrevet i løbet af de tre år, og som
jeg havde brugt omkring 600 ti-
mer på. I løbet af 1968 blev alle
navnene autoriseret af landshøv-
dingen, slutter Magnus Larsen.
-na
Palasi: — Siulissi oqaatigaat,
oqaasialu allappaat oqaatsini
ukunani.
Palasip atuagarsuit nittarpai.
Angakkoq: — Soorlu nutaarsu-
aq.
Palasi: — Tamanna nutaavoq,
allagaalli allassimapput siuller-
paanit.
Angakkoq: — Siullerpaaq nu-
nassinnippa? Immaqa pisorqar-
suaq, aatsaalli arnuassaq, killin-
nartorsuunerpoq, soorlu Guutip
ernerata oqaasia oqaatigisat, tap-
piitsullu tusilartullu napparsima-
sullu ajorunnaarsararai.
Palasi: — Tarningi kisiisa iluar-
sarsinnaavai.
Angakkoq: — Tarningit su-
naaffa nappararaat; timivut kisi-
mik iluaattaraat; timiga iluaraan-
gat, tamarma iluararaanga.
Palasi: — Assuarnartut inuit
ajortuliortut tarningit napparsi-
masut unneraraat.
Angakkoq: — Taaka arnaqqu-
assaarsuaq napparsimasumik
tarnilik, oqaa ipittorsuaq. Inuit
oqaasiinnarminik toquttarai.
Taassuma tarninga iluarsaruk!
Palasi: — Kinaana oqaasiinnar-
minik toqutsisoq unnerlugu?
Angakkoq: — Tamassa angak-
kut. Ilisiitsut tamarmik nasso-
qarput qernerlutillu ikutsimik-
kut; angakkut kisimik takusa-
raat.
Palasi: — Illillu angakkullu ta-
massi sallutoorsuuvusi; nin-
ngaakkassiuk salluutigaarsi.
Angakkoq: — Sunaaffa timivut
napparsimasumik tarneqanngil-
lat, tamatta ajunnginnatta.
Palasi: — Inuit tamarmik tar-
ningit napparsimapput.
Angakkoq: — Uangali peqqis-
sumik tarneqarpunga, toqusaan-
ngilanga, tillinngissannarpunga,
niuffagianillunniit naami.
Palasi: — Isumaluttuttaaq
napparsimasunik tarneqarmip-
put.
Angakkoq: — Taamaattumik
isumaqanngilagut, napparsima-
sunik siuneqanngilagut; qilam-
mut pisartut kisimik asingasor-
suupput. Arsarneq ilisimaviuk?
Tamassa toqusut tarningi, arsar-
tut aarrup niaquanik.
Palasi: — Oqaluttuutissuakkit
qilammik, inuit qanoq ittut qi-
lammut pisartut. Toornarsussu-
armut pisartut oqaatigissavakka.
Angakkoq: — Qilammik siune-
qanngilatit, pinngisaannarputit
tappavunga, tumisinngilanga-
Inunniit ilinnik.
Palasi: — Ilimmarit isigitillun-
ga, upperiumaarpagit taava.
Angakkoq: — Ukiumi kisianni
ilimmararaanga taartumi; maan-
na qaamavallaarpoq.
Palasi: — Aasinngooq, taartu-
mi ingalassat matooraangassigit
qulliillu qamittaraangassigit eq-
qarlisi siuneqassaanngitsut sallo-
qittarsimallugit, qilammut pillusi
unnerlusi, naallu illumi aalanngit-
susi.
Angakkoq: — Tusarnagut qi-
lammik.
Palasi: — Qilak usornaqaaq,
alianaatsooqaaq, nuannerlunilu
najoruminarpoq; tamarmik Guu-
timik oqaasianillu naalattut tap-
pavunga pisaraat.
Angakkoq: — Eqqarlissi ilaat
tamatuminnga upperinninner-
pat? Silaqanngitsorsooqigamik?
Palasi: — Upperingaluarpaat;
toornaarsuulli inunnik aserorsaa-
sup inuit aseroriartuinnararai,
qanoq iliorluni, toquppata piu-
mallugit naalliuttuinnaqqullugit.
Angakkoq: — Tamatuminnga
oqanngitsaraaq uannut innarlut-
tumik, killisioraanganni akinna-
raraanga.
Palasi: — Oqaatsitit toornaar-
summik pinngillat?
Angakkoq: — Upperiumanngi-
linga? Massa upperisuaannarik-
kit. Inuit siulliit kinguaallu allat
toornaarsuup aserorai unnerpa-
tit, taamaammata anniartitsif-
fimmut pisissagai, tamatuminn-
ga tusanngisaannarpugut.
Palasi: — Tamanna pillugu
kunngip tamaannga oqariartoq-
quvaanga, upperiumanngikkus-
singa toornaarsummut piumaar-
pusi.
Angakkoq: — Soormi Guuti al-
lamik sananngila? Siulliit aseror-
lugit kinguaat taava ajussanngik-
kaluarput.
Palasi: — Kinguai ajulersut pil-
luarsinnaagaluarput Guuti naa-
lakkumagaluarunikku; pilluarsin-
naapput siullisut Guutip inatsisai
naalakkaluarunikkit.
Angakkoq: — Uagut Adam
naalanngitsoq angajoqqaarinngi-
larput, ilissi angajoqqaaraarsi,
nunassinniimmat.
Palasi: — Tamatta inuk ataa-
seq angajorqaaraarput; taa-
maammat tamatta assingiippu-
gut qaatsigullu ilutsigullu ajortu-
liornermik.
Angakkoq: — Eqqarlisi ajorne-
rupput, toornaarsuk nunassin-
niittoq ajornerummat maaniittu-
miit.
Palasi: — Toornaarsuit tamar-
mik assigiipput ajorlutik; inussi-
saripputaaq ajortuliorumasunik
imminnut aserorsinnarlutik.
Angakkoq: — Soormi Guutip
toqunngilaa, soortaaq inertinngi-
laa, inuiassuit ussassaaginnarma-
git?
Palasi: — Toornaarsuk soorlu
toqutsisoq, nunatsinni inuit ajor-
tut toqutassat taassuma toqutit-
tarai naalagaanerusuup peqqusa-
raangani.
Angakkoq: — Toqutsisup taas-
suma inuit aserorniararai, toquk-
kumallugit kingorna?
Palasi: — Naagga, nammineq
toqutassaagaluarpoq. Atali uu-
ma, ileqqutoqarsuatit soraarunni-
akkit, toqujumaartutit ilisimavu-
tit tarneqarlutillu toqujuitsumik;
siunissat isumaliutiginiaruk; siu-
nissat isumaliutiginiaruk; silap
aappaani pilluaqqullutit, qanor-
toq oqaatsima killillisit, taamaak-
kuvit ajoqersorumagaluaqaagit
kingorna takugaluarukkit.
Tassunga naapput.
Nuk 1900-t autdlartinerata migssåne. igdlrpagssuit sule tamåssåuput, ilåtigut bi- Godthåb fra omkring århundredskiftet. Mange af husene står endnu, bl. a. bispe-
skopip igdlugiligå OKalugfiup sanianTtOK. * boligen ved siden af kirken.
11968fik
thuleboerne
efternavne
Pastor Magnus Larsen brugte tre år på at få thulee-
skimoernes efternavne skrevet ned.
21