Atuagagdliutit - 18.11.1997, Page 8

8
Nr. 89 • 1997

GRØNLANDSPOSTEN
Inupiluusertameq taamaatitinneqassaaq
Nuummi inuusuttuaqqat ornittarlugit sullinneqarnerisigut ajornartorsiutit aaqqiivigineqassapput
NUUK (PM) - Nuummi
meeqqat inuusuttuaqqallu
pinerluunnialeraluttuinnarne-
rat pillugu Nuup Kommunea-
ni isumaginninnermi ingerlat-
sivik misissuinemik aallartit-
sisimavoq, paasiumallugu
ukiukitsut qanoq amerlati-
gisut qanoq ilillutilluunniit
pinerlunniarnermut peqataa-
samersut. Pineqartut 200-nik
amerlassuseqassangatinne-
qarput.
- Imaanngilarli Nuummi
meeqqat inuusuttuaqqallu
200-t pinerlunniartartuusut,
isumaginninnermi pisortaq
Amdi Pedersen AG-mut o-
qarpoq.
- Pinerlunniamemik inger-
latsinerusarput qulit missaat.
Taakkuupput pinerlunniavit-
tartut, pinerlunniaqatigisar-
takkaminnullu pisortaallutik.
Pinerlunniartartut aaqqissuul-
luagaapput pisortaqarlutik,
tullersorteqarlutik ilaqarlutil-
lu pinerlunniartartut siulersor-
taannut paarlaanissamik pile-
rigisaqarluinnartunik.
- Pinerlunniavittartunut qa-
ninnerpaat aamma pinerlun-
niartarput, kisiannili pisor-
taaffeqaratik. Qaammatit ki-
ngulliit sisamat ingerlaneran-
ni paasiniaanikkut paasine-
qarpoq meeqqat inuusut-
tuaqqallu 200-t pineqartut
assigiinngitsunut arlalinnut
immikkoortinneqarsinnaasut.
Immikkoortinneqarsinnaap-
put 60-t inulaarlugit amerlas-
suseqartut, malinnaaginnar-
tutut oqaatigineqarsinnaasut.
Taakku ilaat pinerlunniartar-
put, tamarmiunngitsorli. Ki-
ngulliilli taaneqartut aamma
pinerlunniartalersinnaapput.
N avianartorsiortut
- llaqarputtaaq meeqqanik
inuusuttuaqqanillu pinerlun-
niartartunik ilisarisimannin-
nermikkut ilaqartarnermik-
kullu pinerluttunngornissa-
mut navianartorsiortinneqar-
tunik. Pinerlunniartartunik ili-
simasaqarnermikkut ilaqar-
tamermikkullu imaaliallaan-
naq pinerlunniartamermut a-
kuliulluarsinnaapput.
- Meeqqat inuusuttuaqqallu
pineqartut ilarpassui perori-
artornerminni atugarliortarsi-
mapput, Amdi Pedersen oqa-
luttuarpoq. - Angerlarsimaf-
fimminni atugarliornermikkut
atuarfimmi ingerlanerliuler-
sarput, tamatumalu kingune-
risaanik imminut ataqqinertik
pigiunnaartarlugu.
- Kammalaateqamermikkut
kinaassusertik nassaarisar-
paat, aammattaaq pinerlunni-
artartunik kammalaateqarner-
mikkut. Meeqqat inuusuttu-
aqqallu pineqartut ajunngitsu-
nik sammisaqalemissaminnut
ikiomeqassapput, taamaattu-
mik isumaginninnermut i-
ngerlatsivimmit maannakkut
kommunalbestyrelsip ataatsi-
miinnissaanut siunnersuute-
qarpugut avatangiisit pillugit
sulisut marlunnik ilaqqinne-
qarnissaat, taamaalilluni suli-
sut marloriaammik amerline-
qarsinnaaqqullugit.
Politiinit
aggersarneqarneq
Pinerlunniartartut 200-nik
amerlassuseqamerat imaalial-
laannaq nassaarineqarsiman-
ngilaq. Inunnik isumaginnif-
fiup suliffeqarfiit annertooru-
jussuarmik atassuteqarfigisar-
pai inuusuttuaqqat attuumas-
suteqarfigisartagaat pinerlun-
niarnermik aallartitsigaanga-
mik. Ukiukitsoq politiinit ti-
gusarineqarsimappat killisior-
neqassappallu angajoqqaat
siulliullugit politiinit atassu-
teqarfigineqarneq ajorput,
saaffigineqartarlutilli inunnik
isumaginninnermi sulisut kil-
lisiuinermi peqataatinneqar-
tartut. Avatangiisit assigiin-
ngitsut meeqqat inuusuttuaq-
qallu ornittagaat pissutsit qa-
noq innerannut paasisaqar-
nermut pissutaaqataasimap-
put.
- Ukiut marluk matuma
siorna Nuup Kommuneani
avatangiisinut sulisoqarneq
aallartinneqarpoq, taamanik-
kut ajornartorsiutigineqarmat
inuusuttuaqqat pinerlunniar-
tartut sumut inissinneqartar-
nissaat. Pineqartut pinerlunni-
artartuupput, Kalaallit Nu-
naannilu paqqinnittarfinnut
assigisaannullu inissinneqar-
sinnaanngillat. Periarfissatu-
aapput Danmark-imi inuusut-
tunut pinerluuteqarsimasunut
inissiisarfiit matoqqatinne-
qartut.
- Odense-mi siomagut suli-
nikkut avatangiisinut suliso-
qartameq ilisimavara, inger-
latsivimmilu siunnersuuti-
gaara taamatut aaqqissuussi-
neq piffissami aalajangersi-
masumi misilinneqassasoq.
Avatangiisinut suleqataasut
marluk ingerlaannaq inuusut-
tuaqqanik ajornartorsiutilin-
nik ilaqarlutik angalaarput,
inuusuttuaqqallu pineqartut
ullumikkut inuunerminni a-
junngitsumik atugaqarput.
Qularutiginngilluinnarpara i-
nuusuttuaqqat paaqqinnittar-
fiit ilaannut inissinneqarsima-
suugunik taamatut angusaqar-
simassanngikkaluartut.
Ikiortuarlugit
Amdi Pedersen oqaluttuarpoq
avatangiisinut suleqataasut
siullermik paasiniagassari-
gaat meeqqat inuusuttuaqqal-
lu sunik ajomartorsiuteqar-
nersut. Tamatuma kingorna
pilersaarusiorneqassaaq sul-
lissinermi qanoq iliortoqassa-
nersoq.
- Avatangiisinut suleqataa-
sut inuusuttuaqqat sullitassa-
tik qanittuarakasinngortar-
paat. Inuit qanoq atugaqamer-
sut misissortussaavaat. A-
ngerlarsimaffianni pissutsit
qanoq ittuuppat? Atuarfimmi
qanoq ingerlappat? Ilagisarta-
gaat qanoq ittuuppat? Allar-
passuillu... Tamakku aallaa-
vigalugit pilersarusiorneqar-
tarpoq inuusuttuaqqat atugaa-
sa iluarsinissaannut qanoq ili-
ortoqassanersoq. Sulianik isu-
maginnittoq suleqatigalugu
tamanna ingerlanneqartarpoq.
Amdi Pedersen-ip ilan-
ngullugu oqaatigaa isummer-
tarnerup aallanngortinneqar-
nissaa annertuumik sulissuti-
gineqartartoq. Pilersaarusior-
neq aqqutigalugu sulissuti-
gineqarsinnaavoq imaluunniit
pilerseqqinneqarsinnaalluni
nalilinnut isummertarneq. Ta-
manna pisinnaavoq pinngor-
titamut sivisuumik angalanik-
kut, imaluunniit nunaqarfinni
inuerunnerni najugaqarnik-
kut, tassani taamaallaat ila-
gineqartarlutik avatangiisinut
suleqataasut.
- Inuusuttut ilagineqartuar-
tarput, atuarfimmik nakkuti-
ginninnerat isumagalugu, im-
maqalu atuareemerisa kingor-
na suliffissarsiuullugit, sapin-
ngisamillu isumaginiarlugu
sunngiffimminni ajunngitsu-
nik sammisaqamissaat, piner-
lunniartamermut taarsiullugu.
Avatangiisinut suleqataasut
marlunnik ilaneqarnerisigut
Nuup Kommuneani isuma-
ginninnermut ingerlatsiviup
neriuutigaa, pinaveersaartit-
silluni sulinerup annertusine-
qamissaa. Meeqqat inuusuttu-
aqqallu omittagaannut omi-
gulluni sullissisarneq anner-
tusameqassaaq. Sulisut pine-
qartut pigaartuusamissaat pi-
lersaarusiorneqassaaq, taa-
maalilluni ulloq unnuarlu qa-
noq iligaluarpalluunniit ag-
gersameqarsinnaaqqullugit.
Kommunemi pinaveersaar-
titsilluni sulinermi assigiin-
ngitsunik suliaqartunut pigi-
neqareersunut avatangiisinut
suleqataasut akuutinneqas-
sapput.
Nuummi inunnik isumaginninnermi pisortaq Amdi Pedersen.
Socialchef i Nuup Kommunea Amdi Pedersen.
Drenge-banderne i Nuuk skal opløses
Opsøgende arbejde blandt de unge skal være med til at løse problemerne
NUUK(PM) - Stigende kri-
minalitet blandt børn og unge
i Nuuk har fået Nuup Kom-
muneas socialforvaltning til
at gennemføre nogle under-
søgelser for at afsløre, hvor
mange mindreårige i byen,
der på den ene eller den anden
måde er i berøring med krimi-
nalitet. Tallet er 200.
- Det betyder dog ikke, at
der er 200 bøm og unge i
Nuuk, der er kriminelle, for-
klarer socialchef Amdi Peder-
sen til AG.
- Det er en håndfuld på
under ti, der udgør den hårde
kerne. Det er dem, der er de
egentligt kriminelle, og de er
ledere i deres gruppe. Grup-
perne er temmelig velorgani-
serede med ledere, næstkom-
manderende og andre, der står
på spring for at få en efter-
tragtet plads i organisationen.
- De, der er tættest på den hår-
de kerne, er også kriminelle,
men har ikke nogen leder-
funktion. Undersøgelserne
som er gennemført i de sene-
ste fire måneder viser, at man
kan dele de 200 bøm og unge
op i flere kategorier. Der er en
gruppe på lidt under tres, som
man godt kan kalde medløbe-
re. Nogle af dem er kriminel-
le, men ikke alle. Men også
de sidste er naturligvis i fare
for at blive det.
Nogle er i farezonen
- Endelig er der en større
gruppe bøm og unge, der gen-
nem deres kendskab til og
berøring med det kriminelle
miljø virkelig er i farezonen.
Med deres kendskab til og
berøringsflade med det krimi-
nelle miljø, kan de meget let
blive fristet til at medvirke til
en kriminel handling.
- Mange af de børn og
unge, der her er tale om, har
haft en dårlig opvækst, for-
tæller Amdi Pedersen. - Det
er dårlige forhold i hjemmet,
som gør, at børnene begynder
at klare sig dårligt på skolen,
og som også fører til, at de
mister deres selvtillid.
- Gennem kammerater får
de en identitet, også kriminel-
le kammerater. De finder
tryghed ved at være i en grup-
pe. Disse børn og unge skal
have hjælp til at få gang i
positive aktiviter, derfor har
vi fra socialforvaltningen lagt
et forslag på bordet til dette
kommunalbestyrelsesmøde
om ansættelse af to miljø-
arbejdere, så staben bliver
fordoblet.
Biir' tilkaldt af politiet
Tallet 200 er ikke grebet ud af
den blå luft. Socialforvaltnin-
gen har i forvejen en stor
berøringsflade til de institu-
tioner, de unge kommer i
kontakt med, hvis de kommer
ud i en kriminel løbebane.
Det er for eksempel ikke
forældrene, der først og frem-
mest bliver kontaktet af poli-
tiet, hvis en mindreårig bliver
anholdt og skal afhøres, men
socialforvaltningen, som så
skal være til stede under
afhøringen. Det er også den
daglige kontakt til bøm og
unge i de forskellige miljøer,
der har været med til vise,
hvordan tingene hænger sam-
men.
- Ordningen med miljø-
arbejderne blev indført i
Nuup Kommunea for to år
siden, hvor man havde pro-
blemer med unge, der ikke
kunne anbringes nogle steder.
De var kriminelle, og institu-
tionerne i Grønland kunne
ikke modtage dem. Den ene-
ste mulighed var mere eller
mindre lukkede anstalter for
unge kriminelle i Danmark.
- Jeg har kendskab til ord-
ningen med miljøarbejdere
gennem mit tidligere arbejde i
Odense og foreslog forvalt-
ningen en prøveperiode med
denne ordning. De to med-
arbejder tog med det samme
afsted på en projekttur med de
pågældende unge, som i dag
har en velfungerende daglig-
dag. Jeg er sikker på, at man
ikke havde opnået det samme
ved at anbringe dem i en eller
anden institution.
Man tar' dem
nærmest i hånden
Amdi Pedersen fortæller at
miljøarbejdere først og frem-
mest skal finde ud af, hvilke
problemer barnet eller det
unge menneske har at slås
med. Derefter kan der lægges
planer for, hvordan det videre
forløb skal se ud.
- Miljøarbejderne kommer
meget tæt ind på de unge, de
skal arbejde med. De under-
søger, hvilke mennesker der
er tale om. Hvordan er forhol-
dene derhjemme? Hvordan
går det i skolen? Hvordan ser
omgangskredsen ud? Og så
videre... Med dette udgangs-
punkt, lægges der planer for,
hvordan man kan sætte ind på
at rette op på den unges til-
værelse. Det sker i samarbej-
de med en sagsbehandler.
Amdi Pedersen siger vide-
re, at man arbejder meget
med holdningsbearbejdelse.
Gennem projektorienteret ar-
bejde kan der etableres eller
retableres holdninger til vær-
dier. Det kan ske gennem
længere ture i naturen eller i
en af de nedlagte bygder,
hvor man kun er overladt til
de implicerede projektmed-
arbejderes selskab.
- Man tager nærmest de
unge i hånden, og sørger for
at de passer deres skole, skaf-
fer dem eventuelt et job efter
skoletid, og så vidt muligt
sørger for, at de får en aktiv
og positiv fritid som alterna-
tiv til kriminalitet.
Ved ansættelse af yderlige-
re to miljøarbejdere håber
Nuup Kommuneas social-
forvaltning, at de kan sætte
mere ind på det forebyggende
område. Der skal være mere
opsøgende arbejde i de mil-
jøer, hvor bøm og unge fær-
des. Der skal lægges vagt-
planer for disse medarbejde-
re, så de kan tilkaldes på et
hvilket som helst tidspunkt af
døgnet.
Miljøarbejderne vil indgå
som et naturligt led i det alle-
rede eksisterende tværfaglige
forebyggelsearbejde i kom-
munen.