Atuagagdliutit - 16.02.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 16. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 36
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Isummat malillugit qinersigit
ULLUMIKKUT QINERSIS-
SAAGUT. Sivikitsumik pikku-
naatsumillu qineqqusaartoqar-
poq, kiinaq innuttaasunit puigu-
ikkiunneqamnissaa anguniagaa-
nerulluni. Sapaatiummallu radi-
okkut TV-kkullu partiit siulit-
taasuisa apeqqarissaarfigineqar-
neranni misigissutsinik anner-
tuumik pissarsiffiunngilaq. Kik-
kut tamarmik tamanik suleqate-
qarusuttut, qinersisoqareerpat
takujumaarparput...
Qineqqusaamermi paatsivee-
runneq takutinneqarpoq, Nunar-
put qinersivinngormat ataasiin-
naq. Qinigassanngortittut TV-mi
qineqqusaamermi sakkortuumik
sunniuteqarsimasariaqarput ullu-
mi qinersivimmut iserutta eq-
qaamasinnaanerannut. Taamaat-
tumik politikeritoqqat akerliullu-
tillu qinigassanngortittut taane-
qamissaat ilimagisariaqarparput.
Taama sivikitsigisumi qineq-
qusaartoqamerani qinnigassan-
ngortittut iluatsitsillutik TV-mi
saqqummersut tamarmik eq-
qaamajuminaapput. Qinigassan-
ngortittut 206-it akornanni. Qas-
simmitaava qinigassanngortif-
fimmi avataanit taaneqassappat.
Amerlanavianngillat.
Inatsisartunngortut tamanna
eqqaamasariaqarpaat, tullianilu
qinersinnginenrmi equngassutit
aaqqillugit.
QINEQQUSAARNERMI
SAMMISAT ilagaat IA-p pigis-
saarnerusunik 10 procentimik
akileraarnerulersitsiniarnera.
Politikki partiinit allanit isuma-
qatigineqanngitsoq.
Atassutip nunatta aningaasaa-
taanik aqutsilluamini pingaar-
tippaa. Taamaakkaluartoq qi-
nersisartut neriorsorpaat utoqqa-
linersiaqalissasut, akileraarner-
mi ilanngaatip allinissaa, immi-
aaqqat akikinnerit taarsiullugulu
politikerit angalanikinnerulis-
sapput. Politikki partiit allat isu-
maqatiginngisaat.
Siumut-p pereersut qineqqu-
saarutigai. »Ukiut 20-t ingerla-
neranni aqutsilluarsimavugut,
tamannalu ingerlatiinnassavar-
put«. Politikki partiit allat isu-
maqatiginngisaat.
Kattusseqatigiit ilaannut neri-
orsulaarpaat allanullu allanik,
akerliullutillu illuatungileeru-
sunnerullutik. Tamannalu partiit
allat isumaqatiginngilaat.
Taamaakkaluartoq matut ta-
marmik ammapput. Partiit ar-
laalluunniit arlaannik suleqate-
qamissamik mattusserusunngil-
lat. Tamarmik nalomipput. A-
taaserli tamarmik isumaqatigiis-
sutigaat: Qinersisartut ullumi
aalajangiinerat naalakkersuisoo-
qatigiinnissamut aalajangiisuus-
saaq.
HA ANALYSE Sermitsiaq sin-
nerlugu qinersisartuni isumasiui-
sitsivoq. Taanna najoqqutaralu-
gu Siumukkormiut 12-init 11-
nut ikileriassapput. Atassut aam-
ma ataatsimik ilanngassapput
Inatsisartuni qulingiluanngorlu-
tik. IA ataatsimik siuariassaaq,
arfinilinnit arfineq marlunngor-
lutik. HS Analyse malillugu aju-
gaasuussapput partiit avataanni
qinigassanngortittut, Kattusse-
qatigiit Inatsisartuni ataasiinnar-
mik ilaasortaatitaqaraluarluni si-
samanik isertitaqassallutik. Qi-
nersinerullu inemissaa suli na-
lominarpoq. Aperineqartut quli-
ugaangata pingasut nalomipput
kikkunnik qinersissanerlutik.
Nunatsinni qinersisoqartillu-
gu qinersiartortut procentiat ap-
pasittarpoq, 70 procentiukkajul-
luni. Ingasagisassaanngilaq. Ug-
gomarporlu.
Qinersiartorneq pisussaaffiu-
voq. Tassa imminut pisussaaffi-
gineq. Qinersisartut aalajanger-
tarpaat kikkut nunap inatsisaa-
nik malittarisassaanillu aqutsi-
suussanersut. Uagut aqqutissiu-
ussisussaavugut. Ullumikkut
partii qinigassanngortittorluun-
niit krydsilemerani aalajangee-
qataassaagut kikkut aqagu Inat-
sartuni suleqatigiilissanersut.
Aalajangeeqataamsuppugut Ina-
tsisartunut ilaasortat oqaluttuu-
tissallugit Nunatsinni aningaa-
sarsiat nalimmassameqassaner-
sut, IA-p kissaatigisaatut akis-
sarsiaqamerit qaavatigut 10 pro-
centimik akileraartalersillugit.
Imaluunniit Atassutip kissaati-
gisaatut isumaqamerluta inuup
pisinnaatitaaffigigaa nerinermi
immiaarartorsinnaalluni, taa-
maattumillu immiaaqqat koruu-
ninik marlunnik pingasunilluun-
niit akikillisariaqartut. Toqqis-
sisimanerillu ilisimasagut aam-
ma toqqarsinnaavagut. Soorlu
Siumut allannguinianngitsoq.
Pissutsilli akerlilersomerpagut.
Piisaamemjussuit. Aap, sutigut
tamatigungajak. Taamaanngip-
pat Kattusseqatigiit imaluunniit
kisimiillutik qinigassanngortit-
tut qinertariaqarpagut. Pingaar-
nersaavoq aallussilluta peqataa-
nissarput. Qinigassanngortittor-
passuit akornanni arlaat qinerlu-
gu. Imaassinnaavoq illerpiaq
taasinerit allannguinermut apeq-
qutaasoq.
Taamaattumik asasarput qiner-
sisartoq, naak qineqqusaameq
pikkunaallunilu isummanik aker-
leriittunik imaqaraluaqisoq, ilaa-
tigut paasisaqamani paatsivee-
mnnaannarsimagaluartoq, sanar-
soriarlutit qinersiviliarit illillu i-
summat malillugu qinersillutit.
Stem efter overbevisning
I DAG GÅR VI SÅ TIL VALG.
Vi har været igennem en kort og
meget kedelig valgkamp, hvor
det stort set har handlet om at få
lov til at gøre sit ansigt kendt i
befolkningen. Heller ikke parti-
lederrunden søndag i radio og
TV fik de store følelser frem.
Alle vil samarbejde med alle, og
så må vi se efter valget...
Én ting valgkampen har vist
er det uoverskuelige i, at vi er
gået over til Grønland som én
stor valgkreds. Kandidaterne
skal have markeret sig meget
stærkt i valgkampen i TV for, at
vi som vælgere skal kunne
huske dem, når vi i dag står i
valglokalet. Derfor vil vi nok se
en hel del stemmer på de gode
gamle kendte politikere og på
protestkandidateme.
I alt fald er det svært i løbet af
så kort en valgkmapperiode at
huske alle de kandidater, der har
været så heldige at komme til
foran TV-kameraeme. Og så er
der resten af de 206 kandidater.
Hvor stor en chance har de for at
få stemmer udenfor deres egen
valgkreds. Ikke mange.
Det nye Landsting bør tænke
over dette og få rettet op på
skævhederne, inden næste valg.
ET TEMA I VALGKAMPEN
har været IA's Rigmandsskat på
10 procent. En politik, som
ingen af de andre opstillede kan
tilslutte sig.
Atassut har slået på dygtighed
til at forvalte landets penge.
Alligevel lover de vælgerne,
pension, hævelse af bundfradra-
get, billigere øl og til gengæld
skal politikerne rejse mindre. En
politik, ingen af de andre kan til-
slutte sig.
Siumut slår på fortiden. »Vi har
klaret os godt gennem 20 år, og
det vil vi fortsætte med«. En poli-
tik de andre ikke kan tilslutte sig.
Kandidatforbundet lover lidt
til den ene og den anden side og
vil allerhelst bare være imod.
Og det er der ingen af de andre,
der vil tilslutte sig.
Alligevel står alle døre åbne.
Ingen partier ønsker at udelukke
samarbejdet med hinanden. Alle
er usikre. En ting er alle dog eni-
ge om: Vælgemes dom i dag
afgører det kommende landssty-
resamarbejde.
HS ANALYSE HAR FOR vore
kolleger på Sermitsiaq udarbej-
det en vælgeranalyse. Ifølge
analysen går Siumut tilbage
med et mandat fra 12 til 11.
Atassut går ligeledes tilbage
med et mandat, så partiet får ni
mandater i Landstinget. IA går
et mandat frem fra seks til syv.
Vinderne, ifølge HS Analyses
tal, bliver folk udenfor partierne,
som mod det ene medlem i
Landstinget, som er fra Kandi-
datforbundet, får fire ind i Tin-
get. Resultatet af valget er dog
fortsat usikkert. Hver tredje af
de adspurgte vidste nemlig end-
nu ikke, hvem de ville stemme
på på undersøgelsestidspunktet.
Stemmeprocenten ved valge-
ne her i landet er normalt ikke
særligt høje. Som regel ligger
den omkring de 70 procent. Det
er ærligt talt ikke særlig højt. Og
det er ærgerligt.
At gå til stemmeurnerne er en
pligt. En pligt overfor én selv.
Det er vælgerne, der bestemmer,
hvem der skal ind og bestemme
landets love og regler. Det er os,
der skal vise vejen. Ved i dag at
sætte et kryds ved et parti eller
en kandidat, er vi med til at
bestemme, hvem der skal samar-
bejde i Landstinget i morgen. Vi
vil være med til at fortælle med-
lemmerne af Landstinget, om vi
ønsker at være med til at udjæv-
ne indkomstforholdene i landet
med en Rigmandsskat på 10 pro-
cent, sådan som IA vil det. Eller
om vi også synes, som Atassut,
at det er en menneskeret at få sig
en øl til frokost, og at ølpiseme
derfor skal sænkes med to til tre
kroner. Vi kan også vælge det
trygge. Det vi kender. Det giver
Siumut os. Men protesterer vi
over forholdene. Over fråset. Ja,
snart sagt over alt. Så må vi sæt-
te et kryds ud for Kandidatfor-
bundet eller ud for en af de der
stiller op for sig selv. Det vigtig-
ste er, at vi engagerer os. At vi
sætter et kryds et sted på den lan-
ge valgliste. Det kan være din
stemme, som gør forskellen.
Derfor kære vælger, selvom
valgkampen har været noget
træg og modsætningsfyldt, så
man til tider er mere forvirret
end afklaret, så tag jakken på og
gå hen til valgstedet og stem
efter din overbevisning.
Qineqqusaameq
pikkunaatsoq
NUUK(LRH) - Ittoqqortoormiini borgme-
ster, Siumut sinerlugu inatsisartunut qini-
gassanngortittoq Jens Napatoq isumaqar-
poq inatsisartunut tulliani qinersinissamut
qineqqusaamermut KNR najoqqutassiorta-
riaqartoq.
- Ullumikkutut ingerlasoqartillugu paa-
silluarsinnaavara qinersisartut isumaqarpa-
ta toqqaannartumik aallakaatitat pikkunaat-
sut, Jens Napatoq oqarpoq.
- Politikkikkut oqalliseruttornermi pikku-
naassaavoq qinigassanngortittut imminnut
ilisaritittarnerat. Taamaattumik KNR-ip
qinigassanngortittut tamaasa minutsini tal-
limani periarfisittariqaraluarpaat - soorlu
Qanorooq sioqqullugu. Ilumoorpoq qini-
gassanngortittorpassuaqarpoq, qineqqu-
saartoqarneranilu oqallinneq politikkerne-
rulissagaluarpoq, Jens Napatoq isumaqar-
poq.
Jens Napatoq-p Siumoqanni Per Berthel-
sen isumaqatigaa AG-mi politikeritoqqat
isorimmagit partiini pissaaneqarpallaarne-
rat pillugu.
- Per-ip oqaasii isumaqatigaakka. Nammi-
nerli iliortoqarsinnaavoq. Soorlu akerlilii-
vugut Jonathan (Motzfeldt, aaqq.) TV-kkut
toqqaannartumik aallakaatitani tamani ilaa-
sarmat. Akerliunigut sunniuteqarput. Aqut-
sisut aalajangemissaat utaqqiinnartariaqan-
ngilaq. Allannguissagaanni nammineq iliu-
useqartoqarsinnaavoq, Jens Napatoq oqar-
poq, isumaqarporlu isorliunerusunit inatsi-
sartunut ataatsimik ilaasortaqalissasoq.
- Soorunami Nunarput qinersivinngorpoq
ataaseq, taamaattumik nuna tamaat eqqar-
saatigisariaqarpoq Inarsisartuni aalajangii-
sarnerni. Isumaqarpungali pitsaassasoq
isorliunerusunit qinersisoqarpat piviusunik
ilisimaarinnittumik. Pitsaanerpaassagaluar-
poq nunaqarfinnut isorliunerusunullu qa-
ngatut naalakkersuisoqarfeqalerpat, Jens
Napatoq oqarpoq.
Kedelig valgkamp
NUUK(LRH) - Borgmester i Ittoqqor-
toormiit, landstingskandidat for Siumut,
Jens Napatoq, mener at KNR til næste
landstingsvalg bør ædre retningslinierne for
valgkampene.
- Sådan som det kører i dag, kan jeg godt
forstå, hvis vælgerne synes, det kan blive
lidt kedeligt at se de direkte valgudsendel-
ser, siger Jens Napatoq.
- Det bliver kedeligt, når folk hele tiden
skal præsentere sig midt i en politisk debat.
Derfor burde KNR have givet hver kandi-
dat fem minutter til rådighed til at præsen-
tere sig selv - for eksempel før Qanorooq.
Det er rigtigt, at der er mange kandidater,
men det ville have gjort debatterne på vælg-
ermøderne mere politiske, mener Jens
Napatoq.
Jens Napatoq er desuden enig med sin
kollega i Siumut, Per Berthelsen, som i AG
har kritiseret de gamle politikere for at sid-
de for meget på magten i partierne.
- Jeg er enig med Per i det han siger. Men
man kan også selv gøre meget. For eksem-
pel har vi protesteret over, at Jonathan
(Motzfeldt red.) havde sat sig på alle de
direkte udsendelser i TV. Vore protester
virkede. Så man skal ikke altid bare sidde
og vente på, hvad lederne beslutter. Man
kan godt selv gøre en indsats for at ændre
på tingene, siger Jens Napatoq, som håber
på, at der bliver valgt et landstingsmedlem
fra yderdistrikterne.
- Naturligvis er Grønland blevet én val-
gkreds, og dermed skal man tage hensyn til
hele landet, når man træffer beslutninger i
Landstinget. Men jeg mener, det vil være
bedst for yderdistrikteme, hvis der kom én
ind, som kender til de faktiske forhold.
Allerbedst ville det være, hvis vi fik et
landsstyreområde for bygder og yderdi-
strikter, sådan som man tidligere har haft
det, siger Jens Napatoq.