Atuagagdliutit - 16.02.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 16. FEBRUAR 1999 • 9
Ilaasortanngortunik
naatsorsueriaaseq
Kisimiilluni qinigassanngortittunut qinigaanissaq
ajornakusoorpoq
(JB) - Inatsisartunut ilaasor-
tanngornissamut qanoq a-
merlatigisunik taaneqarsima-
neq kisimi apeqqutaanngilaq.
Unnuaru taasinerit kisinne-
qarpata imaassinnaavoq kisi-
miillutik qinigassanngortittut
ataaseq marlulluunniit ilaa-
sortanngunngitsoortut, naak
qinigaarlaat ilaannit partii
sinnerlugu qinigassanngortit-
tunit amerlanemik taaneqar-
simagaluarlutik. Naapertuil-
luanngitsuusorinarsinnaa-
voq, taamaannanili.
Taama agguaasseriarnerup
siunertaraa politikkikkut ta-
persersorneqarneq, inuit a-
taasiakkaat tapersersorneqar-
nerannit salliutillugu. Qiner-
si sartut partiimik kattusse-
qatigiinnilluunniit taasisut
politikkimut illersuineq tu-
nuliaqutaraat, taakkulu ataat-
simut taasinerat aalajangii-
suussaaq.
Tunngaviusoq ima nassui-
arneqarsinnaavoq, Inatsisar-
tuni ilaasortanngorneq ataa-
seq 800-nik taaneqarnermik
naleqarpoq (kisitsisit eqqor-
tut aatsaat unnugu pissarsia-
rineqassapput), tassalu ataa-
siakkaat taaneqarnerminni
partiiluunniit sinnerlugu taa-
neqamermi taasinerit kater-
sassaat. Qinigassanngortittoq
ataaseq taaneqarluartoq par-
teeqatiminut kattusseqatigee-
qamminulluunniit iluaqusii-
sinnaavoq. Qinigassanngor-
tittoq ataaseq taasinerni tulli-
uguni qinigaasinnaavoq, par-
tiillu taaneqarnera tunnga-
vigalugu naammattunik tu-
nuliaquteqaruni ilaasortann-
gorsinnaalluni.
Taama saqqummiussineq
piviusunut tunngavallaann-
gikkaluarpoq, tunngavilli a-
taatsimut isigalugu taamaap-
poq.
Periuseq Nunatsinni ator-
neqartoq taaneqartarpoq
»d’Hondt’ske metode«, ima-
lu nassuiarneqarsinnaavoq:
Ilaasortanngortut
agguameqameri
Periuseq tassaavoq allanut
naleqqiullugu taaneqarner-
mik tunngavik, nassuiarumi-
naatsoq, takutitassianngorlu-
guli assersuusiorluni paasi-
narluarsinnaasoq, soorlu
quppemermi matumani taku-
tinneqartoq.
Partiit tamarmik, kattusse-
qatigiilluni qinigassanngortit-
tut tamarmik kiisalu kisimiil-
luni qinigassanngortittut taan-
eqamerisa katinneri 1-imik,
2-mik, 3-mik il.il. ag-
guameqassapput. Kisimiillu-
ni qinigassanngortittoq sooru-
nami ataasiinnarmik ilaasort-
aaffeqarsinnaammat tassunga
tunngasut kisitsisit pilertortu-
mik paasinarsisarput.
Taassuma kingorna ilaa-
sortanngortitsineq partiimut,
kattusseqatigiinnut imaluun-
nit kisimiilluni qinigassann-
gortittumut tussaaq, kisitsisit
agguarneranni amerlanerpaa-
mik pissarsisumut.
Ilaasortannguutip tullia
partiimut, kattusseqatigiin-
nut imaluunniit kisimiilluni
qinigassanngortittumut tus-
saaq, kisitsisit agguarneranni
amerlanerpåat tulliannik pis-
sarsisumut.
Ilaasortannguutip pingajua
partiimut, kattusseqatigiin-
nut imaluunniit kisimiilluni
qinigassanngortittumut tus-
saaq, kisitsisit agguarneranni
amerlanerpaat pingajuannik
pissarsisumut ilaallu ilann-
gullugit.
Taassuma kingorna aggu-
aanerit ingerlaqqissapput,
partiit, kattusseqatigiit kisi-
miillutillu qinigassanngortit-
tut akomanni ilaasortaaffis-
sat tamakkerlugit agguaan-
neqareemissaasa tungaannut.
Partii kattusseqatigiillun-
niit sinnerlugit ilaasortanng-
ortut tassaassapput qinigas-
sanngortittut qanoq amerlati-
gisunik taaneqameri malillu-
git (takutitassiaq takuuk).
Assersuut
Assersuummi paasinarsarlu-
Takutitassiaq: Parti I
Agguagassaq 1 597 (5)
Agguagassaq 2 298,5
Agguagassaq 3 199
Figur: Parti I
Divisoren 1 597 (5)
Divisoren 2 298,5
Divisoren 3 199
gu Kalaallit Nunaat qinersi-
vittut mikisunnguatut angis-
susilerparput. Killilerniarlu-
gulu partiit pingasuinnann-
gorlugit takutitassiaraagut,
soorunami pingajuat kattus-
seqatigiiulluarsinnaavoq.
Kisitsinermi taasinerit ima
agguataarput:
Parti I:
Partiimik taasinerit......72
Qinigassanngortittoq A....64
Qinigassanngortittoq B....34
Qinigassanngortittoq C..397
Qinigassanngortittoq D....10
Qinigassanngortittoq F....20
Katillguit...............597
Parti II:
Partiimik taasinerit.....168
Qinigassanngortittoq A....38
Qinigassanngortittoq B..158
Qinigassanngortittoq C..749
Qinigassanngortittoq D....5
Qinigassanngortittoq E...370
Katillugit.............1.488
Parti II Parti III
1.488 (1) 1.195 (2)
744 (3) 597,5 (4)
496 (6) 398,3
Parti II Parti III
1.488 (1) 1.195 (2)
744 (3) 597,5 (4)
496 (6) 398,3
Parti III:
Partiimik taasinerit.....125
Qinigassanngortittoq A..570
Qinigassanngortittoq B..325
Qinigassanngortittoq C.... 10
Qinigassanngortittoq D....55
Qinigassanngortittoq E...1I0
Katillugit.............1.195
Qulaani takutinneqartutut
partiit taaneqarnerisa katin-
neri 1-imik agguarneqarput,
kingorna 2, tulliani 3-mik
il.il. Agguaaneq ingerlaan-
nassaaq ilaasortat 31 -t partiit
akornanni tamakkerlugit ag-
guaannissaasa tungaannut.
Partiit arlallit, kattusseqa-
tigiit imaluunniit kisimiillu-
tik qinigassanngortittut kisit-
sisit agguarneqarneranni a-
merlaqatigiinnik angusaqar-
pata makitsinikkut aalaja-
ngemeqassaaq arlaat ilaasor-
tanngussanersoq.
Kisitsisit ungalusat tassaapput partiit ilaasortanngortitsine-
risa tulleriiaaneri. Ilaasortanngortut agguaannerisa
inerneraat parti 11 katillugit 3-nik ilaasortanngortitsisoq
(nr. 1,3 aamma 6) parti 11 2-nik ilaasortanngortitsisoq
(nr. 2 aamma 4) kiisalu parti 1 ataatsimik (nr. 5).
Tallene i parentes angiver i hvilken rækkefølge, hvert parti
har opnået et mandat. Mandatfordelingen bliver, at parti 11
får i alt 3 mandater (nr. 1, 3 og 6), parti III får 2
(nr. 2 og 4), og parti I får 1 mandat (nr. 5).
Sådan beregnes mandaterne
Det er svært at opnå valg som enkeltkandidat
(JB) - Det er ikke kun antal-
let af stemmer, der afgør,
hvem der kommer i Lands-
tinget. Når resultatet er gjort
op i nat, vil det muligvis vise
sig, at en enkeltkandidat eller
to bliver vraget, selvom de
har flere personlige vælgere
bag sig end nyvalgte politi-
kere, der opstiller for et parti
eller for et kandidatforbun-
det. Det kan muligvis fore-
komme uretfærdigt, mener
det ikke.
Hensigten med dette for-
delingsprincip er at fordele
mandaterne efter den politi-
ske opbakning blandt væl-
gerne mere end den personli-
ge. Vælgere, der stemmer på
et parti eller et kandidatfor-
bund, står sammen om valget
af en politik, og det er deres
samlede stemmekraft, der
bliver afgørende.
I grove træk kan man
beskrive princippet sådan, at
hvert mandat i Landstinget
koster godt 800 stemmer (det
præcise tai har vi først 1
aften), og det er altså, hvad
hver enkelt skal have skrabet
sammen af egne stemmer
eller partiets. En enkelt stem-
mesluger kan få betydning
for adskillige kolleger fra
partiet eller kandidatforbun-
det. En kandidat med relativt
få stemmer kan altså godt
blive valgt, hvis han er den
næste på listen, og partiet
stadig har stemmer nok til at
trække ham med.
Denne fremstilling er ikke
præcis den måde, det foregår
på, men beskriver i grove
træk princippet.
Den metode, der anvendes
i Grønland, går under beteg-
nelsen den »d’Hondt’ske
metode, og den skal vi rede-
gøre for i det følgende:
Mandatfordelingen
Metoden er en forholdstals-
valgmåde, som er svær at for-
klare, men let at illustrere med
et eksempler som det, der
vises i figuren her på siden.
Metoden går ud på, at det
samlede stemmetal, som
hvert parti, hvert kandidat-
forbund og hver enkeltkandi-
dat opnår, divideres med
henholdsvis 1, 2, 3 og så
videre. Da en enkeltkandidat
højst kan udløse ét mandat,
er regnestykket hurtigt over-
stået for hans eller hendes
vedkommende.
Det første mandat tilfalder
herefter det parti, kandidat-
forbund eller den enkeltkan-
didat, der har den højeste
kvotient.
Andet mandat går til det
parti, kandidatforbund eller
til den enkeltkandidat, der
har den næsthøjeste kvotient.
Tredje mandat tilfalder det
parti, kandidatforbund eller
den enkeltkandidat, der har
den trediehøjeste kvotient og
så videre og så videre...
Herefter fortsætter divisio-
nerne, indtil samtlige manda-
ter er fordelt mellem partier,
kandidatforbund og enkelt-
kandidater.
Mandaterne for partier
eller kandidatforbund tilfal-
der de opstillede kandidater
efter opnået stemmetal (se
figuren).
Eksempel
I følgende eksempel har vi
for overskuelighedens skyld
gjort Grønland til en ganske
lille valgkreds. Og for at be-
grænse det yderligere, nøjes
vi med tre partier, men det
kunne naturligvis lige så
godt være kandidatforbund.
Ved optællingen fordeler
stemmetallene sig sådan:
Parti I:
Partistemmer............72
Kandidat A..............64
Kandidat B..............34
Kandidat C.............397
Kandidat D..............10
Kandidat F............. 20
I
alt....................597
Parti II:
Partistemmer...........168
Kandidat A..............38
Kandidat B.............158
Kandidat C.............749
Kandidat D...............5
Kandidat E.............370
I alt................1.488
Parti III:
Partistemmer...........125
Kandidat A.............570
Kandidat B.............325
Kandidat C..............10
Kandidat D..............55
Kandidat E.............110
I alt................1.195
Som beskrevet ovenfor divi-
deres partiernes samlede
stemmetal med 1, derefter
med 2, så 3 og så videre.
Divisionen fortsætter, indtil
samtlige 31 mandater er for-
delt mellem partierne.
Hvis flere partier, kandi-
datforbund eller enkeltkandi-
dater opnår den samme kvo-
tient, afgøres det ved lodt-
rækning, hvem mandatet skal
tilfalde.
Kalaallit
aalisagartassaat
amerlipput
(EE) - Angallatit ningit-
tagarsortut Kalaallit Nu-
naanni nalunaarsorsimasut
Savalimmiut imartaani
brosme-nik lange-nillu
250 tonsinik pisaqarsinna-
lerput, pisassallu saniati-
gut saarullinnik saarulliu-
saanillu pisaqarsinnaaneq
30 procentinut aalajanger-
neqarlutik.
Kiisalu savalimmiormi-
ut avaleraasartoortassamik
ilaannik, majip aallaqqaa-
taa nallertinnagu pisarine-
qartussanik kalaallit angal-
lataataat pisassikkusup-
paat.
Savalimmiormiut Ka-
laallit Nunaata kitaata a-
vannaani 130 tonsinik
qaleralissinnaatitaapput,
aammalu Tunumi saarul-
linnik, brosme-nik qeeqqa-
illu misiliillutik aalisarsin-
naatitaallutik. Aamma sa-
valimiormiut imarpimmi
suluppaagartassiissutit i-
laannik 4.500 tonsinik pi-
saqarsinnaatitaalerput.
Kalaallit Nunaat Sava-
limmiut eqqaani atlantikup
skandinaviallu ammassas-
suinik 3.000 tonsinik pisa-
qarsinnaatitaalerpoq.
Isumaqatigiissut taanna
atorfillit isumaqatiginnin-
niarnerattut isumaqatigiis-
sutaavoq, naalakkersuisu-
nit akuerineqartoq.
- Savalimmiut imartaani
kalaallit pisassaannik a-
merliliinerup kiisalu saa-
rullinnik saarulliusaanillu
saniatigut isassat procen-
tiisa amerlineqarnerisa ki-
ngunerisaanik aalisarsin-
naanerup nalinga qaffa-
ngaatsiarpoq.
- Qaleralittassanik a-
merliliilaameq oqimaaqa-
tigiisitsinermik patajaalli-
saanertut nalilerneqarpoq.
- Aamma Kalaallit Nu-
naanni angallat ningitta-
garsuut kisiartaasoq ukioq
kaajallallugu suliassaqar-
tinneqalerpoq, aalisarner-
mut naalakkersuisoq Paa-
viaaraq Heilmann tusagas-
siutinut nalunaaruteqarluni
allappoq.
Aammattaaq naalakker-
suisut Tunumi misiliilluni
saarullinnik aalisartitsinis-
samut isumaqatigiissut
naammagisimaarpaat, saa-
rulliit uteqqinnissaat qu-
lakkeerneqassammat.