Atuagagdliutit - 16.02.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 16. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
37.500-t ullumi qinersiartorsinnaapput
Illoqarfinni nunaqarfinnilu qinersiviit nalunaaqutaq qulingiluat arfineq pingasullu akornanni
ammassapput
NUUK(TK) - Qinersisartut
37.500-t missaat ullumi qi-
nersiartorsinnaapput.
Qinersisartut illoqarfinni
nunaqarfinnilu qinersivinnut
takkukkuni, qulingiluiat arfi-
neq pingasullu akornanni
ammasussaapput, qinersiffis-
samik angingaatsiartorsuar-
mik tunineqassapput. Qiner-
siffissami qinigassanngortit-
tut 206-iusut aqqi allassi-
massapput.
Qinigassaaleqinanngilaq,
Qinersisoqartussaavorli. A-
taasiinnarmillu krydsiliiso-
qartussaavoq. Qinigassann-
gortittoq inuttarsiorlugu qi-
nerneqarsinnaavoq - partiil-
lunniit nalaa krydsilerneqar-
sinnaalluni.
Qinersineq kingulleq
taasinerit
441-t atorsinnaanngitsut
Qinersineq kingulleq 4.
marts 1995 taasinerit 441-t
atorsinnaanngillat. Taamani
qinersiartortut 26.134-usut
1,69 procentii.
- Neriuutigaarput matu-
muuna atorsinnaanngitsut i-
kinnerussasut. Taamaattu-
mik erseqqissaatigaarput a-
taasiinnarmik krydsiliiso-
qartassasoq. Partii imaluun-
niit partiip avataatigut qini-
gassanngortittut arlaat erseq-
qissumik taaneqarsimann-
gippata taasiffik atorsinnaan-
ngitsutut nalilerneqassaaq.
Taama oqarpoq fuldmæg-
tig Betina Larsen, namminer-
somerusut nunap immini al-
lattoqarfiani qinersineq nalu-
naarutigineqarmalli ulapput-
tunut ilaasimasoq, isumagis-
assanik isumaginnillutik.
Peqqissimisoqarsinnaa-
voq ikiorneqarlunilu
- Qinersisartummi krydsilii-
nini peqqissimissutigiguniuk.
Taasiffissamik nutaamik tu-
nineqarsinnaava ?
- Qinersisartoq kukkusu-
mik immersuiguni nutaamik
pissarsisinnaavoq, aatsaalli
kukkusumik immersugaq qi-
nersiviit nakkaatitsiviannut
nakkartinneqarsimanngippat,
Betina Larsen oqarpoq.
Qinersivinni ineeqqanilu
taasiffmni allagartaq malillu-
gu qinersisartoq taasinermini
ikiomeqarnissaminik piuma-
saqarsinnaavoq, nammineer-
luni immersuisinnaanngik-
kuni. Taamaattoqassappat qi-
nersinermi pisortaasoq iki-
uuttussaavoq.
Taamatuttaaq qinersiviup
silataani qinersisoqarsinnaa-
voq, qinersisartoq pitsorlun-
nini peqqutigalugu qinersi-
vimmut isersinnaanngippat.
Tappiitsut isigiarsuttulluun-
niit nammineq toqqakkamin-
nik ikiorneqarlutik qinersi-
nissaminnut piumasaqarsin-
naapput.
Qinersisut ikittarneri
Naak qinersisartut 37.500
ullumikkut qinersinissamin-
nut periarfissaqaraluarlutik,
inatsiartut kikkunnik inut-
taqassanersut sunniuteqarfi-
giniarlugu periarfissaminnik
tamarmik atuisanngillat.
1995-imi kingullermik i-
natsisartunut qinersinermi
qinersisartut 70 procentiisa
missaannaat qinersiartorput.
Qinersisartunit 37.556-iusu-
nit 11.422-t qinersiartunngit-
soorput.
- Amerlavallaaqaat, naa-
lakkersuisut siulittaasut Jo-
nathan Motzfeldt oqarpoq,
qinersiartortanngitsullu
kaammattorpai sunniuteqar-
sinnaanerminnik atorluaaq-
qullugit.

Fuldmægtig Betina Larsen taasiffissamik angisuumik silittumillu tigummiartoq, inatsisartuni
ilaasortassat 31-t akornanni qinigassanngortittut 206-iullutik.
ItNOMANSVA
Fuldmægtig Betina Larsen med stemmesedlen, der er stor og bred. 206 kandidater bejler til ■
de 31 pladser i landstinget.
37.500 har mulighed for at stemme i dag
Valgstederne er åbne i både i by og bygd mellem klokken 9 og klokken 20
NUUK (TK) - Cirka 37.500
vælgere har i dag mulighed
for at stemme til landstings-
valget.
Når vælgeren ankommer
til valgstedet, der er åbne i
både by og bygd over hele
landet mellem klokken 9 og
klokken 20, vil vælgeren få
udleveret en stemmeseddel i
overstørrelse. På stemmesed-
len er opført de 206 kandida-
ter, der er opstillet.
Så der er nok at vælge i-
mellem. Men vælges skal
der. Og der må kun sættes ét
kryds på stemmesedlen. En-
ten ud for én kandidat, hvil-
ket betyder at man stemmer
personligt netop på den kan-
didat - eller ud for et parti.
441 ugyldige stemmer
ved sidste valg
Ved sidste valg til landstin-
get den 4. marts 1995 var der
441 ugyldige stemmer. Det
svarer til 1,69% procent af de
26.134 stemmer, der den-
gang blev afgivet.
- Vores håb er, at der er
færre ugyldige stemmer den-
ne gang. Derfor har vi gjort
meget ud af at understrege, at
der kun må sættes et kryds på
stemmesedlen. Hvis det ikke
med sikkerhed fremgår hvil-
ket parti eller kandidat uden
for partierne vælgeren har
villet stemme på, skal stem-
mesedlen erklæres ugyldig.
Det siger fuldmægtig Beti-
na Larsen, der er en af de
mange i hjemmestyrets In-
denrigskontor, der siden val-
gets udskrivelse har været
travlt beskæftiget med at få
alle de praktiske detaljer om-
kring valget på plads.
Ret til at fortryde
og få hjælp
- Men hvad nu, hvis vælgeren
fortryder sit kryds. Kan han
eller hun så få udleveret en
ny stemmeseddel?
- Hvis en vælger udfylder
stemmesedlen forkert kan væl-
geren få stemmesedlen ombyt-
tet med en ny, forudsat at den
forkerte ikke er lagt i stem-
meurnen, siger Betina Larsen.
Af det opslag, der hænger i
valglokaler og afstemnings-
rum fremgår det desuden, at
en vælger kan forlange at få
hjælp til sin stemmeafgiv-
ning, for eksempel hvis ved-
kommende ikke selv er i
stand til at udfylde stem-
mesedlen. Hvis det er tilfæl-
det skal afstemningslederen
yde den fornødne bistand.
Det er også muligt at afgi-
ve sin stemme umiddelbart
uden for valglokalet, hvis
vælgeren på grund af mang-
lende førlighed, ikke kan
bevæge sig ind i valglokalet.
Blinde eller svagtseende kan
forlange, at der ved afgivel-
sen af deres stemme kan ydes
bistand af en person, de selv
kan udpege.
Lav stemmeprocent
Selv om cirka 37.500 vælge-
re i dag har mulighed for at
stemme, er det langtfra alle,
der benytter sig af mulighe-
den for at få indflydelse på,
hvordan landstinget skal
sammensættes.
Kun knapt 70 procent af
vælgerne stemte ved sidste
landstingsvalg i 1995. Ud af
de 37.556 vælgere valgte
11.422 vælgere at blive
hjemme på sofaen.
- Og det er alt for mange,
siger landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt, der opfor-
drer de mange sofavælgere
til at rejse sig fra sofaen og
gøre deres indflydelse gæl-
dende.
NYTÆNKNING OG FORSKNING I ÆLDRES BRUG AF IT
Der er efsat 33 millioner kroner
til forskning og udvikling af
ældres brug af IT.
Programkomiteen for IT efterly-
ser derfor gode og utraditionelle
ideer, og vil gerne i kontakt med
forskere, virksomheder, ældreor-
ganisationer og grupper af ældre,
som er interesserede i at deltage
i programmet.
Midlerne skal anvendes til
1) at belyse, hvordan de ældres
arbejdsressourcer kan fasthol-
des i form af fleksible arbejds-
pladsløsninger, herunder hjem-
mearbejdsløsninger, som tager
hensyn til de ældres behov
2) at udvikle nye former for
IT-anvendelser, som
sigter mod at forbedre
ældres situation og
livsvilkår
3) at udvikle modeller
for opbygning af IT-
kyndighed blandt ældre.
Programmet strækker sig over
fire år og ønskes koncentreret
om større initiativer.
Ansøgningsskema, baggrunds-
beskrivelse, samt nærmere op-
lysninger kan rekvireres
• på www.forsk.dk
• ved E-post på
forsk@forsk.dk
• telefonisk på 3544 6273
(Inge Holkmann Olsen).
Programkomiteen skal have
interessetilkendegivelser senest
den 6.4.99. Disse indsendes på
nedenstående adresse.
Forskningsstyrelsen
Danish Research Agency
Randersgade 60
DK-2100 København 0
Danmark
Tlf. +45 3544 6200
Fax +45 3544 6201

Saarullittassat
Misut
Aalisartut kalaallit siorna-
mut naleqqiullugu Norge-p
eqqaani saarullittassat saa-
rulliusartassaallu amerla-
vallaanngillat. Naalakker-
suisunut siulittaasup Jona-
than Motzfeldt-ip aalisar-
nermut allattuiffht, atorfi-
littut isumaqatiginninniu-
taasut akuerai, taakkunani-
lu Barentshavet-imi saarul-
littassat 20 procentit sinner-
lugit ikilineqarput.
Aalisarnermut naalakker-
suisoq Paaviaaraq Heil-
mann nalunaaruteqarpoq,
aalisartut kalaallit Barents-
havet-imi ukioq manna
2030 tonsinik pisaqarsin-
naatitaasut. Siornamut na-
leqqiullugu pisassat 600
tonsinik ikilipput. Saarul-
liusaartassat 350 tonsinik a-
merlassusilerneqarput, sior-
na 550 tonsiusimallutik.
Biologit siunnersuusior-
nerminni Barentshavet-imi
saarullittassat saarulliusaar-
tassallu ikiliserujussuamis-
saat innersuussutigaat.
Tamatumunnga taarsiul-
lugu Kalaallit Nunaat ukioq
manna 700 tonsinik saarul-
liit ilaannik sej-inik pisas-
sinneqarpoq.
Aalisartut kalaallit saa-
rullinnik saarulliusaanillu
pisassiinermi annaasaqara-
luit, Norge-p Kalaallit Nu-
naata eqqaani pisassat al-
lannguiffigineqanngillat.
Norge-miut aalisartui Ka-
laallit Nunaata Tunuani Ki-
taanilu qalerallinik, su-lup-
paakkanik, nataamanik saa-
rullinnillu pisassaqarput.
Flere fisk til
Grønland
(EE) - Et grønlandsk indre-
gistreret langlinefartøj kan
nu fiske 250 tons brosme
og lange i færøsk farvand
med en mulighed for bi-
fangst på 30 procent af
torsk og kuller.
Desuden er færingerne
villige til at tildele en ma-
krelkvote til grønlandske
fartøjer inden 1. maj.
Færingerne far så lov til at
fiske 130 tons hellefisk
indenskærs i nordvestgrøn-
land, og tage på forsøgsfiskeri
efter torsk, brosme og havkat i
Østgrønland. Færøske fiskere
får også del i kvoten af oceani-
ske rødfisk på 4.500 tons.
Grønland får så andel af
den atlanto-skandiske sild
på 3000 tons på færøsk ter-
ritorium.
Det er en aftale, der er
indgået på embedsmands-
plan, som landsstyret har
godkendt.
- En forøgelse af den
grønlandske kvote i færøsk
farvand samt en forøgelse
af bifangsprocenten for
torsk og kuller betyder, at
værdien af fiskbarheden er
steget væsentligt.
- Kvoteforhøjelsen vur-
deres til at være afbalance-
ret i forhold til den besked-
ne forhøjelse på hellefisk.
- Det er også lykkedes at
skabe helårsfiskeri til Grøn-
lands eneste langlinefartøj,
skriver landsstyremedlem
for fiskeri, Paaviaaraq Heil-
mann i sin pressemeddelelse.
Landsstyret er også til-
freds med aftalen om for-
søgsfiskeri efter torsk i
Østgrønland. Forsøgsfiske-
riet skal vise om torsken er
ved at vende tilbage.