Atuagagdliutit - 16.02.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 16. FEBRUAR 1999
ATU AG AG DU UTIT
Naalakkersuisut angalatuut
Naalakkersuisunut ilaasortaq qaammat ataaseq pingasoriarluni
Danmarkimut utersarsinnaasarpoq
(EE) - Kontonut inissuinerit
naalakkersuisut AG-mut nas-
siussaat malillugit naalakker-
suisut 1998-imi 3 millioner
kronit nalinginut angalasi-
mapput. Naalakkersuisunut
ilaasortat arfmiliummata ta-
marmik immikkut millionip
affaanut.
2 millioner kronit bilitsinut
aningaasartuutaapput, millio-
ni ataaseq akunnittarfinnut, o-
qarasuaatinut ilassinnemullu.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tat 2 millioner kronit atorlu-
git sumorsuaq angalasin-
naapput, Grønlandsflyp
SAS-illu akisuujutaat eqqar-
saatigigaluarlugit. Taamatut-
taaq nammineq angalanissa-
nut bonuspointinik kater-
silluartoqarsinnaavoq. Nam-
minersornerusummi bonus-
pointit akeqanngitsumik a-
ngalassutaasinnaasut politi-
kerinut atorfilinnullu tunni-
uttarpaat.
Ullut qulikkaarlugit
angalanerit
1998-imi akit najoqqutaralu-
git 2 millioner kronit ukiu-
mut Danmarkimut uterlugulu
200-nik bilitsisissutaasin-
naapput. Bilitsit 200-t inun-
nut arfinilinnut agguaak-
kaanni, naalakkersuisunut i-
laasortat tamarmik immikkut
ukiumut 33-nik utissutissa-
nik bilitsisisinnaapput. Ani-
ngaasat taakku atorlugit
naalakkersuisunut ilaasortaq
ataaseq qaammammut pinga-
soriarluni Københavniliar-
sinnaavoq.
2 millioner kronit Nunat-
sinni immini angalanissanut
atorluameqamerusinnaapput,
soorlu naalakkersuisoq Sisi-
miuliassaguni, illoqarfmnul-
luunniit allanut mittarfilinnut.
Inatsisartunullu ilaasortat
aamma angalasarput, naalak-
kersuisutulli akulikitsigin-
ngitsunik.
Inatsisartunut ilaasortat
1998-imi 6 millioner kronit
nalinginut angalasimapput.
Affai inulaarlugit bilitsinut
atorneqarlutik.
Atorfillit timmikulaartut
Jonathan Motzfeldt aamma
Daniel Skifte erseqqissaap-
put qitiusumik allaffeqarfim-
miut politikerillu kisimik
ukiumut 80 millioner kronit
nalinginut angalasanngitsut.
Taamaattumik namminer-
sornerusuni kukkunersiuisut
pisortaqarfimmiut angalaneri
Namminersornerullutik O-
qartussat ataatsimut angala-
nerannit 80 millioniusunit
immikkoortissimavaat.
Tassani takuneqarsinnaa-
voq pisortaqarfiit pingasut,
soorlu KIIP, Peqqinnissaqar-
nermut ilisimatusarnermullu
pisortaqarfik aamma isuma-
ginninnermut pisortaqarfik
suliffeqarfeqarput assigiin-
ngilluinnartunik angalaner-
mut aningaasartuuteqarput.
Assersuutigalugu nunat al-
lanut tunngasunut allaffeqar-
fik, Paarisa, paasissutissiiffik
suleqatigiillu assigiinngitsut,
siunnersuisut ataatsimeersu-
arnerillu qitiusumik allaffe-
qarfiup angalasarneranit
kukkunersiuisut immikkoor-
tissimavaat.
DK-mut utissutit 1500-t
Taamaalilluni Namminersor-
nerusuni atorfillit qullersaa-
sut ukiumut 30 millioner kro-
nit nalinginut angalasarput.
Namminersornerusut nam-
minneq atorfiliutaat, politi-
kerit ilanngunnagit, 15 milio-
ner kroninut bilitsinut ani-
ngaasartuutigisarpaat.
Danmarkiliartaammut i-
laasartut ilisimavaat atorfillit
København ornigannaari-
gaat. Siunnersuisartut angal-
lannermut nassuiaammi suli-
arinnittut allapput Danmar-
kiliartartut tassaagajuttut a-
torfillit qallunaat utoqqasaat,
pisortat angutaasut, nammin-
neq angalanerminnut akiliu-
teqartanngitsut.
15 millioner kronit nalingi-
nut Danmarkimut utimullu
bilitsit amerlangaatsiarput,
tassa 1500-t missaanni. Ta-
makku saniatigut inuiaqatigiit
qaavatigut akilertarpaat 13
millioner kronit, Københavni-
mi Hotel Kong Arthur aamma
Hotel Scandinavia-mut, taxa-
nut ilassinninnemullu.
Atorfillit nuimasut
Namminersornerusuni ator-
fillit nuimasut allat soorlu
ilinniarfinni aqutsisut, skole-
inspektørit, nakorsaanerit su-
liffeqarfmnilu pisortat anga-
lanernut aamma minitaan-
ngillat. Namminersornerusut
angalanernut 80 millioner
kronit atortarpaat.
Suliffeqarfiit eqqartortillu-
git namminersornerusut i-
ngerlatseqatigiiffii ilanngun-
neqanngillat, imaluunniit su-
liffeqarfiit imminnut inger-
lattut, soorlu KNR.
Bilitsinut aningaasartuutit
40 millioner kronit missaan-
niipput, angalanerillu taak-
kunannga aallaavillit 40 mil-
lioner kronit pallillugit ani-
ngaasartuutaasarput.
80 millioner kronit nappar-
simasunik angallassinernut
kiisalu inunnik isumaginnit-
toqarfiit angalatitaannut ilin-
niartunullu atorneqartarput.
25 millioner kronit nalinginut
angalanerit isumaqatigiis-
sutinut attuumassuteqarput.
Taamaalilluni Namminer-
sornerullutik Oqartussat ani-
ngalanernut katillugit 185
millioner kronit atortarpaat.
Ullumikkut aningaasat nali-
ngi malillugit mittarfik nali-
nginnaasoq agguaqatigiissil-
lugu taama akeqarpoq.
Berejste landsstyremedlemmer
Et landsstyremedlem kan tage til Danmark retur tre gange i løbet af en måned
(EE) - Landsstyret rejste for
tre millioner kroner i 1998,
fremgår det af en konterings-
liste, som Landsstyret har
sendt til A/G. Med seks
Landsstyremedlemmer er det
en halv million til hver.
To millioner kroner er bil-
letudgifter, mens godt en
million kroner går til hotel,
telefon og repræsentation.
Landsstyremedlemmerne
kan komme langt med de to
millioner kroner, selv med de
priser, Grønlandsfly og SAS
forlanger. Ligeledes er der rig
FRIMÆRKER KØBES
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet, men for pæne
små klip med nyere mær-
ker betaler vi op til 2500
kr. pr. kilo, 250 kr. pr. 100
gram, minimum køb ca.
500 mærker, alt købes,
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter, dog
købes vaskede mærker
ikke. Kontant afregning
samme dag vi modtager
dit brev. Har du noget du
vil sælge, så bare send det
til os.
Telefon: 0094598269966
Fax: 0094598269866
•HUSFRIM* .
Wholesale
Biersted
DK 9440 Åbybro DK
mulighed for at samle bonus-
point til private rejser. Hjem-
mestyret lader nemlig politi-
kere og embedsmænd, behol-
de de attraktive bonuspoint,
der udløser gratis rejser.
En rejse hver tiende dag
To millioner kroner, giver
godt 200 returbilletter til
Danmark om året i 1998-pri-
ser. 200 billetter fordelt på
seks personer, giver over 33
returbilletter til hvert lands-
styremedlem om året. Det vil
sige at et landsstyremedlem
for de penge kan komme
godt tre gange til København
om måneden.
De to millioner kroner
rækker længere på ture
internt i Grønland, for
eksempel, hvis landsstyre-
medlemmet flyver til Sisi-
miut, eller andre byer med
landingsbane.
Landstingsmedlemmerne
rejser også, men ikke i sam-
me tempo, som landsstyre-
medlemmerne.
Godt seks millioner kroner
har landstingsmedlemmerne
rejst for i 1998. Lidt under
halvdelen går til billetter.
De flyvende embedsmænd
Både Jonathan Motzfeldt og
Daniel Skifte understreger, at
det ikke kun er centraladmini-
strationens ansatte og politi-
kere, der rejser for ialt 80 mil-
lioner kroner om måneden.
Derfor har den interne
revision udskilt, rejser fore-
taget af direktoraternes
ansatte, fra hele Hjemmesty-
rets rejsebudget, der er på 80
millioner om året.
Det fremgår, at tre direkto-
rater, som KUP, direktoratet
for Sundhed og forskning og
direktoratet for sociale anlig-
gender har institutioner, der
har meget forskellige rejse-
budgetter.
Den interne revision har
desuden, taget områder ud,
som udenrigskonstoret, Paa-
risa, IT-området og diverse
arbejdsgrupper, konsulen-
trejser og konferencer. Det er
helt givet at embedsmænd
også er involveret i de rejser.
Rejseglade midaldrende
mænd
Uden de rejser vil det sige,
at de ledende embedsmænd
og konsulenter i Hjemmesty-
ret, rejser for godt 30 millio-
ner kroner om året.
Billetudgifterne for Hjem-
mestyrets egne embeds-
mænd, uden politikernes er
på 15 millioner kroner.
Enhver, der har fløjet med
Danmarksmaskinen ved, at
embedsmændenes yndede
rejsemål er København.
Et konsulentfirma, der har
udarbejdet trafikredegørel-
sen for Landstinget har teg-
net passagerprofilen, på den
typiske Danmarkspassager.
Det er netop en midaldrende,
ledende, mandlig embeds-
mand af dansk oprindelse,
der ikke betaler sin rejse
selv.
De 15 millioner kroner er
mange returbilletter til Dan-
mark. Det er ca. 1500. Des-
uden betaler samfundet godt
13 millioner ekstra, til for
eksempel overnatninger på
Hotel Kong Arthur og Hotel
Scandinavia i København,
taxa og ikke mindst repræs-
entation.
Ledende ansatte
Andre ledende ansatte i
Hjemmestyret for eksempel
rektorer, skoleinspektører,
ledende distriktslæger og
ledere for institutioner bliver
heller ikke snydt for rejser.
Alt i alt rejser Hjemmestyret
for 80 millioner kroner.
Institutionerne tæller ikke
hjemmestyrets selskaber
eller nettostyrede virksomhe-
der. som KNR.
Billetudgifteme er på godt
40 millioner kroner og de
øvrige rejseudgifter er på
godt 40 millioner kroner.
Godt 80 millioner kroner
går til transport af syge og
sociale klienter og uddannel-
sessøgende. Godt 25 millio-
ner kroner til rejser er bundet
i overenskomster.
Det vil sige at Hjemmesty-
rets rejsebudget er på 185
millioner kroner. Det er hvad
en gennemsnitsladningsbane
koster i dagens penge.
Pingajussaa itigartitsipput
Erniaaqanngitsumik taarsersugas-
saanngitsumillu aalisartut taarsigas-
sarsiniarnerat aningaasaqarnermut
ataatsimiititaliap akuererusunngilaat
NUUK(TK) - Aalisartut
34-t angallatinik Amutsi-
vimmit pisisimasut, neri-
orsuutitullu pitsaatigin-
nginneragaasut, angallatit
allanngorsarneqarnis-
saannut ESU-mit taarsi-
gassarsisinnaanngillat,
naak aalisartut isumaqa-
raluartut angallatit anner-
tuumik ajoquteqartut.
Tamanna akunneq ki-
ngulleq marlunngornermi
aningaasaqarnermut a-
taatsimiititaliap naalak-
kersuisut qinnuteqaataat
akueriumanngilaa - pi-
ngajussaanik.
Decembarimili naalak-
kersuisunut ilaasortaq
Mikael Petersen Radio-
aviisimi oqarpoq Amutsi-
viit aalisartunut Q-23-nik
Q-30-nilluunniit pisisi-
masunut neriorsuivallaar-
simasut.
Naaggaanngikkaluarput
Mikael Petersen AG-mut
oqarpoq qinnuteqaat ani-
ngaasaqamermut ataatsi-
miititaliap naaggaavissi-
manngikkaa.
Ataatsimiititaliaq
naalakkersuisunut allak-
kamini allappoq qinnut-
eqaat isummerfiginagu,
qinnuteqaalli ataatsimiiti-
taliap nukingiussassatut
suliarisinnaanngikkaa,
Mikael Petersen oqarpoq.
- Taamaattumik naat-
sorsuutigaara aningaasa-
qarnermut ataatsimiitita-
lianngortussap qinnute-
qaat qinersereemermi a-
taatsimiikkunik inaarsa-
rumaaraa. Taamaattumik
maanna iliuuseqaqqinni-
anngikkallarpunga, ataat-
simiititalialli qinigaasus-
sap sulilernissaa eqqissil-
lunga utaqqimaaginnas-
sallugu.
Isumaqatigiinniamerit
AG-p allanit paasivaa
KNAPK - aalisariutaatil-
lit ilaannut sinniisutut -
Amutsivinnik isumaqati-
giinnniartoq. Isumaqati-
giinniamerit sioma ukioq
tamaat ingerlanneqarput.
Isumaqatigiinniamerni il-
luatungeriit aaqqiissutis-
samik nassaarniarput, aa-
lisartut naammaginartu-
nik taarsiiffigineqartinni-
arlugit.
Isumaqatigiinniamerit
suli naammassinngillat,
iluatsissappagunilli nas-
satarissavaa landskarsip
aningaasartuuteqanngin-
nissaa - isumaqatigiitto-
qassappat Amutsiviit a-
migartooruteqarnissaat
eqqarsaatigissanngik-
kaanni.
Mikael Petersenip qin-
nuteqaataa aningaasaqar-
nermut ataatsimiititaliap
akuerisimagaluarpagu
ESU-mit erniaaqanngit-
sunik taarsersugassaan-
ngitsunillu 4,6 millioner
kroonit nalingannut ani-
ngaasaliisoqarsimassaga-
luarpoq.
Nej for tredje gang
Finansudvalget nægter at godkende
ansøgning om rente- og afdragsfrie
lån til fiskere
NUUK (TK) - 34 fiskere,
der hævder at de i sin tid
har købt både af Amutsivi-
it, der ikke lever op til det
værftet i sin tid lovede, får
ikke lov til at optage rente-
og afdragsfrie lån fra ESU,
så bådene kan ombygges,
selvom fiskerne mener
bådene er behæftet med
alvorlige fejl.
Det står klart efter at fi-
nansudvalget tirsdag i sid-
ste uge - for tredje gang -
nægtede at godkende den
ansøgning som landsstyret
gik til finansudvalget med.
Allerede i december
hævdede landsstyremed-
lem Mikael Petersen i
Radioavisen, at Amutsi-
viit havde lovet mere end
de kunne holde, over for
de fiskere der havde købt
en Q-23 eller Q-30, type
1 af værftet.
Har ikke sagt nej, men...
Overfor AG fastholder
Mikael Petersen, at fi-
nansudvalget ikke har
sagt nej til ansøgningen.
-1 det brev der er sendt
til landsstyret skriver
udvalget, at de ikke har
taget stilling til ansøgnin-
gen, men at udvalget ikke
kan behandle ansøgnin-
gen som en hastesag, si-
ger Mikael Petersen.
- Derfor forventer jeg, at
det nyvalgte finansudvalg
kan færdigbehandle ansøg-
ningen, når de mødes igen
efter valget. Derfor vil jeg
heller ikke umiddelbart
foretage mig noget nu,
men trygt afvente at det
nyvalgte finansudvalg
tager fat på arbejdet.
Forligsforhandlinger
Fra anden side erfarer
AG, at der for øjeblikket
foregår forhandlinger om
et forlig mellem KNAPK
- som repræsentant for en
række af bådejerne - og
Amutsiviit. Disse for-
handlinger er foregået
gennem hele sidste år.
Under forhandlingerne
har parterne forsøgt at
finde en løsning, der
giver fiskerne et passende
erstatningsbeløb.
Endnu er forhandlinger-
ne ikke afsluttet, men hvis
forliget forhandles på
plads betyder det, at land-
skassen ikke umiddelbart
vil få udgifter - ud over et
eventuelt underskud i
Amutsiviit vil vokse, hvis
forliget indgås.
Hvis finansudvalget
havde sagde ja til ansøg-
ningen fra Mikael Peter-
sens landsstyreområde,
ville det have betydet at
der var blevet bevilget
rente- og afdragsfrie lån
fra ESU i størrelsesorde-
nen 4,6 millioner kroner.