Atuagagdliutit - 16.02.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 16. FEBRUAR 1999 • 5
Kinguaassiutitigut
atomerluisoq aappassa
pineqaatissinneqartoq
Eqcjartuussutip suliareqqinnissaa utaqqinerani
tillir
nukappiaqqanik ikkatilliivoq
AASIAAT(PM) - Nukappi-
aqqanik 13-inik ukiulinnik
marlunnik arfineq pingasu-
nillu ukiulimmik ataatsimik
kinguaassiutitigut ikkatigin-
nissimanini pillugit 45-nik
ukiulik Lars Peter Wille
Aasianneersoq ukiuni pinga-
suni pinerluuteqarsimasunut
inissiisarfimmiittussaanngor-
poq. Ulloq 2. februar lands-
retti Aasianni eqqartuusse-
reerluni taama aalajanger-
p°q.
Lars Peter Wille arfineq
pingasunik ukiulik marlori-
arlugu pinngitsaalillugu ato-
qatigisimaneranut pisuutin-
neqarpoq. 13-inillu ukiullit
marluk allatut kinguaassiuti-
tigut ikkatigisimanerini aam-
ma pisuutinneqarluni, pin-
ngitsaaliisimasutulli pisuu-
tinneqamani. Landsretip up-
pernarsaatissaqartippaa Lars
Peter Villep 13-inik ukiullip
aappaa arfinileriarlugu ikka-
tigisarsimagaa, 13-inillu uki-
ullip aappaa pingasoriarlugu
allatut ikkatigisimanera aam-
ma uppemarsaatissaqartillu-
gu-
Suliaq Aasiaat eqqartuus-
siviani siulleremeerluni su-
liarineqarmat eqqartuussisut
Lars Peter Wille asattuutin-
ngilaat. Danmarkimi parnaa-
russivimmut matoqqasumut
piffissamik killiligaanngit-
sumik pamaarussanngorlugu
pineqaatissippaat. Taama eq-
qartuussisoqarpoq sioma 15.
oktober, pineqaatissinneqar-
tullu ingerlaannarluni lands-
retteimut ingerlateqqippaa.
Unnerluussutini tamani pin-
ngitsuutitaarusulluni.
Politiittaaq ingerlatitseq-
qipput eqqartuussiviup pine-
qaatissiinera aalajangiuteq-
qullugu.
Unnerluutiginnissutit 23-it
Eqqartuussivimmi suliarine-
qarnerani Lars Peter Ville
aamma nukappiaqqamik si-
samanik ukiulimmik pinngit-
saaliisimasutut unnerluus-
saavoq. Nukappiaqqap arfi-
neq pingasunik ukiullip pin-
ngitsaalineqarsimasup nuka-
raa. Unnerluussut taanna pi-
neqaatissiissutigineqanngi-
laq, uppernarsaatit naam-
manngimmata. Nukappiaq-
qap ileqqqulersuutaasa allan-
ngomerat tunngavigalugit a-
naanaasup perorsaasullu o-
qaaseqaateqarnerannik tun-
ngaveqarput.Taama unner-
luussiniameq politiit landsre-
timi taamaatiinnarpaat.
Pineqaatissinneqartoq nu-
kappiaqqanik arlalissuarnik
ikkatiliisisimasutut eqqar-
tuussaareernikuuvoq, lands-
rettimilu suliareqqinneqar-
nissaanik utaqqinermini nu-
kappiaqqanik allanik ikkatil-
liilluni.
Eqqartuussummi siullermi
unnerluussutini 23-ni pisuu-
tinneqarpoq. Nukappiaqqat
15-init qulingiluanit 16-inut
ukiullit 45-nik ukiullip a-
ngerlarsimaffimmini 1995-ip
aallartinneranit september
1996-ip tungaanut ikkatigi-
sarsimavai.
Suliami siullermi Aasiaat
eqqartuussiviata 5. septem-
ber 1997 Lars Peter Wille u-
kiuni pingasuni pinerluute-
qarsimasunut isertitsivim-
miittussanngortippaat.
Nunatta eqqartuussiaviani
suliaq nangeqinneqarmat 23.
januar 1998 pineqaatissinne-
qarnera annikillisinneqa-
ngaatsiarpoq ukioq ataaseq
qammatillu marluk isertitsi-
vimmiinnissaa aalajangiun-
neqarluni.
Unnerluutiginnissutini ar-
lalinni pisuutinneqanngilaq,
kisianni meeqqanut sisamari-
arluni anguserisimasutut kan-
nguttaalliorsimasutullu pi-
suutinneqarpoq. Unnerluus-
sutini allani 14-ini pisuutin-
neqanngilaq.
Landsrettimi suliap na-
ngeqqinnerani nukappiaqqa-
nik pinngitsaalisoqarsimane-
ra uppemarsaatissaqarsorin-
ngilaat. Nukappiaqqat arlale-
riarujussuarlutik 45-inik uki-
ulimmut pulaartarsimapput,
amma ikkatigineqarnermik
kingoma, aamma arlaannaal-
luunniit ikioqqullutik nillia-
sarsimanngillat, naak allanik
isersimasoqaraluartoq. Ta-
makku ilaatigut landsrettemi
pineqaatissiinermut tunnga-
viupput.
Videospil-it
neqitsullugit
Nukappiaqqat pineqartut 45-
inik ukiulimmut akulikitsu-
mik pulaartarsimapput video-
spil-inik allanillu pinnguari-
artorlutik.
Aasiaat eqqartuussiviata
aalajangemera 5. september
1997 nalunaarutigeqarmat
Lars Peter Willep nunatta
eqqartussivianut ingerlateq-
qippaa pineqaatissinneqami-
ni sivikillisinniarlugu.
Politiinit september 1996-
imili tigummineqalersima-
voq Landsrettilli aalajangii-
neratigut iperagaalluni no-
vember 1997-imi. Taamaali-
nerani suliaq suli landsretti-
mi suliarineqanngilaq.
Lars Peter Wille inissiisar-
fimmit anisinneqarmat
meeqqat atornerlunneqarsi-
masut angajoqqaavi aalassat-
torujussuuppput. Angutip
Aasianni najugaqaannarnis-
saa illersomeqarsinnaanngit-
soraat, meeqqat taama amer-
latigisut ikkatigisimamma-
git-
Sunaaffalumi taama isu-
makulunneq tunngavissaqar-
toq. Lars Peter Wille ipera-
gaaginnarluni nukappiaqqa-
nik marlunnik ikkatilliivoq.
Inissiisarfimmiinnermi na-
laani iniminit anisitaagami,
ilaquttami marlunnik mikisu-
nik nukappiaraatilinnut inisi-
masunngorluni. Eqqartuus-
sutip ingerlateqqinneqarluni
suliarineqarnissaa utaqqitil-
lugu meeqqanik atornerlueq-
qippoq.
Arfineq pingasunik ukiulik
1997-imi decembarimi 1998-
imilu januarimi atornerlun-
neqartarsimavoq. Atornerlu-
ineq taanna sisamanillu ukiu-
limmik atornerluisimasutut
pasineqarluni Lars Peter
Wille 12. januar tigusaaqqip-
poq.
13-inik ukiulinnik ikkatil-
liisimanerit aatsaat 1998-ip
aallartinnerani politiinut na-
lunaarutigineqarput, 1995-
imi aamma '96-imi pisima-
galuartut. Tamanna peqqu-
taalluni eqqartuussutip siulli-
up suliarineqarnerani suliat
taakku ilaatinneqanngillat.
Nukappiaqqanik ikkatilliisartoq aappassaa pineqarluuteqarsimaswiut
inissiisarfimmiittussanngortitaavoq.
Den sidste dom lyder på tre år i en anstalt.
Tarnikkut misissortinneq
Aasianni nukappiararpassu-
arnik ikkatilliisimanera tun-
ngavigalugu Lars Peter Wille
tarnimigut misissorneqar-
poq. Nakorsat eqqartuussi-
veqarfinnut siunnersuisartut
oqaaseqaataanni ilaatigut al-
lassimavoq pineqaatissinne-
qartoq nalinginnaasumik po-
qissuseqartoq niaqulaar-tuu-
nanilu.Nakorsat oqaaseqar-
put inuttut immikkoorute-
qartoq, imminut pingaartillu-
ni, isumaqanngillalli kingu-
aassiutitigut ikkatilleeqqin-
nginnissaa anguniarlugu kat-
sorsarneqarsinnaasoq. Taa-
maalioqqissinnaaneranik ili-
manaateqarsinnaanera siun-
nersortit ilisimavaat, nakor-
sat pingasuusuni marluk isu-
maqarput piffissamik killi-
ligaanngitsumik pineqaatis-
sinneqarnissaanut tunngavis-
saqartoq, pingajuatali taman-
na tunngavissaqartinngilaa.
Lars Peter Wille qularnan-
ngitsumik pinerluuteqarsi-
masunut inissiisarfimmiit
ukiup ataatsip qaangiunnera-
ni anisinnaassaaq. Landsret-
timi pineqaatissiissut kingul-
leq ukiunik pingasunik si-
visussusilerneqarpoq, ukior-
lu ataaseq politiinit tigummi-
neqareerami, ukioq ataaseq
qaangiuppat misiligummik
anisinneqarsinnaavoq.
Seksualforbryder dømt for anden gang
Ventede på ankesag da han igen forgreb sig på drenge
AASIAAT(PM) - Tre år i en
anstalt er, hvad den 45-årige
Lars Peter Wille fra Aasiaat
skal bøde for at have for-
grebet sig seksuelt på to tret-
ten-årige drenge og en otte-
årig dreng. Landsretten kom
frem til denne dom efter et
retsmøde den 2. februar i Aa-
siaat.
Lars Peter Wille blev
kendt skyldig i at have vold-
taget den otte-årige to gange.
Desuden blev han kendt
skyldig i anden kønslig om-
gang med de to 13-årige,
men frikendt for at have
voldtaget dem. Landsretten
fandt det bevist, at Lars
Peter Wille havde forgrebet
sig seks gange på den ene 13-
årige dreng, ligesom man
fandt det bevist, at han havde
seksuel omgang med den
anden 13-årige tre gange.
Da sagen blev behandlet i
Aasiaat kredsret tog dom-
merne ikke med fløjlshand-
sker på Lars Peter Wille. Han
blev dømt til et tidsubestemt
ophold på en psykiatrisk
ledet anstalt i Danmark. Den-
ne dom blev afsagt den 15.
oktober sidste år, og blev
anket med det samme af den
domfældte. Han ville fri-
findes i alle tiltaleforhold.
Politiet ankede også sagen
med påstand om stadfæstelse
af kredsrettens dom.
Fundet skyldig i
23 tiltaleforhold
Under kredsrettens behand-
ling af sagen stod Lars Peter
Wille også tiltalt for vold-
tægt af en fire-årig dreng, der
er bror til den otte-årige, der
blev voldtaget. Men der ske-
te ikke domfældelse i dette
tiltaleforhold i kredsrettens
behandling, fordi bevisførel-
sen ikke var tilstrækkelig.
Den var baseret på moderens
og en pædagogs udtalelser
om ændringer i drengens op-
førsel, og blev af samme
grund ikke taget op i lands-
retten.
Den domfældte er tidligere
dømt for 23 tiltaleforhold i
en tidligere sexsag, og det
var mens han ventede på
appelsagen i landsretten, at
han påny forgreb sig.
Det drejede sig om 15
drenge i alderen ni til 16 år,
som den 45-årige havde for-
grebet sig på hjemme hos sig
selv fra starten af 1995 til
september 1996.
Kredsretsdommen i den
første sag faldt den 5. sep-
tember 1997 og lød på tre år
i anstalt.
Da landsretsdommen en-
delig blev afsagt 23. januar
1998, blev den reduceret til
anstaltsophold i et år og to
måneder.
Antallet af forhold var
også reduceret og omfattede
nu kun fire tilfælde af køns-
lig omgang med mindre-
årige i fire tilfælde, blufær-
dighedskrænkelse og ulovlig
tvang i fire tilfælde og blu-
færdighedskrænkelse i syv
tilfælde. Der skete frifindelse
i 14 forhold.
I modsætning til kredsret-
ten i Aasiaat havde landsret-
ten ikke fundet det tilstræk-
kelig bevist, at der havde
været tale om voldtægt. Dels
havde drengene været hjem-
me hos den 45-årige mange
gange, også efter de seksuel-
le overgrebvar begyndt, og
ingen af drengene havde råbt
om hjælp på trods af, der var
andre i huset. Det var nogen
af begrundelserne for lands-
rettens dom.
Lokket af videospil
Drengene kom ofte hos den
domfældte lokket til af vi-
deospil og anden spændende
beskæftigelse.
Da kredsrettens dom blev
afsagt den 5. september
1997 ankede Lars Peter Wil-
le afgørelsen til landsretten,
for at få en mildere foran-
staltning.
Han havde været tilbage-
holdt af politiet siden sep-
tember 1996, men blev efter
Grønlands Landsrets bestem-
melse sat på fri fod den 28.
november 1997, mens han
ventede på, at sagen blev
taget op i landsretten.
Der rejste sig et ramaskrig
fra forældrene til de børn, der
havde været udsat for seksuelt
misbrug, da Lars Peter Wille
forlod anstalten. De fandt
ikke, det var forsvarligt at han
blev boende i Aasiaat, når han
havde krænket så mange
børn.
Det skulle som nævnt hur-
tigt vise sig, at der var god
grund til denne bekymring.
Ikke så snart Lars Peter Wil-
le blev sat på fri fod, forgreb
han sig på to drenge. Han var
blevet opsagt fra sin bolig
under anstaltsopholdet og
flyttede ind hos et familie-
medlem med to små drenge.
Han gik altså og ventede på
ankesagen, da han igen ud-
nyttede børn for at tilfreds-
stille sine biseksuelle tilbøje-
ligheder.
Den 8-årige fra den nye er
blevet seksuelt udnyttet i
løbet af december 1997 og
begyndelsen af januar 1998.
Politiet fik anmeldelse om
dette misbrug samt mistanke
om misbrug af den 4-årige
den 12. januar og tilbage-
holdt igen Lars Peter Wille.
Overgrebene på de 13-årige
- også i den sidste sag - blev
først meldt til politiet i begyn-
delsen af 1998, selvom de
fandt sted allerede i 1995 og
'96. Det er grunden til, at der
ikke er sket domfældelse i
forbindelse med behandlin-
gen af den første sag mod den
domfældte.
Mentalobservation
Efter anmeldelsen af de man-
ge tilfælde af misbrug af
drengene i Aasiaat, blev Lars
Peter Wille underkastet en
mentalobservation. Det hed-
der blandt andet i retslæge-
rådets udtalelse, at den dom-
fældte er normalt begavet og
ikke er sindssyg. Rådet ud-
taler, at han har en personlig-
hedsmæssig egenart, er ego-
centreret, men mener for
øvrigt ikke, han kan behand-
les for at undgå gentagelse af
de seksuelle overgreb.
Rådet er godt klar over
faren for gentagelse, og to af
de tre læger finder, der er
grund nok til at idømme ham
en tidsubestemt foranstalt-
ning, mens det tredje råds-
medlem ikke fandt belæg for
dette.
Ud om et år
Efter landsretten har be-
handlet den anden ankesag
skal Lars Peter Wille for-
modentlig kun sidde i anstal-
ten i ét år fra dags dato. Han
kan prøveløslades om ét år,
fordi han har været tilbage-
holdt i lidt over et år.
ASS7 FOTO: VIVI MØLLER-REIMER