Atuagagdliutit - 16.02.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 16. FEBRUAR 1999 • 3
Akimamgit qineqqusaarfigigaat
Tamanna Katuami pivoq, isumannaallisaasunik arlalissuarnik politikerit paarsisulerlugit
(EE) - AG-mi tusagassiortoq
Katuap inersuaani kalaallisut
qineqqusaamiartut tusarnaa-
riarlugit matumi uninngasoq
tuiatigut toorneqarpoq Secu-
ritas-imilu sulisumit uni-
form-ilimmit oqarfigineqar-
lunilu tamaani nikorfassann-
gitsoq, qaliaasaliartariaqar-
torli.
Politikerit illoqarfinni qi-
nersisartoqarnersami qineq-
qusaariat sissuemeqarluarput.
Securitas-imi paarsisut
KNR-ip aaqqissuisutut ag-
gersarsimasaasa saniatigut
politikerit ersaartaattussa-
minnik nassarput.
KNR-ip aaqqissugaanik
qineqqusaarnermi kisimiillu-
tik qinigassanngortittut ilaa-
tinneqanngillat. Kattusseqa-
tigiit partiitulli peqataatita-
qartigaat piffissaqartinneqar-
tigalutillu.
Ersaartaanniunneq
Akimarnit aallaaniartarneri-
sut ersaartaattussatut toqqak-
kat ersaartaannissamut aker-
liunermilluunniit ersersitsil-
lutik avaallattamissamut pia-
reeqqapput, qineqqusaameq
aallartiinnartorli.
Ersaartaattussatut toqqak-
kat malunnartumik aalaja-
ngersimasumik issiaveqar-
put. Siumukkormiut saamer-
liuppul, naalakkersuisunut i-
natsisartunullu ilaasortat si-
uttoralugit. Kattusseqatigiit
sarlerniititaqarput, IA-kkor-
miut talerpiup tungaaniillu-
tik. Paasinarporli Atassutik-
kormiut immikkut ersaartaat-
tussanik toqqaasimanngitsut.
Nuummi qineqqusaameq
sinerissami qineqqusaarner-
tulli allatut eqqumiitsigisu-
mik aaqqissugaavoq. Politi-
kerit taarseraattuarput, ima
ingasatsigisumik isiginnaar-
tunut takkuttunullu paatsi-
veerussaaginnarlutik.
Akunniliullugu tusarleme-
qatsiassaagut qinigassann-
gortut sunik suliffeqamersut,
inooqatigiinnermilu qanoq
inissisimanersut. Nuliat, uiit
meeqqallu akuliunneqartuar-
put, soorlu peqqinnissaqarfik
inissaqarniarnerluunniit ilu-
ngersuutigalugu oqallinner-
nut akunniliunneqartarlutik.
Ineqarnermut politikki
Uissuumminanngitsumik par-
tiitoqqat ilaannut apeqquti-
gineqarpoq ineqarnermut po-
litikkeqannginnerat pillugu.
Nuummi initaarniaraanni
ukiuni 13-ini utaqqisoqarta-
riaqarpoq. Qinersisartoq Per
Andersen isumaqarpoq po-
litikerit qinigaasut inissaale-
qineq sumiginnarsimagaat.
- Inissiat 3000-it amigaati-
gigut arfineq marlunnik mit-
tarfiliornissaq toqqarparsi. I-
nissaaleqineq inuppassuarnut
ajornartorsiutaaqisoq qanoq
iliuuseqarfiginiarpisiuk, Per
Andersen aperaaq.
Qinersisartoq aalajangersi-
masumik akineqanngilaq,
taamaalaat Siumumit oqaan-
neqarpoq erseqqissaaffigine-
qarlunilu mittarfiit kinguaas-
satsinnut qanoq pingaarute-
qartigisut.
Atassut katitiinnarissanik
illuliortiterusuppoq, erniaa-
qanngitsunillu taarsersugas-
saanngitsunillu taarsigassar-
sinikkut nammineq illulior-
sinnaanermik periarfissat u-
teqqillugit.
Inuit Ataqatigiit mittarfili-
ortiternerit peqqissimissuti-
gaat, bilitsinik akikilliliinis-
sanut neriorsuutit eqquutsin-
neqarsimanngimmata. Paar-
lattuanik angalaniarneq 10
procentimik akitsorpoq.
Kattusseqatigiit sanaarto-
rusuppoq, qanorli aningaasa-
lersorneqarnissaat silaannar-
mi erfappoq.
Innorluutillit
Innorluutillit atugaat pillugit
arlalinnik apeqquteqartoqar-
poq. Qinersisartoq Ame Fisker
tamimikkut timimikkullu in-
norluutillit Nunatsinniitiinnar-
neqamissaannik periarfissanik
ujartuivoq. Angerlakaatitsineq
unittoorsimavoq, pisortat Ma-
niitsumi Qaqortumilu angerlar-
simaffiliortitsinerisa kingoma.
Arnannguaq Schmidt oqa-
luttuarpoq ilaquttanilu
Nuummut nuuttaqariaqarsi-
mallutik qitornartik innor-
luutilik pitsaanerusunik peri-
arfissinniarlugu.
Aperisut marluullutik poli-
tikerit neriorsuitippaat innor-
luutillit soorunami nunatsin-
niittariaqarmata.
Siumut sinnerlugu qinigas-
sanngortittoq Myrna Lynge
avaallanneqarpoq oqarami
sinerissami illoqarfinni ta-
mani innorluutillit assigiim-
mik periarfissineqarsinnaan-
ngitsut. Tamanna akissaqar-
tinneqanngilaq.
Peqqinnissaq
Peqqinnissaq ukioq 2000,
peqqinnissaqarfimmi taama
ajornartorsiorfiutigisumi
aaqqissuunneqarsinnaanngit-
soq, aamma qinersisartut i-
laannit eqqaaneqarpoq.
Pavia Kristensen oqaluttu-
arpoq Danmarkimi kiinnami-
nik suliaritikkiartornermini
nammineerluni 40.000 kroni-
nik akiliisariaqarsimalluni.
- Nappaatitta katsorsame-
qarnissaannut politikerit a-
nguniagarinerpaat nammineq
akiliisamissarput, Pavia Kri-
stensen aperivoq.
Politikerit tamatumuunas-
saaq isumaqatigiipput, peq-
qinnissaqarfimmi katsorsar-
tissagaanni nammineq akilii-
soqartassanngitsoq.
Grønlands priviligerede til valgkamp
Det skete i kulturens palads Katuaq, der havde en hel hær af sikkerhedsfolk til at passe på politikerne
(EE) - Et høflig prik på skul-
deren og en henstilling om
ikke at blive stående ved ind-
gangen men gå op på balko-
nen blev givet af en uni-
formsklædt vagt fra Securi-
tas, da jeres udsendte kom
ind i Katuaqs store sal til det
grønlandsksprogede vælger-
møde, med en billet i hånden.
Ja, der blev passet godt på
politikerne, der var på stem-
mejagt og ikke klapjagt i
byen med de fleste vælgere.
Foruden sikkerhedsfolkene
fra Securitas, som arrangøren
KNR havde bestilt, havde
politikerne deres egne klap-
pere med til vælgermødet.
Vælgermodet, som KNR
har arrangeret, havde heller
ikke enkeltkandidater med.
Kandidatforbundet fik ligeså
meget tid og plads, som par-
tierne.
Klapjagt
Som en anden overklasse-
jagt, var klapperne klar til at
klappe eller komme med
mishagsytringer lige fra star-
ten af vælgermødet.
De bestilte klappere havde
også tydeligt deres bestemte
pladser. Siumutterne sad til
venstre for salen med lands-
styremedlemmer og lands-
tingsmedlemmer i spidsen.
Kandidatforbundet havde en
del af den første række, mens
IA-erne havde besat højre
side af forreste rækker. Atas-
sut havde dog tilsyneladende
ikke klappere med.
Vælgermødet i Nuuk var
lige så mærkeligt arrangeret,
som andre vælgermøder på
kysten. Der var stor udskift-
ning af politikerne hele tiden
i en takt, der ikke er gennem-
skuelig for seere eller møde-
deltagere.
Indimellem skulle vi så
høre på de opstilledes plads
på arbejdsmarkedet, garneret
med deres sociale liv. For
eksempel blev koner, mænd
og børn blandet ind i eksem-
pelvis en ophedet debat om
sundheds- eller boligpolitik.
Boligpolitik
Ikke overraskende blev der
stillet et spørgsmål om de
etablerede partiers manglen-
de boligpolitik.
Der er 13 års ventetid på
en bolig i Nuuk. Vælger Per
Andersen mener, at de sid-
dende politikere har sprunget
boligproblemet over.
- I en tid hvor vi mangler
3000 boliger, har I valgt at
etablere syv landingsbaner.
Hvad vil I stille op med bo-
ligmanglen, der er et så
uoverskueligt problem for så
mange, spurgte Per Ander-
sen.
Et egentlig svar fik vælge-
ren ikke, udover at han fra
Siumut fik læst og påskrevet,
hvor vigtig landingsbanerne
er for eftertiden.
Atassut vil lave element-
byggeri, og gentog mulighe-
den for at bygge egen bolig
med rente- og afdragsfrie lån.
Inuit Ataqatigiit fortrød
landingsbanebyggeriet, fordi
løfterne om prisfald på billet-
ter ikke er blevet indfriet. I
stedet er det blevet godt ti
procent dyreret at rejse.
Kandidatforbundet vil byg-
ge, men finansieringen svæve-
de henover Katuaqs loft.
Handicappede
Der var flere spørgsmål om
de handicappedes forhold.
Vælger Ame Fisker efterlyste
muligheder for at beholde
både psykisk udviklingshæm-
mede og handicappede her i
Grønland. Hjemslusningen er
gået i stå, efter det offentlige
etablerede to institutioner i
Maniitsoq og Qaqortoq.
Arnannguaq Schmidt for-
talte, at hun og familien er
flyttet til Nuuk for at søge de
bedste muligheder for deres
handicappede barn.
Begge spørgere fik alle
politikerne til at erklære, at
selvfølgelig skal handicappe-
de blive hjemme.
Siumuts opstillede Myrna
Lynge blev dog hylet ud, da
hun erklærede, at der ikke
kan etableres lige mulighe-
der for handicappede i hver
en by på kysten. Det er der
ikke råd til.
Sundhed
Sundhed år 2000, der er svær
at pudse af i en tid med så
massive problemer i sund-
hedsvæsenet, blev også taget
op af en vælger.
Pavia Kristensen fortalte,
at han har betalt 40.000 kro-
ner for nogle behandlinger i
ansigtet i Danmark.
- Er det politikernes mål, at
vi skal indføre brugerbeta-
ling for behandlingen af vore
sygdomme, spurgte Pavia
Kristensen.
Her var politikerne igen
enige om, at den enkelte ikke
skal betale for behandlinger i
sundhedsvæsenet.
Soraarsitaanini
paasinngilaa
Danmarmi allaffiup
pisortaa ingerlaannaq
tunuartinneqarpoq
KØBENHA VN(CSL) -
Suliat nutaat ingerlatilerutt-
orpagut, taamaattumik paa-
sinngilara, nuaneeqaarlut.
Namminersornerusut
Danmarkimi allattoqarfiani
pisortat ukioq ataasiunngi-
tsorluunniit atorfeqareerluni
Elsebeth Flygare ingerlaan-
nartumik soraarsitaavoq.
Namminersornerusuni
qullersaq Kaj Kleistip tun-
ngaviusoq oqaaseqarfigeru-
sunngilaa.
Elsebeth Flygare isuma-
qarpoq suleqatigiikkumi-
naatsoqanngitsoq, nammi-
neq tungiminit.
- Soraarsitaanera taama tun-
ngavilersugaavoq. Allassima-
voq Danmarkimi allattoqar-
fimmi »maanna ingerlariaaseq
anersaalu ingerlatiinnameqar-
usuttoq«. Tunngaviusoq soo-
runa eqqarsaatersuutigaara.
Toqqissiiminaarsinnarlunga
kattuffiga saafifigissavara, 48-
nik ukiulik Elsebeth Flygare
oqarpoq, 1. maj allattoqårfim-
mi pisortanngortoq.
Danmarkimi allattoqarfiup
allanngortisameranut atatillu-
gu atorfik inuttassarsiomeqar-
poq, direktøritut atorfik taa-
maatillugu. Direktørimi alla-
mik atorfinitsitsinermut taarsi-
ullugu Einar Lemche avam-
mut sinnisutut suliassanik isu-
maginnittunngorpoq, Elsebeth
Flygare allaffissomermi sulia-
nik isumaginnittunngorluni.
Sekretariatschef
forstår ikke fyring
Danmarkskontorets
administrative leder
fritstillet med
øjeblikkelig virkning
KØBENHAVN(CSL) - Vi var
godt i gang med at sætte nye
projekter i gang, så jeg forstår
det ikke, og det er meget trist.
Efter mindre end et år i
stillingen som administra-
tiv leder af hjemmestyrets
Danmarkskontor, er sekre-
tariatsleder Elsebeth Flyga-
re blevet fyret med øjeblik-
kelig varsel - eller fritstillet
som det hedder i det mere
skånsomme diplomatsprog.
Hjemmestyrets direktør
Kaj Kleist vil ikke kommen-
tere baggrunden for fyringen.
Elsebeth Flygare afviser,
at der er tale om samar-
bejdsproblemer. I hvert fald
ikke fra hendes side.
- Sådan er min opsigelse
heller formuleret. Her står
der, at man »gerne vil beva-
re den nyværende stil og
ånd« på Danmarkskontoret.
Jeg har naturligvis selv spe-
kuleret over, hvad grunden
er. Men nu vil jeg lige sunde
mig og så kontakte min fag-
forening, fortæller den 48-
årige Elsebeth Flygare, som
tiltrådte stillingen som
sekretariatsleder den 1. maj.
Stillingen blev oprettet i
forbindelse med en om-
strukturering af Danmarks-
kontoret, hvor man ønskede at
spare en direktørstilling. I ste-
det for at ansætte en ny direk-
tør overtog Einar Lemche de
repræsentative og udadvendte
omgaver, mens Elsebeth Fly-
gare skulle tage sig af de
adminstrative opgaver.