Atuagagdliutit - 16.02.1999, Blaðsíða 20

20 • TIRSDAG 16. FEBRUAR 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Isomartorsiut soriarsinnaajunnaarsitsinngilaq
Kisianni Kalaallit Nunaata aningaasaqarnerata ingerlanera isumanerluutigissallugu
tunngavissaqarpoq
Christen Sørensen
Kalaallit Nunaata
aningaasaqamera pillugu
isumasioqatigiit siulittaasuat
AG-p naalagaaffeqatigiit
Hans Egede-p Illuani ataatsi-
meeqatigiinnerat pillugu al-
laaserisaani ilanngullugu o-
qaatigineqarpoq, ataatsimii-
titaliap siunnersuisartuusup
nalunaarusiani saqqummiu-
teqqammeraa aammalu atsi-
ortup oqaaseqaatigisai tas-
sunga ilanngullugit.
»Statsminister Poul Nyrup
Rasmussen naalagaaffeqati-
giinni ataatsimeeqatigiinnis-
samut ingerlaartillugu nunat-
ta aningaasaqamera pillugu
isumasioqatigiisitaliaata siu-
littaasuata Christen Søren-
sen-ip ippassaammat nalu-
naarusiamini isornartorsiui-
nini sakkukilliniarlugu ula-
Christen Sørensen
Formand for
Det rådgivende Udvalg
vedrørende
Grønlands Økonomi
I forbindelse med AG’s
dækning af rigsmødet i Hans
Egedes Hus kommenteres
også Det rådgivende Ud-
valgs netop offentliggjorte
beretning og undertegnedes
kommentarer hertil.
“Mens statsminister Poul
Nyrup Rasmussen sad i flyet
på vej til rigsmøde i Grøn-
land, havde formanden for
hans eget udvalg vedrørende
Grønlands Økonomi, profes-
sor Christen Sørensen, travlt
med at bløde op på den
nedsablende kritik, han
dagen før havde udsendt i sin
seneste beretning” skriver
AG således 12. januar 1999.
Det er helt korrekt, som
AG gengiver, at det advar-
selssignal vi udsendte i forri-
ge beretning med udgans-
punkt i de daværende udsig-
ter for rejefiskeriet og priser-
ne (det vil sige i slutningen af
1997) er blevet inddraget i
den seneste beretning, som
offentliggjordes i januar
1998.
De allerførste linier i den
seneste beretning starter fak-
tisk med at kommentere ud-
valgets tidligere vurderinger.
Bemærkningerne herom er
således ikke noget, jeg efter-
følgende har suppleret den
nye beretning med, som
ellers må forstå på AG.
Det, der har overrasket
mig mest i forbindelse med
modtagelsen af den seneste
beretning, er imidlertid, at i
hvert fald journalister læser
rapporten som en nedsablen-
de kritik, som ovenfor citere-
de uddrag.
Sådan opfatter hverken jeg
eller udvalget i øvrigt den
seneste beretning, og det er
da også mit indtryk fra udta-
lelser til pressen, at beretnin-
gen er blevet godt modtaget
pilluarpoq«, AG 12. januar
1999-imi taama allappoq.
AG-mit oqaatigineqartoq
ilumoorluinnarpoq, siornati-
gut nalunaarusiaasumi raa-
jarniarneq akillu pillugit ta-
kussutissiami mianersoqqu-
sineq kingullermi nalunaaru-
siami, 1998-imi januarimi
saqqummersumi atorunnaar-
sinneqarmat.
Nalunaarusiami kinguller-
mi ataatsimiititaliap siusin-
nerusukkut naliliinera aallar-
niutigineqarpoq. Tamanna
pillugu oqaaseqaatigineqar-
tut nalunaarummi nutaami u-
anga ilaliussarinngilakka, ta-
manna AG-kkut taamatut
paasineqarsinnaagaluartoq.
Nalunaarutip kingulliup ti-
gunerani tupaallaatiginerpaa-
simasara tassaavoq, pingaar-
tumik tusagassiortup, siuliani
issuakkamik oqaasiliortuusi-
af landsstyrets ledelse. De
tillægsord, jeg selv vil bruge
om beretningen er konstruk-
tiv kritik, hvor i øvrigt ikke
alt ser sort ud, blandt andet
de bedre udsigter for såvel
rejemængder som priser.
Men det er forventningen
om en “nedsablende kritik”,
jeg er blevet mødt med, når
jeg er blevet interviewet, og
så er mine kommentarer, iso-
leret, set måske blevet opfat-
tet for positive.
I den forbindelse må jeg
dog vedstå, at jeg specielt til
Grønlands Radioavis i et
svar om de offentlige finan-
ser har udtrykt mig uhen-
sigtsmæsigt. Med udgangs-
punkt i udviklingen i hjem-
mestyrets finanser fra et
overskud på 139 mililioner
kroner i 1996 til et underskud
på 157 millioenr kroner i
1998 nævnte jeg, at det ikke
så helt så slemt ud, som det
umiddelbart kan læses af
rapporten.
Dette var en uheldig for-
mulering. Det, jeg mente,
var, at det ikke så helt så
slemt ud, som man kunne få
indtryk af ved alene at se på
disse tal.
Der kan jo blandt andet
ikke ses bort fra, at der fra
1988 til 1997 hvert år var
overskud på hjemmestyrets
finanser. Der kan heller ikke
ses bort fra, at der for de
1997-regnskaber, der forelig-
ger for de hjemmestyreejede
selskaber, generelt er tale om
forbedrede regnskabsresulta-
ter.
Dette betyder på ingen
måde, at jeg eller udvalget
ser let på det omsving, der er
sket i de offentlige finanser.
Dette kommer meget klart til
udtryk på de første sider i
den netop offentliggjorte
rapport.
Afslutningsvis vil jeg ger-
ne slå fast: Selvom der i for-
hold til forrige beretnig er
lyspunkter med hensyn til
fiskeriet, og selvom finans-
masup nalunaarut isomartor-
siuinertut soriartitsisinnaa-
junnaartutut paasisimamma-
gu-
Uanga ataatsimiititalial-
luunniit nalunaarut kingulleq
taamatut isiginngilarput, tu-
sagassiuutinilu oqaatigine-
qartut malillugit paasivara
nalunaarut naalakkersuisuni
siuttut ilassilluarsimagaat.
Oqaaseqaatinut ilaliussatut
oqaatigerusutakka tassaap-
put, nalunaarut tamanut ni-
kallortitsiviunngitsoq uanga
kinguneqarluartumik atoru-
sukkakku, ilaatigummi raaja-
qassutsip akiusullu pitsaane-
rulernissaannut isumalluar-
titsilermat.
Kisianniuna apersorneqa-
raangama »ajorlitsiniutaasu-
mik isornartorsiuineq« naat-
sorsuutigineqartartoq, oqaa-
seqaatikkalu, immaqa poor-
politikken ikke skal bedøm-
mes på udviklingen i et en-
kelt år, så står tilbage, at
udvalget ser med bekymring
på den seneste udvikling i
hjemmestyrets finanser.
Slækkelsen af udgiftspoli-
tikken i 1998 var markant,
der var ikke budgetteret her-
med i finansloven, og den
fandst sted i en periode, hvor
den økonomiske udvikling
burde have ledt til en yderli-
gere konsolidering af hjem-
mestyrets finanser. I stedet er
underskuddet vokset, og den
samlede nettogæld i hjem-
mestyret og de hjemmestyre-
ejede virksomheder har
været fortsat stigende.
På denne baggrund og i
lyset af de store investeringer
i blandt andet boligbyggeriet,
som udvalget forudser gen-
nem de kommende år, stilles
der betydelige krav til den
politiske prioritering i anven-
delsen af de offentlige midler
fremover. Udvalget anviser i
beretningen forskellige
måder, hvorpå presset på de
offentlige finanser kan lettes.
tugaagaluarlutik, pitsaasutut
paasineqarsinnaagunarput.
Taamaakkaluartoq tamatu-
munnga atatillugu nassuerta-
riaqarpunga, pingaartumik
Kalaallit Nunaata Radioani
pisortat aningaasaataat pillu-
git akissuteqaminni paasiu-
minaatsumik oqaaseqarsima-
gunarama. Namminersorne-
rullutik Oqartussani aningaa-
saqarnerup ineriartornera,
1996- imi 139 millioner ko-
ruuninik sinneqartoorfioriar-
luni 1998-imi 157 millioner
koruuninik amigartoorfiusoq
tunngavigalugu oqarpunga,
nalunaarusiami takuneqar-
sinnaasutut ajortigigunanngi-
tsoq.
Taamatut oqaasiliornera
erseqqinngilaq. Tassani isu-
magaara kisitsisit taakku ki-
siisa aallaaviginngikkaanni
ajorpallaanngitsoq.
Ilaatigummi qivianngit-
suugassaanngilaq 1988-imiit
1997- imut ukiut tamaasa
Namminersornerullutik O-
qartussani sinneqartoortoqar-
tarmat. Aamma qivianngit-
soorneqarsinnaanngilaq
Namminersornerullutik O-
qartussat ingerlatseqatigiif-
fiisa 1997-imut naatsorsuu-
taat ataatsimut isigalugit pit-
sanngoriarfiusimammata.
Imaanngilaq uanga ataatsi-
miititaliallu pisortat aningaa-
saataasa allanngullatsiarnerat
qarsupiinnaripput. Tamanna
nalunaarusiami saqqummeq-
qammersumi quppernermi
siullermi ersarissumik allas-
simavoq.
Naggataatigut una erseq-
qissassavara: Naak nalunaa-
rusiap siulianut naleqqiullu-
gu aalisarnerup tungaatigut i-
sumalluarnartoqaraluartoq,
aammalu aningaasaqamerup
tungaatigut ukiumi ataatsimi
ineriartorsimaneq tunngavi-
galugu naliliisoqarsinnaan-
ngikkaluartoq, Namminer-
sornerullutik Oqartussat ani-
ngaasaqarnerata piffissami
kingullermi ineriartorsima-
nera ataatsimiititaliap isuma-
kulunnartoqartippaa.
Aningaasartuutinik aqutsi-
nerup 1998-imi sakkukinne-
rulersinneqarnera annertu-
voq, tamannalu aningaasanut
inatsimmi missingersuusiari-
neqarsimanngilaq, taamatul-
lu tamanna pivoq aningaasa-
qarnikkut ineriariartortitsine-
rup kingunerisaanik Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
aningaasaqarnerata aalajaal-
lisaqqinneqartariaqaraluar-
nerisa nalaanni. Tamatumun-
nga taarsiullugu amigartoo-
rutit amerlipput, aammalu
Naminersornerullutik Oqar-
tussat suliffeqarfiutaasalu a-
kiitsui suli amerliartorput.
Tamanna tunngavigalugu,
aammalu siunissami ilaatigut
inissialiortiternermut anner-
tuunik aningaasaliisoqamis-
saa eqqarsaatigalugu, ataatsi-
miititaliaq isumaqarpoq uki-
uni tulliuttuni pisortat ani-
ngaasaataannik atuinissamut
politikkikkut tulleriissaari-
nermi annertuumik piumasa-
qaateqartoqartariaqartoq.
Ataatsimiititaliap nalunaa-
rusiami pisortat aningaasaa-
taasa aqunneqarnerini oqili-
saataasinnaasut assigiinngit-
sut innersuussutigai.
Christen Sørensen isuma-
qanngikkaluarluni Kalaallit
Nunaata aningaasaqamera-
ta ineriartornera pillugu
isornartorsiuineq soriartit-
sisinnaajunnaartoq, eqqa-
suuteqarnissamut tunngavis-
saqarluarsoraa, tamannalu
nalunaarusiami januarimi
saqqummersumi takuneqar-
sinnaavoq.
Selvom Christen Sørensen
ikke mener, at det er en
nedsablende kritik af udvik-
lingen af Grønlands økono-
mi, så er der god grund til
bekymring, det fremgår af
denne rapport, der udkom i
januar.
t
Qujassut
Marie Sadorana
Inuusoq 26. sept. 1935
Toqusoq 18. jan. 1999
Asasatta anaanap, aanap, qatanngutip, ajap,
attaap napparsimalluni sullissisuinut tama-
nut, toqunerani misiginneqataasunut, ilisaa-
nerani najuuttunut, naasunut kransinut kii-
salu Ilulissani eqqaaniaanermi najuuttunut
qujangaarpugut.
Ilulissani T.l.P. qujaffigaarputtaaq.
Ilaqutaasut
V
SISIMIUT KOMMUNE
Postbox 1014.3911 Sisimiut
OFFENTLIG LICITATION
FORBRÆNDINGSANLÆG I SISIMIUT
På vegne af Sisimiut Kommune udbydes hermed
i offentlig licitation, udførelsen af:
Forbrændingsanlæg i Sjsimiut
Arbejdet udbydes i fagentrepriser med mulighed
for at afgive tilbud på en eller flere entrepriser.
Arbejdet udbydes i følgende fagentrepriser:
Entreprise 1: Terrænarbejder
Entreprise 2: Betonarbejder
Entreprise 3: Stål-, beklædning tømre- og
snedkerarbejde
Entreprise 4: WS- og ventilationsarbejde
Entreprise 5: El-arbejder
Entreprise 6: Murerarbejder
Entreprise 7: Malerarbejder.
Bygningsarbejderne omfatter ca. 350 m2 byg-
ning opført som betonkælder/betonfundamenter
med stålkonstruktion, beklædt med en system-
stålpladebeklædning.
Hovedmængder:
- 650 m2 vejbefæstigelse
- 400 m3 sprængning
- 350 m3 beton
-15 tons stål
- 920 m2 stålpladebeklædning
- 425 meter fjernvarmeledning
- 250 meter vandstikledning
- 400 meter elstikledning.
Arbejderne forventes udført i perioden 5. april til
5. november 1999.
Materialet kan rekvireres hos Carl Bro as -
Grønland, postboks 1759, 3900 Nuuk, tlf.
324430, fax 324410, frem til og med den 25.
februar 1999 eller så længe oplaget rækker, mod
et depositum i form af en crossed check stor kr.
2.000,-. Checken skal stiles til Sisimiut Kommu-
ne, postboks 1014, 3911 Sisimiut. Depositum til-
bagebetales efter returnering af udbudsmateria-
let.
Materialet udsendes fra den 2. marts 1999.
Licitation afholdes torsdag den 25. marts kl.
14.00 i Sisimiut kommunes store mødesal.
Carl Bro as
&
Kritikken ikke nedsablende
Men der er grund til bekymring,
over udviklingen af Grønlands økonomi