Atuagagdliutit - 01.07.1999, Page 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 1.JULI 1999-3
Nunaqarfinni nioqqutissat akisuut
Nunaqarfimmiut Pisiffimmut naleqqiullugu Pilersuisumi nioqqutissat
15-20 procentimik akisunerit pisiarisarpaat, akuerineqarsinnaanngilaq,
Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliami ilaasortaq oqarpoq
(EE) - Robin Hood-ip ajunn-
gisaartarnera killormoorlugu
Pilersuisoq nunaqarfinni ili-
orpoq. Piitsut arsaartoriarlu-
git pisuut tuniorarlugit, Ani-
ngaasaqarnermut ataatsimii-
titaliami ilaasortaq, Anders
Nilsson. nunaqarfinni anga-
lareerluni oqarpoq.
Nioqqutissat nalinginnaa-
sut akiisa nikinganerat allat-
torsimavai.
- Akinik misissuinera pi-
lersaarusioqqaanngikkaluarl-
lugu isumaqarpunga Pisif-
fimmi Pilersuisumilu akit
nikingassutaat 15-20 procen-
tiusoq, Anders Nilsson oqar-
poq.
Ukiuni kingullerni Nunat-
sinni nunaqarfiit tamangajal-
luuinnaasa tikeraartarsima-
vai.
- Nunaqarfinnut isorliune-
rusunullu angalasarnerpassu-
annit nikingassutsit anner-
tuut maluginiartarpakka,
soorlu aviisini atuartartut
allagaasa uppernarsaraat.
- Aatsaalli qaammat man-
na Kangaatsiap kommuniani
nioqqutissat nalinginnaaner-
paat akii allattorakkit,
Nuummilu Pisiffimmi akinut
naleqqiukkakkit, aatsaat paa-
sillualeriga nioqqutissat akii-
sa nikinganerat qanoq anner-
tutiginersoq, nunaqarfimmi
(EE) - Det er det omvendte
Robin Hood-princip, som
KNI-selskaberne bruger i
Pilersuisoq i bygderne. Vi
tager fra de fattige og giver
til de rige, siger medlem af
Finansudvalget, Anders Nils-
son, efter et bygdebesøg i
Kangaatsiaq-kommune.
Han har sort på hvidt note-
ret prisforskelle på en række
meget almindelige dagligva-
rer.
- Selvom min prisunder-
søgelse ikke er systematisk,
så mener jeg, at prisforskel-
len imellem varer købt i
Pisiffik og Pilersuisoq er på
15-20 procent, siger Anders
Nilsson.
Han har de sidste år stort
set besøgt næsten alle bygder
i hele Grønland.
- Jeg har fra mine mange
rejser i bygder og yderdi-
strikter bemærket at forskel-
len er stor, ligesom læserbre-
vene i aviserne bekræfter det.
- Det var først, da jeg note-
rede de mest almindelige
varepriser i Kangaatsiaq-
kommune i denne måned og
kontrollerede dem med pri-
ser i Pisiffik i Nuuk, at det
gik op for mig, hvor stor
prisforskellen er på varer,
købt i en bygdebutik og en
bybutik i KNI.
Anders Nilsson under-
søgelse viser, at prisforskel-
len på mange helt almindeli-
ge dagligvarer rent faktisk
ligger på mellem 20 og 43
pisiniarfimmi pisiat illoqar-
fimmilu KNI-p pisiniarfiani
pisiat.
Anders Nilsson-ip misis-
suinerata takutippaa, nioqqu-
tissat nalinginnaanerpaat
ilaatigut 20 aamma 43 pro-
centip akornanni nikingas-
suteqartut, nioqqutissat allat-
torsimasaasa affai. Nioqqu-
tissani 20-ni tallimaannaat
Nuummi Pisiffimmisut ake-
qarput.
Akini nikingassuteqarner-
paapput ullaakkorsiutit. Ka-
ngaatsiap kommuniani Piler-
suisumi Corn Flakes-it 50
kroneqarput, Nuummi Pisif-
fimmi 35 kroneqartut. Issi-
ngigassat pisiarissagaanni
akit nikingassutaat 35 pro-
centiuvoq, manniillu Nuum-
mi 40 procentimik akikinne-
rupput.
Qajuusat, punneq equutis-
sallu ilaat akeqqatigiipput.
Anders Nilsson-ip allattugai
malillugit nunaqarfinni nioq-
qutissanik akikinnerusoqan-
ngilaq, naak nioqqutissat aki-
sunerit immikkut toqqarsi-
manngikkaluarai. Nioqqutis-
sat torrutiinnarlugit toqqarsi-
mavai.
Procentinik tallimanik
akisunerit
KNI A/S-imi pisortat qul-
procent, på knap halvdelen af
de varer han har noteret. Ud
af 20 varer er det kun fem
varer, der har den samme
pris som i Pisiffik Nuuk.
Prisforskellen er størst på
morgenmadsprodukter. En
pakke cornflakes koster godt
50 kroner i Pilersuisoq i Kan-
gaatsiaq kommune, mens
den kun koster 35 kroner i
Pisiffik Nuuk. Hvis en fami-
lie vælger havregryn er pris-
forskellen 35 procent, mens
for eksempel æg er 40 pro-
cent billigere i Nuuk.
Til gengæld har mel, smør
og et vist antal toiletpapirrul-
ler den samme pris. Anders
Nilssons varekatalog viser
ikke eksempler på billigere
varer i bygderne, selvom han
ikke har udvalgt varer, der er
dyrere. Varerne er tilfældigt
udvalgt.
Fem procent dyrere
Administrerende direktør i
moderselskabet KNI A/S og
bestyrelsesformand for Piler-
suisoq, Kjeld Askær, mener
ikke, at der er så stor en pris-
forskel på varer i Pilersuisoq
og Pisiffik, som politikerens
undersøgelse viser.
- Under ét er varerne i byg-
den lidt under fem procent
dyrere end i butikkerne i
Pisiffik. Det er hvis du
lægger alle priserne for samt-
lige flere tusind dagligvarer
sammen og tager et gennem-
snit.
lersaat, Pilersuisumilu siuler-
suisut siulittaasuat Kjeld
Askær isumaqarpoq, nioqqu-
tissat Pilersuisumi Pisiffim-
milu akii politikerip misis-
suinerisut taamarsuaq niki-
ngassuteqanngitsut.
- Nunaqarfinni nioqqutis-
sat ataatsimut isigalugit Pi-
siffimmi pisiniarfinni akiinut
naleqqiullugit 5 procenti inu-
laarlugu akisunerulaarput.
Tassa nioqqutissat tusinter-
paaluit arlallit akii kateriarlu-
git nioqqutissat amerlassu-
saannik agguariarlugit aggu-
aqatigiissikkaanni.
- Pilersuisumi nioqqutissa-
qarpoq Pisiffijnmi akikinne-
rusunik. Allallu akisuneru-
laarput.
- Nioqqutissat akii pisini-
aqatigiittarfimmi akitigut as-
sigiipput. Pisiffiit pisinarfiini
unammilleqatigiinneq peqqu-
taalluni akit taama assigiin-
ngissuteqalersarput, Kjeld
Askær oqarpoq.
- Nioqqutissat ilaat nuna-
qarfimmi 43 procentimik a-
kisuneruneri akuersaarne-
qarsinnaava ?
- Taama naliliisoqarsin-
naanngilaq. Nioqqutissat ta-
maasa ataatsimut katinne-
qartariaqarpul, akillu niki-
ngassutaasa 5 procenti inu-
laarpaa.
- For der er varer, der er
billigere i Pilersuisoq end i
Pisiffik. Og andre igen er en
lille smule dyrere.
- Men i princippet har
varerne ens pris på engros-
leddet. Det er fordi konkur-
rencen i Pisiffikbutikkeme,
får priserne ned, at der kom-
mer denne forskel, siger
Kjeld Askær.
Er det acceptabelt at en
vare kan være 43 procent
dyrere i en bygd?
- Sådan kan du ikke stille
det op. Samtlige varer skal
indgå i helheden, og vi har en
prisforskel på lidt under fem
procent, siger han.
Anders Nilsson mener, at
det er uacceptabelt, at der
skal være så stor prisforskel,
når landskassen giver et til-
skud på 42 millioner kroner
til Pilersuisoqs forpligtelser.
Derfor vil han sende en fore-
spørgsel, for at få indblik i
den serviceaftale, der er ind-
gået med KNI, om tilskud-
det.
- Det er da min opfattelse,
at tilskuddet skal bruges til at
gøre priserne ens, siger han.
Pilersuisoqs bestyrelses-
formand siger, at kravet om
enspriser på varer i Pisiffik
og Pilersuisoq ikke indgår i
servicekontrakten.
- Vi har en aftale om, at
bygdens priser ikke må ligge
mere end tre procent højere i
bybutikkerne i Uummannaq
og Upernavik, siger han.
Anders Nilsson isumaqar-
poq akit taama nikingassute-
qarnerujussuat akuerineqar-
sinnaanngitsoq, Pilersuisup
pisussaaffimminik eqquut-
NUUK(TK) - Polar Seafood
A/S aamma Royal Greenland
A/S 1998-imi Avannaani
qalerallit tunisaaneranni mil-
lionerpaalunnik tamarmik
annaasaqarput.
Taamaattumik 1. juli aal-
lamerfigalugu ingerlatseqati-
giiffimmik nutaamik ataatsi-
moorussaqalerput, Upernavi-
up kommuniani qaleralleri-
vinnik tamanik ingerlatsiner-
mik isumaginnittussaq.
Ingerlatseqatigiiffittaap
Upernavik Seafood ApS.-ip
Royal Greenlandip tunitsivii
Kullorsuarmi, Tasiusami,
Aappilattumi, Upernavimmi,
Kangersuatsiami Upernavik
Kujallermilu ingerlatilerpai.
Taakku saniatigut Polar Sea-
food-ip Innarsunni Nutaar-
miunilu qalerallerivii inger-
lanneqalissapput kiisalu umi-
arsuaq tunitsivik Nivi Polar.
Annaasarpaaluit
Tunisineq tunisassiornerlu
taavani ataatsimoorunniarlu-
git aalajangernerannut peq-
qutaavoq tamarmik 1998-imi
Seafood A/S og Royal
Greenland A/S tabte i 1998
to-cifrede millionbeløb på
indhandlingen af hellefisk i
Nordgrønland.
Derfor danner de to selska-
ber fra 1. juli et nyt fælles
selskab, der skal varetage
driften af alle hellefiskefa-
brikkerne i Upernavik kom-
mune.
Selskabet, der får navnet
Upernavik Seafood ApS,
overtager Royal Greenlands
anlæg i Kullorsuaq, Tasiu-
saq, Aappilattoq, Upernavik,
Kangersuatsiaq og Søndre
Upernavik. Desuden overta-
ges Polar Seafoods anlæg i
Innaarsuit og Nutaarmiut
samt indhandlingsskibet Nivi
Polar.
Har tabt to-cifrede
millionbeløb
Årsagen til at parterne har
valgt at gå sammen om ind-
handlingen og produktionen
i området er, at begge parter i
sitsiniarluni landskarsimit 42
millioner kroninik tapiiffi-
gineqartarmat. Taamaattu-
mik apeqquteqaateqassa-
maarpoq tapiissuteqarneq
pillugu kiffartuussinermut
KNI-mi isumaqatigiissut
paasiniarlugu.
- Isumaga malillugu tapiis-
sutit akinik assigiisitsinissa-
mut atorneqartussaapput,
oqarpoq.
Pilersuisup siulersuisuini
siulittaasoq oqarpoq, Pisif-
Avannaani annaasaqangaat-
siaramik. Polar Seafood-ip
10 millioner kronit missaat
annaavai, Royal Greenlandip
12 millioner kronit missaat
annaallugit.
- Taama ingerlaannarto-
qassappat taavani aalisarne-
rup tunisassiornerullu ineri-
artorteqqinniarneri tamarmik
unittuussapput, tunisassiortut
aalisartullu iluaqutigisin-
naanngisaat, ingerlatseqati-
giiffiit pingasunngornermi
tusagassiuutinut nalunaarute-
qarput.
Periarfissat nutaat
Illuatungeriit neriuutigaat
Avannaani nutaanik periar-
fissaqalissasoq, aalisartunut
pitsaanermik kiffartuussinik-
kut kiisalu tunisassiornerup
ineriartorteqqinneratigut,
taamatullu nunat tamat a-
komanni niuernermi arlalit-
sigut iluaqusiisoqassalluni,
ingerlatseqatigiiffiup nutaap
piginnitut marluk suleqati-
galugit nunat tamat akornan-
ni qaleralinnik tuniniaasutut
1998 havde meget store tab i
Nordgrønland. Polar Seafo-
ods tab var på cirka 10 milli-
oner kroner, mens Royal
Greenland har opgjort sit tab
til cirka 12 millioner kroner.
- Hvis denne udvikling
fortsatte, ville det bremse for
al videre udvikling af fiskeri-
et og produktionen i områ-
det, hvilken hverken produ-
center eller fiskere kan være
tjent med, skriver de to sel-
skaber i en pressemeddelel-
se, der blev udsendt onsdag
middag.
Nye muligheder
- Det er parternes håb, at
samarbejdet dels vil åbne-for
nye muligheder i Nordgrøn-
land i form af bedre service
over for fiskerne og en fort-
sat udvikling af produktio-
nen, dels at det vil åbne en
række fordele på det interna-
tionale marked, hvor det nye
selskab sammen med de to
moderselskaber samlet vil
være verdens største udbyde-
fimmi Pilersuisumilu akit
assigiinnissaat pillugu kif-
fartuussinissamut isumaqati-
giissummi ilaatinneqanngit-
soq.
- Isumaqatigiissutigaarput
nunaqarfimmi nioqqutissat
akii Uummannami Uperna-
vimmilu illoqarfinni pisiniar-
finnut naleqqiullugit 3 pro-
cent sinnerlugu akisunerus-
sanngitsut, oqarpoq.
kattunnermikkut nunarsu-
armi annersaalissallutik, i-
ngerlatseqatigiiffiit nalunaar-
put.
Polar-imeersoq
pisortaassaaq
Manna tikillugu Polar Sea-
food-ip taavani ingerlataanni
pisortaasoq Jens Salling
Upernavik Seafood A/S-imi
pisortanngussaaq. Royal
Greenlandip siulersuisut siu-
littaasuat inuttalissallugu,
tassaavorlu suliffeqarfissu-
armi pisortat qullersaat Ole
Ramlau-Hansen.
Polar Seafood og Royal
Greenland ingerlatseqatigiif-
fittaami tamarmik 50 procen-
timik piginneqataassuteqas-
sapput, naatsorsuutigineqar-
luni tunisinermi tunisassior-
nermilu 100-t missaannik
sulisoqassasoq.
Upemaviup eqqaani ukiu-
mut qalerallit 5.000 tons
tunineqartarput, 80 millioner
kronit missaannik kaaviiaar-
titaqartartunik.
re af hellefisk, skriver selska-
berne i pressemeddelelsen.
Polar-mand
som ny direktør
Det bliver Jens Salling, der
hidtil har ledet Polar Sea-
foods virksomheder i områ-
det, der bliver ny direktør for
Upernavik Seafood ApS. Til
gengæld sætter Royal Green-
land sig på posten som for-
mand for bestyrelsen, hvor
koncernchef Ole Ramlau-
Hansen kommer til at sidde
for bordenden.
Polar Seafood og Royal
Greenland køber hver 50
procent af anparterne i det
nye selskab, der forventes at
beskæftige omkring 100
medarbejdere i indhandling
og produktion.
På årsbasis indhandles der
knap 5.000 tons hellefisk til
anlæggene i området ved
Upernavik med en omsæt-
ning på omkring 80 millioner
kroner.
Dyre dagligvarer i bygderne
Bygdeborgerne betaler 15-20 procent mere for varer i
Pilersuisoq end i Pisiffik, det er uacceptabelt, siger
medlem af Finansudvalget
Unammilleqatigiit kattuttut
- allatut ajomarmat
Avannaani qalerallit tunisanik annaasaqarneq
killilerniarlugu Polar Seafood A/S aamma Royal
Greenland A/S ataatsimoorussamik
ingerlatseqatigiiffittaarput - Upernavik Seafood ApS
Konkurrenter går sammen - af nød
Polar Seafood A/S og Royal Greenland A/S danner nyt
fælles selskab - Upernavik Seafood ApS - for at begrænse
tabene på indhandling af hellefisk i Nordgrønland
NUUK (TK) - Både Polar