Atuagagdliutit - 01.07.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 1.JULI 1999-11
Skal »aflokke«
Young Sund nogle
af hemmelighederne
17 forskere er netop ankommet til
Young Sund, hvor de skal forsøge af
finde ud af, hvad fremtidige
ændringer i klimaet vil betyde for
produktionen i de arktiske have
Ilisimatusamermi CAMP-imi ilisimatusartut marluk.
aqqartartuusussat aamma - piareersarluareerlutik Young
Sund-ip sikuata atcmnik misissuinissamut piareerput.
To af forskerne, på CAMP-ekspeditionen. der også skal
kunne fungere som dykkere er - efter store forberedelser
parat til at undersøge undersiden afisen i Young Sund.
Young Sund isertugaataanik
paasiniaaffiginiaraat
Ilisimatusartut 17-it Young Sund-imut tikeqqammerput, kiasssutsip
siunissami allanngorarnerata issittup imartaani sunniutai paasiniarniarlugu
DANEBORG(TK) - Juni aal-
DANEBORG(TK) - Først i
juni ankom 17 forskere til
den gamle vejrstation ved
Daneborg. Under ledelse af
Danmarks Miljøundersøgel-
ser skal de fortsætte det
arbejde, der blev indledt i
1994 for at afklare, hvordan
de globale klimaforandringer
påvirker det arktiske hav.
Det officielle navn på eks-
peditionen er CAMP, der står
for »Changes in Arctic Mari-
ne Production«. Det er den
største samlede danske forsk-
ningsindsats i arktiske marine
områder nogensinde, men
også Grønlands Naturinstitut
har en betydelig aktie i gen-
nemførelsen af årets ekspedi-
tion og indgår i det tværvi-
denskabelige samarbejde.
Lige på grænsen
Young Sund er valgt, fordi
fjorden ligger lige på
grænsen, hvor havet mod
nord er isdækket året rundt,
mens der er isfrit en kort
sommerperiode fra Young
Sund og sydpå.
Første del - der foregår lige
nu - skal alklare de mange for-
skellige processer i fjorden,
mens den er isdækket. Under
2. del af ekspeditionen, der
foregår i august, drager et nyt
hold forskere til Young Sund
for at kortlægge de samme pro-
cesser, mens fjorden er isfri.
Den hemmelighed forsker-
ne vil forsøge at aflokke fjor-
den er, hvad de mikroskopi-
ske alger på undersiden af
havisen betyder for produkti-
onen af føde for alle andre
organismer i de arktiske ha-
ve. Hvad sker der med pro-
duktionen, hvis de perioder,
hvor havet er dækket af is
bliver længere eller kortere;
hvem spiser organismerne,
hvordan får isalgerne lys nok
og hvad er det, der styrer
deres tilstedeværelse?
Produktion i buldrende
mørke
Et andet spørgsmål forskerne
gerne vil kunne besvare er,
hvordan de store tangplanter
på havbunden indvirker og
påvirker økosystemet i
Young Sund.
Tangplanterne kan - selv
om de står i buldrende mørke
i 10 måneder af året - blive
fire til seks meter lange, og
samtidig vokse op til en
meter om året.
Hvis man kender svarene,
vil det være muligt at forud-
sige, hvad der vil ske, hvis
klimaet ændrer sig, og der-
med også konsekvenserne
for selve livsgrundlaget i de
meget produktive arktiske
systemer, hvor de synlige
slutprodukter er fisk, rejer,
sæler, hvaler og hvalros - de
levende ressourcer, som er
en stor del af livsgrundlaget
for de arktiske befolkninger.
Muslinger og hvalrosser
Derfor undersøger forskerne
også, hvor meget muslinger-
ne spiser, hvordan de får fat i
føden, men ikke mindst hvor
vigtige muslingerne er som
fødekilde for hvalrosserne.
Denne del af forsknings-
programmet ledes af senior-
forsker Erik Born fra Grøn-
lands Naturinstitut, og er
koblet tæt til det øvrige
CAMP-projekt. Projektet
startes op i juli, hvor tre for-
skere vil bosætte sig på
Sandøen ved mundingen af
Young Sund for med avance-
rede teknikker at studere,
hvor meget hvalrosserne spi-
ser, hvor længe de er ned-
dykkede, samt hvor de bevæ-
ger sig hen.
Målet er at finde ud af,
hvordan ændringer i fødekæ-
den påvirker hvalrossernes
udbredelse i arktiske områ-
der.
lartittoq ilisimatusartut 17-it
silasiorfitoqqamul Daneborg-
imut tikipput. Danmarks Mil-
jøundersøgelser aqutsisoralu-
gu 1994-imi suliaq aallartit-
toq nangissallugu, paasiniar-
neqarluni nunarsuarmi kissar-
nerup allanngorarnera issittup
imartaanut qanoq sunniute-
qassanersoq.
Ilisimasassarsiortut pisor-
tatigoortumik taaguuserne-
qarput CAMP, tassaalluni
»Changes in Arctic Marine
Production« Qallunaat ataat-
simoortumik issittup imar-
taani aatsaat taama annertuti-
gisumik ilisimatusaqatigiip-
put, Pinngortitaleriffilli ilisi-
matusarnerup ingerlanneqar-
nissaanut pingaaruteqartutut
inissisimavoq, ilisimalusaa-
tillu tamat suleqatigiinneran-
ni peqataassalluni.
Killerpiaani
Young Sund-ip toqqarneqar-
3 neranut peqqutaavoq kanger-
g luk taanna avannamut ukioq
g kaajallallugu sikuusartup kii-
§ salu aasaanerani Young
° Sund-imit kujammut siko-
| qartanngitsup akornanni kil-
| lerpiaaniimmat.
| Immikkoortoq siullermi -
g maanna aallartinneqartup -
P paasiniarneqassaaq sikoqar-
S; nerata nalaani kangerlummi
pisartut assigiinngitsut arla-
lippassuit. Immikkoortup
aappaani augustimi ingerlan-
neqartussami ilisimatusartut
allt Young Sund-iliassapput,
kangerluup sikuersimanerani
pisut taakku paasiniassallugit.
Kangerluup iserlugaataani
paasiniarneqarpoq, qeqqus-
sat mikisuararsuit sikup ataa-
niittut issittup imartaani
uumassusillit allat nerisas-
saannik pilersuinermut qa-
noq pingaaruteqartiginersut.
Pilersuineq qanoq ingerlas-
sava piffissat ilaanni imaq si-
visunerusumik sivikinneru-
sumilluunniit sikusimappat;
uumassusillit sunit nerine-
qartarpat, sikumi qcqqussat
qanoq ilillutik qaamanermik
naammattumik pissarsisar-
pat, uumanerallu sunit aqun-
neqarpat?
Tarrarissuarmi
pilersuineq
Ilisimatusartut paasiniagas-
saasa ilagaat qeqquarsuit im-
map naqqaniittut Young
Sund-imi uumassuseqarner-
mut qanoq sunniitiginersut
sunniuteqartiginersullu.
Qeqqussat ukiumut qaam-
matini qulini taarsuarmiik-
kaluaraangamilluunniit me-
terinik sisamanik arfinilinnik
takissuseqalersinnaapput, u-
kiumut meterimik ataatsimik
talliartuutigalutik.
Tamakku akissutissarsi-
galuaraanni kissassuseq al-
lanngussagaluarpal qanoq
pisoqassanersoq siulittuuti-
gineqalersinnaassaaq, taama-
tullu issuttup imartaanni uu-
massuseqarnermut tunngavi-
usunut kinguneqarsinnaane-
ri, pilersuinermi inemerisat
takussaasut tassaallutik aali-
sakkat, raajat, puisit, arferit
aarrillu - pisuussutit uumas-
susillit issittumi innuttaasu-
nut inuunerannik tunngavi-
gineqartut ilarujussuarisaat.
Uillut aarrillu
Jlisimatusartuttaaq misissus-
savaat uillut qanoq neritigi-
nersut, nerisassatillu qanoq
ilillutik pissarsiarisaraat,
minnerunngitsumillu uillut
aarriit nerisaattut qanoq pi-
ngaaruteqartiginersut.
llisimatusarnerup taakkut-
sitartaa Pinngortitaleriffim-
meersumit ilisimatusartoq
Erik Born-imit aqunneqas-
saaq, CAMP-imi ilisimatu-
sarnermut ataqatigiilluartu-
mik. Misissuineq juli-mi aal-
lartissaaq, ilisimatusartut pi-
ngasut Young Sund-ip paa-
vani Sandø-mi najugaqassal-
lutik, atortorissaarutit pitsas-
suit atorlugit paasiniassallu-
gu aarrit qanoq neritigisar-
nersut, qanoq sivisutigisumik
aqqarsimasarnersut, sumullu
ingerlaartamersut.
Nerisareqatigiinnerup al-
lanngornerani aarrinut issit-
tup imartaaniittunut qanoq
sunniuteqartigisamersut paa-
siniarneqartussaavoq.
Silasiorfitoqaq Daneborg ilisimatusartut Tunup
Avannaaniinnérminni najugaqarfittut aallaavigissavaat..
Ilisimasassarsiortut 1994-imi Daneborg-imut peqqaaramik
qimatat aseifallassimaqaat. Silasiorfik maanna iluarsar-
tuunneqareerluni ilisimatusartut 20-1 najugaqårfigisinnaa-
vaat, laboratoriaaqqatullu atorsinnaalluni.
Den gamle vejrstation Daneborg er forskerne basislejr
under opholdet i Nordøstgrønland. Da ekspeditionen kom til
Daneborg første gang i 1994 var stationen et morads af
efterladenskaber. Nu er vejrstationen renoveret så den kan
huse op mod 20 forskere og fungere som primitivt
laboratorium for forskerne.
Young Sund-imi siku juni-p aallartinnerani meterip aappaa affarmik issutigaaq
- putuniarneralu ilungersornarpoq.
Havisen i Young Sund er i starten af juni over halvanden meter tyk
- og at slå hul i den er hårdt arbejde.
ASS./ FOTO: DANMASRKS MILJØUNDERSØGELSER