Atuagagdliutit - 01.07.1999, Blaðsíða 10

10 • TORSDAG 1. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Landsstyret vidste
sundhedsvæsenet
manglede penge
Det er uanstændigt, at landsstyret
forventede en debat om prioritering i
sundhedsvæsenet på den netop
afsluttede samling, mener Anders
Nilsson
NUUK(LRH) - Ansvaret for
økonomien i sundhedsvæse-
net ligger hos landsstyret. Og
landsstyret vidste, at sund-
hedsvæsenet havde behov
for flere penge end de 32
millioner, der blev givet ved
tillægsbevillingen i efteråret.
Det siger medlem af finans-
og sundhedsudvalget,
Anders Nilsson, Atassut,
som var medlem af de sam-
me to udvalg i sidste valgpe-
riode.
- I det mindste burde
landsstyret have vidst det.
For vi gjorde i finansudval-
get landsstyret opmærksom
på det i efteråret. Da lands-
styret bad om de ekstra 32
millioner kroner til sundhed-
svæsenet, gjorde vi
opmærskom på, at vi mente,
at de ikke ville række, siger
Anders Nilsson og forklarer
det med, at finansudvalget
må have haft bedre forståelse
og overblik over sundheds-
væsenet end landsstyret hav-
de.
Landstinget vil gerne
Som en direkte kommentar
til AG's leder tirsdag siger
Anders Nilsson, at Landstin-
get aldrig har klaget over for-
bruget i sundhedsvæsenet.
- Tværtimod har vi altid
indvilget i at yde de penge,
der har været behov for. Det,
vi har beklaget, er det mang-
lende overblik, der har været
skyld i, at det har været nød-
vendigt at bede om yderlige-
re penge til sundhedsområ-
det. Vi har ikke beklaget, at
der skulle bruges penge, men
at man ikke har vidst det på
forhånd, siger Ander Nils-
son.
Anders Nilsson tror, at den
manglende vilje til at bede
om de penge, der reelt er
behov for i sundhedsvæsenet
skyldes, at landsstyret har
manglet vilje til at spare
andre steder eller, at det ikke
ville se godt ud med et
underskud i den størrelsesor-
den, der yderligere er behov
for inden for sundhedsvæse-
enet.
Prioriteringsdebat
Anders Nilsson mener
iøvrigt, at landsstyremedlem
for Sundhed, Alfred Jakob-
sen, overhører Landstingets
beslutning, når han først vil
fremlægge et nyt oplæg til
prioriteringsdebat i landstin-
get til forårssamlingen - altså
om 10 måneder.
- Før den sidste samling,
hvor prioriteringsdebatten
blev fremlagt, havde vi i
sundhedsudvalget ønsket, at
den blev udskudt til efterårs-
samlingen. Det skete ikke.
Derfor blev punktet sat på,
men på landstingsmødet blev
medlemmerne enige om at
tage emnet op igen til efte-
rårssamlingen. Derfor går
Alfred Jakobsen mod Lands-
tingets ønske, når han først
vil fremlægge det til foråret,
siger Anders Nilsson, som
mener, at det var en uartig-
hed fra landsstyret, at de sat-
te punktet til diskussion på
den netop overståede sam-
ling.
Uanstændigt landsstyre
- Det var uanstændigt af
landsstyret at sætte dette
meget vigtige og store emne
på dagsordnen, når man tager
i betragtning, at landsstyre-
medlemmet var nyt og der
iøvrigt var 14 nye medlem-
mer i Landstinget. De kunne
ikke nå at sætte sig ind i
området. Og det var da også
det, der kom til udtryk ved
den manglende debat.
- Der er nemlig håb med
det nye Landsting. Det nye
Landsting er meget mere
kvalitetsbevidst. Man vil
ikke bare diskutere uden at
vide, hvad man taler om. Og
derfor er det rigtigt, at vi
taler om sundhedsvæsenet på
efterårssamlingen. Det ville
da have været så nemt at sab-
le Alfred Jakobsen ned, og
jeg kunne have ævlet og
bævlet. Men det er emnet for
vigtigt til, siger Anders Nils-
son, som glæder sig til at se
et mere kvalificeret oplæg
fra landsstyremedlemmet for
Sundhed.
Løst oplæg
- Det oplæg, vi blev præsen-
teret for var ganske enkelt for
løst. PA-rapporten, som dan-
ner grundlag for debatten,
havde ikke fået kommentarer
fra de enkelte fagrupper. Og
det er meget vigtigt.
- Og så taler man som om,
der aldrig er blevet priorite-
ret i sundhedsvæsenet. Det
bliver der rent faktisk gjort
hver dag. Vi skal passe på, at
ikke alt går i stå i bestræbel-
serne på at få en debat om
prioritering inden for sund-
hedsvæsenet. Også landssty-
remedlemmet kunne sætte
ting igang uden at det for-
styrrede debatten om priori-
tering, siger Anders Nilsson,
som mener, at mange ting
kunne blive bedre ved at gen-
indføre den »gamle« sund-
hedsmedhjælperuddannelse.
Naalakkersuisut nalusimanngilaat ukiup sinnerani aningaa-
sat peqqinnissaqarfimmi atomeqartussat amigartut, inatsi-
sartunut ilaasortaq Anders Nilsson isumaqarpoq, aningaa-
saqamermut peqqinnissamullu ataatsimiititani ilaasortaq,
aningaasaqamermut naalakkersuisumik Josef Motzfeldt-
imik oqaloqateqartoq, qinersivimmi kingullermi aamma
aningaasaqamermut ataatsimiititarnut ilaasortaasumik.
Landsstyret vidste godt, at der ikke var penge nok til at
drive sundhedsvæsenet resten af året, mener
landstingsmedlem Anders Nilsson, medlem af fmans- og
sundhedsudvalget, som på billedet er i snak med
landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt, der i sidste
valgperiode også var medlem af finansudvalget.
Naalakkersuisut nalunngisimanngilaat
peqqinnissaqarfik aningaasassaaleqisoq
Peqqinnissaqarfimmi pingaarnersiuinissaq pillugu ataatsimiinnermi
naammasseqqammersumi oqallinnissaq naalakkersuisut
naatsorsuutigisimammassuk kanngunarpoq, Anders Nilsson isumaqarpoq
NUUK (LRF1) - Peqqinnissa-
qarfiup aningaasatigut aki-
sussaaffigineqarnera naalak-
kersuisuniippoq. Naalakker-
suisullu nalusimanngilaat
ukiaq ilassutitut aningaasa-
liissutinit 32 millioner ko-
ruuniusunit amerlanerusunik
peqqinnissaqarfik pisariaqar-
titsisoq. Taama oqarpoq ani-
ngaasaqarnermut peqqinnis-
samullu ataatsimiititani ilaa-
sortaq Anders Nilsson, Atas-
sut, qinersiviup siuliani aam-
ma ataatsimiititanut taakku-
nunnga ilaasortaasoq.
- Tamannalu naalakkersui-
sut ilisimasariaqarpaat, Uki-
ap ingerlanerani aningaasa-
qarnermut ataatsimiititamit
naalakkersuisut ilisimatissi-
magatsigit. Peqqinnissaqar-
fiup 32 millioner koruuninik
immikkut tapiiffigineqarnis-
saanik naalakkersuisut qin-
nuteqarmata erseqqissaati-
gaarput isumaqaratta taakku
naammannavianngitsut, An-
ders Nilsson oqarpoq, taman-
nalu nassuiarlugu, aningaa-
saqarnermut ataatsimiititaq
peqqinnissaqarfimmi pissut-
sinik naalakkersuisunit ilisi-
masaqarnerusutut paasinnil-
luarsimanerusutullu.
Inatsisartut piumasut
Marlunngormat AG-p pi-
ngaarnertut allaaserisaanut
oqaaseqaateqarnermini An-
ders Nilsson oqarpoq, peq-
qinnissaqarfmp aningaasanik
atuinera Inatsisartut namma-
gittaalliutiginnisaannarsima-
gaat.
- Akerlianik aningaasat pi-
sariaqartinneqartut tunniun-
neqamissaat piareersimaffi-
giuaannarsimavarput. Naam-
magisimanngilarput iluamik
takunnissinnaannginneq pi-
sariaqalersitsisimasoq peq-
qinnissaqarfiup aningaasanik
tuneqqinneqartariaqalernera-
nik. Naammagittaalliutigisi-
manngilarput aningaasanik
atueqqittoqarnissaa, pisimal-
luguli tamatuma siumoortu-
mik ilisimaneqarsimanngin-
nera, Anders Nilsson oqar-
poq.
Anders Nilsson isumaqar-
poq, peqqinnissaqarfimmi
aningaasat pisariaqartinne-
qartut qinnutigineqarsiman-
nginnerannut pissutaasoq,
naalakkersuisut amigaatigisi-
mammassuk allani sipaarniu-
teqarnissamut piumassuse-
qarneq, imaluunniit iluarine-
qarunanngimmat taama a-
merlatigisunik peqqinnissa-
qarfimmi amigartooruteqar-
toqamisaa.
Pingaamersiuineq
Ilanngullugu Anders Nilsson
isumaqarpoq, peqqinnissa-
mut naalakkersuisup Alfred
Jakobsen-ip Inatsisartut aala-
jangernerat tusaanngitsuu-
saarsimagaa, pingaamersiui-
nissaq pillugu oqaliinnissa-
mut nutaamik oqallisissia-
mik aatsaat inatsisartut uper-
naakkut ataatsimiinnissaan-
nut saqqummiussiniarnermi-
gut - tassalu aatsaat qaamma-
tit qulit qaangiuppata.
- Ataatsimiinneq kingulleq
sioqqullugu pingaarnersiui-
nissamik oqallinneq saqqum-
miunneqarmat, peqqinnissa-
mut ataatsimiititami kissaati-
gisimavarput oqallinneq uki-
akkut ataatsimiinnissamut
kinguartinneqassasoq. Taa-
matulli pisoqanngilaq. Taa-
maattumik oqaluuserisassa-
nut ilanngunneqarpoq, inatsi-
sartulli ataatsimiinneranni
ilaasortat isumaqatigiipput
oqaluuserisassaq ukiakkut
ataatsimiinnermi oqallisigi-
neqqaqqissasoq. Taamaattu-
mik Alfred Jakobsen-ip Inat-
sisartut piumasaat akerliler-
paa, upernaakkut ataatsi-
miinnissami aatsaat saqqum-
miussiniarami, Anders Nils-
son oqarpoq, isumaqarluni
naalakkersuisut naalanngi-
saarsimasut, ataatsimiin-
nermi naammasseqqammer-
sumi oqallisissaq saqqurn-
miukkamiku.
Naalakkersuisut
kanngunartut
- Oqallisissap pingaaruteqar-
tup annertuullu ullormut
oqaluuserisassanut naalak-
kersuisut ilanngukkamikku
kanngunartuliorput, eqqar-
saatigigaanni naalakkersui-
sunut ilaasortaq ilaasortaq
nutaajusoq, Inatsisartunullu
ilaasortanngortut nutaat 14-
iusut. Piffissaqanngillat oqal-
lisissap piareersarfiginissaa-
nut. Tamannalu erserpoq
oqallittoqanngitsoormat.
- Inatsisartummi nutaat ne-
riulluarfigineqarput. Inatsi-
sartunut ilaasortanngortut
pitsaassutsimik pingaartitsi-
nerupput. Suna oqaluuseri-
nerlugu nalullugu oqallitto-
qarnissaa kissaatiginngilaat.
Taamaattumik eqqortulior-
nerussaaq peqqinnissaqarfik
pillugu ukiakkut ataatsimiin-
nermi oqallinnissaq. Ajor-
nanngitsuarsuarmik Alfred
Jakobsen ajorsartinneqarsin-
naavoq, uangalu suna tamaat
tikillugu oqalussimassaga-
luarpunga. Oqallisigisassarli
pingaaruteqarpallaaqaaq,
Anders Nilsson oqarpoq,
peqqinnissamut naalakker-
suisup tunngavissaqarneru-
sumik oqallisissiamik saq-
qummiussinissaa qilanaara-
lugu.
T unngaveqarpianngitsoq
- Oqallisissiaq uatsinnut saq-
qummiunneqartoq tunnga-
vissaqanngippallaaqaaq. Na-
lunaarusiaq PA-meersoq
oqallinnermi tunngavigine-
qartussaq suliamik ilisimasa-
qartunit ataasiakkaanit oqaa-
seqarfigineqarsimanngilaq.
Tamannalu pingaaruteqarto-
rujussuuvoq.
- Oqallisigineqarpoq peq-
qinnissaqarfimimi pingaar-
nersiuisoqameq ajortoq. Ul-
lulli tamaasa pingaarnersiui-
soqartarpoq. Mianersuutigi-
sariaqarparput peqqinnissa-
qarfimmi pingaarnersiuine-
rup anguniarneqarnerani o-
qallinnermi suut tamarmik
unittuunnginnissaat. Naalak-
kersuisunullu ilaasortaq su-
lianik aallartitsisinnaavoq,
pingaarnersiuinissamut oqal-
linnermut akornutaanngitsu-
nik, Anders Nilsson oqarpoq,
isumaqarluni sundhedsmed-
hjælperinik ilinniartitsineq
»nutaanngitsoq« atorneqaq-
qilersuuppat pissutsit amer-
lasoorpassuit pitsanngorsin-
naagaluartut.
ASS./ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER