Atuagagdliutit - 01.07.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 1. JULI 1999 • 9
Nunatta avannaa kiannerulissaaq
- Kujataalu nillemerulerluni
Ukiut untriitilikkaat tulliat Nunatsinni pinngortitaq allanngungaassaaq
Avannaani puisit nannullu ikinnerulernerannik kinguneqartoq
KØBENHAVN(CSL) - Nu-
natta kissarnera ukiut untrii-
tilikkaat tullianni allanngu-
ngaassaaq. Kissassutsip al-
lannguutaa malunnarneq
Avannaani pissaaq, aggua-
qatigiissitsinermi gradit sisa-
mat angullugit kissalertus-
saalluni.
Sumiiffiit naasullit anner-
tuninngussapput naasutuu-
masunut kiisortunullu ilua-
qutaasumik. Imaq sikoqan-
nginnerulissangatinneqar-
poq, ilaatigut natserit uuma-
nerannut ajomartitsilertussaq
tamatumalu nassatarisaanik
nannunut natsernik nerisan-
naalinnut sunniuteqassalluni.
Kujataani kissarneq allan-
nguuteqalaassaaq, taamatul-
lu nunami naasut uumasullu,
imaani pissutsit nalorninarto-
qarnerullutik, sarfat allan-
ngorarneri sunniuteqartoru-
jussuussallutik.
Henning S. Heide-Jørgen-
sen aamma Ib Johnsen fra
Botanisk Institut ved Køben-
havns Universitet-imi Bota-
nisk Institut-imeersut Nunat-
sinni kissassutsip allanngori-
artornerani misissuineranni
inernerit taamaapput.
Avannaani kujataanilu
assigiinngissutsit
Ilisimatusartut paasisatik na-
qitami Ny Viden-imi normu-
mi kingullermi saqqummiu-
tissavaat, Miljøstyrelsenip
naqitertittagaani. Atuarne-
qarsinnaavoq siallertarneq
nittaattamerlu qaammammut
2-24 mm-erimik qaffassaaq,
aasaanerani kujataani kitaa-
nilu annertunerussalluni, uki-
uuneranilu assigiimmik tu-
numi avannaanilu agguaqati-
giissallutik. Naasut naasarne-
ri sapaatip akunneranik ataa-
tsimik marlunnik sivikillis-
sapput, taamaalilluni Nunats-
sinni aasaq sivitsorluni.
Avannaani Kujataanilu
kissassutsit allanngornerisa
assigiinngissuteqarnerannut
peqqutaavoq sarfap kissar-
tup, Golfstrømmen, avissaar-
nikkut kissartumik pilersui-
nera annikilliartorami, Nu-
nattalu kujammut kangiani
nillertikkiartorneq aallarte-
reersoq peqqutaalluni. Taa-
ma ineriartornerup kingune-
risaanik Kujataani kissarner-
mik ukiumut agguaqatigiis-
sillugu 1935-imilli millisit-
sereersoq 1.6 gradinngorluni.
Paarlattuanik Avannaani
kissarneq ukiut untriitillit
tulliisa naaneranni l.8-mit
3.6 gradimut qaffassimas-
saaq, silaannaapi C02-mik
akoqarnerala marloriaatin-
ngorsimanera peqquligalugu.
C02 annertusippat kissarneq
qaffassaaq, silaannaalli
svovl-imik akullit annikilli-
artornerat kissarnerup anner-
tusitsaaliussavaat.
Pinngortitaq
allanngussaaq
Allannguutit ukiuni IO-20-ni
qaninnerni malunnarpallaas-
sanngillat, pingaartumik Ku-
jataani, ilisimatuullu siulit-
tuutaat eqquutissappata pin-
ngortitaq imaannaanngit.su-
mik allanngoriartussaaq.
Henning S. Heide-Jørgen-
sen aamma Ib Johnsen malil-
lugit uumasut naasullu siam-
marneri ataatsimut isigalugit
allanngoriartussapput avan-
namut qummullu qaqqanut
siammariartorlutik, ullumik-
kut naasoqarnera naammaan-
narluni imaluunniit soqarna-
ni.
Uumasut silarsuaanni sul-
lernit timmissallu maanga
nussornissamut periarfiss-
aqarnerupput. Qappik (kukif-
faajooq) takussaanerulissaaq
immaqalu nuuilluni, soorlu
amaroq qanittukkut taamaa-
lisoq. Kikkaasut amerlanerit
aamma taamaaliorsinnaap-
put.
Issittup avannaarsuani
uumasut aasap sivitsornerani
nerisarisinnaasat amerlisin-
naapput uninngasarnerallu
sivitsorluni. Issittulli uuma-
suisa kissarneq annikitsoq
ukiuuneralu allanngoranngit-
soq issinneralu taamaagin-
nartoq pisariaqartippaat.
Taamaattumik miluumasut
naatitartuumasut ukiuunerani
nerisassarsiornissaq ajornar-
torsiutigilissavaat, apummik
qallersimasut annertusippata,
imaluunniit issi issangiarlu
paarlakaajaallutik sermimik
putujuminaatsumik nuna qal-
Vannere i Nordgrønland
- koldere i Sydgrønland
I det næste århundrede vil den grønlandske natur ændre sig
betydeligt og føre til færre sæler og isbjørne i Nordgrønland
KØBENHAVN(CSL) Grøn-
lands klima vil ændre sig
ganske drastisk de kommen-
de hundrede år. Den mest
markante klimaændring ven-
tes i Nordgrønland med en
stigning i årets middelteme-
ratur på op til knap fire gra-
der.
Det vil forøge de bevokse-
de arealer til gavn for både
planteædere og rovdyr. I
havet ventes en reduktion i
ismængden, hvilket bl.a.
medfører vanskeligere livs-
betingelser for ringsæl og
dermed isbjørne, hvis hove-
demæring er ringsæl.
For Sydgrønland ventes
kun små ændringer i tempe-
raturen og tilsvarende små
ændringer i plante- og dyreli-
vet på landjorden, mens der
er stor usikkerhed om forhol-
dene i havet, hvor ændringer
i havstrømmene har stor
betydning.
Sådan lyder resultatet af de
undersøgelser, som Henning
S. Heide-Jørgensen og Ib
Johnsen fra Botanisk Institut
ved Københavns Universitet
har foretaget af klimaændrin-
ger i Grønland.
Forskel i nord og syd
De to forskere offentligører
deres resultater i det seneste
nummer af tidsskriftet Ny
Viden, der udgives af Mil-
jøøstyrelsen. Her kan man
også læse, at nedbøren for-
mentlig vil stige med 2-24
mm pr. måned med største-
delen af stigningen om som-
meren på syd- og vestkysten,
men om vinteren ellers jævnt
fordelt over året på øst- og
nordkysten. Vækstperioden
vil formentlig øges med en til
to uger, hvorved sommeren
vil blive længere i Grønland.
Når der er forskel i klima-
ændringerne i Nord- og Syd-
grønland skyldes det en min-
dre varmetilførsel fra Golf-
strømmens forgreninger og
den igangværende udvikling
af et kuldecenter sydøst for
Grønland. En udvikling, der
allerede har medført et fald i
årsmiddeltemperaturen i
Sydgrønland på op til 1.6
grader siden 1935.
I Nordgrønland ventes
temperaturen til gengæld at
være steget mellem 1.8 og
3.6 grader ved udgangen af
næste århundrede som følge
af en fordobling af C02
mængden i atmosfæren.
Mere C02 vil øge tempera-
turen, mens faldende kon-
centration af svovl-aerosoler
vil modvirke temepera-
turstigningen.
Naturen ændres
De nærmeste 10-20 års
ændringer ventes dog at bli-
ve ubetydelige, især i Syd-
grønland, men så kan begi-
venhederne ellers tage fart
som en Steven Spielberg-
film, hvis forskernes forudsi-
gelser holder stik.
I følge Henning S. Heide-
Jørgensen og Ib Johnsen kan
der forventes en generel for-
skydning af udbredelses-
grænser for arter og vegeta-
tionstyper mod nord og op-
efter i fjeldene, hvor vegeta-
tionen i dag er sparsom eller
helt fraværende.
I dyreverdenen har insek-
ter og fugle de største mulig-
heder for at indvandre. Jær-
ven kan blive en hyppigere
gæst og måske etablere sig,
som polarulven nylig har
gjort det. Der er også mulig-
hed for flere gnavere.
Generelt vil dyr således få
forøget fødemulighederne og
forlænget sæsonen i den
højarktiske zone. Men arkti-
ske dyr er tilpasset lav tem-
peratur og er afhængige af
stabile vintre med ubrudt
frost. Planteædende pattedyr
kan derfor få problemer med
at skaffe føde om vinteren,
hvor snedækket øges, eller
hvor frost og tø veksler med
dannelse af uigennemtræn-
gelige isskorper, der vil bety-
de begrænsninger i den til-
gængelige føde. Det var såle-
des formentlig våde, ustabile
vintre med isskorpe-dannel-
ser, der forårsagede rensdy-
rets forsvinden fra Nordøst-
grønland. En nedgang for
planteædere vil påvirke
rovdyrenes livsbetingelser
tilsvarende.
Isbjørne på retur
Klimaændringerne vil natur-
ligvis også påvirke havtem-
peraturerne. Men effekten er
svær at forudse, da ændrin-
gerne i drivisen er forudsige-
lige.
I Sydgrønland er forskerne
dog mere skråsikre i deres
forudsigelser. Her vil lavere
havtemperaturer få mange
arter inkl. plankton-arter til
at forsvinde.
Spættet sæl har længe
været på retur - bl.a. på grund
af lavere havtemperaturer, og
virussygdomme blandt sæler
kan forekomme hyppigere,
hvor vandet bliver varmere.
I forskernes fremtidsbille-
de tegner sig en tilbagegang
for både ringsæl og isbjørn.
Antallet af ringsæller stiger
nemmlig i kuldeperioder og
falder tilsvarende i varmepe-
rioder. Isbjørn har ringsæl
som vigtigste bytte, og med
færre sæler kan isbjørnen få
problemer med at opbygge
tilstrækkelige fedtreserver
før vinteren. Det vil indflue-
re på ungernes overlevelse.
Mere regn om vinteren kan
desuden ødelægge både ring-
sælens og isbjørnenes fød-
selshuler i sneen, mens mari-
ne dyr, der er mere afhængi-
ge af åbent vand, kan drage
fordel af mindre is om vinte-
ren.
Piffissami kiannerusumi natsiit ikilissapput. Taamaattumik
nannut natsernik nerisaqarnerusut Avannaani
manngumaarnerani ajornartorsiuteqalissapput, ilisimatuut
taamaaliartornissaanik soorlu ilimasuttut.
Antallet af ringsæle falder i varmeperioder. Derfor kan
isbjørne, der har ringsælen som hovedernæring, få
vanskeligt ved at klare sig i det lunere Nordgrønland,
som forskere mener er på vej.
lerpassuk, nerisassat pissarsi-
arisinnaasat killeqalerlutik.
Qularnanngitsumik ukiut
isugutattartut nunamik ser-
mimik qalliisartut tuttut Tu-
nup avannaarsuanit tammar-
titsisut. Uumasut naatitartuu-
masut ikilippata kiisortut
uumanerminni atugarisaan-
nik taamatut ajornerulersit-
sissapput.
Nannut ikiliartortut
Silaannaap kissarnerat allan-
ngornerani soorunami im-
map kissarnera aamma sun-
niuteqarfigissavaa. Sunniu-
tissaalu siulittuutigiuminaap-
poq, sikorsuit ingerlaarnerisa
allanngorarnerat siulittuuti-
giuminaammata.
Ilisimatuulli Kujataani siu-
littuutiginiakkaminnut qu-
lannginnerupput. Taqqavani
imaq nillernerulerpat uumas-
susilippassuit, tappiorannar-
tut ilanngullutik, tammassap-
put.
Qasigissat qangali ikiliar-
torput - ilaatigut immap nil-
lertinneranit kiisalu immap
kissamerulernera peqqutiga-
lugu puisit nappaalaneruler-
nerannik kinguneqartunik.
Ilisimatuut siunissami ta-
korluugaannut ilaavoq natsiit
nannullu ikiliartussasut. Nat-
siit issinnerunerani amerliar-
tortarput, kissarneruneranilu
taamatut ikiliartortarlutik.
Nannut nerisaanni natsiit pi-
ngaarnersaapput, puisillu i-
kinnerulernerini ukiumut or-
sumik sillimmatissaminnik
puallarsertarnerat ajornar-
torsiutaasalissalluni. Piaqqat
inuuinnarnissaannut sunniu-
teqassaaq. Ukiuunerani sial-
lernerussappat natsiit piaqqi-
sarfiinut apummi qangatta-
nut kiisalu nannut piaqqisar-
fiinut apissinut aserorteris-
saaq, uumasulli imarmiut u-
kiuunerani sikoqannginneru-
nera iluaqutiginiassavaat.
OFFENTLIG LICITATION
Forstanderbolig, Meeqqat llluat, Nuuk
På vegne af bygherren, Grønlands Hjemmestyre,
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, udbydes
herved i offentlig licitation opførelse af ca. 115 m2
stor ny bolig til forstanderen i Meeqqat llluat.
Bygningen opføres i to etager som tilbygning til
Meeqqat lluat, tidl. observationsbørnehjem på
Tjalfesvej, med randfundament i beton og med
bygningskrop som almindelig bindingsværk. Beg-
ge bjælkelag udføres endvidere i stålprofiler.
Bygningsarbejderne vil blive udført i tidsrummet
primo september 1999 - 1. juni 2000.
Arbejdet udbydes i følgende fagentrepriser:
1. Jordarbejdet
2. Betonarbejdet
3. Tømrer- og snedkerarbejdet
4. Murerarbejdet
5. Malerarbejdet
6. WS-arbejdet
7. El-arbejdet.
Udbudsmaterialet kan bestilles i perioden frem til
mandag den 5. juli hos
SANATI A/S - Nuuk afdeling
Box 5040 - 3900 Nuuk
Tlf. 32 69 22, Fax 32 72 96
mod depositum i form af crossed check, stor kr.
1.000,- udstedt til
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur
Box 909
3900 Nuuk
Bestillinger modtaget efter ovennævnte dato kan
ikke forventes at blive efterkommet.
Licitationsdato, -tidspunkt og -sted vil være anført
på udbudsskrivelsen.
SANATI A/S
ASS./ FOTO-ARKIV: AG