Atuagagdliutit - 01.07.1999, Blaðsíða 12

12 • TORSDAG 1. JULI 1999
ATU AGAG D LI UTIT
Forfærdelig oplevelse
Et år er gået, uden at moderen til en seksuelt misbrugt
datter kan se sig ud af de problemer, skaden medførte
Skribentens navn er
redaktionen bekendt
Paniga misigisapilumminik qaffakaatitseqqilerpoq, unnuakkullu sinnattupilulluni itertarpoq.
Soorlu inummik takusoraluni nipinillu tusaasoraluni. Allanngorluiunnarporlu.
Min datters traume kom tilbage, og hun vågnede op midt om natten med mareridt. Som om
hun kunne se et menneske og høre stemmer. Og hun blev anderledes.
Misigisapalaaq
Ukioq ataaseq qaangiuppoq, anaanap panimmi
kinguaassiuutitigut atorneriunneqarnerata kingorna
ajornartorsiutinik qaangiiniarneranik pisoqarfiunngitsoq
Ligegyldigheden er for stor
fra myndighedernes side, når
der sker seksuelt misbrug af
børn. Barnet får men dybt i
sjælen, men familien bliver
også ramt hårdt.
Hverdagen bliver anderle-
des. Især når man bor i en lil-
le by med få indbyggere,
hvor alle snakker om episo-
den. Såret i sjælen bliver rib-
bet op på ny, selvom hændel-
sen i sig selv alene er dybt
tragisk.
De sociale myndigheder
arbejder alt for langsomt og
ukorrekt, og så mangler de
en psykolog.
Blev forsøgt myrdet
29. juni 1998 blev min datter
forsøgt kvalt, hvor de små
blodårer blev sprængt, og
manden forsøgte derefter at
misbruge hende seksuelt.
Manden havde besøg af tre
børn, og da de var på vej ud,
løftede han min datter op,
satte hånden for hendes
mund og trak hende ind på sit
soveværelse, lukkede hendes
mund og næse, og forsøgte at
kvæle hende, og han troede
rent faktisk, at han havde
dræbt hende. Hun havde
næseblod, og jeg er ikke i
tvivl om, at han ville have
misbrugt hende seksuelt,
hvis ikke et af børnene var
kommet ind i soveværelset
og dermed stoppede man-
dens forehavende.
Denne dag var vi på poli-
tistationen, og vi kunne ikke
komme til lægen, fordi han
var alene. Min datter havde
blodsprængte øjne, blå mær-
ker over hele ansigtet, røde
mærker på halsen efter
kvælningsforsøget, og hen-
des hår var fyldt med blod.
Efter at vi havde ventet i en
time, begyndte min datter at
kaste blod op. Da hun for
anden gang begyndte at kaste
blod op, sagde den ene af
politibetjentene, at han ikke
længere ville have ansvaret
for barnet, og at hun med det
samme måtte tilses af en
læge - da havde vi ventet i to
timer.
Sygehuset
Da vi kom på sygehuset, blev
min datter undersøgt af en
læge. Hun var under obser-
vation i en time, for hun hav-
de været døden nær. Efter en
time undersøgte lægen hen-
des kønsdele, mens hun var
bedøvet. Det var en forfær-
delig oplevelse. Mens jeg
ventede udenfor, fløj alle
mulige tanker gennem mit
hovede. Hun vil måske aldrig
vågne op, efter den forfærde-
lige oplevelse. Det er måske
sidste gang, jeg ser hende.
Tiden sneglede sig afsted
for mig. Så kom lægen ende-
lig ud med min datter. Hun lå
ubevægelig i sengen, som
om hun var død, og hun blev
lagt ind i eneværelse. Hun
sov meget uroligt hele dagen.
Jeg ventede bare på, at hun
skulle vågne.
Da hun om aftenen klok-
ken halv otte vågnede op,
kom en politibetjent og en
socialmedarbejder for at ud-
spørge hende. Derefter kom
jeg ind til hende. Hvilken et
ynkeligt syn. Hun græd, og
efter kvælningsforsøget var
hendes stemme meget fjern.
Hun fik en sovepille, men
vågenede skræmt op med
korte mellemrum, og havde
det sådan i flere dage.
Rejste til Nuuk
Efter en måned blev vi sendt
til et familiecenter i Nuuk,
fordi der ingen psykiater er i
vores hjemby.
Vi boede der fra august til
januar.
Jeg selv er som otte-årig
blevet seksuelt misbrugt. Jeg
har aldrig fortalt det til mine
forældre eller søskende.
Først i Nuuk fortalte jeg det
til psykiateren.
Grunden til at jeg aldrig
har fortalt om hændelsen, er,
at vi er tilflyttere, og den-
gang i 1967 så man meget
ned på tilflytterne. Vi blev
drillet både af de voksne og
børnene, og derfor har jeg
fortiet den forfærdelige hæn-
delse, helt op til jeg blev
voksen. Disse forhold eksi-
sterer stadig i den lille for-
færdelige by. Måske fordi
jeg blev misbrugt af borgme-
sterens onkel, blev der ikke
gjort noget ved sagen.
Da vi var i Nuuk, var det
kun mig, der blev behandlet
af psykiateren. Min datter
kunne først behandles, når
vores hjemkommune gav til-
ladelse til det.
Uhyggelig
Vores bolig var ikke hygge-
lig. Beboerne var forskellige.
Der boede blandt andet et lil-
le forældreløst barn og en
mor med to børn. En barn-
domsveninde kunne ved
hjælp af løgn blive behandlet
af psykiateren på Sana. Da vi
ikke vil bo sammen med så-
danne mennesker, tog vi
hjem. Selvom vi ikke havde
lyst tog vi den 27. januar
hjem til den forfærdelige by.
Da vi kom tilbage, gentog
de fordærdelige begivenhe-
der sig, og min datter var
ikke engang behandlet end-
nu. Skænderens hus ligger på
vores vej, og vi kunne se
hans hus. Min datters traume
kom tilbage, og hun vågnede
op midt om natten med mare-
ridt. Som om hun kunne se et
menneske og høre stemmer.
Og hun blev helt anderledes.
Hun blev mobbet af sine
skolekammerater, og blev
mindet om den forfærdelige
hændelse. Hun blev oven i
købet sparket i ansigtet, hvor
man råbte efter hende: - Du
var nær blevet stranguleret,
du var nær blevet dræbt, du
er blevet seksuelt misbrugt,
du er ikke velkommen her,
hvorfor kom du tilbage?
Børnene er kun ti år gamle.
Hvorfor kan forældrene ikke
passe på deres børn, i stedet
for at gå til bingo.
Min datter anbragt
Jeg blev nødt til at melde min
datter ud af folkeskolen. Jeg
kunne ikke træffe skolelede-
ren, men talte med viceskol-
elederen fem gange. Jeg gav
den samme besked til so-
cialchefen.
Mens det hele stod på,
fandt min arbejdsplads en
anden praktikplads til mig i
en anden by. Da jeg skulle til
at tage afsted, blev min datter
anbragt på Røde Kors Børne-
hjemmet i Nuuk. Der stod
ikke i papirerne, hvor længe
hun skulle bo der. Og jeg ved
ikke, hvornår jeg kommer til
at se min datter igen.
Hun ringer grædende til
mig, siger hun savner mig og
vil have, jeg skal hente hen-
de, men jeg kan ikke gøre
noget. Efter den forfærdelig
oplevelse, skulle vi så opleve
noget endnu værre. Børne-
skænderen blev anbragt i en
anstalt og behandlet af en
psykiater. Men min datter,
der har fået et uforglemme-
ligt ar i sjælen, er blevet
anbragt hos vildtfremmede
mennesker, savner sin mor,
og er fanget som en fugl i et
bur.
I radioen hører vi, at mis-
brugte børn og deres foræl-
dre bliver behandlet. Men det
passer ikke! For der er ingen
psykolog, og de eneste be-
handlere er ufaglærte frivilli-
ge. Pædagoger, der efter en
arbejdsdag mest af alt træn-
ger til fred og ro, må oveni
arbejde med misbrugte børn.
Psykologer er faglærte, men
pædagogerne har ikke lært
psykologernes fag, og derfor
er deres hjælp mangelfuldt.
Råb op
Derfor er mange forældre i
vildrede. Mange børn er ble-
vet misbrugt, så kære foræl-
dre, råb myndighederne op.
Vi siger, at børnene er
Grønlands fremtid. En grøn-
landsk psykolog-bekendt
som jeg har snakket med,
sagde til mig: - Din datter får
erstatning, når hun fylder 18
år. Du kan søge om at få dem
forududbetalt fra Rigsom-
budsmanden, og vi kan
behandle din datter ved
hjælp af disse penge. Skam
dig, når du læser denne vers:
Min kære datter
Mors højtelskede
Min dyrebareste
Din mor savner dig
Jeg tænker på dig hver
aften.
Min kære datter, det der er
hændt, er ikke din skyld. Det
er en hensynsløs mands
værk. Han vil senere angre,
hvad han har gjort.
Mens du var barn, og hav-
de barndommens glæde, blev
din barnekrop ødelagt. Men
glem aldrig dette: Du er el-
sket.
Bed til Gud hver aften.
Ham skal vi henvende os til
for at hente styrke.
Allattup aqqa aaqqissuiso-
qatfimmi naluneqanngilaq
Meeqqanik kinguaassiutiti-
gut atornerluisoqartillugu
pisortat sulissussisussat su-
miginnaavallaaqaat. Meeraq
tamikkut annertuumik ikiler-
neqartarpoq, merarlu kisimi
eqqorneqarneq ajorpoq ila-
qutariilli tamarmik eqqor-
neqart arput.
Ulluinnarni inuuneq allan-
ngortarpoq. Sualummik illo-
qarfigisaq anginngitsoq
(inuttunngitsoq) najorlugu,
kikkut tamarmik oqaluuse-
rinninnerat pilersarpoq, tar-
nikkut ikiligaaneq taama
angitigereersoq, qaavatigut
suli ikeq maminngisaannar-
toq ilaartomeqalertarluni.
Pisortallu sullissisussat
taama kigaatsigisumik torin-
ngitsigisumillu sullissitillu-
git, tamikkullu ilisimasalim-
mik (psykolog) amigaateqar-
tillugit.
Toqunneqariaraluartoq
29. juni 1998 paninnguara
qimillugu toqunneqariaralu-
arpoq, taqaarai kittorartiter-
lugit, kinguaassiutimigullu
atornerlunneqariaraluarluni.
Angutipalaap taassuma pa-
niga meeqqallu allat marluk
inipalaaminiittut anilersut
panimma qania matullugu
kivissinnarlugu sinittarfim-
minut eqquteriarlugu qingaa
qanialu assersimaatigalugit
qimeriaraluarsimavaa, isu-
maqarsimallunilu toqussi-
mallugu. Qinngamigut aassi-
mavoq, kinguaassiuutai pin-
nguarisimavai, qularinngila-
ralu atornerlussimassaga-
luaraa meeraqataa isersiman-
ngitsuuppat. Meeraqataata
iserami unitsissimavaa.
Taanna ulloq politeeqar-
fimmiititaavugut, nakorsa-
rooq kismiikkami takusinna-
anngilaa, nalullugulu qanoq
ilineratigut napparsim-
mavimmut atissanerluta. Pa-
ninnguama isai aappaluttuin-
naapput, kiinaa tungujorner-
nik ulikkaarluni, qimeriar-
neqarsimagaluarami qunga-
sia aappaluttuinnaalluni, nu-
jaalu aaginnaallutik. Utaqqil-
luta nal. akunnera ataaseq
qaangiummat kiisa aassuar-
mik meriartalerpoq. Aammik
aappassaanik meriarmat
politiip politeeqatini oqarfi-
gerpallappaa nammineq aki-
sussaaffigerusunnagu, mas-
sakkullu nakorsamit takune-
qartariaqartoq - nal. akunne-
rini marlunni utaqqereersu-
gut.
Napparsimavik
Napparsimavimmut tikiuk-
katta nakorsamit misissor-
neqarpoq. Nal. akunnerani
ataatsimi innangatinneqaral-
larpoq, inuunerminik navia-
nartorsiorsimammat, ilami
toqutaangajassimammat.
Nal. akunnera ataaseq qaa-
ngiummat sinittillugu ki-
nguaassiutai misissorneqar-
put. Ila sunaana taama misi-
gisaq ajortigisoq. Silataani
utaqqillunga eqqarsaatipalaat
imaaginnavipput, immaqa
inuuninnguaminik navianar-
torsioreerami itinngitsuus-
saaq, tassa immaqa nagga-
taamik takuvugut.
Nalunaaquttap ingerlanera
uannut sivisoqaaq. Taamaal-
luni nakorsap ikiortaasalu
paninnguara annippaat. Si-
niffimmi soorlu toqungasun-
nguaq, aalariassanani sinif-
fimmiippoq. Ineeqqamullu
inissinneqarluni. Ulloq naal-
lugu sinippoq. Meeqqatulli
allatut sinaarpaluttumik ni-
paqanngilaq. Iternissaa utaq-
qiinnarlugu.
Arfineq-pingasut eqqaani
itermat politeeq inunnillu
isumaginnittunut ikiorti a-
persuiartorlutik iserput, aper-
soreermassuk iserfigaara. Ila
nallinnassusia. Qiavoq, ni-
pinngua aannasippoq, tas-
sami qimitaangajassima-
gami. Sinissaammik iisitin-
neqarpoq, sinitsiarluni iter-
tarpoq tatamilluni, ullorpas-
suit taama iteqattaartuarpoq.
Nuummut aallarpugut
Qaammat ataaseq qaangium-
mat Nuummut aallartitaavu-
gut, ilaqutariit angerlarsimaf-
fianni ineqassalluta, illoqar-
figisarput tarnit nakorsaqan-
ngimmat.
Augustimiit januarip tun-
gaanut tassaniippugut.
Uanga arfineq-pingasunik
ukioqarlunga kinguaassiuu-
titigut aamma atornerlugaa-
simavunga. Tamanna anga-
joqqaannut qatanngutinnul-
luunniit oqaluttuarisiman-
ngilara, aatsaat Nuummi tar-
nit nakorsaanut oqaluttuarisi-
mallugu.
Oqaluttuarisimannginnera-
nut pissutaasunut ilaatilluin-
narpara nuunnerit uanga ki-
nguaarimmannga, nuunneril-
lu taamani 1967-mi nikagi-
saasorujussuupput. Utoqqar-
nit meeqqanillu qinngasaar-
neqartaqaagut, taamaalillu-
nga taanna pisimasupalaaq
matuuginnarsimavara. Ilami
inersimasunngornera allaat
tikillugu. Tamakkua pissutsit
illoqarfeerapalaami tassani
suli atuupput. Borgmesterillu
akkaavanit atornerlunneqara-
ma suliniuteqannginneq tu-
pinnanngilaq.
Nuummiinnerput tamaat
uanga kisima tarnip nakor-
saanit suliarineqarpunga, pa-
ninnguara suliarineqarani,
tassagooq kommuneqarfik
najugarisarput aalajangiippat
aatsaat suliarineqassammat.
Tujorminartoq
Tujorminaqisumik najuga-
qarfeqarpugut. Inissisimasut
assigiinngeqaat. Ataaseq
meeraaraq angajoqqaaqan-
ngitsoq inissisimaqatigaar-
MODELFOTO: VIVI MØLLER-REIMER