Atuagagdliutit - 07.10.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 7. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri al partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
TIf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Meerartagut sussa
NUNARPUT meeqqagullu atugarlioqqaja-
qaat, inunnik sutigut tamatigut akeriilersor-
neqaraluarlutik inuiaqatigiinni sanngiitsor-
tagut pillugit akersuunniartunik soqanngik-
kaluarpat. Sanngiitsortagut, sutigut tamatig-
ut pingaartorsioqaluta nunatta siunissaasut
taakkartortakkavut.
Nunatsinni meeqqat amerlasuut nakkaa-
ginnartoomeqartarput. Qaqugumorsuaq i-
nooqatigiinnikkut ajornartorsiulersussan-
ngortarput. Eqqumatillutalu nakkaaginnar-
toortarpavut. Tamarluinnatta ullut tamaasa
takusarpagut. Ulluunerani. Unnuakkut.
Meeqqerivinni. Sanilitsinni.
Meeqqat nakkaaginnakkat.
Kanngusuusaartarpugut. Isertualluta oqa-
luuserisarpagut. Ataasiakkaat namminneer-
lutik iliuuseqartarput. Qullersalli imaqan-
ngilluinnartarput.
Imaqanngissuseq taanna politikkikkut
pikkorlunnerup, piginnaasaqanngissutip so-
qutigisaqanngissutsillu inemeraa. Meeqqat
qinersineq ajorput. Pingaartumillu meeqqat
inooqatigiinnikkut ajomartorsiortut pillugit
taasinernik. Angajoqqaavimi nakkaanni-
kooreerput. Taakku qinersilemermi taasi-
nissaat iluarinartumik qungujulanikkut ima-
luunniit oqaassisamikkut, aammalu imaqa i-
memiartarfimmi ataatsimik marlunnilluun-
niit immiaarallerfigisamerisigut pisiarine-
qartarput.
POLITIKERI KINALUUNNIIT nassuema-
vianngilaq. Tamarmik meeqqatta inuiaqati-
giinnilu artorsamerpaat pitsaanerpaamik a-
tugaqalemissaat anguniarusuppaat. Oqaa-
siinnaat. Iliuuseqartoqamermi ajorpoq.
Pineqartumi naalakkersuisorput Mikael
Petersen taamatut saqqummiussivigineqaru-
ni ileqimisaartorujussuassaaq. Taamaakka-
luartoq isumaginninnermut naalakkersui-
sunngoramili isumaginninnerup iluani ataa-
siinnarmilluunniit pitsaanerulersimasumik
tikkuagassaqanngilaq.
Allaammi suliaq annikitsuarannguaq al-
laanerusumik angusaqarfiginngitsoorpaa.
Ullumi aviisimi Suliniut Matu-mi, nukap-
pissanut ajomartorsiutilerujussuarnut sullis-
siviusumi pisortaq oqaluttuarpoq, suliniut i-
ngerlatiinnamiarlugu poligikkikkut taper-
sersorneqaratik. Tassanissaaq oqaasiinnaat
atorneqarput. Angutit inuusuttut arfinillit i-
nuuneri siumut saatinniarlugit sulisut init tu-
jorminartut inissakilliorfioqisut avatangiise-
ralugit akissarsiakeqalutillu sulipput. Kisi-
anni mittarfiup isuani qaamaneq takusin-
naanngikkaanni aamma namminissarsiun-
ngissuseq killeqartarpoq.
KALAALLIT NUNAANNI meeqqat pillu-
git politikkeqanngilaq. Isumaginninnerup i-
luani tulluusimaarutigalugu nittarsaassassa-
qanngilagut. Ataasiinnarluunniit saqqummi-
ussinnaanngilarput, oqarluta taanna kikkut
tamarmik iluarisaannik aaqqissimallutigu.
Politikerigut soqutigisaarussimapput. A-
jomartorsiutit ersersimapput, aaqqinniarlu-
gillu iliuuseqartoqartariaqarpoq. Taamaam-
mat tunuinnarusunnemsarpaat, ataatsimiin-
nissamullu tullermut omigutipallallutik, eq-
qarsaatitik allamut sanguniassammata.
Ilumoortorli tassaavoq, isumaginninner-
mut politikkerput imaqanngimmat.
»Ilinniarsimasunik sulisussaaleqivugut. I-
nuit uninngatiinnamiartamerat ajomartorsi-
utigaarput«. Suliassaqarfiup ingerlanniame-
rani ajornartorsiutit taama amerlatiginerinut
politikerit nassuiaatissarpassuaqartarput.
Kukkuneq imminerminniittoq takusinnaan-
ngilaat. Takussagunikkummi sulisariaqar-
put. Taamaattoqassappat atisatik kusanar-
torsuit peerlugit sullisitik atisariaqarpaat.
Tamanna ajomaatsuinnaanngilaq.
Tunngaviatigut pineqartoq tassarpiaavoq
tulleriiaarinissaq, soorlu suliassaqarfinni al-
lani. Inissiat, meeqqat toqqissisimasut, atu-
arfiit pitsaasut, peqqinnissaqarfik ingerlallu-
artoq kissaatigaarput, imaluunniit mittarfiit,
naluttarfiit, ilisimatusarfeqarfiit emgullu nu-
kinganik innaallagissiorfiit kissaatigineru-
nerpagut.
Ajornartorsiutit aaqqinnissaannut kissaa-
teqarneq - aamma isumaginninnermut
meeqqanullu tunngatillugu - pissaaneqar-
nermik tunuliaqutaqarsimasuuppat, aaqqin-
neqareersimassagaluarput. Kisianni pisut
imminiiginnarneqarsimapput, aamma
meeqqat. Ajornartorsiutit alliartuinnarput
aaqqikkuminaalliartuinnarlutillu, tamatu-
malu pinerani politikerit mittarfiit tullerii-
aarlugit ammartiterpaat, tulliatalu sumiin-
nissaa pillugu oqallinneq sakkortusiartuin-
narluni.
MEERARTATTA ajomartorsiortut atugaa-
sa pitsaanemlemissaannut alloriartoqarsin-
naagaluarpoq, politikerip ataasiinnaalluun-
niit taakku pisinnaatitaafii Inatsisartuni ilaa-
sortat mittarfmnik pingaartitsinerisa nali-
nganik pingaartitsisuuppat.
Taamaattoqaraluartoq qujanartumik
meeqqanik inooqatigiinnikkut nakkaakkiar-
tuinnamissamit annaassisoqartarpoq. Inun-
nit anersaarissaartunit annaanneqartarput. I-
nunnit qununngitsunit. Inunnit akersuuttuar-
tunit. Inunnit nakkaannajanngitsunit.
Tamatuma pinerani politikerertavut im-
minnut apersortarput, sooq inuusuttut ajor-
tuliaannik tusarsaasoqartuamersoq, sooq i-
nuit sikillutik sanioqquapallannerini inuu-
suttut imminnut persuttaattamersut, sooq a-
ngajoqqaat meeqqaminnik paarsilluameru-
sinnaannginnersut.
Taamaaliomeq ikioqqunermut ersiutaa-
voq. Soorluttaaq Suliniut Matu ikioqqulluni
suaartaraluartoq.
Kiali tusaamsuppai.
Politikeritta arlaat innuttaasugut tulluusi-
maartut siumut saaqqinniamitsinni akisus-
saaqataarusuppa.
Suli saqqummertoqanngilaq.
Børn kan ryge og rejse
VORT LAND OG vore børn ville være rin-
ge stillet, hvis ikke der fandtes mennesker,
som på trods af alle odds imod sig, kæmper
for de svage i samfundet. Dem vi så højtid-
ligt i alle mulige sammenhænge så stolte
kalder vort lands fremtid.
Livet for mange af vort lands børn bliver
tabt på gulvet. Deres liv er på forhånd dømt
til evige sociale problemer. Og vi taber dem
med åbne øjne. Hver og én af os ser dem
hver dag. I dagtimerne. Om natten. På
daginstitutionerne. Hos naboen.
De tabte bøm.
Vi skammer os. Taler om det i det skjulte.
Enkelte gør en personlig indsats. Men over-
ordnet er der blot et stort tomt hul.
Det store sorte hul er resultatet af politisk
uduelighed, politisk inkompetence og
manglende politisk interesse. Der er ikke
stemmer i bøm. Og slet ikke i de socialt
belastede bøm. Deres forældre er alligevel
tabt for omverdenen. Deres stemmer købes
let op til et valg med charmerende smil eller
banken i bordet og måske en enkelt bajer
eller to på det lokale værtshus.
ENHVER POLITIKER vil nægte det. Alle
vil de det bedste for vore bøm og de hårdest
belastede i samfundet. Ord, ord, ord. Der
ligger aldrig handling bag.
Vort landsstyremedlem på området, Mi-
kael Petersen, vil være den, der kraftigst
ryster på hovedet af denne udlægning. Alli-
gevel vil han ikke kunne pege på ét eneste
område inden for det sociale område, hvor
forholdene er blevet bedre, efter han satte
sig i stolen som landsstyremedlem for det
sociale område.
Det er ikke engang lykkedes ham på et
ganske lille område at gøre en forskel. I
dagens avis fortæller leder af Projekt Matu,
som er for stærkt belastede unge mænd, om
manglende politisk vilje til at holde projek-
tet igang. Mikael Petersen siger, at projektet
er godt, og at det skal fortsætte. Endnu
engang ord på ord. Ingen handling følger.
Under kummerlige forhold med minimal
plads og ringe løn til medarbejderne for-
søger idealister at få seks unge mænd på ret-
te spor og et værdigt liv. Men selv idealis-
men har sine grænser, hvis ikke man kan se
lyset for enden af landingsbanen.
DER FINDES ingen børnepolitik i Grøn-
land. Der er intet vi kan fremvise med stolt-
hed inden for det sociale område. Ikke ét
område vi kan tage som eksempel og sige, at
vi har løst til alles tilfredsstillelse.
Vore politikere er blevet blaserede. Pro-
blemerne er blevet for synlige, og det
kræver en indsats at løse dem. Derfor lukker
de hellere øjnene og haster videre til næste
møde, så tankerne kan blive optaget af noget
andet.
Fakta er, at vi har en socialpolitik uden
indhold.
»Vi mangler uddannet personale. Vi kan
ikke fastholde folk«. Politikerne har mange
forklaringer på, hvorfor der er så mange
problemer med at få området til at fungere.
De ser ikke, at fejlen ligger hos dem selv.
For så skal der ydes noget. Så skal man ud
af det fine jakkesæt og i arbejdstøjet. Det er
ikke nemt.
I bund og grund handler dét, som på alle
andre områder, om prioritering. Vil vi have
boliger, trygge bøm, gode skoler, et sund-
hedsvæsen, der fungerer, eller vil vi hellere
have lufthavne, svømmehaller, forsker-
parker og vandkraftværker.
Var der virkelig magt bag ønsket om at
løse problemerne - også på det sociale
område og på børneområdet - ville de være
løst. Men tingene får lov at sejle og ungerne
med. Problemerne bliver større og større og
mere og mere uoverskuelige, og imens
åbner politikerne den ene lufthavn efter den
anden, mens diskussionerne bliver rød-
glødende over, hvor den næste skal ligge.
VORE BELASTEDE bøm ville være et
godt skridt på vej til at få det bedre, hvis blot
der var en enkelt politiker, der var lige så
optaget af deres rettigheder, som resten af
Landstinget er af landingsbaner.
På trods af alt dette, bliver nogle bøm hel-
digvis reddet fra et liv i social fornedrelse.
Reddet af mennesker med hjerte på rette
sted. Mennesker med mod. Mennesker, som
gang på gang tager kampen op. Mennesker,
der ikke lader sig slå ud.
Imens stiller vore politikere hinanden
spørgsmål om, hvordan det kan være, at
man fra tid til anden skal høre om unge
menneskers forfærdelige handlinger, hvor-
for unge mennesker slår hinanden i jorden,
mens folk hastigt går forbi med bøjede
hoveder, hvorfor forældre ikke kan passe
ordentligt på deres bøm.
Det er et råb om hjælp. Ligesåvel som
Projekt Matu råber om hjælp.
Hvem vil høre dem.
Hvem af vore politikere vil være med til
at tage ansvaret for at få vort stolte folk på
rette køl igen.
Ingen har endnu meldt sig.