Atuagagdliutit - 07.10.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 7. OKTOBER 1999
ATU AGAG DLI UTIT
Boligmangel
gør byggeri dyrt
Bolignøden i Nuuk er med til at overophede byggeri og
skaber arbejdsløshed blandt de lokale, mener en lokal
mester
(EE) - Bolignøden i Nuuk
nedsætter de lokale mestres
kapacitet til at bygge og
giver uoverkommelige kva-
dratmeterpriser, og det koster
mange arbejdspladser for
lokale. Det siger direktør
J. P. Knudsen fra det lokale
firma, Permagreen, der har
40 lokale beskæftiget, alene i
Nuuk.
Hvis bolignøden i Nuuk
ikke var så grotesk som den
er, så kunne firmaet sætte sin
kapacitet op og bygge mere
og billigere.
J. P. Knudsen mener, at det
er politikernes manglende
Jakob Sivertsen
utissaaq
NUUK - AG norrnu 72-
imi allaaserineqartumi pa-
sitsaannarsinnaavoq, Ja-
kob Sivertsen qinikkatul a-
torfimminit tunuavittoq.
Taamaammat Jakob Si-
vertsen-ip uatsinnut erseq-
qissaatigaa inatsisartut siu-
littaasoqarfianut qinnutigi-
simallugu, napparsimanini
peqqutigalugu inatsisartut
alaatsimiinnerani matuma-
ni sulinngiffeqarallarniar-
luni. Qinnuteqaataa siulit-
taasoqarfiup akuerisima-
vaa.
- Aaqqikkuma uteqqis-
saanga, naatsorsuutigaa-
ralu Inatsisartut tullianik a-
taatsimiittoqalerpat aaq-
qereersimassallunga, taa-
matullu aamma novembe-
rip qaammataata ingerla-
nerani kommunalbestyrel-
si alaatsimiilerpat peqqis-
sereersimassallunga, Ja-
kob Sivertsen oqarpoq.
Jakob Sivertsen
kommer tilbage
NUUK - I en artikel i AG
nr. 72 kan det se ud som
om, at Jakob Sivertsen har
trukket sig fuldstændig fra
jobbet som folkevalgt.
Jakob Sivertsen beder os
derfor gøre opmærksom
på, at han har bedt lands-
tingets formandsskab om
fritagelse fra denne lands-
tingssamling på grund af
sygdom. En anmodning
formandsskabet har imø-
dekommet.
- Når jeg bliver rask,
vender jeg tilbage, og det
regner jeg med, at jeg vil
være til den næste lands-
tingssamling, ligesom jeg
vil være frisk til næste
kommunalbestyrelsesmø-
de i løbet af november
måned, siger Jakob Sivert-
sen.
prioritering af boligbyggeri,
der er årsag til denne massive
bolignød, der skruer priserne
op.
Prestigebyggeri
I de sidste år er kapaciteten
på byggeriet hovedsagelig
blevet brugt til at sætte
prestigebyggeri igang. Der er
bygget en kulturborg, et
naturinstitut og næsten ingen
boliger. Det ser ikke ud til at
ændre sig i de næste par år,
når kommunen går igang
med sin store svømmehal,
og landstingspolitikerne får
deres drøm opfyldt om at
anlægge en forskerpark.
Hjemmestyret har endda
planer om at halvere det
offentlige boligbyggeri i
Nuuk de næste fem år, hvis
finansloven bliver godkendt
af Landstinget.
Det vil sige, at presset på
den offentlige boligmasse
bliver meget stort i de næste
år. Hjemmestyret ønsker
nemlig at inddrage flere tom-
me boliger til personaleboli-
ger, i en tid med stort behov
for erstatningsboliger i for-
bindelse med renoveringen.
Kulturborg
og svømmehal
INI A/S i Nuuk regner med
at ventetiden på en bolig kan
blive forlænget fra 13 år til
20 år, hvis der ikke bliver
bygget flere end de 39 bo-
liger, der bliver igangsat om
året.
Sådan som kapaciteten er
på byggeri i Nuuk, så sætter
politikerne en ond cirkel
igang, ved at prioritere alt
andet end byggeri, fremfor
boliger. Det går ikke kun ud
over kapaciteten på bolig-
byggeri, men også beskæfti-
gelsen af lokal arbejdskraft.
Det rammer også uddan-
nelsen af de unge.
Ingen boliger til lokale
- Bolignøden hindrer os i at
beskæftige flere håndværke-
re og uddanne de unge. De
findes i byen, de kan bare
ikke passe deres arbejde, for-
di de ikke har et sted at bo.
- Vi har kun 11 værelser og
40 ansatte, og må ofte fyre
folk, fordi de ikke kan passe
deres arbejde, selvom de er
gode håndværkere, hvis de
bare havde deres eget.
- Det er desværre tit dyg-
tige folk og ikke mindst gode
lærlinge, som vi mister, fordi
de er henvist til at leve deres
liv på en sofa hos familie,
som ikke har plads til dem i
deres lille lejlighed.
100 boliger om året
- Hvis vi kunne beskæftige
de lokale håndværkere, der
I kø for at købe
huse i Nuuk
På det private boligmarked er der
familier, der venter i flere år på at
købe huse eller leje boliger til op til
13.000 kroner om måneden
(EE) - Familierne kan vente
længe, med mindre de kan
lægge et par millioner kroner
på bordet, eller få arbejds-
pladsen til at leje en bolig.
Bent Bøgh fra Grønlands
Ejendomskontor fortæller, at
han har familier, der har
været skrevet op i fem år.
- Handelen med ejendom-
me er stort set gået i stå det
sidste år, fordi det bedre kan
betale sig for ejerne at leje
ud, end at sælge, siger Bent
Bøgh.
Når der endelig bliver
solgt et hus, sker det ofte
mod kontant betaling. Og det
er som regel kun firmaer, der
er i stand til at lægge så man-
ge penge på bordet.
- Derfor er salget til almin-
delige mennesker, stort set
gået i stå.
Bent Bøgh har 70 kunder
på sin venteliste til køb af
boliger.
Skyhøje priser
Desuden har den massive
boligmangel og mangel på
byggegrunde presset ejen-
domspriserne op.
- Aldrig har priserne været
så skyhøje. Gamle udtjente
huse bliver solgt for, hvad
det koster at bygge et nyt
hus, siger Bent Bøgh, der
kun har solgt 10 boliger det
sidste år. Da han startede for
ti år siden, var salget oppe på
35 ejendomme om året.
Ejendomme er så eftertragte-
de, at det er sælgers marked.
Leje kun til firmaer
Bent Bøgh formidler også
udlejning af huse, lejligheder
og værelser. Igen er det løn-
modtagerne, der kommer
Inissaaleqinerup nalaani nunaqavissut suliffissaagalui eqqugaasarput.
Bolignøden betyder arbejdsløshed for lokale håndværkere.
rent faktisk er i byen, og ud-
danne flere, så kunne vi byg-
ge meget mere, uden at pres-
se kvadratmeterpriserne op.
- Men det kræver, at poli-
tikerne prioriterer boligbyg-
geri.
- Vores firma kan snildt
bygge 100 boliger om året i
Nuuk, hvis vi koncentrerede
os om at bygge boliger. Og
vi er kun et firma, ud af man-
ge, understreger direktøren
for Permagreen.
Udsæt prestigebyggeri
- Vi foreslår ikke, at samfun-
det skal droppe byggeriet af
for eksempel kulturhuse,
svømmehaller eller forsker-
parker. De kan sagtens blive
bygget, den dag boligsitua-
tionen er blevet bedre, så får
vi nemlig større kapacitet til
også at bygge dem, siger J. P.
Knudsen, der understreger at
større kapacitet betyder billi-
gere byggeri.
I dag sker der forsinkelser
i det offentlige boligbyggeri,
fordi de står bagerst i køen,
når det offentlige skal lici-
tere.
- Hvis det offentlige først
liciterer for eksempel en
svømmehal og der kun er
kapacitet til at bygge denne
svømmehal, så vil der ske
forsinkelser i boligbyggeriet,
fordi kvadratmeterprisen er
for høj i forhold til de penge,
der er afsat. Og så er vi alle
fanget i den onde cirkel med
mindre og mindre kapacitet
med overophedning af byg-
geri, med helt urimelige kva-
dratmeterpriser, siger J. P.
Knudsen.
Nuummi illusiumasut utaqqerrattorsuupput, illunik tunisineq unilluinnarsimammat.
Folk står i kø for at købe deres familiebolig i Nuuk, der er bare ikke nogen til salg.
sidst i køen.
Familier og firmaer står i
kø for at leje en lejlighed til
godt 10.000 til 13.000 kroner
om måneden.
-1 dag er det stort set kun
firmaer, der kan leje huse,
lejligheder eller værelser,
fordi udlejerne foretrækker
at leje ud til dem. Det er
nemlig mere sikkert at leje
ud til et firma, siger Bent
Bøgh.
Sort marked
Han understreger, at han kun
formidler udlejning i det pri-
vate byggeri.
- Jeg formidler ikke udlej-
ning i det almindelige bolig-
marked for lejligheder, under
A/S INI eller andelsboliger-
ne. Det er et sort marked,
som jeg ikke vil røre, siger
Bent Bøgh.
Desuden har han ikke lej-
ligheder eller huse, der
koster over 12.000 kroner
om måneden for en familie-
bolig på 75 kvadratmeter.
Det er, fordi han formidler
lejligheder på en såkaldt
langtidskontrakt på mere end
et halvt år.
Der er et andet marked i
Nuuk, der formidler værelser
og lejligheder til hotelpriser,
med dag til dag udlejninger.
Samlet set kan en husleje på
en lille lejlighed nå op på
25.000 kroner om måneden
på dette marked.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV ASS./ FOTO: AG-ARKIV