Atuagagdliutit - 07.10.1999, Blaðsíða 19

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 7. OKTOBER 1999 ■ 19
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Amat pardiat imaluunniit
Suleqatigiit sinnerlugit
Mariane Petersen
Arnat partiiannik pilersitsi-
sinnaanermik apeqqut oqalli-
sigitinniarlugu atuarfimmi
Ukaliusami 20. september
1999 ataatsimiititsinermi tu-
sagassiuutitigut eqqartorne-
qartutut arnarpassuit aggiap-
put, aaqqissuussisut tupaal-
laatigalugu nuannaarutigeqi-
saannik. Arnat taamak amer-
latigisut soqutiginnillutik ag-
gianerat apeqqutip taassuma
sukumiisumik sammineqar-
tariaqalernerata pisariaqaler-
simaneranut ersiutaanngin-
nerpa? Uagut taamaassoraar-
put.
Ilaatigut oqaatigineqarta-
reersutut arnat politikkimi a-
kuunngippallaarnerat taagor-
neqartuartarpoq, annerusu-
milli qanoq iliuuseqarfigine-
qassanani, aamma arnat
namminneq tungaanniit.
Namminersornerulernitsin-
niit ukiut taamannat qaangiu-
teriannguallartut »kiisami«
eqiilersutut ililluta kigutigut
kiillaatigalugit pimoorullugu
qanoq iliuuseqarnialerpugut.
Arnat uagut nammineq orul-
lutigiuartarparput politikki
eqqarsaatigalugu »minneru-
titaajuarnerput«, ataasiarani-
mi apeqqut taannarpiaq ukiut
ingerlanerini qaqinneqartara-
luarpoq, arnanik qinigassan-
ngortitsisarnertigut, arnalli
qinigaasartut amerliartun-
ngitsut immaqa oqartariaqar-
neruvoq. (Soorunami arnat
arnaanerat piinnarlugu qiner-
neqartariaqanngillat. Aamma
taamaaqqataanik angutit a-
ngutaanerat piinnarlugu qi-
nerneqartariaqanngillat). Su-
namitaavaliuna pissutaasoq
kalaallit arnartaasa immitsin-
nut tapersersoqatigiinngittar-
nitsinnut?
Arnanuku politikimik i-
ngerlataqartut arnaqatiminnit
unammillerteqalernissartik,
ingiarneqarnissartik, ersigi-
sarneraat? Ilaatigut taamak i-
sumaqalernartarpoq. Neriuu-
tiginartut annersaasa ilagisi-
mavaat arnaqatitta politiki-
mik suliaqareersut tapersuil-
lutik ikorfartuinissaat. Ukali-
usamili ataatsimeereernerup
kingorna isumaqarnarsivoq,
arnaqativut qinikkat aasinaa-
siit ikorfartuisussatut isumal-
luutigineqarsinnaanngitsut.
Ukaliusami ataatsimiititse-
reernerup aqaguani 21. sep-
tember Qanoroormi Ellen
Kristensen ilaatigut oqarpoq
nammineq isumaqatiginagu
»..arnat imminnut mattullu-
tik..« partiiliorniarnerat. Kik-
kut imminnut mattunniara-
mik? Sunarpiaq pineqarner-
soq paasisimanerpaa? Taa-
mak oqarneq siutip illuin-
naannik tusarnaarsimanerup
kingunerinnginnerpaa?
AG-mi 9. september 1999
saqqummersumi qupperneq
9-mi Ellen Kristensen allaa-
tigisaqarpoq: »Arnat partiia-
ta naligiissitaaneq kinguar-
sassavaa«-mik qulequtalim-
mik. Arnat suliniuteqartut al-
lanit isummersorneqartaria-
qanngillat, siunertarisartik
namminneq suunersoq na-
lunngimmassut. Allat isum-
matik aamma namminneq a-
nittassavaat, isummersuina-
tilli. Ellen Kristensen ilaati-
gut oqarpoq »Inuinnaat naa-
lakkersueqataanerat naligiis-
sitaanerlu atorpavut... Kisi-
anni arnat partiiannik piler-
sitsinermi ineriartorneq ali-
giissitaanerlu kinguartinne-
qassapput..« Sutigummita?
Kialluunniimmi miserratigi-
sinnaagunanngilaa naligiissi-
taaneq eqqartortuannguarlu-
tigu suli ullumannamut timi-
talerneqarsimanngimmat i-
nuiaqatigiinnut malunnaati-
limmik. Politikerip issiavia-
nut ingilluni pissutsit »qulaa-
niit« ammut isigalugit taa-
matut oqalunnissaq ajoman-
ngeqaaq. Inuinnaalli akor-
nannut pigaanni pissusiviu-
sut isigalugit allarluinnarmik
isikkoqalertarput. Tassaluu-
ku tamakku iluanngitsut aaq-
qiiviginiarnissaat pisariaqa-
lermat, inuiaqatigiinni amat
angutillu ingerlatsinermi na-
ligiinnerusumik inissisima-
sariaqalermata qanoq iliuue-
qartoqarusulersoq. Nammi-
nersornerulernitsinniit ukiut
taamannat aamma politikkik-
kut naligiinnerusumik inger-
latsinissaq eqqartortuanngu-
arlugu, piffissanngoraangat
tapersersuiniarluni oqalun-
neq silaannarmut tingitaasar-
poq. Partiit pioreersut iluanni
arnanik sassartitsinissaq eq-
qartorneqartaraluarpormi, qi-
nersineqaleraangalli partiit
amat sassartinniakkatik an-
nerusumik tapersersunngi-
saannarpaat, aasiit immaqa
unammillerneqalernissamik
annilaanganeq pissutaalluni?
Arnat imminnut mattun-
nissarput siunertarinngilar-
put, naamivik, ikioqatigiillu-
taana nukittuffitta inuiaqati-
giinnut iluaqutaasumik ator-
luarneqarnerulernissaat a-
nguniaripput, ikioqatigiinnit-
sigut - immitsinnut unammil-
leqattaarunnarluta - angoru-
sutagut aatsaat angujumaa-
ratsigit. Amat ikioqatigiin-
ngikkutta kikkut allat ikius-
sagamisigut?
Taamaatumik arnaqativut
politikimik suliaqartuusut
kajumissaarusunnarput par-
tiit iluini ileqqut »issorar-
toornikut« uniffigiunnaarlu-
git ilisimasatik misilittakka-
tillu atorluarlugit inuiaqati-
giit ingerlanneqameranni ar-
nat nipaasa ersarinnerusun-
ngortinniagaanerannut sule-
qataaqqullugit. Unammiller-
niarnerneqanngilasi suleqati-
gerusunneqartusiuna.
Kvindeparti eller
På gruppens vegne
Mariane Petersen
Med henblik på at få drøftet
spørgsmålet om eventuelt at
starte et kvindeparti, blev der
afholdt et offentligt kvinde-
møde på Ukaliusaq Skolen
den 20. september; til arran-
gørernes glæde kom der
overraskende mange kvin-
der. Er det store fremmøde
mon ikke et tegn på, at man-
ge kvinder har fundet det
påkrævet at få taget dette
spørgsmål op til drøftelse?
Det mener vi var tilfældet.
Som det også blev nævnt,
har man gennem årene taget
spørgsmålet om kvindernes
manglende engagement i
politik op til drøftelse gen-
tagne gange, uden at der er
blevet gjort noget yderligere
ved det, heller ikke blandt
kvinderne selv. Efter der er
gået ganske mange år siden
hjemmestyrets indførelse,
vågner vi nu op og bider tæn-
derne sammen, fast besluttet
på at gøre noget konkret ved
spørgsmålet. Vi kvinder
beklager os gang på gang
over, at der til trods for
opstilling af kvinder op til
adskilllige valg, kun kommer
ganske få kvinder ind. (Kvin-
der skal naturligvis ikke væl-
ges, bare på grund af deres
køn. Det samme er tilfældet
med mænd). Hvad er mon
årsagen til, at vi grønlandske
kvinder er så lidt interessere-
de i at støtte hinadnen?
Gad vide om de kvindelige
politikere er bange for at få
konkurrence fra deres med-
søstere? Det fristes man til at
tro nogen gange.
Et af de store spørgsmål,
arrangørerne op til det
offentlige møde var optaget
af, var om de siddende kvin-
delige politikere, ville støtte
tanken eller tilkendegive
deres holdning. Efter mødet
på Ukaliusaq Skolen kunne
vi desværre konkludere, at
man ikke kan vente støtte fra
den side.
Dagen efter mødet på
Ukaliusaq Skolen erklærede
Ellen Kristensen sig uenig i
»...at kvinder ville »låse sig
selv ind« ved at starte et par-
ti kun for kvinder«. Hvem
snakker om, at nogen vil låse
sig selv ind? Har vedkom-
mende mon forstået, hvad
spørgsmålet virkelig drejer
sig om? Er denne udtalelse
mon ikke et tegn på, at ved-
kommende kun har lyttet
med det ene øre?
I AG, der udkom 9. sep-
tember var der et indlæg af
samme med overskriften
»Kvindepartiet vil forsinke
bestræbelserne for en lige-
stilling«. Vi ved, hvad vi
snakker om, derfor skal
andre ikke »forvrænge« vore
udtalelser. Ellen Kristensen
skrev videre, at vi lever i et
demokratisk samfund og har
ligestilling. Ved at starte et
kvindeparti, vil man »forhale
udviklingen og ligestillin-
gen...« På hvilken måde?
Ingen kan fornægte, at der
endnu er lang vej til ligestil-
ling mellem kønnene, og at
der til trods for megen snak
om dette emne, ikke er
opnået en for samfundet som
helhed mærkbar ligestilling.
Det er meget nemt at sidde
på en politikerstol og beskue
tingene ovenfra. Når man til
gengæld befinder sig nede i
virkeligheden, ser tingene
helt anderledes ud. Det er
netop derfor, at en gruppe
mennesker finder det på tide
at starte en debat om realite-
terne, med henblik på at
kvinder og mænd her i sam-
fundet virkelig får mulighed
for lige store chancer. Siden
hjemmestyrets indførelse for
mange år siden, har man
snakket om mere ligestilling
mellem kønnene, men når
tiden er inde, fordufter de
pæne ord om at støtte
bestræbelserne. I partierne
har man ligeledes i efter-
hånden mange år snakket om
at opstille kvindelige kandi-
dater, men op til valgene
støtter partierne nærmest
aldrig deres kvindelige kan-
didater. Måske skyldes det
endnu engang, at nogen er
bange for, at andre tager
deres plads?
Vi har på ingen måde
intentioner om at lukke os
inde for os selv. Vores bedste
håb er, at vi kvinder hjælper
hinanden ved at bruge vore
kvindelige kræfter til fordel
for samfundet. Kun ved fæl-
les indsats kan vi opnå vore
mål - ikke ved at konkurrere
med hinanden. Hvis vi kvin-
der ikke hjælper hinanden,
hvem skal så hjælpe os?
Derfor vil vi gerne opfor-
dre vore medsøstere, der sid-
der i forskellige politiske
partier til, at de hjælper os
med at gøre »kvindernes
stemme« (røst??) tydligere i
samfundet ved brug af deres
erfaringer og viden. Der er
ingen, der vil konkurere med
Jer. Vi inviterer Jer kun til
samarbejde om de samme
problemer i samfundet.
ASS./ FOTO: AG