Atuagagdliutit - 07.10.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 7. OKTOBER 1999 • 5
Akiviusut
mianersuunneqarlik
Sulisitsisut ineqarnermut akiliutit, innaallagissap
kiassarnerullu akitsorneqarnissaannut,
isumaginninnermilu tapiissutit nikisiternissaannut
mianersoqqusipput
(EE) - Politikerit suut tama-
ngajammik akiviusunik aki-
lersorneqamissaat oqallisigi-
leruttoraat, sulisitsisut akit-
suinissat innuttaasunut ki-
ngunerisinnaasaat pillugit
takussutissianik ataatsimoor-
tunik saqqummiussisoqartin-
nagu akinik qaffaanissat
aalajangiiffineqarnissaannut
mianersoqqusipput.
Sulisitsisut Inatsisartut a-
ningaasanut inatsisissaattut
siunnersuutit misissoqqis-
saarsimavaat, paasisimallu-
gulu innaallagissamut, imer-
mut kiassarnermullu akit
qaffanneqartussanngortut.
Tamatuma saniatigut akis-
sarsiakkaanerit ilaannut ine-
qarnermut akiliutit qaffanne-
qarniarput. Aamma ineqar-
nermut akiliummut meeqqa-
nut tapiissutit politikerit pee-
rusuppaat, tamatumunnga
taarsiullugu ineqarnermut ta-
piissutinut killissarititaq qaf-
fakkusullugu.
Sulisitsisut isumaqarput i-
neqarnermut akiliutit nikisi-
terneqarnissaat isumatusaar-
nerusinnaasoq. Kisianni pis-
sutsit assigiinngitsut, asser-
suutigalugu akissarsiat, ila-
qutariittut atukkat, meeqqa-
nik paaqqinnittarfinnik atui-
nermut akiliutit tamakkiisu-
nrillu isigalugu akileraariaa-
seq tunngavigalugu immik-
koortinneqarsinnaanngillat.
- Pineqartuni inaarutaasu-
mik aalajangemissamut, si-
unnersuutit innuttaasunut ki-
ngunerisinnaasaannik ataat-
simut takussutissat utaqqine-
qarnissaat kaammattuuti-
gaarput, sulisitsisut nutaarsi-
assatut allakkaminni allap-
put.
Nunap karsia
imaqanngilaq
Sulisitsisut isumaqarput Ka-
laallit Nunaata aningaasaqar-
nerani ajornartorsiutit pi-
ngaarnerit pingasuusut. Siul-
lermik nunap karsia imaqan-
ngilaq. Taamaallaat 261 mil-
lioner koruuninik akiliisin-
naassuseqarpoq, nunanullu
allanut akiitsut 193 millioni-
ullutik.
- Aappassaannik Royal
Greenland-ip akiitsui ilan-
ngaasereerlugit 2 milliarder
koruunit sinneqarput, inger-
latseqatigiiffiullu akiitsuni
taakku akilerniarlugit ani-
ngaasarsiorsinnaanissaa ili-
mananngilaq.
- Pingajussaannik Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
ingerlatsinermut aningaasar-
tuutitik aqussinnaanngilaat.
Akitsuutinik qaffaaneq
Namminersornerullutillu O-
qartussat ingerlatsinermut a-
ningaasartuutiminnik aqut-
sisinnaannginnerat uatsinnut
akileraartartunut eqquivoq.
- Namminersornerullutik
Oqartussat ingerlatsinermut
aningaasartuutiminnik ikili-
sitsisinnaannginnamik alla-
nik aningaasarsiorfissarsior-
tariaqarput. Ataatsimut ta-
piissutit suli ukiuni pingasu-
ni allannguuteqartussaan-
ngillat, taamaammallu iserti-
tat taamaallaat akileraaruti-
nik akitsuutinillu qaffaanik-
kut amerlineqarsinnaapput.
Sulisitsisut isumaqarput
biileqartitaanermut akileraa-
rutit qaffannissaat, aammalu
tupat, immiaaqqat, viinnit
imigassallu akitsuutaasa qaf-
fannissaat periarfissat ilagi-
sinnaagaat, tamannalu Ka-
laallit Nunaanni inuit tamar-
mik ilumikkut isumatusaar-
nertut akuerisinnaavaat.
Nutaanik
suliniuteqartoqanngilaq
Nunap karsiata imaqan-
nginnera peqqutigerpiarlugu,
aningaasanut inatsisissatut
siunnersuummi suliniutinik
aalajangersimasunik nutaa-
nik peqarpianngilaq.
- Aningaasatigut atugassa-
rititaasut nungussimammata,
suliniutit aningaasanik nalil-
lit inissaqartinneqanngillat -
siunnersuutit taakku qanor-
luunniit isumatusaartigigalu-
arpata.
Suliniutit aalajangersima-
sut nutaat ikikkaluartut, naa-
lakkersuisut iluarsartuusseq-
qinnissanik annertuunik arla-
linnik ilimasaaruteqarput,
taakkulu Kalaallit Nunaanni
inuussutissarsiornermut pit-
saarpasipput.
- Aningaasanut inatsisissa-
tut siunnersuut ataatsimut i-
sigalugu mianersuussaarpa-
sippoq. Imaanngilaq siorna-
tigut ingrelatsineq pitsaane-
rummat, kisiannili maanna
Kalaallit Nunaat ineriartoq-
qissappat arlalinnik iluarsar-
tuusseqqittoqartariaqartoq
nassuerutigineqarpoq.
Sulisitsisut nutaarsiassatut
allakkaminni alloriaqqaame-
rit marluk erseqqissarpaat.
- Pissutsilli marluk erseq-
qissartariaqarput, taakkulu
pillugit naalakkersuisut ner-
sualaartariaqarlutik. Tas-
saappulu missingersuutinik
iluarsartuusseqqinniarluni i-
summernermut tunngaviu-
soq, aamma sanaartornermut
aningaasanik naleqqunneru-
sumik immikkoortiterinis-
saq. Ilami teknikkikkut allan-
ngortitsillatsiaraanni sanaar-
tornermut aningaasanik im-
mikkoortiterinissamut siun-
nersuut pitsanngorluinnas-
saaq.
Aningaasarsiornermut
politikki pitsaanngitsoq
Sulisitsisut tupigaat sooq
naalakkersuisut 7 procent ti-
killugu akissarsianik qaffaa-
nersut, ukiumut aningaasat
nalcerukkiartornerat 1 pro-
centiinnaasaraluartoq.
- Akissarsiat akileraarutiti-
gul akitsuutitigullu qaffaa-
nikkut utertitassat amerlisin-
Vær varsom med kostægte priser
Arbejdsgiverne advarer mod prisstigninger for husleje, el og varme og at
rokere rundt med sociale tilskud
(EE) - Mens luften i det poli-
tiske liv fyger med ord som
kostægte priser på snart sagt
alt, advarer arbejdsgiverne
mod at træffe beslutninger
om prisstigninger, før der
foreligger en samlet oversigt
over konsekvenserne for bor-
gerne.
Arbejdsgiverne har nær-
læst forslagene til Lands-
tingsfinansloven og har note-
ret sig, at priserne på el, vand
og varme skal skal stige nu.
Mens huslejerne skal stige
for visse højtlønnede. Politi-
kerne vil også fjerne bolig-
børnetilskuddet og i stedet
hæve loftet for boligsikring.
Arbejdsgiverne mener at
disse rokeringer på husleje-
betalingen måske kan være
fornuftige. Men de kan ikke
isoleres fra forhold som for
eksempel lønninger, familie-
forhold, brugerbetaling i
daginstitutioner og skatte-
systemet i sin helhed.
- Vi skal opfordre til, at der
ikke træffes endelige beslut-
ninger på disse områder, før
der foreligger en samlet
oversigt over de konsekven-
ser, forslagene vil få for bor-
gerne, skriver arbejdsgiver-
nes i et nyhedsbrev.
Tom landskasse
Arbejdsgiverforeningen me-
ner der er tre hovedproble-
mer i Grønlands økonomi.
For det første er landskassen
tom. Der er en likviditet på
kun 261 millioner kroner og
en udenlandsgæld på 193
millioner.
- For det andet har Royal
Greenland en nettogæld, der
overstiger to milliarder kro-
ner, og der er ingen tegn på,
at selskabet formår at tjene
penge nok til at kunne betale
denne gæld.
- For det tredje formår
hjemmestyret ikke at styre
sine driftsudgifter.
Afgiftsforhøjelser
Og når hjemmestyret ikke
kan styre sine driftsudgifter,
så går det ud over os skatte-
borgere.
- Når hjemmestyret ikke
er i stand til at reducere
driftsudgifterne bliver det
nødt til at skaffe sig flere
indtægter. Bloktilskuddet
ligger fast i yderligere tre år,
og derfor kan indtægts-
forøgelsen kun ske gennem
forhøjelse af skatter og
afgifter.
Arbejdsgiverne mener, at
stigningen i beskatningen af
fri bil og afgiftsforhøjelser
på cigaretter, øl, vin og spiri-
tus er en mulighed, som alle i
Grønland inderst inde kan
acceptere som værende for-
nuftige.
Ingen nye tiltag
Netop fordi kassen er tom, så
er det småt med nye konkre-
te tiltag i finanslovsforslaget.
- Når det økonomiske
råderum er væk, er der ikke
plads til nye tiltag, der koster
penge - uanset hvor fornuf-
tige disse forslag end måtte
være.
Selvom det er småt med
nye konkrete tiltag, så varsler
landsstyret en række omfat-
tende reformer, som virker
fornuftige for erhvervslivet i
Grønland.
- Alt i alt virker finanslov-
forslaget som kattens gang
om den varme grød. Dermed
ikke sagt, at det tidligere har
været bedre, men nu erken-
des en lang række reformer,
hvis Grønland skal videreud-
vikle sig.
Arbejdgivernes nyheds-
brev fremhæver to spæde
skridt.
- Der er dog to forhold, der
skal fremhæves, og som
landsstyret skal have ros for.
Det er selve grundideen i
budgetreformen og den no-
get mere mere hensigtsmæs-
sige håndtering af anlægs-
midlerne. Med lidt tekniske
småændringer bliver forsla-
get til håndtering af anlægs-
midlerne endda yderst for-
nuftigt.
Dårlig indkomstpolitik
Arbejdsgiverne undrer sig
over, hvorfor landsstyret
giver lønstigninger op imod
syv procent, når inflationen
kun er på en procent om året.
- Det virker meget uhen-
sigtsmæssigt at give lønstig-
ninger for blot at hive disse
hjem i øgede skatter og afgif-
ter.
- En ting er sikkert, denne
form for økonomisk politik
hjælper ikke på konkurrence-
evnen i erhvervslivet og spe-
cielt for Royal Greenland
A/S kan det få katastrofale
følger.
- Denne virksomhed har
behov for al den hjælp og al
den opbakning, der er mulig.
I modsat fald risikerer man,
at virksomheden kuldsejler,
og sker det, er der store chan-
cer for, at hele det grønland-
ske samfund drukner, hedder
det i Grønlands Arbejds-
giverforenings nyhedsbrev.
Arbejdsgiverne mener, at
Royal Greenlands gæld på
over to milliarder kroner, er
en bombe under Grønlands
økonomi, fordi fiskerikon-
cemen ikke tjener nok til at
kunne betale denne gæld.
niaannarlugit akissarsianik
qaffaaneq naapertuussori-
nanngilluinnarpoq.
- Ataasermi qularutissaan-
ngilaq, aningaasaqarnermut
politikki taamaattoq inuussu-
tissarsiornermi unammiller-
sinnaanermul iluaqutaanngi-
laq, pingaartumiliu Royal
Greenland A/S-imut ajorlu-
innartunik kinguneqarsinna-
alluni.
- Suliffeqarfiup taassuma
sutigut tamatigut ikiorneqar-
nissani sapinngisamillu ta-
persersorneqarnissani pisari-
aqartippaa. Taamaaliorto-
qanngippat suliffeqarfik aja-
lusoorsinnaavoq, ajalusuus-
sappallu inuiaqatigiit kalaal-
lit tamakkerlutik nakkaateqa-
taanissaat ilimanartorujus-
suuvoq, Kalaallit Nunaanni
Sulisitsisut nutaarsiassatut
allagaanni taama allassima-
voq.
Sulisitsisut isumaqarput
Royal Greenland-ip akiitsui
2 milliarder koruunit sinner-
lugit amerlassusillit Kalaallit
Nunaata aningaasaqarnera-
nut ulorianaateqartut, aali-
sakkerivissuummi akiitsuni
taakku akilissallugit aningat
isertittagai naammanngillat.
Landskasse imaqanngilaq, politikerillu Kalaallit Nunaata ingerlannissaanut atugassanik
naleqqussaajumanngillat.
Landskassen er tom og politikerne har svært ved at sætte husholdningspengene, mener
arbejdsgiverne.
ASS J FOTO: AG-ARKIV