Atuagagdliutit - 07.10.1999, Blaðsíða 10

10 ■ TORSDAG 7. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Sproglege
skal gøre
børn til gode
læsere
Næsten alle 1. klasser i Grønland
leger 15-20 minutter hver dag med
sproget. Om et år ved man, om de
på den måde får lettere ved at lære
at læse. Det ambitiøse mål med
sproglegene er at formindske antallet
af dårlige læsere fra en tredjedel til
næsten ingen
ASS./ FOTO: AG
3964 Qaarsut
NUUK - AG-mi normumi
75-imi Qaarsut portnormu-
taava pil lugu allaaserisats-
inni nassuiaruminaatsumik
kukkusoqarsimavoq. Soo-
runami Qaarsut Paamiut
postnormua tigusussaan-
ngilaa. Qaarsut nammine-
risaminik postnormutaar-
poq, tassaavorlu 3964.
Kukkuneq utoqqatsissu-
tigaarput. aaq.
3964 Qaarsut
NUUK - I AG nr. 75 er
der sket en uforklarlig fejl
i artiklen om Qaarsuts nye
postnummer. For naturlig-
vis har Qaarsut ikke over-
taget Paamiuts postnum-
mer. Qaarsut har fået sit
eget postnummer, og det er
3964.
Vi beklager fejlen, red.
Tyskit marluk
aaneqartut
KANGERLUSSUAQ -
Tyskisut innuttaassusillit
marluk sapaatip akunnera-
ni kingullermi sisaman-
ngormat sermersuup sinaa-
nut aaneqarput, sermip
quppai peqqutigalugit i-
ngerlaqqissinnaajunnaara-
mik.
Sisamanngormat ualik-
kut ajutuulernermi kalerri-
saarut Kangerlussuup ka-
naninngaanniit kalerrisaa-
rilerpoq. Ajutuulernermi
kalerrisaarut politeeqar-
fimmut anngummat ilimat-
saanneqarpoq, tyskit ser-
mersuaq itigillugu Am-
massalimmiit augustip 20-
ani aallartut Kangerlussu-
armukarniartullu kalerri-
saarisuussasut.
Grønlandsfly-p helikop-
teria S 61 kalerrisaariffim-
mut aallartinneqarpoq, ty-
skillu marluk Kangerlus-
suarmut oqqunneqarlutik.
Angutip aappaa assam-
migut annikitsumik qeriti-
tersimavoq qitimigullu an-
nersimalluni, taamaasim-
mallu aappaata kalerrisaa-
rut ikioqqullutik aallakaa-
titsisilersimagaa, politi-
mestereqarfimmit ilisima-
titsissutigineqarpoq.
To tyskere bjærget
KANGERLUSSUAQ - To
tyske statsborgere blev
torsdag i sidste uge bjær-
get ved indlandsisens
randzone, hvor de på
grund af gletscherspalter
sad fast.
Torsdag eftermiddag
blev en nødsender aktive-
ret fra en position nordøst
for Kangerlussuaq og poli-
tiets opmærksomhed blev
straks henledt på en sports-
ekspedition bestående af to
tyskere, der afgik fra Am-
massalik mod Kangerlus-
suaq den 20. august med
henblik på at krydse ind-
landsisen på ski.
En S-61 hellikopter blev
sendt til området, hvor de
to tyskere blev bjærget og
fløjet til Kangerlussuaq.
Den ene af de to havde
forfrysninger på højre
hånd, ligesom han havde
pådraget sig hekseskud,
hvilket var årsagen til ak-
tiveringen af nødsenderen,
oplyser poli.timester-
embedet.
(KB) - Omkring en tredjedel
af eleverne i folkeskolens 4.-
8. klasser har så vanskeligt
ved at læse, at det bremser
dem i at få udbytte af under-
visningen. Det var det ned-
slående resultat af en stor,
landsdækkende læseunder-
søgelse fra 1994.
Siden har skoler og kom-
muner flere steder på kysten
søgt at skærpe opmærksom-
heden om læsningen. Og i
sommer blev der iværksat et
landsdækkende initiativ, der
(KB) - Lugten og synet af en
torsk, der skæres op, sætter
sig ikke bare kortvarigt i
næsen, når man er barn.
Sanseindtrykkene lejrer sig
dybt i hukommelsen. Især
hvis dissekeringen sker
under ledelse af en person,
der kan udpege fiskens lille-
bitte hjerte, andre organer og
samtidig berette om det liv,
torsken har haft.
Arkalo Abeisen, rektor ved
Ilinniarfissuaq, mener, at
dette er et godt eksempel på,
at skolen ikke behøver være
afhængig af fine lærebøger
for at kunne levere en under-
visning, der både griber ele-
verne, mens den foregår, og
sætter sig spor, der huskes
mange år efter.
- Vi skal tænke i nye
baner, når det gælder tilrette-
læggelsen af undervisningen.
Det er ikke realistisk at tro, at
vi i vores lille samfund kan
udvikle de undervisnings-
bøger på vores eget sprog,
lærerne efterlyser. Vi har
simpelthen ikke kloge hove-
der nok til den opgave i
Grønland, fastslår Arkalo
Abeisen.
Skriv bøger til teenagere
Selv har han gentagne gange
opfordret medlemmer af for-
fatterforeningen til at skrive
for alvor skal gøre noget ved
læseproblemerne.
Alle lærere i 1. klasserne
er blevet opfordret til at lave
15-20 minutters daglig
træning med børnene, der
skal gøre dem til bedre læse-
re. Sproglege hedder pro-
grammet, der arbejdes efter.
Det består af lytteøvelser,
lege med rim og remser, ord,
stavelser, ordenes forlyde og
sprogets lyde. Disse lege og
øvelser skal give børnene
bedre forudsætninger forud
bøger for børn og unge i
alderen 10-17 år, blandt
andet til undervisningsbrug.
- Der mangler i høj grad
bøger for den aldersgruppe,
men forfatterne foretrækker
at skrive for enten mindre
børn eller ældre. Det er det,
de kan, mener de.
Vi skal heller ikke vente
på, at lærere kaster sig over
opgaven, mener Arkalo
Abeisen.
- Fordi man er en god
lærer, er det ikke sikkert, at
man er en god lærebogsfor-
fatter. Det er en stor og
meget krævende opgave at
skrive gode undervisnings-
bøger, siger han.
Elever skal være aktive
Derimod skal der satses på at
udvikle nye undervisnings-
former og materialer, der kan
hjælpe dem på vej og supple-
re de danske lærebøger,
mener Arkalo Abeisen.
- I dag er eleverne ofte
meget passive i undervisnin-
gen. De sidder stille og læser
i den samme bog, bliver hørt
og reproducerer det, læreren
gør og siger. Vi skal frem til
en undervisning, hvor elever-
ne er meget mere aktive og
produktive og arbejder ud fra
deres egne ideer og forud-
sætninger.
for den egentlige læseunder-
visning, der starter i 2. klas-
se.
Gode resultater
- Man har meget gode resul-
tater med arbejdet med
sproglegene i andre lande,
blandt andet i Norge, Sveri-
ge, Danmark og England.
Det systematiske arbejde
med sproget betyder, at langt
de fleste børn får lettere ved
at lære at læse. Den anden
store fordel ved denne
træning er, at man meget tid-
ligt kan identificere de børn,
der har læsevanskeligheder.
Dermed kan man sætte tidli-
gere ind med støtte til dem,
Naturen eller lokalsamfun-
det kan levere bedre under-
visningsmateriale end mange
bøger, mener seminarierek-
toren. Men det kræver, at
lærerne planlægger undervis-
ningen på helt andre måder
end i dag, mener han.
- Vi skal lave kurser for
lærerne i nye undervisnings-
former og arbejdsmetoder.
Og vi skal udvikle materiale-
serier, som vi blandt andet
har inden for matematik, der
kan understøtte en undervis-
ning, hvor eleverne er langt
mere aktive.
Særlig indsats
Der skal gør es en særlig ind-
sats for at udvikle nye mate-
rialer til både grønlandsk- og
danskundervisningen, påpe-
ger Arkalo Abeisen.
- Undervisningen halter,
fordi vi i lighed med blandt
andet danske pædagoger
først for nylig er blevet
opmærksomme på, at der er
stor forskel på at lære spro-
gene som ens modersmål og
som fremmedsprog. Hele
fremmedsprogspædagogik-
ken skal udvikles herhjemme
og der skal udvikles nogle
gode materialer på området.
Det er en stor og meget vig-
tig opgave, vi skal have løst,
siger Arkalo Abeisen.
forklarer Jan Soelberg, der er
konsulent for specialunder-
visning i KUP.
På baggrund af forsøg med
systemet i Uummannaq
Kommunia og de udenland-
ske erfaringer, mener Jan
Soelberg, at det er realistisk,
at antallet af børn med særli-
ge læsevanskeligheder om
nogle år er reduceret fra i dag
godt 30 til blot cirka fem pro-
cent.
- Det forudsætter, at det
arbejde, der nu er sat i gang,
følges op af en god læseun-
dervisning i 2., 3. og 4. klas-
se. Det er man parat til man-
ge steder på kysten, andre
steder skal der gøres en
ekstra indsats, før man har
ressourcerne til det, mener
Jan Soelberg.
Opfølgning
Arbejdet med sproglegene i
1. klasserne følges op af en
otte ugers repetition til næste
år, når børnene går i 2. klas-
se. Den afsluttes med en test,
som afslører, hvor langt bør-
nene er nået med at læse.
- Måske viser det sig til
næste år, at ti procent af bør-
nene har vanskeligheder med
at læse på forskellige områ-
der. Dem kan vi så sætte fle-
re ressourcer ind på at støtte i
skolen, og vi kan tale med
forældrene om, hvilke læse-
vanskeligheder barnet har,
og hvordan forældrene kan
øve med barnet hjemme,
siger Jan Soelberg.
- Det får utroligt stor
betydning for både barnet og
forældrene, at vi så tidligt
kan identificere læseproble-
merne og sætte ind med
målrettet støtte. Nogle har
måske behov for to års speci-
alundervisning mod tidligere
fire eller fem år, fordi vi nu
kan sætte mere målrettet ind,
vurderer han.
En lille gruppe i langt de
fleste lande vil altid have
behov for speciel støtte, fordi
de har særlige læsevanske-
ligheder. Jan Soelberg mener
ikke, at gruppen i Grønland
er større end andre landes
cirka fem procent.
Udtrykker sig frit
To af de lærere, der arbejder
med den systematiske læse-
forberedelse, synes det er for
tidligt at vurdere resultater-
ne, selv om de oplever flere
positive gevinster ved syste-
met.
Kloge hoveder mangler
Hverken elever eller lærere i folkeskolen skal forvente
frønlandske lærebøger inden for alle fag. Der er for få
loge hoveder i Grønland, der kan udvikle
undervisningsbøger, mener seminarierektor Arkalo
Abeisen
- Oqaatsinik pinnguartit-
sisarneq siornatigut meeq-
qanut minnernut qallunaatut
ilinniartitsisamitsinni
atukkatsinnut assingusuu-
voq, ilaatigut qallunaatut
taallat amerlasuujummata.
Kisianni tulleriiaarinissaq
pisariaqarneruvoq,
Tove Sørensen, Paamiuni
ilinniartitsisoq oqaluttuar-
poq.
- Sproglegene minder om
de rim og remser, vi bruger
meget i danskundervisnin-
gen i de mindre klasser.
Men de er mere systematiske
og kræver blandt andet stor
koncentration af eleverne,
fortæller Tove Sørensen,
lærer i Paamiut.
- Børnene udtrykker sig
mere frit, og alle får sagt
noget - også de, der ellers
kun svarer med øjenbrynene,
fortæller Sara Olsen Nielsen,
der underviser en special-
klasse i Narsaq.
- Jeg tror, at sproglegene
og det materiale, vi har fået,
er et meget godt redskab til
blandt andet arbejdet med de
svageste elever. De kan være
med, selv om de er lidt tilba-
geholdende. Men det er for
tidligt, at udtale sig om de
egentlige resultater endnu,
fastslår hun.
Kollegaen Tove Sørensen,
der underviser i dansk på
skolen i Paamiut, siger:
- Sproglegene minder om
ting, vi også tidligere har
arbejdet med i danskunder-
visningen i de mindste klas-
ser, blandt andet fordi der er
så mange rim og remser på
dansk. Men det virker mere
systematisk, for eksempel
med lytteøvelser hvor børne-
ne skal koncentrere sig
meget.
Information til forældre
Lærerne peger blandt andet
på, at informationen til
forældrene om det nye initia-
tiv er vigtig. De skal forstå,
hvad sproglegene går ud på
og i langt højere grad selv
støtte børnene i at lære at
læse.
- Det er alt for få, der læs-
er godnathistorier eller giver
sig tid til at snakke med bar-
net om dagen, der er gået,
inden sengetid, mener Sara
Olsen Nielsen.
Der er udarbejdet en folder
til forældre om sproglege.
Desuden er en video på vej,
der kan bruges ved forældre-
møder på skolen, oplyser Jan
Soelberg.
Direktoratet laver nu en
opfølgning af, hvordan arbej-
det med sproglegene er kom-
met fra start. Resultatet ken-
des 1. november. På forhånd
vurderer Jan Soelberg, at cir-
ka 90 procent af 1. klasserne
nu arbejder med den nye
form for læseforberedelse.
At så mange er kommet i
gang, tilskriver han de kur-
ser, de pædagogisk-psykolo-
giske rådgivningskontorer,
PPR-kontorerne, holdt i
foråret for næsten alle lærere
i byer og bygder, der skulle
arbejde med sproglegene.