Atuagagdliutit - 07.10.1999, Blaðsíða 16

16 • TORSDAG 13. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
1997-imi Temuco-mi Chile-miittumi ataatsimiinnermi, tassanilu nunat inuiisa aallartitaat
naapeqatigiipput, FN-imi nunat inuiisa isumasioqatigiiffimmik pilersitsiniarlutik. Assimiittut
tassa Mapuche-indianerit tulluusimaaqisut, taakkulu spaniamiut Latinamerika-mik
tiguaaniarnerini inuiaqatigiinnit kisiartaallutik tunniutiiimanngillat.
Fra et møde i Temuco i Chile i 1997, hvor repræsentanter for oprindelige folk mødtes med
henblik på dannelsen af et permanent forum for oprindelige folk under FN. På billedet ses
de stolte Mapuche-indianere, der som det eneste folk i latinamerika aldrig overgav sig til de
spanske erobrere.
FÆLLESSKABET GAR
PA TVÆRS
Vi skal holde op med kun at tænke nord-syd, men styrke samarbejdet mellem de arktiske
lande, mener Tove Søvndahl Petersen, leder af Arktisk Råds sekretatiat for oprindelige folk
J
TOVE SØVNDAHL
PETERSEN
KØBENHAVN(CSL) - DÆ-
BI-DU-BI-DÆÆÆÆÆ...
- Godaften og velkommen
til tv-udsendelsen Arktiske
Nyheder.
I morgen indvies det nye
circumpolare universitet i
Nuuk for oprindelige folk i
Arktisk. Universitetet finan-
sieres af de otte arktiske
medlemslande i Arktisk Råd.
Projektet er resultatet af et
mangeårigt samarbejde, hvis
mål er at styrke uddannelses-
mulighederne for oprindelige
folk i regionen og dermed
udvikle det fælles kulturelle
og sproglige slægtsskab på
tværs af landegrænser.
Sådan kommer det måske
til at lyde en dag, hvor De -
kære læser - blænder op for
tv’et. Foreløbig er det ønske-
tænkning, men måske er
drømmen ikke så fjern.
Hvorfor skulle der ikke være
grundlag for et fælles arktisk
tv for oprindelige folk? Et
fælles universitet eller for
den sags skyld et fælles
skriftssprog?
Fællesnævnerne er i hvert
fald mange for de oprindeli-
ge folk, og visionen er ikke
helt grebet ud af luften.
Blandt andet er en arbejds-
gruppe i øjeblikket ved at
undersøge mulighederne for
et fælles skriftssprog. I Ark-
tisk Råd, der består af de otte
arktiske lande, samarbejder
man nemlig ikke kun om for-
urenings-bekæmpelse, en
bæredygtig udvikling og på
sigt et erhvervssamarbejde.
Mere at sige
1 rådet har medlemslandene
givet de oprindelige folk
langt flere rettigheder, end
den observatørstatus der nor-
malt ses i tilsvarende interna-
tionale fællesskaber. De har
fuld taleret, er med i alle pro-
cesser og beslutninger træf-
fes i enighed.
De oprindelige folk i Ark-
tisk arbejder i disse år hårdt
på at fremme samarbejdet på
tværs af landegrænserne.
Som et identitets-værn mod
den øgede globalicering og
for at skabe en platform for
en udvikling i Arktisk, der
tager højde for de oprindeli-
ge folks særlige, kulturelle
særpræg.
En af dem, der har finge-
ren på pulsen i dette arbejde,
er Tove Søvndahl Petersen,
leder af Arktisk Råds sekre-
tariat for oprindelige folk
med lokaler i Hjemmestyrets
Danmarkskontor.
- I vores arbejde forsøger
vi at etablere en samarbejds-
form, der er circumpolar i
stedet for den traditionelle
nord-syd-orientering. Der er
mange spændende perspekti-
ver i at få skabt en bevidst-
hed, der koncentrerer sig om
at tænke på tværs, og i den
forbindelse har de oprindeli-
ge folks organisationer selv
gjort meget for at fremme det
fællesskab, som eksisterer
blandt oprindelige folk i
Arktis, fortæller Tove Søvn-
dahl Petersen, som kunne
ønske sig en bred og engage-
ret opbakning til den udvik-
ling.
- Man risikerer at udhule
potentialet i Arktisk Råd, når
man ikke udnytter samar-
bejdsmulighederne kreativt.
Rådet ville for eksempel nyde
godt af en større opmærk-
somhed og opbakning fra de
grønlanske politikere og fag-
folk. For nylig etablerede
nogle rejsestipendier til skole-
lærere. Vi har vital interesse i
at høre om andres erfaringer
og løsningsmodeller på dette
felt.
-1 det hele taget er det vig-
Tove-p ilaqutai: Aqqaluk ernitillu arfinilinnik ukiulik Lars
Olaf aamma 18-inik ukiulik Aputsiaq, Frankrig-imi
feeriarnermik nalaani.
Toves familie: Aqqaluk med sønnerne 6-årige Lars Olaf
og 18-årige Aputsiaq under en ferie i Frankrig.
Arktisk Råd på initiativ af
canadierne en arbejdsgruppe,
der sætter fokus på børn og
unge i Arktis, og her er det
oplagt, at også hjemmestyret
bidrager aktivt, da det er et
tema med stor relevans for de
problemer, vi står overfor i
Grønland.
Rejs noget mere
- For nylig var der også en
international konference om
to-sproget undervisning, hvor
det ville have været godt, hvis
hjemmestyret havde uddelt
tigt, at alle får mulighed for
at rejse meget. Jeg deler ikke
den mediekritik, der har væ-
ret af de mange rejser. Jeg vil
nærmere sige, at for få rejser
for meget og for mange for
lidt. Det gælder både rejser
internationalt og i vores eget
land.
- Det er utroligt vigtigt, at
socialrådgivere, skolelærere,
brandfolk og hvilke faggrup-
per det nu kan være, får
mulighed for at opleve, hvad
deres kolleger laver andre
steder. Vi får i langt højerere
grad samfundet til at hænge
sammen, når man for eksem-
pel får en viden om, hvordan
tingene foregår i Sisimiut,
når man selv kommer fra
Qaqortoq. Rejser udvikler,
inspirerer og binder sammen,
ligesom vi skal være aktive
deltagere i det nordiske og
øvrige internationale arbejde,
siger Tove Søvndahl Peter-
sen.
At den 40-årige Tove
Søvndahl Petersen beskæfti-
ger sig med oprindelige folks
rettigheder og vilkår i Ark-
tisk Råd og er involveret i
andre internationale sam-
menhænge - er ikke tilfæl-
digt. Nok omtaler hun sit job
som en profession, men un-
derstreger, at det samtidig er
et arbejde, hun brænder for.
- Jeg har altid været enga-
geret i internationale spørgs-
mål. Spørgsmål tilknyttet ud-
vikling og retfærdighed i be-
stræbelserne på at skabe en
bedre verden. Og her er der
ingen tvivl om, at vi grøn-
lændere, som et oprindeligt
folk, stadig har brug for at
arbejde for, at vores rettighe-
der bliver respekteret. Men
også at vi bidrager med vores
erfaringer internationalt.
Svær tilvæning
De sidste mange år har Tove
boet på Østrebro i Køben-
havn med sin mand lægen
Aqqaluk Petersen og parrets
to børn 6-årige Lars Olaf og
18-årige Aputsiaq. Men om-
stillingen til Danmark var
ikke nem.
- Jeg var 10-12 år om at
kunne trives i Danmark. Det
er ret mange år. Men det
kunne ikke være anderledes.
Aqqaluk har i flere år be-
skæftiget sig med forskning
og ville ikke kunne arbejde
indenfor sit felt i Nuuk. Men
jeg holder fast i minde rødder
igennem mit arbejde. Jeg
føler, jeg arbejder for Grøn-
land, siger Tove, som er
næstyngste i en børneflok på
fire søstre.
Opvæksten fandt sted i
Qaqortoq, hvor faderen var
tømrer og moderen var rørtt-
genmedhjælper på sygehu-
set. Hjemmet var to-sproget
og bar præg af en respekt for
de to kulturer.
At hun i det store perspek-
tiv klart ser fællesskabet
mellem de oprindelige folk i
Arktisk som et grundelement,
der er værd at fremme, har
hun formentlig med i baga-
gen fra sin barndom. Her var
et fasttømret fællesskab de
væsentligste værdier i »mi-
krosamfundet«. En oplevel-
se, der også eksisterer på ma-
kro-planet, når det gælder'
den arktiske befolknings fæl-
lesværdier. Men de skal frem-
mes for ikke at forsvinde.
En solid baggrund
- Min mor kom fra Igaliku og
hele vores slægt er en stor
familie. Der er masser af ku-
siner og fætre, og jeg voksede
op med en fornemmelse af at
være omkranset af en kæmpe
familie og slægt. Der var mas-
ser af legekammerater, og
jeg oplevede et stort fælles-
skab mellem børnene, hvor
de store tog sig af de små.
- Det var, hvad man vil
NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOT