Atuagagdliutit - 07.10.1999, Blaðsíða 12

12 • TORSDAG 7. OKTOBER 1999____
De perfekte mænd
Efter en ekstrem barndom kæmper seks unge mennesker
for at få et værdigt liv - gennem Projekt Matu
ATU AG AG DLI UTIT
Sapaatip akuimeranut ulluni tallimani ullaakkut tallimanut arpanniarluni makittameq
iluaqutaavoq. »Unamminivimmut« ilaanissamut sungiusaataalluartarpoq.
Det giver bonus at stå op klokken fem om morgenen fem gange om ugen for at træne til løb.
Det giver god træning til de »rigtige« løb.
NUUK(LRH) - Der er fart på
de seks unge mænd mellem
13 og 15 år, som bor på Eqa-
lugalinnguit 42 A. Men den
hurtigste er Martin Chemnitz
på 14 år. Han løb i sidste uge
10,5 kilometer på 46 minut-
ter. Så hurtigt at selv vores
legendariske Kim Godtfred-
sen blev imponeret. Måske
vil Kim tage Martin under
vingerne, så han kan få sig en
løbekarriere. Det vil Martin
gerne, siger han lidt genert.
Selv er han nemlig ikke så
benovet over hastigheden.
Han kan bare lide at løbe.
- Men han er ikke den, der
står først op, når vi skal over
og løbetræne i Pikkori Sport
klokken fem om morgenen,
siger Aqqalooraq Andersen
fra Sisimiut. Selvom han
med sine 13 år er den yngste
af de andre fem, er han den,
der har lettest ved at komme
i samtale.
- Nej, det er Esajas, der er
hurtigst ude af sengen.
Alle er dog helt enige om,
at det der med at løbetræne,
det er der noget ved. Ingen
bliver hængende i sengen de
fem dage om ugen, hvor de
voksne vækker de unge ved
fem-seks tiden om morge-
nen.
Projekt Matu
De seks unge mennesker er
tilknyttet Projekt Matu, som
blev stiftet for tre år siden. I
øjeblikket er det den 14-årige
Martin Chemnitz fra Qaqor-
toq, den 13-årige Aqqalooraq
Andersen fra Sisimiut, den
15-årige Esajas Arqe fra
Ittoqqortoormiit, den 15-åri-
ge Jens Peter Petersen fra
Qaqortoq, den 14-årige
Abraham Karlsen fra Maniit-
soq og Kristoffer Attakkaat
på 14 år fra Tasiilaq, der
sammen med fire voksne for-
søger at få en hverdag til at
fungere i en lille meget trang
lejlighed.
I underetagen af lejlig-
heden findes køkkenet, hvor
der kun lige akkurat er plads
til et bord, hvor de seks unge
kan sidde og spise sammen. I
»hyggestuen«, som er på
størrelse med et frimærke, er
der plads til en lille sofa til
tre og et fjernsyn.
På 1. sal findes kontoret,
hvor det på en eller anden
måde er lykkes at få et skri-
vebord og en seng mast ind.
Ved siden af findes et lidt
større rum med to køjesenge.
På grund af pladsmangel må
den femte af drengene derfor
sove på en luftmadras på gul-
vet mellem de to køjesenge.
Men ved siden af dette
rum for de fem, er der det
bedste. Månedsværelset. De
seks drenge omtaler dette
værelse med højtidelighed.
For selvom der blot er en
seng og et lille bord herinde,
er det det eneste sted de seks
drenge kan være alene - en
hel måned ad gangen, hvert
halve år. Ikke engang toilet-
tet kan man sætte sig på i ro
og mag. Et toilet til seks
unge mænd og fire voksne
kan hurtigt blive overrendt.
Derfor kan man fornemme,
at der er noget vidunderligt
over månedsværelset.
- Men det er nu dejligt at
sove i samme rum, siger de
unge helt enstemmigt.
- Når vi kommer i seng om
aftenen kan vi fortælle histo-
rier, snakke eller læse. Det er
hyggeligt, siger de.
Dato for ankomst
Alle seks unge husker tyde-
ligt den dato, de kom til Nuuk
for at være på Projekt Matu.
Og alle melder de om savn til
deres familier. Det er dog kun
få, der ville tage hjem i mor-
gen, hvis de fik tilbudet. Men
de vil gerne noget andet,
selvom det for nogle af dem
er lidt svært at formulere,
hvad dette andet er.
- Her er rart, siger Martin.
Vi får privatundervisning og
er sammen.
- Jeg kan også lide at være
her, men jeg har søgt om at
komme til Danmark på
Søfartsskolen. Jeg vil gerne
være skipper, siger Jens-
Peter, der har været længst
på projektet. Han kom til
Matu den 28. juli 1997.
Esajas på 15 er tydligt ble-
vet påvirket af Jens-Peter og
vil også gerne være skipper.
Hans planer er dog endnu
ikke så konkrete som Jens-
Peters.
- Men vi vil gerne have et
større hus at bo i, siger Jens-
Peter og får bifald fra de
andre.
- Du må bede de voksne
om ikke at være så voldelige,
om at holde op med at drikke
og så give os et større hus,
siger han.
- De voksne holder ikke op
med at drikke. Det drikker de
alt for meget til, siger én, og
der bliver stille omkring bor-
det.
Kaotiske forhold
De unge kommer fra kaoti-
ske forhold. Og de har ikke
problemer med at fortælle, at
de i tiden inden Matu alle
som én på et tidspunkt har
stjålet enten fra butikker, hal-
ler eller andre steder, det var
til at komme til. Alle fortæl-
ler de, at de ofte var ude til
langt ud på natten.
- Det var noget, vi savnede,
da vi kom hertil. Vi må nem-
lig ikke være ude om aftenen.
Men det er godt nok nu. I
starten var det irriterende.
- Og i dag kan vi godt se,
at det vi gjorde dengang var
forkert. Men vi havde ikke
andet at lave, og vores foræl-
dre var fulde.
- Ønsket om al lave balla-
de kommer af personlige
problemer, siger Jens-Peter.
Madlavning
De unge liver op igen, da
talen faldt på madlavning.
- Vi spiser også afrikansk,
fortæller de grinende.
Det er fordi leder af pro-
jektet, Stephen Hakesberg, er
fra Afrika, forklarer de.
Ellers er Abraham bedst til
at lave fiskefrikadeller, Kri-
stoffer til pizza, Martin til
lammeretter, Jens-Peter til
pastaretter, Esajas til tærter
med for eksempel porer og
skinke og Aqqalooraq til ret-
ter med hvalkød.
Det er kun Martin, der tid-
ligere har boet hos en fåreav-
ler og Esajas, der havde
prøvet at lave mad, før de
kom på Matu.
- Men jeg kunne kun lave
grønlandsk mad, fortæller
Esajas.
- For når mine forældre var
fulde måtte jeg lave mad til
mine søskende, siger han.
Ud over madlavning lærer
de seks unge mænd at passe
sig selv. Det vil sige vaske
tøj, gøre rent, strikke, sy per-
ler og hvad der ellers hører til
i en husholdning.
De perfekte mænd
- De er i virkeligheden de
perfekte mænd, som kæmper
en hård kamp for at komme
ud af deres problemer, siger
Stephen Hakesberg stolt om
de seks unge mænd.
Projektet er bygget op med
stor vægt på vandreture i
naturen. Og der er ingen tvivl
om, at de unge er glade for
og stærkt optaget af disse
ture. Når talen falder på
deres tid før Matu, bliver der
tavshed. Når talen falder på
turene i naturen, liver de op,
bliver lattermilde og drillen-
de.
- Det var utroligt smukt at
se indlandsisen, siger Kri-
stoffer og bliver lidt genert,
da de andre stikker i et grin
over hans følsomhed.
Inuusuttuaqqanit arfiniliusunit tallimat innaleraangamik
tattoqisaattarput. Siniffiit paarlakaallutik atortarpaat,
taamaalillutik iluaatsut assigiimmik misigisarlugit. Maanna
Kristoffer Attakkaat qullermiippoq. Martin Chemnitz
allermiilluni, Abraham Karlsen-illu madras-i pullattagaq
qujaruttariaqarpaa.
Det er trange forhold de fem af de seks unge har, når de
skal til køjs. De skiftes til at ligge i de forskellige senge, så
ubehaget bliver ligeligt fordelt. I øjeblikket ligger Kristoffer
Attakkaat øverst til venstre. Martin Chemnitz nedenunder og
Abraham Karlsen må nøjes med luftmadrassen.
Kampen for de udstødte
Unge på Projekt Matu er uden rettigheder, underlagt de
voksne politikeres fantasiforladte og visionærfattige
impotens, siger leder Stephen Hakesberg
NUUK(LRH) - Projekt Matu
tager hånd om de mest ag-
gressive og voldelige unge
mænd fra hele landet. Det er
hele meningen med projek-
tet, som nu har kørt i tre år.
Unge med store personlige
problemer skal kunne kom-
me her for at få behandling
til at kunne klare sig i et vok-
senliv, som ligger lige om
hjørnet.
Det er ikke en let opgave.
De unge kommer stort set
alle fra hjem med massive
sociale problemer. Der skal
virkelig ydes en indsats for at
få dem på ret køl igen.
Men projektet mangler
opbakning - specielt politisk
opbakning.
Projektet blev i sin tid
etableret til fire unge mænd.
I dag er der seks på projektet.
Alt for mange i forhold til de
fysiske omgivelser.
- Men der er ingen andre,
der vil eller kan tage sig af
dem, siger leder Stephen
Hakesberg.
- Disse børn er uden rettig-
heder. Det er børn underlagt
de voksne politikeres fantasi-
forladte og visionærfattige
impotens, der kulminerer i
socialpolitik uden kvalitativt
indhold.
Stephen Hakesberg har
ellers gjort sit for at få de
beslutningsdygtige op ad sto-
len - blandt andet med udta-
lelser, der minder om oven-
stående. Foreløbig er det dog
ikke lykkes.
Kæmper fantastisk
- En af de unge har været her
i tre år. Det er slet ikke
meningen, men der er ingen
andre tilbud til dem. De er
blevet stemplet som umulige,
så ingen vil tage imod dem.
- Og det er synd. For det er
unge mennesker, der kæmper
en fantastisk kamp for at
komme over deres proble-
mer. De tre, der er blevet
færdigbehandlet herfra og er
kommet ud i det virkelige
liv, de klarer sig rigtig godt.
- Men vi kan ikke blive
ved. Der er alt for trangt her
til seks unge og fire voksne,
som tager sig af dem. Samti-
dig ønsker man ikke at beta-
le en ordentlig løn til medar-
bejderne. Jeg får løn som
afdelingsleder, mens de
andre tre får SIK-løn. Og det
kan man ikke fastholde folk
på, siger Stephen Hakesberg.
- Desuden har vi i høj grad
behov for mere plads. For
selvom de unge godt kan lide
dette med at være tæt på hin-
anden - at opfatte hinanden
som familie - har de også
behov for at være sig selv og
for stilhed. Det får man ikke
her.
Projekt nedlægger
sig selv
- Evaluering af et projekt om
udvikling af behandling for
børn er ikke noget, der er
særlig højt vægtet i Grøn-
land. I det hele taget er der
ikke forsket i metode til
behandling af børn, siger
Stephen Hakesberg.
- Derfor har jeg bedt en
meget anerkendt psykolog
og forsker i Danmark, Peter
Berliner, om at igangsætte et
kvalitativt forsknings evalue-
ring af projekt Matu.
- Man må selv tage fat, når
der ikke er politisk interesse i
at følge med i institutioner-
nes hverdag. Der foregår
ingen kvalitativ kontrol af
det, der foregår på hjemme-
styrets døgninstitutioner.
- Og som forholdene er i
Suliniut Matu-p pisortaata
Stephen Hakesberg-ip paa-
sisinnaanngilaa, nunatsinni
inuusuttut ajornartornerpaat
ikiomiarlugit suliniut anner-
tunerusumik politikkikkut
tapersersomeqanngimmat.
Leder af Projekt Matu,
Stephen Hakesberg, kan
ikke forstå, at der ikke er
større politisk opbakning
til projektet, som hjælper
de mest belastede unge i
vort land.
øjeblikket er der virkelig fare
for, at Projek Matu bliver
nedlagt. Nedlagt af medar-
bejderne selv. For der er
grænser for, hvor længe vi
medarbejdere kan holde til
denne arbejdsform. Der er
grænser for, hvor mange
kræfter man som medarbej-
der kan blive ved med at bru-
ge, hvis man ikke kan få
opbakning i kampen for de
unge, som ingen andre vil
have med at gøre, siger Ste-
phen Hakesberg.
ASS./ FOTO: LIL-FOTO, KNUD JOSEFSEN ASS./ FOTO: LIL-FOTO, KNUD JOSEFSEN