Atuagagdliutit - 09.11.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 9. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Avanersuarmiu asissomeqartut
TUPINNARTOQANNGILAQ Qaa-
naami nunaqqativut asissorneqartutut
misigisimammata, radiuaviisikkut tas-
sanngaannaq tusaramikku, amerikarmi-
ut Pituffimmi suliaqamerata annertusi-
neqamissaa pillugu oqaloqatigiittoqar-
toq. Avanersuarmiut højesteret-imut su-
liassanngortitsipput, ilaatigut Uumman-
nami najugaqarfitsik annaasimasartik
utertinniarlugu. Suliaq nunarsuarmio-
qatigiinnit pissangasunit malinnaaffigi-
neqarpoq, ilaatigut inemera sunniute-
qarsinnaammat nunap inoqqaavinut al-
lanut aamma siornagut nunasiaataasi-
masunut.
Amerikarmiut Avanersuarmi soqutigi-
saasa annertusineqarnissaat pillugu
peqataanermi atassuteqamermilu qallu-
naat naalagaaffiata uagullu nammineq
naalakkersuisunut siulittaasutta Qaa-
naami najugallit pisussaatitaaffii misi-
gissusaallu asissorpaat. Aamma højeste-
ret soqutiginngilaat, USA-p isumatigi-
niamissaani Kalaallit Nunaannit pisor-
tatigoortumik peqataatitaqamikkut Qaa-
naami najugaqartut suliassanngortitsi-
nerat nukillaarsameqarsinnaammat.
Taamaattumik naalagaaffiup Kalaallit
Nunaatalu Pituffimmi suliaqameruler-
nissaq siumoortumik itigartissimasari-
aqarluarpaat, højesteret-imut suliassan-
ngortitsinerup suli ingerlanerata nalaani.
Ilisimanngikkaluarparput amerikar-
miunut atassuteqameq qanoq ituusima-
nersoq, aamma ilisimanngilarput naa-
lakkersuisut siulittaasuata Jonathan
Motzfeldt-ip piumasaqaataanik taasat
qanoq ilillutik saqqummiunneqarsi-
manersut. Qularutissaanngilarli oqalo-
qatigiittoqarsimasoq imaluunniit allaf-
figeqatigiittoqarsimasoq, erseqqilluin-
narporlu Danmark-ip imaluunniit Dan-
mark/Kalaallit Nunaata isumaliut siu-
moortumik itigartissimanngikkaat.
TAMATUMANI PINEQARPOQ USA
kissaateqarmat radareqarfimmik alla-
ngortiterinissamik, missilit atorlugit
illersornissamut ilaasussamik, USA
illersomeqarsinnaaqqullugu naalagaaf-
fipalaat qaartartunik atomitortunik saas-
sussinissaannut.
Taamatut suliaqarnerit annertusinerat
ullumikkut Pituffiup inissisimaneranik
allanngortitsisussaavoq. Akeqqat nutaat
oqallinnermi taaneqareersut sakku-
tooqarfik saassussassatut isumaqarfigis-
savaat, taamalu Kalaallit Nunaat - pi-
ngaartumillu Qaanaami najugallit - ullu-
mikkut sorsuttamermi allaanerusumik
inissisimalissaaq.
Pilersaarutit malillugit Pituffimmi
iliuuseqartoqassappat tamatumani sak-
kussat amerliartortinneqamerat pineqas-
saaq, taamalu sakkussanik amerlisaa-
nermut Kalaallit Nunaat peqataassaaq.
Tamanna ilungersunartorujussuuvoq.
Suliaq tamanna innuttaasut (pingaartu-
mik Qaanaami najugallit) pingaaruti-
limmik sunniuteqarfigisariaqarpaat. Ka-
laallit qallunaalluunniit politikerit aala-
jangiisussaanngillat. Apeqqut Danmark-
imut attuumassuteqanngilaq (naak
oqartussaagaluartoq), aamma kalaallit
politikerit oqartussaanngillat, nunap
iluani politikeqarneq tunngavigalugu qi-
nigaasimasut, qanorluunniit pisoqaralu-
arpat pisussaaffeqanngitsut kalaallit
qinersisartut nunani allamiunik akerle-
riissuteqalernissaannik.
Kalaallit Nunaat eqqissisimaffiuvoq,
isumaqartoqarsinnaavorlu nutaaliaasu-
mik sorsunneq kalaallit eqqarsartaasian-
nut ungasissorujussuusoq. Taamaattu-
mik tunngavissaqarpoq eqqarsassalluni
Pituffimmi pilersaarutit akerlerineqas-
sasut, taamalu oqaloqatigiinnermi ka-
laallit isumaasa saqqummiunnissaanni
pisariaqarluni innuttaasut annertuumik
tapersersuinissaat.
PISSUTSIT ARLALLIT pissutigalugit
paasiuminaappoq USA Danmark-imit
Kalaallit Nunaanniillu itigartinneqar-
luinnarsimanngimmat. Ulloq manna tik-
illugu suliaq pingaartippallaamagu ima-
luunniit peqqissaartumik suliarineqarsi-
magaluarpalluunniit ilimanarpoq USA
isumaqatiginiarumallugu kajumissaar-
neqarsimasoq, piumasaqaatinik arlalin-
nik naammassinnissinnaappat. Illersor-
nissamullu pilersaarutip russinit akueri-
neqarnissaanik piumasaqaatip isumas-
sarsiaq siunissami ungasissumi aatsaat
pilersissinnaammagu, imaassinnaavoq
tamanna soqutigiunnaaripput.
Taamaaliussanngilagulli. Amerikar-
miut Pituffimmi suliaqamerulemissaat
pillugu oqallinnissamut piareersiman-
ngilagut, taamaattumik piareersalertari-
aqarpugut.
Taamaakkaluartoq aallarterlaajunngi-
lagut. Arlalinnik misilittagaqarpugut.
Ilagaat amerikarmiut tatigisinnaasiman-
nginnatsigit, aappaatullu aamma Dan-
mark tatigisinnaannginnatsigu. Illersor-
nissaq pillugu isumaqatigiissummik ta-
tiginninneq annikitsuinnaasinnaavoq,
illersornissarlu pillugu Kalaallit Nunaa-
ta aamma USA/Danmark-ip akomanni
tatiginassuseq qanoq pilersinneqassa-
nersoq eqqarsaatigiuminaappoq.
Pilersaarutit itigartinneqarnissaannut
pissutissaqaqqippoq, Kalaallit Nunaan-
nilu sakkussatigut annertusaanissaq qu-
jaannarfigalugu.
Tramper på befolkningen i Qaanaaq
DER ER IKKE noget at sige til, at vore
landsmænd i Qaanaaq føler sig trådt på,
når de i den grønlandske radioavis plud-
selig hører, at der åbenbart er drøftelser
i gang med amerikanerne om at øge
engagementet i Pituffik. Befolkningen
deroppe har en sag kørende i højesteret,
som blandt andet skal skaffe dem det
tabte land ved Uummannaq tilbage.
Sagen følges med spændt opmærksom-
hed af en vågen verden, blandt andet
fordi udfaldet kan få betydning for
andre oprindelige folk og tidligere kolo-
nier.
Ved at deltage i en kontakt med ame-
rikanerne om en udvidelse af amerika-
nernes interesser i Thule-området blæs-
er den danske stat og vor egen landssty-
reformand på Qaanaaqs befolkning og
tramper på dens ret og følelser. Desuden
ignorerer de højesteret, hvor en officiel
grønlandsk deltagelse i forhandlingerne
med USA let kan svække Qaanaaq-
befolkningens sag.
Derfor burde både staten og Grønland
på forhånd have afvist ethvert øget
engagement i Pituffik, i det mindste så
længe sagen kører.
Ganske vist ved vi ikke, hvilken
karakter den pågældende kontakt med
amerikanerne har haft, og vi ved heller
ikke, hvordan landsstyreformand
Jonathan Motzfeldts såkaldte krav er
blevet formidlet. Men der er ingen tvivl
om, at der har været drøftelser eller kor-
respondance, og det er tydeligt, at hver-
ken Danmark eller Danmark/Grønland
har afvist tanken på forhånd.
DER ER TALE OM, at USA gerne vil
ombygge deres radar-anlæg, så det kan
indgå i et missilforsvar, der angiveligt
skal forsvare USA mod såkaldte ban-
ditstaters eventuelle atom-angreb.
Det er en aktivitetsudvidelse, som
giver Pituffik en anden status end i dag.
Den nye fjende, der allerede er nævnt i
diskussionen, vil opfatte basen som et
fjendtligt mål, og Grønland - og særligt
befolkningen i Qaanaaq - vil være
anderledes placeret i en krig end i dag.
Der er tale om oprustning, og hvis det
går som planlagt i Pituffik, så er Grøn-
land altså med i en oprustning.
Det er en alvorlig ting. Det er i hvert
fald en sag, befolkningen (især i Qaana-
aq) må have afgørende indflydelse på.
Ingen grønlandske eller danske politike-
re kan bestemme: Spørgsmålet vedrører
slet ikke Danmark (skønt det har kom-
petencen), og heller ikke de grønlandske
politikere, som er valgt på en indenrigs-
politik, der under ingen om-
stændigheder berettiger dem til at hvirv-
le de grønlandske vælgere ind i kon-
frontationer med andre lande.
Grønland er et fredeligt land, og det er
nærliggende at tro, at krig i moderne
forstand ligger fjernt fra den grønland-
ske mentalitet. Derfor er der også grund
til at tro, at der vil være modstand mod
planerne i Pituffik, og fremsættelsen af
et grønlandsk synspunkt ved disse drøf-
telser kræver bred folkelig opbakning.
DET ER AF FLERE grunde svært at
forstå, at USA ikke er blevet blankt
afvist af både Danmark og Grønland.
Uanset hvor løst eller seriøst sagen har
været behandlet til dato, så ser det ud til,
at USA er inviteret til forhandlingsbor-
det, hvis de kan opfylde nogle betingel-
ser. Imidlertid vil kravet om russisk
accept af forsvarsprojektet placere ideen
så langt ude i fremtiden, at vi godt kun-
ne miste interessen for det.
Men det bør vi ikke. Vi er ikke rustet
til en diskussion om øget amerikansk
engagement i Pituffik, og derfor må vi i
gang med at forberede os.
Alligevel er vi ikke helt nybegyndere.
Nogle erfaringer har vi. En af dem går
ud på, at vi ikke har kunnet stole på
amerikanerne, en anden, at vi ikke har
kunnet stole på Danmark. Tilliden på
forsvarsområdet kan derfor ligge på et
meget lille sted, og det er vanskeligt at
forestille sig, hvordan der kan skabes et
troværdigt forhold mellem Grønland og
USA/Danmark på netop forsvarsområ-
det.
Det er endnu en grund til at afvise pla-
nerne og takke nej til den militære
optrapning på grønlandsk grund.