Atuagagdliutit - 09.11.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 9. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Meeqqanut atugarititaasut isorinissaat pisariaqarpoq
- Meeqqat pillugit Siunnersuisoqatigiit Kalaallit Nunaanni pisariaqartinneqarput, Nunatsinni Ulluunerani
Unnuaaneranilu Paaqqinnittarfiit Peqatigiiffianni siulittaasoq kapatsisoq oqarpoq
NUUK (LRH) - Tamanna
pakatsinarluinnarpoq, Ulluu-
nerani Unnuaaneranilu Paaq-
qinnittarfiit Peqatigiiffianni
siulittaasoq Hans Wiech-
mann oqarpoq, Meeqqat pil-
lugit Siunnersuisoqatigeeqa-
lernissaq Inatsisartunit itigar-
tinneqarmat.
- Tupigusuutigilluinnarpa-
ra Inatsisartunut ilaasortat
isumaqarmata Meeqqat pil-
lugit Siunnersuisoqatigiinnik
pilersitsinissaq tunngavissa-
qanngitsoq, taama oqarpoq.
- Pisariaqarluinnarpoq qi-
tiusumik isumaginniffeqaler-
nissaq meeqqat atugaannik
uparuaasinnaasumik. Meeq-
qat pillugit Siunnersuisoqati-
giinnik pilersitsinnginnikkut
nunami maani meeqqat atu-
gaasa erseqqissumik paasi-
neqarnissaat kigaallisarne-
qarpoq Hans Wiechmann
oqarpoq.
- Ilumoorpoq najugaqar-
finni ajunngitsorpassuarnik
pisoqartarmat, imaanngilarli
tamani taama pisoqartartoq.
Suli meerarpassuaqarpoq su-
miginnarneqarsimasunik pil-
saavallaanngitsunillu atuga-
qartunik. Tamakkulu imma-
qa aaqqiivigisinnaanngila-
vut, pingaaruteqarporli oqar-
tussaasumik isumaginnitto-
qarnissaa, meeqqat pisinnaa-
titaaffiisa unioqqutinneqar-
nerisigut uparuaasinnaasu-
mik, taama oqarpoq.
Pakatsinangaartoq
Qallunaat naalakkersuisuisa
meeqqanut ataatsimiititaan-
nut siulittaasup Per Schultz-
Jørgensen-ip Inatsisartut aa-
lajangernerat Berlingske Ti-
Meeqqat pillugit
Siunnersuisoqatigiit
piumanngilaat
Taamaattumik Meeqqat
pillugit Siunnersuisoqati-
giit Inatsisartunit piu-
maneqanngillat:
Isumaginninnermut
ataatsimiititaq
Isumaginninnermut
Ataatsimiititap isumaqat-
igiiltup aallaqqaatigalugu
oqaatigissavaa meeqqat
atugarisaasa pitsanngor-
saavigineqarnissaannik
kiisalu soqutigisaasa, pi-
sariaqartitaasa pisinnaa-
titaalfiisalu isiginiarne-
qartarnissaannik siunner-
suummi siunertarineqar-
tut ataatsimiititaliamit ta-
perserneqartut. Aammat-
taaq ataatsimiititap meeq-
qat pisinnaatitaaffiisa si-
unnerfeqarluartumik suli-
niutigineqarnissaannik si-
unnersuummi anguniar-
neqartut lamakkiisumik
tapersersornartippai.
- Ataatsimiititaliap isu-
maa, ilaatigut kommune-
nut tusarniaanernit akis-
sutisianik tunngaveqar-
toq, naapertorlugu siun-
nersuummi anguniarne-
qartut oqartussaaffimmik
qitiusumik inissisimasu-
mik - meeqqat pillugit
siunnersuisoqatigiiffim-
mik - pilersitsinikkut pin-
nani, najukkanili pisaria-
qartitat annertunerusumik
periarfissiuunneqarneri-
sigut timitalerneqassap-
put.
Kulturecjamermut
Ilinniartitaanermullu
Ataatsimiititaliaq
- Meeqqat atugarisaasa
pitsanngorsaavigineqar-
nissaannik kiisalu soquti-
gisaasa, pisariaqartitaasa
pisinnaatitaaffiisalu isigi-
niarneqartarnissaannik
siunnersuummi siunerta-
rineqartut ataatsimiitita-
liamit isumaqatigiittumit
taperserneqarput. Ataat-
simiititalialli isumaqati-
giittup suliap taamaattup
meeqqat pillugit siunner-
suisoqatigiinnik aaqqis-
suunneqarnermikkut an-
nertunerusumik qitiusu-
mik inissisimatinniarne-
qartunik aallaaveqartinni-
arneqarnera akuersaar-
sinnaanngilaa. Ataatsi-
miititaliap allatut oqaa-
tigalugu nunap immik-
koortuini meeqqat oqaa-
seqartartussaat sisamaa-
sut kommuneni nunaqar-
finnilu ataasiakkaani
meeqqat oqaaseqartartu-
isut ulluinnarni atuussin-
naanerat apeqquserpaa.
Peqqinnissamut
Ataatsimiititaliaq
- Meeqqat inuusuttuaq-
qallu periarfissat siuller-
paat atorlugit pimoorus-
samik suliniarfiginissaat
pisariaqarluinnarpoq, taa-
maaliornermi sumigin-
naasarnerit allatigullu
meeqqat pisinnaatitaaffii-
nik suusupaginninnerit
unitsinneqarnissaat a-
nguniartariaqarmat. A-
taatsimiititaliaq ersarissu-
mik isumaqarpoq Meeq-
qat pillugit Siunnersuiso-
qatigiinnik pilersitsiso-
qassagaluarpat tamanna
piffissaq qaninneq unga-
sinnerulaartorluunniit eq-
qarsaatigalugit meeqqa-
nut atugassarititaasut tu-
ngaasigut iluaqutaanavi-
anngitsoq.
Oqaaseqaatit taakku
partiit tungaannit anner-
tunerusumik naammagit-
taalliutigineqanngillat.
Taarsiullugu Inatsisartut
akuersissutigaat Ani-
ngaasanut inatsisisami
1,6 millioner koruunit
atugassanngortinneqas-
sasut, meeqqat tungaan-
nut kommunet suliniute-
qarusuttut aningaasanik
qinnuteqarsinnaanerat
anguniarlugu.
dende-mi isornartorsiorpaa.
- Kalaallit Nunaanni an-
nertuumik pisariaqartinne-
qarpoq isumaginniffik, isor-
nartorsiorluni nakkutiginnis-
sinnaasoq FN-ip meeqqanut
nalunaarutaanik naammas-
sinninniarsinnaasumik. Poli-
tikerit arlaannik paatsuuga-
qarsimassapput. Pakatsinar-
luinnarpoq ajornartorsiuteqa-
raluartoq annilaarnarluinnar-
tunik piumaneqanngimmat
meeqqanut ombudsmand-
eqalernissaq nakkutiginnit-
tussamik, taama Berlingske
Tidende-mut oqarpoq.
- Ilumoornerarluinnarpara-
lu, Hans Wiechmann oqar-
poq.
- Immaqa ilumoorsinnaa-
voq ullumikkut isumaginnif-
feqarmat meeqqat soqutigi-
saannik suliaqartunik. Pitsaa-
sumilli suliaqarneq ajorput.
Taamaattumik pisariaqarpoq
qitiusumi atorfinitsitsisoqar-
nissaa meeqqat pisinnaati-
taaffiinik sanioqqutsisunik
uparuaasarnermik taamaal-
laat suliaqartunik, Hans
Wiechmann oqarpoq.
- Tamatumanilu ilisimasa-
qarluartut pineqarput. Inuit
meeqqanut tunngasunik ilisi-
masaqarluartut, Hans Wiech-
mann oqarpoq, suli nikallor-
simanngitsoq.
Pilersinnissaa upperaa
- Sulili nikallunngilanga. Isu-
maqarpunga Meeqqat pillu-
git Siunnersuisoqatigeeqaler-
nissaq politikikkut niuerutaa-
simasoq. Neriuutissallu ta-
marmik nungussimanngillat.
Isumaqarpunga neriuutigalu-
gulu isumaginninnermut
naalakkersuisunngortup ta-
manna saqqummiuteqqikku-
maaraa. Apeqqutaavorli ta-
manna qanoq pingaartinne-
qartiginersoq, nassuiaatiga-
lugulu sooq taama pingaaru-
teqartiginersoq, Hans Wiech-
mann isumaqarpoq.
Inatsisartut isummernerat
pakatsissutigigaluarlugu taa-
maattoq Hans Wiechmann-ip
isumaqatiginngilaa Red Bar-
net-ip Kalaallit Nunaanni
ataasarsianngortalernissamik
pilersaaruteqarnera.
Red Barnet Berlingske Ti-
dende-mut oqarpoq, qallu-
naanut inuinnarnut suliffe-
qarfinnullu kajumissaarute-
qarniarluni aningaasaliissu-
teqarlutik Kalaallit Nunaanni
ataatarsianngortalernissa-
mik.
- Meeqqanut Kalaallit Nu-
naanni ajornartorsiortinne-
qartunut illersuineq Nunat
Pingajuinik taaneqartuni
meeqqanut illersuinertut an-
nertutigaaq, Hans Poulsen
Berlingske Tidende-mut
oqarpoq.
- Tamanna nammineq aaq-
qiivigisinnaavarput. Nunanit
allaneersut taamaaliortaria-
qanngillat, Hans Wiechmann
oqarpoq.
- Red Barnet-ip ikiuukku-
sunnera ajunngilaq, uagulli
suleqatigisariaqarpaatigut.
Siulliusoqartariaqanngilaq,
suleqatigiittariaqaratta, taa-
ma oqarpoq.
- Uagullu aallartilluareer-
pugut. Assersuutigalugu AG-
mi atuarpavut atuartut atuar-
fimmi atukkatik pillugit
naammagittaalliortut. Toq-
qaannartumik oqarput atuk-
katik naammaginagit. Ta-
mannalu kusanarluinnarpoq.
Inersimasut imertarnerat
aamma oqallisigineqalerpoq.
Taamaattut amerlanerit pisa-
riaqartippavut, tamatumalu
saniatigut qitiusumik inger-
latsiveqalissaaq - Meeqqat
pillugit Siunnersuisoqati-
giinnik, Hans Wiechmann
oqarpoq.
- Grønland har brug for et Børneråd, siger en ærgerlig formand for
Foreningen Grønlandske Døgninstitutioner
NUUK(LRH) - Det er
møgærgerligt, siger forman-
den for Foreningen Grøn-
landske Døgninstitutioner,
Hans Wiechmann om Lands-
tingets nej til et Børneråd.
- Det undrer mig virkelig
meget, at medlemmerne ikke
fandt, at der var en god grund
til at nedsætte et Børneråd,
siger han.
- Det er helt nødvendigt
med et centralt organ, som kan
påpege børns forhold. Ved
ikke at nedsætte et Børneråd
sætter man en bremseklods i at
komme tættere på en afklaring
af børns forhold her i landet,
siger Hans Wiechmann.
- Det er rigtigt, at der fore-
går en masse gode ting
lokalt, men det ene udeluk-
ker ikke det andet. Der er jo
stadig masser af omsorgs-
svigt og børn, som ikke har
det godt nok. Måske kommer
vi det heller aldrig til livs,
men det er vigtigt, at man har
et overordnet organ, som kan
påpege forhold, hvor børns
rettigheder tilsidesættes,
siger han.
Dybt skuffende
Formanden for den danske
regerings børneudvalg, Per
Schultz-Jørgensen, kritiserer
i Berlingske Tidende Lands-
tingets beslutning.
- Grønland har stærkt brug
for et organ, som kritisk kan
overvåge om FN's Børnekon-
vention overholdes. Politiker-
ne må have misforstået noget.
Det er dybt skuffende, at man
trods de alarmerende proble-
mer ikke vil have en børnenes
ombudsmand som vagthund
over for systemet, siger han til
Berlingske Tidende.
- Og jeg giver ham fulds-
tændig ret, siger Hans Wie-
chmann.
- Det er muligvis rigtigt, at
der i dag allerede findes en
masse organer, der varetager
børns interesser. Men de gør
det ikke godt nok. Derfor er
det nødvendigt, at der cen-
tralt bliver ansat mennesker,
der udelukkende har den
opgave at påpege tilsidesæt-
telse børns rettigheder, siger
Hans Wiechmann.
- Og det er eksperter vi
taler om. Mennesker, der har
forstand på børneområdet,
siger Hans Wiechmann, som
ikke har mistet håbet.
Tror på oprettelse
- Jeg har nu ikke mistet
håbet. Jeg tror det der er sket
er en politisk handel i forbin-
delse med Børnerådet. Og
jeg mener ikke alt håb er ude.
Jeg håber og tror, at det ny
landsstyremedlem for sociale
områder vil tage emnet op
igen. Spørgsmålet er, hvor
meget man vil gøre det til en
mærkesag og forklare, hvor-
for det er så vigtigt, mener
Hans Wiechmann.
Selvom Hans Wiechmann
er skuffet over Landstingets
holdning, tager han dog
afstand fra Red Barnets pla-
ner om fadderskabs-indsats i
Grønland.
Red Barnet har over for
Berlingske Tidende oplyst, at
den humanitære organisation
vil appellere til private dan-
skeres og virksomheders
samvittighed og tegnebog, så
de tegner fadderskaber for
børn i Grønland.
- Den offentlige solidaritet
over for truede børn i Grøn-
land er lige så stor som over
for børnene i Den Tredje
Verden, siger Hans Poulsen
til Berlingske Tidende.
- Det kan vi godt klare at
løse selv. Det behøver ikke
have folk udefra til at klare
for os, siger Hans Wie-
chmann.
- Hvis Red Barnet vil hjæl-
pe er det fint, men det må
være i samarbejde med os.
Man skal ikke gå foran, men
hånd i hånd, siger han.
- Og iøvrigt er vi selv et
godt skridt på vejen. I AG for
eksempel har nogle elever
klaget over forhold i skolen.
De siger rent ud, at de er util-
Derfor sagde Landstinget
nej til et Børneråd:
Socialudvalget
- Et enigt Socialudvalg
skal bemærke, at udval-
get fuldt ud tilslutter sig
forslagets målsætning
om, at der arbejdes for at
forbedre børns vilkår og
for at deres interesser,
behov og rettigheder til-
godeses. Udvalget har
ligeledes fuld forståelse
for intentionerne bag for-
slaget om at målrette
arbejdet omkring barnets
rettigheder.
- Efter udvalgets opfat-
telse skal intentionerne
bag forslaget i højere
grad opfyldes ved at tage
højde for lokale behov og
ikke ved at oprette et cen-
tralt placeret organ - bør-
neråd.
Kultur- og
uddannelsesudvalget
- Et enigt udvalg til-
slutter sig forslagets mål-
sætning om, at der skal
arbejdes for at forbedre
børns vilkår og for at
deres interesser, behov og
rettigheder tilgodeses.
Men et enigt udvalg kan
ikke tilslutte sig, at et
sådant arbejde skal rod-
fæstes i et børneråd, hvor
fredse. Det er alletiders, det
er flot. Og iøvrigt er der også
kommet debat om de voks-
nes drikkeri. Den slags skal
vi have noget mere af, og så
skal børnene derudover have
støtte fra et centralt organ - et
Børneråd, siger Hans Wie-
chmann.
tyngden i organisationen
lægges i et centralt place-
ret organ. Udvalget stiller
med andre et stort spørgs-
målstegn ved, om fire
regionale børnetalsmænd
i praksis vil være i stand
til at fungere som et tale-
rør for børnene i de
enkelte kommuner og
bygder.
Sundhedsudvalget
- Der er akut behov for,
at der hurtigst muligt
iværksættes en aktiv ind-
sats over for børn- og
unge for at dæmme op for
omsorgssvigt og anden
krænkelse af barnets ret-
tigheder. Det er udvalgets
klare opfattelse, at etable-
ringen af et Børneråd,
hverken på kort eller mel-
lemlang sigt vil have en
positiv indvirkning på
børns vilkår.
Der var ikke de store
beklagelser til disse
bemærkninger fra parti-
ernes side. I stedet sagde
Landstinget ja til at
afsætte 1,6 millioner på
Finansloven til brug for
kommuner, der måtte
ønske at søge om midler
til aktuelle initiativer på
børneområdet.
Nej til Børneråd