Atuagagdliutit - 09.11.1999, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 9. NOVEMBER 1999 • 17
Nunatta siunissai meerartagut
All. Jens Napatoq, Ittoqqor-
toormiini borgmesteri
Meerartagut kalaallit inuia-
qatigiiusugut erlinnartuutitta
annersaraat, tamatigullu a-
junnginnerpaanik atugaqar-
nissaannik kissaateqarfigi-
sarlutigit.
Ullutsinni kalaallit europa-
miutut inuusaaseqaleriartuin-
narnitta ilaadgut nassatarisi-
mavaattaaq, meerartanngua-
gut meeqqerivinnut assigi-
saannullu paaqqutassanngor-
lugit inissittalernikuujatsigit.
Angajoqqaajusugut taamaa-
lilluta akisussaaffik imaan-
naanngitsoq annertooq alla-
nut akisussaaffittut tunnius-
simavarput.
Inuiaqatigiit kalaallit akor-
natsinni meeqqerivinni assi-
gisaannilu meeqqanut inuu-
suttuaqqanullu tunngasunik
ilinniarsimasunik sulisussaa-
leqiuarpugut, naak sineriat-
sinni inunnik isumaginnin-
nermut ilinniagaqarsimasut
arlaqavissoraluartut.
Politikerit taamannaannaq
aningaasarsiatigut avatangii-
sitigullu periarfissalersugaa-
vugut, kisiannili nunatta siu-
nissaani ulluinnarni suliaqar-
tut atugaat qiviaraanni paasi-
narpoq, sooq taamatut ilinni-
agaqarsimagaluarlutik ilinni-
agaqarfigisimasaraluatik su-
liffiginnginneraat.
Inuiaqatigiinni meeqqanik
inuusuttuaqqanillu suliaqar-
tut aningaasarsiatigut naleq-
quttumik aaqqiivigisariaqa-
lerput suliaannut ullutsinnul-
lu naaperluuttunik. Angajoq-
qaal akisussaaffik allanut
tunniussarput annertooq pit-
saasumik ingerlanneqassap-
pat ingerlalluameqassappal-
lu, politikerit meeqqat inuu-
suttuaqqallu politikkikkut
annertuumik salliutillugit su-
liniuleqarluinnartariaqarput,
aammalu ulluinnarni tamak-
kuninnga suliaqartut ani-
ngaasarsiatigut atugassati-
gullu periarfissittariaqarluin-
narlutik.
Meeqqat inuusuttuaqqallu
assigiinngitsutigut ullutsinni
atugaat pillugit eqqartor-
neqangaatsiarput, tamannalu
pissusissamisoorpoq aamma-
lu ineriartorneq ingerlajuar-
mat taamaattussaajuartaria-
qarluni.
Ikiorneqarnissamik noq-
qaaneq kanngunartuunngi-
laq, nalornisaqaraanni ima-
luunniit misigisimagaanni al-
lat misilittagaqarnerusut, taa-
valu ikiorsiisut qanimut sule-
qatiginerisigut uagut avata-
ngiiscrput aallaavigalugu na-
leqqussaasutut ingerlatsiin-
narutta.
Uagut Ittoqqortoormiuni
najugaqartuusugut 70-ikkut
tikillugit annertuumik ajor-
nartorsiuteqarsimanngilagut.
Kisiannili 70-ikkut qiteqqun-
neranniilli ajornartorsiutigut
annertusiartuinnavissimap-
put, allaat imatul ullutsinni i-
laatigut' annertutigilersimal-
lutik, avataanut ikiorserne-
qarnissatsinnik saaffiginnis-
simalluta, ullutsinnimi ani-
ngaasaq ilinniagaqarsimane-
rup/misilittagaqarluarnerup
tunniussinnaasai pinngit-
soorsinnaajunnaarsimagatsi-
git.
Avanersuarmi Ittoqqor-
toormiinilu, aammalumi ilaa-
tigut Tasiilami annertuumik
assigiinngitsutigut ajornar-
torsiuteqartarpugut, naak
aamma ajunngitsorpassuar-
nik peqaraluartugut. Kisian-
nili meerartagut inuusuttua-
rartagullu siunissami ajor-
nartorsiuteqannginnerunissa-
mik aallaaviusariaqartut isu-
maqarpunga, taamaattumik
qitiusumiit ikiorserneqarnis-
sarput pinngitsoorsinnaan-
ngilarput, avatangiisitsinni
piumasaqaatit milliartunngit-
sut qiviaannamagit aammalu
aningaasatigut.
Ukiorpassuarni nunatsinni
imigassaq ajornartorsiutaasi-
mavoq, tamannalu nunatta
kitaani ilaatigut anigoriartor-
neqalersutut ippoq, naak ta-
massuma nassatarisaanik a-
jornartorsiutit suli annertuga-
luaqisut. Uagulli isorliuneru-
suniittugut ilaatigut nunasi-
aasulullusooq ililluta inissisi-
mavugut, qitiusumiit imigas-
sap killilersugaanngitsumik
tuniniarneqarsinnaaneranik,
tamannalu annertuumik assi-
giinngitsutigut atuunnera an-
nikilliartoraluartoq annertuu-
Børnene, vort lands fremtid
borgmester i
Ittoqqortoormilt
Børnene er det dyrebareste vi
grønlændere har, og vi
ønsker altid alt muligt godt
for dem.
Europæiseringen i vore
dage har medført, at vi mere
end nogen sinde anbringer
vore børn på børneinstitutio-
ner og lignende. Og vi har
givet vores forældreansvar
videre til andre.
Vi mangler i dag uddannet
personale på børneinstitutio-
ner og lignende, selvom der i
dag på kysten er uddannede
nok på området.
Vi politikere har rigeligt
hvad lønninger og materiale
goder angår, men når man så
kigger på de vilkår, som per-
sonalet, der tager sig af vores
lands fremtid har, så må man
spørge, hvorfor de uddanne-
de ikke arbejder indenfor de-
res område.
Lønningerne for dem, der
arbejder med børn og unge
må nu rettes op, så de svarer
til vore dage. Hvis det store
ansvar, vi som forældre har
givet til andre, skal varetages
på bedste måde, må vi politi-
kere prioritere arbejdet for
børn og unge højere, og give
anstændige lønninger og ar-
bejdsvilkår til dem, der tager
sig af dem.
Børn og unges forskellige
vilkår bliver kraftigt debatte-
ret i dag, og det er på sin
plads, og må fortsætte i frem-
tiden.
Det er ingen skam at bede
om hjælp. Hvis man er i
tvivl, eller man ved, at andre
har større erfaring, må vi i
nært samarbejde med per-
sonalet sørge for tilpasning
på baggrund af vore omgi-
velser.
Vi, der bor i Ittoqqortoor-
miit, har ikke haft større pro-
blemer indtil 1970’erne. Men
i midten af 70’erne er vores
problemer vokset sig større
og større. 1 dag er problemer-
ne så store, at vi blev nødt til
at søge om hjælp udefra. For
vi kan ikke mere undvære de
penge som uddannelsen og
erfaringerne har medført.
Vi har i Avanersuaq og It-
toqqortoormiit, og til dels i
Tasiilaq, særlige problemer,
selvom der også er mange
gode sider. Men jeg mener,
at vore børn og unge ikke
skal have større problemer
end andre steder, derfor kan
vi ikke undvære hjælp fra
centralt sted, ikke alene kig-
ge på krav, der stilles i vore
omgivelser, men også øko-
nomien.
Spiritus har været et stort
problem i mange år, men det
ser ud som om, man er ved at
komme problemet til livs i
Vestgrønland, selvom de af-
ledte problemer endnu er sto-
re. Men vi i yderdistrikterne
lever nærmest som i en kolo-
ni, hvor man fra centralt sted
havde frigivet spiritussalg,
og selvom spiritusproblemet
er blevet mindre, har det alli-
gevel sat sine spor i lo-
kalsamfundet på forskellig
vis, hvor det er gået mest ud
over børn og unge.
Hvis vi i fremtiden skal
have veluddannede børn i
yderdistrikterne, der menne-
skeligt fungerer bedst muligt,
skal vi have massivt hjælp
fra centralt sted, hvis børne-
ne skal have en god fremtid.
Problemerne i Avanersuaq
og Ittoqqortoormiit kan have
adskellige sammenlignings-
punkter. Derfor kan man
måske tænke på at holde et
seminar for os, og derved ret-
te op på de problemer, som
vores omgivelser skaber.
Det er ingen skam at bede
om hjælp, og vi må kunne
bede om hjælp om alt muligt.
All. Karl Asser Møller,
Maniitsoq
Ilinniarnertuunngorniarfinni
qallunaat oqaasii kalaaliaq-
qanit »ilitsoqqussaralugit« o-
qaatsilut isigineqarunnaarta-
riaqarput.
Nunani kisermaassiviusu-
ni, imaluunniit inuianni o-
qaatsimik ataannarnissaan-
nik anguniagaqanngitsuni
aatsaat taamatut ingerlatsiso-
qarsinnaavoq.
Inuusuttunit piumassuse-
qartunit ingerlaqqittussanil-
lu, qallunaat oqaasii »kille-
qarfittut« nunagisatsinni a-
tomeqaannarsinnaanngillat.
Ilinniarnertuunngorniar-
finni »qallunaat oqaasiisa«
kisimik, ilitsoqqussaralugu
oqaatsitut »kalaaliaqqanut«
pinngitsaaliissutaanerat inui-
attut immikkooruteqartutut
imminut isigisuni, immini
annerusumik isumaqanngi-
laq. Allatullu iliorluni aaqqii-
soqartariaqarluni.
Inuiattut oqaatsimikkut i-
ma assigiinngissuteqartigisu-
ni (naligiissitsilluni) soraa-
rummeersitsisarneq assigiin-
ngisitsinertut allaat isigine-
qartariaqarpoq. Inuusuttunut
peroriartortunut (tamarmik)
assigiimmik angusaqarnis-
saannik isumaqartitsiniar-
neq, inummut tulluanngilaq
aamma taamaattoqanngilaq.
Meeqqerivinni meerarta-
gut oqaatsitta tunngaviinik i-
Jeg håber, at der kommer
hjæp fra centralt sted, hvad
vores fremtid angår.
linniartinneqarput, tamanna-
lu allaqqussinnaanngilaq -
kisiannili taakkua suli inuu-
suttuaraasut - ilinniarner-
tuunngorniarfinni piumaffi-
gineqartarput, qallunaat o-
qaasii »ilitsoqqussaralugit o-
qaatsimittut« soraarummee-
rutigissagaat, - »nalilerne-
qaatigissagaat« - kisianni
aamma allatulli inuupput, ta-
matumalu tungaatigut naa-
pertuilluarnerusumik aaqqii-
soqartariaqalerluni.
Per Kunuk Lynge-lu isum-
miussaatigut ilalersornarpoq
- ilinniarnertuunngorniarfiit
Højskole-tut aaqqiiffigine-
qarsinnaanerannik uparuaa-
gami, tassuunakkummi inuu-
suttut (tunngaviisigut) ikior-
serneqarsinnaapput, imminut
ilinniartikkumanermut piu-
massuseqalersillugit, taama-
lu inuttut nammineq pigin-
naaneqarfigisaminnut inger-
laqqissinnaanngortillugit. I-
linniarnertuunngorniarfinni-
lu maannakkut, oqaatsitta tu-
ngaasigut ilinniutit tunullius-
saapput - ilinniartitsinermi a-
tortussat aamma eqqarsaati-
galugit.
Pinngitsoorneqarsinnaan-
ngilaq inuiaqatigiit ilinniarti-
taanikkut (naapertuuttumik)
aaqqissuussivigineqarnerat,
tamatumali kingunerisaria-
qanngilaa ilinniartitaaneq (i-
nuiaqatigiit inuusuttaasa) a-
torfissaqartitaannginneran-
nik kinguneqartoq.
Oqaatsivut
mik assigiinngitsutigut inuia-
qatigiinni uagutsinnut sunni-
uteqarsimavoq, taamaakka-
luartorli eqqugaasut anner-
saallutik meeqqat inuusuttu-
aqqallu.
Isorliunerusuni siunissami
meerartagut ilinniagaqarluar-
nikkut inuttut atugassatigullu
immersorluarsimasut siuner-
tarigutsigit, qitiusumiit an-
nertuumik ikiorserneqarta-
riaqarpugut, meeqqat pitsaa-
sumik siunissaqartinniarutsi-
git-
Ilaatigut Avanersuaq Ittoq-
qortoormiillu eqqarsaatigis-
sagaanni ulluinnarni avata-
ngiisigut allatigullu ajomar-
torsiutigut assigiissorujus-
suusinnaasarput. Taamaattu-
mik ilaatigut soorluuna isu-
masioqatigiissinneqarsinnaa-
galuartugut piviusullu avata-
ngiisitsinni ajornartorsiutin-
ngortitsisartut eqqartorlugit,
tassuunatigut anigorniarnis-
saannut aqqutissiuussisussa-
tut toqqammavigalugit.
Ikioqquneq kanngunanngi-
laq, aamma sumi tamani iki-
oqqusinnaasariaqarpugut,
neriuppungalu qitiusumiit ta-
perserneqarluta ikiorneqar-
sinnaasugut, siunissarput eq-
qarsaatigalugu.
INUTTASSARSIUUTEQQITAT
QARASAASIAQARFIK SULISUSSARSIORPOQ
IT-konsulentit marluk
pc-supporterinut
SYSTEMKONSULENT ataaseq januarip aal-
laqqaataaniit 2000 aallartittussaq.
HELP-DESKimut ataaseq decembarip aallaq-
qaataaniit 1999 aallartittussaq.
Inuttassarsiuussinermut aallagartaliissut siulleq
atorfiillu qanoq imaqarnerinut tunngasoq uku-
nunnga saaffiginninnikkut pineqarsinnaapput:
Pisortaq Ole Markussen, oqa. 345501, email
ole@edb.gh.gl imlt. ingerlatsinermut pisortaq
Malik Hansen, oqa. 345511, email
malik@edb.gh.gl.
Q1NNUTEQARFISSAQ KINGULLEQ
Qinnuteqaatit sukkanerpaamik tigorusuppavut
kingusinnerpaamillu novembarip 29-at 1999.
GENOPSLAG
QARASAASIAQARFIK SØGER
2 IT-konsulenter
til pc-support enheden
1 SYSTEMKONSULENT med tiltrædelse pr. 1.
januar 2000.
1 HELP-DESK med tiltrædelse pr. 1. december
1999.
Kopi af oprindelig stillingsannonce med til-
hørende stillingsbeskrivelser kan fås ved hen-
vendelse til edb-chef Ole Markussen, tlf.
345501, email ole@edb.gh.gl eller driftschef
Malik Hansen, tlf. 345511, email
malik@edb.gh.gl.
ANSØGNINGSFRIST
Ansøgninger skal være os i hænde hurtigst
muligt og senest den 29. november 1999.
Grønlands hjemmestyre
Qarasaasiaqarfik
Postboks 600
3900 Nuuk
JOB I GRØNLAND
AG har stillingsannoncer fra
hele Grønland hver tirsdag og torsdag
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39- 3900 Nuuk
Tlf. 32 10 83'Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl