Atuagagdliutit - 09.11.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 9. NOVEMBER 1999 • 3
Juntaaq paasissutissanik
isertuussisimannginnerarpoq
Nunanut allanut isumannaallisaanermullu ataatsimiititaliaq paasissutissanik
Thulemi sakkutooqarfimmut tunngasunik tamanik saqqummiussiffigaara,
naalakkersuisut siulittaasuat oqarpoq
- Nunanut allanut isumannaalisaanermullu ataatsimiititamut
paasissutissanik isertuussisimanngilanga, naalakkersuisut
siulittaasuat Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
- Jeg har ikke tilbageholdt oplysninger for det sikkerheds-
og udenrigspolitiske udvalg, siger landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt.
Misissukkat 5
procentii ajorput
NUUK - Statens Bil-
inspektion (naalagaaffiup
biilinik misissuisartuuti-
taat) nunatsinni misissui-
nerminni Qeqertarsuaq,
Qasigiannguil, Piluffik,
Qaanaaq aamma Illoqqor-
toormiut ilanngutinngilaat.
Illoqarfinni allani biilit
1714-it misissorneqarput,
tassa nunatsinni biilit nalu-
naarsorneqarsimasut 44
procentii. Sulinermut tun-
ngasut biilillu pisoqaane-
rusut annerusumik misis-
sorneqarsimallutik.
Misissomeqartut 20 pro-
centii, tassa biilit nammi-
neq pigineqartut, nioqqu-
tissanik assartuutit, lastbii-
lit aamma motorredskabit
ajoquteqanngitsutut akue-
rineqarput, 48 procentiilu
annikinnerusumik ajoqute-
qartutut akuerineqarlutik.
Imaappoq misissukkat 68
procentii akuerineqarput,
politimesteri Jørgen Meyer
ilisimatitsivoq.
Misissomeqartut sinneri
arlalippassuartigut ajoqu-
teqarmata 27 procentii
aammaarlugit misissugas-
sarigortinneqarsimapput,
taakkualu 5 procentii aku-
erineqarsimagatik.
Misissomeqartut ilaat
assakaasui ajorluinnarsi-
mapput, nungullarnermik
peqquteqanngitsumik pi-
soqalisoornermilli peqqu-
teqartumik. Uaasa qulli
kukkuneqarput biilillu i-
laasa sinarsui ima aniinga-
tigisimapput allaat angal-
laltunut allanut uloria-naa-
teqarsinnaasimallutik. Po-
litimesterip ilisimatitsissu-
tigaa biilinik misissuiner-
mi biilit najummisui man-
ngertornisut ikittuinnaat
siumorneqarsimasut.
5 procent
dumpede
til bilsynet
NUUK - Qeqertarsuaq,
Qasigiannguit, Pituffik,
Qaanaaq og Ittoqqortoor-
miit slap denne gang, da
Statens Bilinspektion var
på bilsyn i Grønland.
I de resterende byer blev
1714 køretøjer synet, og
det svarer til 44 procent af
de registrerede køretøjer i
landet. Bilsynet drejede sig
især om erhvervskøretøjer
og ældre køretøjer.
20 procent af de synede
personbiler, varebiler, last-
vogne og motorredskaber
blev godkendt uden fejl og
48 procent med mindre
fejl. Det giver en samlet
godkendelse på 68 pro-
cent, meddeler politime-
ster Jørgen Meyer.
De resterende køretøjer
havde for mange fejl, idet
27 procent måtte omstille
til fornyet syn, mens fem
procent ikke blev god-
kendt.
En del køretøjer havde
dårlige dæk, ikke på grund
af slid, men på grund af
ælde, der var lygtefejl og
på nogle biler havde kar-
rosseriet skarpe kanter,
hvilket kan være til fare
for medtrafikanter. Til
gengæld så man ved bilsy-
net sjældent rust i bærende
dele af køretøjerne, oply-
ser politimesteren.
rikamiut Ruslandilu ABM-
imik isumaqatigiissummik
taaneqartartup allanngortin-
neqamissaanik USAmut nu-
nat tamat akornanni qaar-tar-
torsuarnik igeriuttakkanik il-
lersorfeqarfiliornissamut i-
laatigut Thulemi sakkutoo-
qarfimmi radarip nutarterne-
qarneratigut qulakkeerinni-
lersitsisussamik isumaqati-
giinniarulooruttulersut naa-
lakkersuisut siulittaasuata
Jonathan Motzfeldtip nunat-
sinni isornartorsiorneqamini
illua’tungilerpaa.
Thulemi radareqarfiup pi-
orsaqqinneqarnissaanut ata-
tillugu kalaallit akuersissute-
qarsinnaanerannut piumasa-
qaatinik saqqummiussisima-
sutut Jonathan Motzfeldtip
qallunaat aviisini issuarne-
qassutigisaanik naalakker-
suisut siulittaasuat inatsisar-
tut nunanut allanut isuman-
naallisaanermullu ataatsimii-
titaliaannut ilisimatitsisiman-
ngitsutut Otto Steenholdtip,
Atassummeersup, isornartor-
siorpaa. Tamatumani piuma-
saqaatitut pine-qarput Rus-
land ABM-imik isumaqati-
giissutip allanngortinneqar-
nissaanul akerlioreeqisoq
akuersiteqqaarneqassasoq.
Kalaallit Nunaat akisussaa-
tinneqassanngitsoq kiisalu
USA Danmarkilu isumaqati-
giinnialissagaluarpata Ka-
laallit Nunaat isumaqatigiin-
niarnermi peqataatinneqassa-
soq. Piumasaqaatit taakku
amerikanerne og Rusland i
en højdramatisk atmosfære
forsøger at forhandle sig til
enighed om en ændring af
den såkaldte ABM-traktat,
der i givet fald vil sikre USA
det internationale grundlag
for oprettelsen af et nyt mis-
silforsvar med bl.a. en
moderniseret radar i Thule,
afviser landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt den kri-
tik, der har været på den
hjemlige boldbane.
Her beskylder Otto Steen-
holdt, Atassut, landstyrefor-
manden for ikke at have ori-
enteret landstingets uden-
rigs- og sikkerhedspolitiske
udvalg om de krav, Jonathan
Motzfeldt er citeret for at
have fremsat i den danske
presse i forbindelse med en
evt. grønlandsk accept af et
mere avanceret radaranlæg i
nunanut allanut isumannaal-
lisaanermullu ataatsimiitita-
liamut saqqummiunneqann-
gisaannarsimapput, Otto
Steenholdt kamassimaqisoq
oqarpoq.
Saqqummiunneqarput
- Ataatsimiititaliaq paasissu-
tissanik tamanik saqqummi-
ussiffigaara, Jonathan Motz-
feldt malartaaserpoq, ilirna-
gaalu qallunaat tusagassiuu-
taannit kukkusumik issuar-
neqarsimalluni sinnerluni
inerniliisoqarsimammat ra-
dareqarfiup nutarterneqarnis-
saanut Kalaallit Nunaat siu-
moortumik akuersereersima-
soq piumasaqaatit arlariiaat
Thule. Det gælder krav om,
at Rusland, der er stærkt
imod en ændring af ABM-
traktaten, først skal give
grønt lys. Grønland skal hol-
des skadesløs, og Grønland
skal sidde med ved bordet,
hvis det kommer til forhand-
linger mellem USA og Dan-
mark. Disse krav er medlem-
merne i det udenrigs- og sik-
kerhedspolitiske udvalg al-
drig blevet forelagt, siger en
vred Otto Steenholdt.
Alt er på bordet
- Jeg har givet udvalget alle
oplysninger, fastholder Jona-
than Motzfeldt, som mener,
at danske medier har fejlcite-
ret ham, når man på hans
vegne konkluderer, at Grøn-
land på forhånd har givet
grønt lys til en modernise-
ring af radaranlægger, så-
fremt en række betingelser
akuersissutigineqassappata.
- Soorunami taamaalior-
sinnaanngilanga. Isuman-
naallisaanermut politikkimut
qallunaat naalakkersuisui ki-
simik oqaasissaqartuupput.
Apeqqulli Kalaallit Nunaan-
nik attuippat taava isumaqa-
tigiinniarnerni peqataasaria-
qarpugut. Taamaattoqas-
saarlu Amerikamiut Thulemi
radareqarfiup nutarternissaa-
nut tunngasumik apeqqute-
qaateqassagaluarpata. Ta-
manna nunanut allanut poli-
tikkip nukittorsagaasimasup
ilisarnaataanut qangali ilisi-
maneqartumut ilaaginnar-
poq, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq.
opfyldes.
- Del kan jeg naturligvis
ikke. Det er alene regerin-
gen, som tager sig af det for-
svarspolitiske. Men når
spørgsmålet også vedrører
Grønland, skal vi sidde med
ved forhandlingsbordet. Og
det ville jo netop være tilfæl-
det, hvis der kommer en
amerikansk forespørgsel om
et nyt radarsystem i Thule.
Det er der bare ikke noget
nyt eller underligt i. Det er et
led i den styrkede udenrigs-
politiske profil, som har væ-
ret kendt længe, siger Jo-
nathan Motzfeldt.
Ikke kun Grønland
Thulebeboernes advokat
Chr. Harlang og Hingitaq 53’
formand Uusaqqak Qujaakit-
soq har også været på banen.
Advokaten er stærkt fortør-
net over, at landsstyrefor-
Nunarpuinnaanngitsoq
Avanersuarmiut eqqartuus-
sissuserisuat Chr. Harlang
aamma Hingitaq 53’ip siulit-
taasua Uusaqqak Qujaakit-
soq oqallinnermut akuliup-
puttaaq. Piniartut sakkutoo-
qarfitoqqap nunataanut uter-
sinnaatitaalernissaannik
eqqartuussisulersuussineq
ingerlanneqartuarallartillugu
Thulemi sakkutooqarfiup
siunissaanut oqaaseqaatinik
^ eqqoriaanernillu tamanik
o naalakkersuisut siulittaasuata
3 tunuartitsinnginnera eqqar-
“ tuussissuserisup kamaatige-
qaa. Piumasaqaammi taman-
na Højesterettimi aalajangiif-
figineqartussaavoq.
- Eqqartuussisulersuussi-
nermut qanoq ilillunga akuli-
unnerlunga takusinnaanngi-
lara. Qallunaat eqqartuussi-
veqarnerat tatigilluinnarpara.
Apeqqulli allarluinnarmut
tunngassuteqarpoq. Tassalu
russit isornartorsiuinerat
USAp tunuartissagaa taama-
lu ABM-imik isumaqatigiis-
sul unioqqutillugu. Taama
pisoqarpat Sorsunneq Niller-
toq aarlerinarluinnartumik
sakkortuseqqeratarsinnaas-
saaq. Taamaattumik minne-
runngitsumik Avanersuarmi-
ut pissutigiinnarnagit neriuu-
tigaarput ABM-imik isuma-
qatigiissutit malinneqartuas-
sasut, naalakkersuisut siulit-
taasuat oqarpoq.
manden ikke pure afviser
alle kommentarer og gisnin-
ger omkring Thulebasens
fremtid, så længe der kører
en retssag om fangernes ret
til at vende tilbage til det
gamle baseområde. Et krav,
der skal afgøres af Højsteret.
- Jeg kan ikke se, hvordan
jeg blander mig i retssagen.
Jeg har fuld tillid til det dan-
ske retssystem. Men spørgs-
målet, drejer sig om noget
helt andet. Nemlig frygten
for, at USA afviser den russi-
ske kritik og bryder ABM-
trakaten. Så risikerer vi'en ny
faretrunde periode, en op-
blusning af Den Kolde Krig.
Det er således ikke mindst
for Thulebeboernes egen
skyld, at vi håber, at ABM-
aftalerne bliver overholdt,
siger landsstyreformanden.
Jonathan afviser at have
tilbageholdt oplysninger
Jeg har givet det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg alle oplysninger
vedrørende Thulebasen, siger landsstyreformanden
KØBENHAVN(CSL) Mens
Sapaatit
akunneri
marluk tigum-
mineqassaaq
NUUK(PM) - Eqqartuus-
sivimmut sassartitsinermi
matoqqasumik ingerlanne-
qartumi, pingasunngormat
unnukkut eqqartuussisup
Poul Møllerip aalajanger-
neratigut angut 21-inik
ukiulik niviarsiaqqamik
qulinik qaammatilimmik
30. oktober toqutsisima-
sutut pasissaq sapaatit
akunnerini marlunni ti-
gummigallagassanngortin-
neqarpoq.
Pasisaq siullermik arfin-
ngornikkut sassartinneqa-
rami iperagaagaluarpoq.
Politiit angummik tigum-
migallagassanngortitsini-
arnerminni nakorsap toqu-
sunik misissuisartup misis-
suineratigut paasisat tun-
ngavigaat. Paasineqarpoq
niviarsiaraq niaqqumigut
annersagaanerminik niaq-
qumi iluatigut ikilemeqar-
nerminik toqquteqartoq.
Tilbageholdes i
to uger
NUUK(PM) - Under et
lukket grundlovsforhør
onsdag aften besluttede
kredsdommer Poul Møller,
at tilbageholde den sigtede
21-årige mand i to uger for
drabet på den 10 måneder
gamle pige lørdag den 30.
oktober.
Den sigtede blev ellers
løsladt første gang, han
blev fremstillet i grund-
lovsforhør samme dag
pigen døde.
Anklagemyndigheden
begærede tilbageholdelse
efter en retsmedicinsk un-
dersøgelse af den lille
pige. Obduktionen viste, at
pigen havde været udsat
for stump vold, der med-
førte omfattende indre
blødninger. På Dronning
Ingrids Hospital forsøgte
man forgæves at genoplive
pigen, efter hun blev ind-
bragt omkring klokken
01.50.
Fritz Hansen
3107 ARNE JACOBSEN
BOX 1009 • 3900 NUUK
TLF. 32 13 37 • FAX 32 33 78