Atuagagdliutit - 09.11.1999, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 9. NOVEMBER 1999 • 15
Atuarfitsialak Sunngiffitsialallu
Allaltoq Josef Komeliussen
Alluitsup Paa
Uatsinnut aqutsisutsialaat -
Taakkuuppullu uagut qiner-
sisartut ullumikkut ukiunilu
aggersuni nunatsinni pisaria-
qartitavut inatsisartuni, naa-
lakkersuisuni, kommunalbe-
styrelsini, nunaqarfiit aqutsi-
suini atuarfinnilu siulersuisu-
ni.
Oktoberip 20-ani nunatta
radiuatigut inatsisartuni par-
tiineersut kattusseqatigiin-
neersullu »Atuarfitsialak«
pillugu oqallisiginnittut tu-
sarnaarlugit qulequtsiussattut
ittumik isumaliutersulernis-
saq ersarissoq paasinarseq-
qippoq. Qinikkat ikkua, qu-
larnanngitsumik partiit kat-
tusseqatiigiinneersullu nu-
natsinni oqaluttarfiit pingaar-
nersaanni atuartitaaneq ilin-
niartitaanerlu pillugit isuma-
liutersortartuullutillu oqaa-
seqartartuugunartut suna
oqallisiginerlugu oqallinner-
tillu sumik sunillu tunngave-
qartissanerlugu paaqqartik-
kunanngilaat.
Ukiuni kingullerni 20-ni
nunatta oqaluttuarisaanera
qiviaraanni pilertortumik
malugisariaqagaq tassaaler-
poq ukiuni qaangiuttuni
taakkunani politikki politik-
kersornerlu ima pingaartissi-
matigipput allaat ukiuni
makkunani ukiunut tusinti-
likkaanut tullernut isilernit-
sinni qinigaaffinni tamani qi-
nikkatta amerlanersaat eq-
qarsartalersimagunarlutik;
politikeriuguma politikeritul-
lu eqqarsarsinnaaguma poli-
tikeritullu oqaluttarlunga,
taava isummernissannut ilisi-
masariaqartut pisariaqartu-
mik tunngavigisakka uannut
soqutaappat? Eqqarsaatigisa-
riaqagaalli tassaaniassagalu-
arput atuarfik pillugu isuma-
liutersornerit tamarmik nu-
narput siunissaasa qanoq ine-
rikkumaarnissaannut aalaja-
ngiisuujumaartut. Isumalior-
tarunarput periaasertillu ta-
manna politikeritut suliner-
minni sukatut isigalugu
manna; sussa politikkip iki-
ussavaanga siunnersorlunga-
lu. Tupinnartualu uaniippoq,
taamak eqqarsartarnerat ili-
ortarnerallu tunngavigerpiar-
lugu siunnerfimmilu aqut-
sisut isigalugu qinikkavut
tatigilersaratsigit. Uffa suli-
nerminni ikumatitalut siuttu-
at tassaajuarsinnartoq; uanga
parteeralu, uagullu isumar-
put.
Atuarfitsialak
innuttaasullu
Qanittukkut, tassa Kanger-
lussuarmi ataatsimeersua-
reernerup kingornatigut,
angajoqqaanik ataatsimiisit-
sivunga. Tassani angajoqqaat
aperaakka atuarfitsialak pil-
lugu paasisimasaat qanoq an-
nertutiginersut aappassaanil-
lu malinnaanerat aamma qa-
noq annertutiginersoq paasi-
niarlugu. Akissutaat tupaal-
laatiginngikkaluarlugu kisi-
anni eqqarsariarnartuutippa-
ra paasisimasavut malinnaa-
nerpullu annikitsoralan-
nguummata.
Manna qularutigineqarsin-
naajunnaartillugu oqaatigi-
lara: Tassalu angajoqqaat
meeqqaminnik atuarfimmii-
titsisut malinnaatinneqaan-
naratik malinnaaginnaratillu
aalajangiisussaaniaraluarma-
ta. Isumaliortoqassappat Ka-
ngerlussarmi ataatsimeersu-
arnerup nalaani kingornalu
minutsini lallimakkaani ra-
dioaviisikkut Qanoruukkullu
tusatsiartakkavut paasisima-
satsinnik i lisimalikkatsinnil-
lu annertunerulersitsisut po-
litikerillu oqalliunneri isum-
mernissamut iluaqutaasut,
taava taama isumaliortoq
kukkuvoq imminullu sal-
loqittarluni. Una suliaq pe-
riaasitoqarput atorlugu aal-
lartitaallunilu ingerlanneqar-
poq, suut tamarmik qulaaniit
aqunneqarput demokrati pe-
riarnermi eqqunneqanngilaq.
Qitiusumit aqutsineq qangali
aamma ukiut 25-it matuma
siornatigullu avaanngugalu-
gu misigisimasarput aamma-
arlugu misigaarput, sorpaju-
uvugut ilisimaatsut, ataatsi-
meersuarnernut assigisaan-
nullu peqataanngisaannartut,
taamalu nutarterneqangaar-
nermik unnersiutissaqan-
ngitsut.
Kangerlussuarmi ataatsi-
meersuarnerup iluatitsiviul-
luarsimasinnaanera qularin-
ngilara nuannaarutigalugulu.
Anguniagassallu sisamaasut
suleqatigiissitaliuullugit siu-
nertarisanik saqqummiussif-
fiujum'aarnissaat qilanaaraa-
ra. Neriuutigisarali ataasiin-
naavoq, neriuutigaara Kan-
gerlussuarmi ataatsimeersu-
arsimaneq pillugu naliliisut
ulluni makkunani ulapputtut
matuminnga tamatsinnut qi-
nikkanullu inassuteqassasut:
Suliaq aallartilluarpoq, paa-
sisavut paasisimalikkavullu
annerluujupput ilajuminarse-
ruttorlutillu, tamanna pillugu
suliap ingerlaqqinnissaani
demokratiip tunngaviunissaa
aqutsisuunissaalu siunertari-
gatsigu siunnersuuligaarput
Atuarfitsialassaq pillugu su-
leriaqqinnissaq angajoqqaat,
sulisut, atuartut, kattuffiit
immikkullu ilisimasalinnik
ilaasortalimmik kommissio-
niliuullugu ingerlateqqinne-
qassasoq. Ataatsimeersuarsi-
maneq taama aallarteriarnis-
samut periarfissiilluarmat
taama siunnersuuteqarpunga.
Taama Naalakkersuisut Inat-
siartullu atuallakkusunngip-
passuk, taava nunatsinni
aqutsisoqarfiit innuttaasunut
qaninnersaasa - kommunal-
bestyrelsit Kanukokallu -
atuarfiit siulersuisui pcqati-
galugit piumasareriarlissuk.
Kiisami periarfissitsigut
atuarfinni namminemi, anga-
joqqaani atuartunilu nammi-
nerni atuarfeqarnerup iluar-
sartuuffigineqarnissaani siu-
nertassaanilu oqallinnitsigut,
sulinitsigut misileraanitsigul-
lu inatsisissamik sanarfeqa-
taanissamut. Tamannalu pi-
sinnaavoq periaqqinnissap
oqimaalutaalluarnikkut na-
leqqussarneratigul.
Atuarfitsialak
sunngiffillu
Nunatsinni atuarfimmut tun-
ngasunik oqalukkuungatta
erseqqissumik immikkoor-
tinniartagarput tassaavoq
sunngiffik, sunngiffik atuar-
fiup atuarnerullu avataaniip-
poq. Patsiseqavillunga Kan-
gerlussuarmi sunngiffik
Når man tænker på de for-
gangne 50 år, er det meget,
samfundet har oplevet.
Efter 1953 hårudviklingen
startet en hel del ting, og
familielivet fra kajakkens tid
begyndte at ændre sig hur-
tigt. Blandt andet er det ble-
vet svært at følge med i
udviklingen.
Den udvikling har andre
samfund brugt meget lang tid
til, men vi har kun brugt 50
år. Angsten for at komme
bagud i udviklingen er der.
Gad vide, hvor mange, der
allerede er kommet bagud,
det ved jeg ikke, men der er
mange.
Hvor er den respekt for
familielivet fra svunden tid
blevet af? Hvor hele familien
hjalp hinanden med at opdra-
qanoq missmneqarsimaner-
soq nalugallarpara. Isuma-
qatigiissutigisinnaagunarpar-
pulli nteeqqani sunngiffiup
annertuallaarnera. Atagu atu-
arfimmul atatillugu oqaati-
gilaariartigu; ilinniartitsi-
sussaqannginnerup nalaani
sunngiffeqariataartarnerit
kiisalu atuareernerup kingor-
natigutmeeqqatta sunngiffis-
saannik aaqqissuussivigina-
git qimatsisutullusooq ilior-
tarnerput.
Meeqqat- innuttaasut - pil-
lugit nutaamik ilioriarnis-
sami aamma meeqqat sun-
ngiffiisa aaqqissugaaneru.su-
mik iliuuseqarfiginissaat siu-
nertarisatta siunnerfittalu ila-
gisariaqalerpaat. Sunngif-
fimminni angajoqqaatik ti-
mersortartullu peqatigiiffii
peqatigalugit iliuuseqarta-
reersut iluaqaat qutsannaqa-
lutillu, matumanilu peqati-
giiffiit tamakkuninnga inger-
ge børn? Respekt for de gam-
le?
Ovenstående mangler er
grunden til, at vi har så man-
ge problemer i samfundet?
Sammenhold, kærlighed,
nærhed - familiesammenhold
- grundstammerne for livet,
hvor er de egentlig blevet af?
Hvad er der blevet af børn,
der har begge ben på jorden?
Gennem den seneste tid er
det blevet meget vanskeligt
at følge med i tiden som
forældre. Det ser nemlig ud
til, at materialismen er blevet
det vigtigste her i livet, men
hvor er familiesammenhol-
det blevet af?
Drikfældige forældre, der
drikker, mens de er sammen
med deres børn er blevet et
hverdagsliv, men normalt
bliver børn som deres foræl-
dre, når de bliver voksne, for
latsisut angisuumik qutsavis-
saapput. Meeqqalli amer-
laqisut tamakkua avataaniit-
tarput, qanormi'ta iliorutta
ippinnanngitsumik atuamer-
miit sunngiffimmut meeqqa-
vut ikaarsaartissinnaavagut,
isumannaatsumik soqutigi-
nartumillu sunngiffimminni
sammisassaqartarnissaat
anguniarlugu. Matumani il-
lut, init, sulisussat minnerun-
ngitsumillu aningaasat ator-
fissaqartippavut. Qularnan-
ngilaq nassaarsinnaavugut
eqqarsaqatigiinnitsigut angu-
niagassanillu ujartueqatigiin-
nitsigut. Atuarfitsialak Sun-
ngiffitsialallu ataqatigiissin-
niartariaqarpavut.
Pingaarnerpaavorli, neri-
uppunga tamanna ersersi-
laarlugu, tamatta malinnaa-
tinneqaannarata sorlaa tikil-
lugu peqataatinneqarnissar-
put.
hvem andre har de haft som
forbilleder?
Jeg mener, at vi som
befolkning bør indrømme
over for os selv, al hvis vi
skal løse problemerne i ste-
det for at se passive til, må vi
først vende øjnene mod os
selv og sige, at vi må gøre
noget, så vi og børnene kan
komme fremad.
Det er ikke altid lige let at
indrømme noget over for sig
selv, men det er et positiv
skridt for at få et godt liv.
Jeg håber, at vi får en lyse-
re fremtid, så det bliver lette-
re for os al løse problemerne.
Tænd et stearinlys og tænk
på jeres liv, for der er et lys,
som kan føre dig og mig til et
stærkt samfund, når vi sam-
men kan bære ansvaret som
voksne.
Tanker om forhold i samfundet
gennem de sidste 50 år
All. Bikki Kleist Jepsen
Grønlands Hjemmestyre søger:
Viceskoleinspektør
KUP
Under Grønlands Hjemmestyre er en stil-
ling som viceskoleinspektør i Uummannap
Kommunea ledig til besættelse snarest eller
efter nærmere aftale.
Ansættelsen vil finde sted i henhold til
landstingslov nr. 5. af 14. maj 1990 om
Grønlands Hjemmestyre og kommunernes
tjenestemænd i Grønland med et ansættel-
sesområde, der omfatter tjenestemandsstil-
linger i Grønland under Grønlands Hjem-
mestyre og de grønlandske kommuner.
Tjenestestedet er for tiden i Uummannaq.
Stillingen aflønnes for tiden efter den
grønlandske lønramme 32 med et særligt
tillæg på kr. 21.200,- årligt (grundbeløb pr.
1. april 1991).
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der
betales efter de til enhver tid gældende reg-
ler.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til
tiltrædelsesrejser og bohaveflytning, sker i
henhold til de på tiltrædelsestidspunktet
gældende aftaler mellem Grønlands Lands-
styre og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfia-
neersut Kattuffiat, IMAK.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved
henvendelse til ledende skoleinspektør Jør-
gen Benjaminsen i Edvard Krusep Atuarfia
på tlf. (00 299) 95 12 26, kontorchef Franz
Tremel, Direktoratet for Kultur, Uddannel-
se og Forskning på tlf. (00 299) 34 57 60
eller Kommunaldirektør Isak Nielsen Kleist
i Uummannap Kommunea på tlf. (00 299)
95 12 77.
I Danmark vil eventuel personlig henven-
delse kunne ske til afdelingsleder Bent
Krogh Petersen, Grønlands Hjemmestyrets
Danmarkskontor, Pilestræde 52, 1016
København K., tlf. 33 69 34 00.
Ansøgningen stiles til Grønlands Hjemme-
styre og indsendes til Kommunalbestyrel-
sen i Uummannaq, Box 200, 3961 Uum-
mannaq.
Ansøgningen skal være kommunalbestyrel-
sen i hænde senest den 15. December 1999.
Ansøgninger bedes fremsendt med luftpost.
Herfor gælder særlige takster til Grønland.
Kommunalbestyrelsen i Uummannaq • Box 200 • 3961 Uummannaq.