Atuagagdliutit - 09.11.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 9. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Thule-mi radarersuit nutartemiameqamerat
inuit pisinnaatitaaffiinut akerliuvoq
Hingitaq 53-ip eqqartuussissuserisua USA-ip kissaataanut naalakkersuisut siulittaasuata
nunanullu allanut ministerip isumaannut tupaallappoq
Avanersuanniut eqqartuussissuserisuata Christian Harlang-
ip tupaallaatigaa avanersuanniut isumasioqqaannguarnagit
Thule-mi sakkutooqarfimmi radarersuarnik nutarteriameq
danskit nunanut allanut ministeriata naalakkersuisullu
siulittaasuata ammaammassuk.
Christian Harlang, som er advokat for Thulebefolkningen,
er rystet over, at den danske udenrigsminister og
landsstyreformanden, hen over hovedet på befolkningen
i Thule, åbner mulighed for en modernisering af
radaranlægget på Thulebasen.
KØBENHAVN(CSL) - Ila
tupaallaqaanga. Allaanngilaq
Thule-p eqqaani nunamik
atuisinnaaneq pi 11 ugu eqqar-
luussiviit qullersaanni sulias-
siissuteqarnermi danskit naa-
lakkersuisui ajugaasimallutik
iliuuseqarniartut. Nuna taan-
na naalagaaffiginiarsaraat
suli eqqartuussiviit quller-
saanni aaliangiisoqaqqajan-
ngitsoq.
Taama oqarpoq eqqartuus-
sissuserisoq Christian Har-
lang, Hingitaq 53-mik iller-
suisuusoq. Thule-mi sak-
kutooqarfiup eqqaa piniartu-
nut uterteqqinneqarnissaa
pillugu Hingitaq 53 ilaatigut
danskit naalagaaffiat eqqar-
tuussivinnut suliassanngor-
tinnikuuvaa.
Christian Harlang-ip tu-
paallaatigaa naalakkersuisut
siulittaasuata Jonathan Motz-
feldt-ip aamma nunanut alla-
nut ministerip amerikkarmiut
Thule-mi sakkutooqarfimmi
radarersuarnik nutartererpa-
lunniarnerat, qaartartorsua-
nut upalungaarsimanissamut
atomeqartussat, toqqaannar-
tumik akerlilinngimmassuk.
Junnuk Helveg-lu
Niels Helveg Petersen-ip
aamma Jonathan Motzfeldt-
ip paatsuugassaanngitsumik
oqaatigereerpaat nutarteriso-
qassappat tamanna russit
akuereqqaartussaagaat, nalu-
neqanngilarli russit pilersaa-
rummut akuersaarnavian-
ngilluinnartut. Russit isuma-
qarput qaartartorsuarnut upa-
lungaarsuut nutaaliaalluin-
nartoq ABM-mik isumaqati-
giissummut akerliusoq, isu-
matigiissummi allassimaso-
qarmat pissaanilissuit im-
minnut qaangerniutissan-
ngitsut.
Tamatumunnga tunngatil-
lugu nunanut allanut ministe-
ri oqarpoq ABM-imik isu-
maqatigiissut USA-ip Rus-
land-illu allanngortissallugu
isumaqatigiissutigissappas-
suk, amerikkarmiut kissaa-
taat akuersaarniarumaarlugu.
Imaappoq nunanut allanut
ministerip piniartut sakku-
tooqarfiup eqqaanik atuisin-
naanissaat soqutiginngilaa,
soqutiginerulluguli Thuleba-
se-mi sakkutooqarnikkut an-
nertusaanissaq. Tamakkuali
pillugit Jonathan Motzfeldt
allatut iliorumavoq. Er-seq-
qissarpaa »Eqqartorneqartoq
pillugu Danmark aamma
USA qaquguussagaluarner-
soq isumaqatigiinnialissap-
pata Kalaallil Nunaata kis-
saatigigaa isumaqatigiinniar-
fimmi issiaqataanissaq. Isu-
maqatigiissutissarlu ABM-
mik isumaqatigiissummut
naapertuuttariaqarmat«. Ta-
massuma saniadgut tusagas-
siuutinut nalunaarummini
naalakkersuisut siulittaasuat
allappoq:
»Kalaallit Nunaata kalaal-
lil lumi nunarsuarmi eqqissi-
nissaq sillimaniarnerlu pi-
ngaartippaat - misigisimavu-
ngalu pisussaaffigissallugu
tamatumunnga suleqataanis-
sara«.
Eqqartuussissuserisoq
Eqqartuussissuserisorli Chri-
stian Harlang isumaqarpoq
naalakkersuisut siulittaasuat
aamma nunanut allanut mini-
steri allarluinnarmik pissusi-
lersortut. Augustusimi Østre
Landsret-imi eqqartuussum-
mi Hingitaq 53 taperserne-
qarluni aaliangerneqarpoq
avanersuup inui nunap inoq-
qaavi pillugit FN-ip isuma-
qadgiissutaanut ilaasut. Eq-
qartuussummi erseqqissar-
neqarpoq pineqartoq tassaa-
soq pinngitsaaliillluni nuu-
titsineq.
Eqqartuussut eqqartuussi-
viit qullersaannut Højesteret-
temut suliassanngortinneqar-
poq avanersuanniut kissaati-
gimmassuk annersumik taar-
siiffigitinnissardk kiisalu nu-
natoqqaminnut nunasseqqin-
nissartik pisinnaatitaaffigis-
sagamikku, suliarlu suli
naammassineqanngimmat
eqqartuussissuserisup assut
tupaallaatigaa pingaartumik
nunanut allanut ministerip
naalakkersuisullu siulittaasu-
ata (taanna nunanut allanut
ministeritut sualutsiginani)
ammaammassuk amerikkar-
miunut »aappeernissamik«
periarfissiineq. Tamatumun-
nga tunngasut isummerfigi-
nissaat utaqqissunneqartaria-
qarput Højesteret aalianger-
serlugu, Christian Harlang
isumaqarpoq.
- Tamanna inatsisinik uni-
oqqutitsineruvoq. Nunap
inoqqaavisa pisinnaatitaaffii
pillugit FN-ip aaliangersa-
$ gaanut akerliuvoq, inuillu
| pisinnaatitaaffiinik unioqqu-
| litsineq inatsisaatsuliorneru-
t! voq. Aappassaanik inatsisi-
I nut tunngaviusunut akerliu-
£ voq, akuersaarneq inuit pi-
5 sinnaatitaaffiinik arsaarin-
3 ninnermik kinguneqarnissaa
< pissutigalugu. Pingajussaa-
nik Niels Helveg Petersen-ip
USA-mut akuersaarpalaartu-
mik iliornera nunap inoqqaa-
visa pisinnaatitaaffii pillugit
naalakkersuisut nalunaaru-
taannut naapertuutinngim-
mat, taamaakkaluartorli inat-
sisidgut unioqqutitsineruna-
ni.
- Suliaq maannamut taa-
ma-itsillugu pingaaruteqar-
poq erseqqissassallugu, pini-
arfitoqarsuarnik arsaarinnin-
nissamik isumaliuteqarneq
assigiinnarmagu piniartut
nappataannik nungutitsineq.
Sakkutooqarfimmi Thule-mi
maanna ingerlanneqartut
1960-ikkunnili inuit pisinn-
aatitaaffiinik unioqqudtsine-
rupput. Tamatuminnga
landsret-ip taperserpaatigut,
taamaammat tupaallannar-
poq Højesteret-ip aaliangii-
nissaa siorngerlugu isum-
mersimaneq, avanersuarmi-
ullu isumasioqqaanngivillu-
git aaliangiiniarneq, eqqar-
tuussissuserisoq isumaqar-
poq.
Modernisering af Thule-radar i strid
med menneskerettigheder
Hingitaq 53' advokat Chr. Harlang er rystet over landsstyreformandens og
udenrigministerens holdninger til USA's ønsker
KØBENHAVN(CSL) - Jeg
er ganske enkelt rystet. Man
skulle tro, at den danske
regering allerede har vundet
retssagen om rettighederne
til Thule-området ved Høje-
steret. De tillader sig at råde
over distriktet, som var der
slet ikke en igangværende
retssag om netop dette
spørgsmål.
Sådan siger advokat Chri-
stian Harlang, der er forsva-
rer for Hingitaq 53, som i øje-
blikket fører retssag mod den
danske stat om blandt andet
en tilbagegivelse af Thule-
baseområdet til fangerne.
Christian Harlang er rystet
over, at landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt og uden-
rigsminister Niels Helveg
Petersen ikke kategorisk
afviser USA’s planer om
måske at modernisere rada-
ranlægget på Thulebasen, der
skal indgå i et nyt ameri-
kansk atom-missilforsvar.
Jonathan og Hel veg
Både Niels Helveg Petersen
og Jonathan Motzfeldt har
gjort det krystalklart, at en
eventuel modernisering
kræver accept fra russerne,
som har protesteret voldsomt
mod planerne. Russerne
mener, at et topavanceret
missilforsvar er i strid med
ABM-traktaten, der tilsiger,
at ingen af de to atommagter
må få et overtag, der kan ryk-
ke ved terror-balancen.
I den forbindelse har uden-
rigsministeren tilkendegivet,
at han vil se positivt på ame-
rikanernes ønsker, såfremt
USA skulle nå til enighed
med Rusland om en ændring
af ABM-traktaten. Det vil
sige, at udenrigsministeren er
indstillet på, at Thulebase-
området ikke skal tilbagegi-
ves til fangerne, men at han i
stedet er lydhør overfor en
øget militær aktivitet på Thu-
lebasen.
Så langt vil Jonathan
Motzfeldt ikke foregribe
begivenhederne. Han fastslår
derimod, at »Grønland
ønsker at sidde med ved bor-
det, når denne sag en gang
eventuelt skal forhandles
mellem Danmark og USA.
Og løsningen bør være i
overensstemmelse med
ABM-traktaten«. Herudover
tilføjer landsstyreformanden
i en pressemeddelelse:
»Grønland og alle grøn-
lændere er for fred og sikker-
hed i denne verden - og jeg
føler det som min pligt på
denne måde at bidrage her-
til«.
Rystet advokat
Men for advokat Christian
Harlang er såvel landsstyre-
formanden og udenrigsmini-
steren på vildspor. Ved dom-
men i Østre Landsret i august
fik Hingitaq 53 rettens ord
for, at befolkningen ved Thu-
le er omfattet af FN’s kon-
ventioner for oprindelige
folks rettigheder. I dommen
blev det gjort klart, at der var
tale om en tvangsmæssig for-
flytning.
Sagen er anket til Højeste-
ret fordi Thulebeboerne
ønsker en højere erstatning
samt retten til at bosætte sig i
deres gamle distrikt igen, og
da sagen ikke er afgjort, føler
advokaten sig rystet over, at
især udenrigministeren og i
mindre grad landsstyrefor-
manden overhovedet åbner
mulighed for et »ja« til ame-
rikanerne. Det spørgsmål må
man vente med at forholde
sig til, indtil Højesteret har
talt, mener Christian Har-
lang.
- Det er ganske simpelthen
ulovligt. Det er i strid med
FN’s rettigheder for oprinde-
lige folk, og en menneskeret-
tigheds krænkelse er ulovlig.
For det andet er det grund-
lovsstridigt, fordi en accept
ville kræve ekspropriation af
folks rettigheder. For det
tredje er Niels Hel veg Peter-
sens positive holdning over-
for USA ikke i overensstem-
melse med regeringens
proklamation om oprindelige
folks rettigheder, men det er
dog ikke en juridisk overtræ-
delse.
- Som sagen står nu, er det
vigtigt at pointere, at for hver
kvadratmeter man bare over-
vejer at inddrage af fangst-
området, er det samme som
at destruere fangernes eksi-
stensgrundlag. Den nuværen-
de aktivitet på Thule-basen
har siden 1960-erne krænket
befolkningens rettigheder.
Det har vi landsrettens ord
for, så derfor er det rystende
at foregribe Højesterets afgø-
relse og disponere over om-
rådet henover hovedet på
Thulebefolkningen, mener
advokaten.
Lyberth
nersualaarlugu
aningaasanik
tunivaat
KØBENHAVN(CSL) -
Nipilersortartoq isigin-
naartitsisartorlu Rasmus
Lyberth qanittumi issittu-
mi ilisimasassarsiortoq
Robert E. Peary pillugu fil-
mi liornermi peqataaqqu-
neqarluni neqeroorfigine-
qarpoq.
Sapaatip akunnerata
naanerani Lyberth itigar-
tinneq ajomartumik pine-
qaqqippoq. Tamanna LO-
p Danmark-imi ataatsi-
meersuartitsinerani pivoq,
najuuttunit pattaalluarne-
qaqaluni LO-p kulturikkut
nersornaasiussaanik
100.000 koruuninik tuni-
neqarami.
- Kalaallit Nunaata kul-
turikkut aallartitaatut pi-
ngaaruteqarluinnartuuvu-
tit. Kalaallit nipilersortar-
tuinut kulturikkullu sulia-
qartuinut annertuumik nu-
keqatitsisuullutit, LO-p
siulittaasua Hans Jensen
oqarpoq. Rasmus Lyberth-
ip nersualaartittuarnini ka-
jumissaatigilluarsimassa-
gaa qularnanngilaq. Eqqu-
miitsuliortutut saqqum-
mersimavoq, kisiannili aq-
qut atugaa takeqaaq. Atu-
arfimmi 7. klassimit anisi-
mavoq, aammalu umiarsu-
armi matrosioreerluni suli-
sartooreerlunilu nunarsuaq
tamakkerlugu nipilersor-
tartutut inuuniuteqalin-
nginnermini.
Ros og penge
i lommen
til Lyberth
KØBENHA VN(CSL) -
Musikeren og skuespille-
ren Rasmus Lyberth fik for
nylig tilbud om at medvir-
ke i en ny film om polar-
forskeren Robert E.Peary.
I weekenden blev Ly-
berth præsenteret for et nyt
uimodståeligt tilbud. Det
fandt sted på LO-kongres-
sen i Danmark, hvor han til
akkompagnement af bra-
gende klapsalver modtog
LO’s kulturpris på 100.000
kroner.
- Du er om nogen Grøn-
lands kulturambassadør.
Den store, bærende kraft i
det grønlandske musik- og
kulturliv, sagde LO-for-
manden Hans Jensen. For
Rasmus Lyberth er det
kontante skulderklap for-
mentlig særligt opmun-
trende. Nok er han en etab-
leret kunstner, men vejen
har været lang. Han gik ud
af 7. klasse og nåede at
være både matros og ar-
bejdsdreng, før han skabte
sig en levevej som muisker
på scener overalt i verden.
Berigtigelse
I nr. 84 bragte vi en artikel,
hvor nogle skoleelever for-
talte om skolens mangler.
En af eleverne, Naja Jes-
sen Nowach, blev citeret
for at have udtalt sig om to
læreres alkoholproblemer.
Det citat tør vi ikke lægge
hovedet på blokken for. Vi
kan godt have misforstået
elevernes ivrige fremlæg-
gelse og beklager, hvis
dette er sket.