Atuagagdliutit - 09.11.1999, Blaðsíða 18

18 • TIRSDAG 9. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Den gode Skole og Den gode Fritid
Af Josef Korneliussen,
Alluitsup Paa
De gode tilbud - det er det,
vi som vælgere har behov for
i dag og i fremtiden i forbin-
delse med Landstingets,
landsstyrets, kommunalbe-
styrelsernes, bygdebestyrel-
sernes og skolebestyrelser-
nes arbejde.
Den 20. oktober kunne vi
høre partierne og kandidat-
forbundet i Landstinget drøf-
te »Den gode skole«, og der
kunne vi blandt andet høre
om emner, der ligner det, jeg
har brugt som overskrift. De
folkevalgte lyder dog ikke til
at forstå, hvad det er, de taler
om fra landets fornemmeste
talerstol.
Når man ser på landets
historie gennem de sidste 20
år, kan man ikke lade være
med at blive opmærksom på,
at man udelukkende har taget
politikken så alvorlig, at de
fleste folkevalgte nok er
begyndt at tænke, at så længe
de er gode til at tænke og tale
som politikere, ville det nok
ikke blive nødvendigt med
politiske beslutninger. De
burde i stedet tænke på, at
alle betænkninger om fremti-
dens skole skal gavne hele
skoleområdet. Men de tror
nok, at det må være nok at
støtte sig til, at de nok skal
blive beskyttet politisk.
Det mærkelige ved det er,
at vi begynder at stole på
politikerne på baggrund af
deres tanketang. Også selv
om målet egentlig er: Jeg og
mit parti og vore meninger.
Den gode skole og
befolkningen
For ikke længe siden, efter
seminaret i Kangerlussuaq,
holdt jeg forældremøde. Der
spurgte jeg forældrene, om
hvor meget de har forstået
omkring Den gode Skole, og
i samme åndedrag spurgte
jeg også, hvor meget, de har
fulgt med i emnet. Jeg var
ikke overrasket over svaret,
men kunne dog ikke lade
være med at tænke på, hvor
lidt, vi har forstået og har
fulgt med i emnet.
Men én ting skal dog frem:
Det er forældrene, der skal
tage beslutningerne omkring
deres børns skolegang. Hvis
nogen tror, at vi har forstået
mere på grund af de indslag,
der med fem minutters varig-
hed er kommet frem i radioa-
visen og Qanorooq og på
grund af den politiske debat,
må de tænke sig om igen.
Denne sag kører nemlig på
de gamle spor, vi i forvejen
benytter, alt bliver styret
ovenfra, demokrati er ikke
grundlaget. Den centrale sty-
ring, som vi allerede for 25
år siden oplevede som noget
ubehageligt, har vi oplevet
igen. Vi bliver fremstillet
som uvidende idioter, der
aldrig har viljen til at deltage
i forskellige konferencer, og
derfor ikke formår at yde
noget i fornyelse.
Jeg er ikke i tvivl om og vil
selv konstatere, at man har
fået meget ud af konferencen
i Kangerlussuaq. Derfor glæ-
derjeg mig også til, hvad der
kommer ud af de fire hoved-
punkter, der blev sat. Men jeg
håber på én ting. Jeg håber, at
den nedsatte arbejdsgruppe,
der for tiden har meget travlt,
kommer med en anbefaling.
Arbejdet startede godt, og der
er meget, vi har forstået fra
konferencen. Demokrati skal
være grundlaget i det videre
arbejde, og derfor vil vi
foreslå, at der i det videre
arbejde bliver nedsat en
komité med forældre, ansatte,
Hvad kan man tillade sig at
sige om sin skoleklasse?
Af Erik Kuitse
Nuuk
I AG af den 2. november var
der en artikel, hvor fire 11.
KA-elever i Ukaliusaq Sko-
len tilkendegav deres egne
meninger.
For det første, er deres mod
meget beundringsværdigt,
når de tør komme frem på
den måde. Det er nemlig et
stort problem i samfundet, at
man går så let hen over skole-
eleverne, selv om det er dem,
der er debattens centrum.
Men på den anden side er
jeg ked af, at AG i artiklen
nævner, at to af klassens
lærere har alkoholproblemer
- også selv om avisen ikke
har nævnt dem med navns
nævnelse.
Jeg har selv gjort meget
for at opfordre 11. KA-eme
om at komme frem med
deres meninger gennem
medierne, og den 29. sep-
tember skrev nogle af elever-
ne til AG via internettet om
deres skolegang.
Dengang forklarede jeg
eleverne, at de ikke skulle
fremsætte kritik, der kunne
ramme enkelte mennesker,
og i forbindelse med det, gav
jeg et par eksempler. Blandt
andet sagde jeg til dem, at de
ikke skulle skrive nedsætten-
de om en lærer, de ikke var
glad for. Da de var færdige
med deres breve, læste jeg
dem jeg dem nøje, og alle
havde respekteret mine råd.
Udgangspunktet var deres
skoleforløb.
Nogle var glade for at gå i
skole, men kunne ikke ac-
ceptere den megen uro
blandt eleverne, som medfør-
te, at de kom bagud med op-
gaverne. Nogle var skole-
trætte, fordi de efterhånden
var trætte af at løse ile sam-
me opgaver igen og igen.
Nogle var bekymrede over
de mange fritimer, fordi de
var bange for, at konsekven-
sen ville blive, at de ikke
består eksamen.
Ikke én af dem skrev noget
om enkeltpersoner!
For tre uger siden, hen-
vendte AG til mig, og bad for
at tale med tre eller fire ele-
ver. Jeg gav elevernes navne
og telefonnumre til avisen, så
avisen selv kunne bestemme,
hvem den ville tale med.
Da regnede jeg bestemt
med, at avisen kun ville brin-
ge det, eleverne havde skre-
vet om. Men i dag har jeg
konstateret, at enkeltpersoner
også er nævnt, selv om der
ikke er brugt navne. Det er jo
klart, at man straks ved,
hvem det er, det drejer sig
om. Og det er det, der er
meget nedsættende for en-
keltpersoner.
Som en belæring til AG’s
personale, og ikke mindst
redaktøren vil jeg sige: Når
en person har et problem, er
det personens eget ansvar.
Såfremt personen ikke selv
kommer frem med proble-
met, har andre ikke noget at
skulle have sagt!
Kære Erik Kuitse
Jeg kan godt forstå, at du er
i en vanskelig situation. Det
er eleverne skammeligt nok
også - og AG. Men det må vi
hver især prøve at klare os
ud af nu, hvor »sagen« er
kommet så vidt.
I løbet af tirsdagen blev vi
kontaktet af den elev, der
blev citeret for den »famøse«
udtalelse. Hun var ked af, at
det var kommet frem på den
måde og forklarede, at det
ikke havde været hendes hen-
sigt. Vi skrev onsdag formid-
dag en slags berigtigelse, der
åbnede mulighed for, at
ordene var faldet anderledes
under samtalen med avisen.
Desværre nåede den ikke
avisens spalter på grund af
de tumulter, Mikael Peter-
sens afgang fra Landstinget
afstedkom.
Så vidt så godt.
Men deifra og så til at skul-
le erklære sig enig i, at ele-
verne skal holde bøtte med, at
alkoholiske lærere ikke pas-
ser deres arbejde og bliver
væk omkring lønningsdag, er
der er langt. Vi hverken vil
eller kan bifalde, at elever
ikke må tale om problemerne
i skolen, om deres angst for
ikke at klare eksamen og om
årsagen til angsten. / øvrigt
fremgår det af dit eget deba-
tindlæg, at der virkelig er et
par lærere, der har proble-
mer med alkohol, og som
åbenbart er beskrevet så ram-
mende i samtalen/artiklen
med de tre elever, at alle kan
genkende dem.
Skal det fejes ind under
gulvtæppet som en privat-
sag? Næ, selvfølgelig ikke.
Det er overhovedet ikke
nogen privatsag at unden’ise
børn eller blive hjemme fra
arbejde for at drikke eller
blive ædru. Eller at levere
»alkoholiseret«, ukvalifice-
ret undervisning.
Den unævnelige kritik,
som du alligevel nu har
dokumenteret, bør sammen
med elevernes fremhævelse
af en lang række urimelige
forhold i skolen tages op med
den alvor, den fortjener.
Her på avisen er vi enige
med dig om, at eleverne for-
tjener megen ros for deres
initiativ. Men det gør du
også selv. Du har sat sine
»unger« i gang med at for-
mulere deres problemer - og
formidle dem. Det er sket, så
det er til at forstå - og med
stor succes. Den vrede »af-
sløringerne« har har ført til,
viser med al tydelighed, at
eleverne har peget på nogle
håndfaste problemer for de-
res skole. Lyt til dem, og snak
med dem. Og sørg for at gøre
noget ved sagen. Så kan det
være, skolen bliver bedre til
at lære fra sig.
Kom igen, unger! Kom
igen, Erik Kuitse!
Venlig hilsen
Jens Brønden
Kredsdommeren
Retskreds - XV
Postbox 140
3961 Uummannaq
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Johannes Frederik
Markus Mathias Kristensen, cpr.nr.
101072-3465, Qeqertaq B-1420,
3952 Ilulissat, der afgik ved døden
den 12. april 1999, opfordres her-
ved til med 6 måneders varsel at
anmelde og bevisliggøre sit krav
overfor Uummannaq Kredsret,
Postbox 140, 3961 Uummannaq
under henvisning til sagl.nr. S
246/99.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er af kredsretten i Uumman-
naq taget under offentlig skiftebe-
handling som gældsfragåelsesbo.
Uummannaq Kredsret
den 1. november 1999
Kredsdommeri
Eqqartuussiveqarfik - XV
Postbox 140
3961 Uummannaq
NALUNAARUT
Kikkulluunniit Johannes Frederik
Markus Mathias Kristensen, cpr.nr.
101072-3465, Qeqertaq B-1420,
3952 Ilulissat, toqusup 12. april-ni
1999, pigisaanik pissaqarsorisut
matumuuna qaammatinik arfinilin-
nik periarfissalerlugit kajumissaar-
neqarput piumasaqaatitik upper-
narsaaserlugit nalunaarutigeqqullu-
git, Uummannami Eqqartuussivia-
nut, Postboks 140, 3961 Uumman-
naq, innersuussutigalugu suliassap
nr. S 246/99.
Taamatuttaaq piffissalerlugit toqu-
simasup kingomussissussai kaller-
rinneqarput.
Akiligassaqarfigineqartut piffissali-
ussap qaangiunneratigut nalunaa-
rutcqartut pisassatik annaassavaat.
Pigisat Uummannami Eqqartuussi-
vimmit pisortatigoortumik kingor-
nussisussat toqusimasup akiitsuinik
akisussaaffigerusunngisaattut sulia-
rineqassapput.
Uummannami
Eqqartuussvik
1. november 1999
elever, organisationer og eks-
perter på området som med-
lemmer. Konferencen danne-
de grundlag for, at jeg kan
komme med dette forslag.
Hvis landsstyret og Landstin-
get ikke selv formår at reali-
sere forslaget, må det være de
organer, der er tættest på
befolkningen - kommunalbe-
styrelserne og Kanukoka -
som kunne kræve det.
Nu har skolerne, forældre-
ne og eleverne endelig fået
chance for at deltage i drøf-
telserne, arbejdet og udform-
ningen af skoleområdet, der
skal danne grundlaget for
lovgivningen.
Den gode skole og fritiden
Når vi taler om skoleområdet
i Grønland, har vi altid holdt
fritiden udenfor skoleområ-
det. Men god grund ved jeg
ikke, hvordan fritiden er ble-
vet behandlet i Kangerlussu-
aq. Vi kan dog nok blive eni-
ge om, at fritiden er for stor
hos børnene. Men lad os lige
forbinde fritiden med skolen.
Tvungne fritimer på grund af
manglende lærer og vores
manglende planlægning for
børnenes fritid efter skolen.
Det er godt for os, når børne-
ne kan være sammen med
deres forældre i fritiden, eller
er med i en idrætsforening,
og vi må huske at takke disse
foreninger for det. Men alt
for mange børn er ikke med i
dem, og hvad kan vi gøre, så
vore børn kan blive sluset
ubemærket ud fra skolen til
disse foreninger, for at opnå
en sikker og interessant fri-
tidsbeskæftigelse til børnene.
Her har vi behov for bygnin-
ger, lokaler, ansatte og ikke
mindst penge til formålet.
Jeg er sikker på, at vi sam-
men kan finde disse ting. Vi
må gøre noget, for at holde
Den gode Skole og Den gode
Fritid samlet.
Men vigtigst af alt håber
jeg, at vi alle sammen bliver
inddraget i arbejdet i stedet
for at stå som tilskuere.
Q
Atuagaatilerisumik
pissarsiorpugut
Qeqqani llinniarnertuunngorniarfik (GU) Nuummiit-
toq atuagaatilerisumik (bibliotekarimik) pissarsior-
poq 1. jan. 2000 imaluunniit tamatuma kingorna
piaarnerpaamik atorfinittussamik. Atuagaateqarfiup
sullitarai Qeqqani llinniarnertuunngorniarfik, llinniar-
fissuaq aammalu Inunnik Siunnersortinngorniat llin-
niarfiat.
Atuagaatilerisup suliassai tassaapput:
- Atuagaateqarfiup ulluinnarni ingerlanera
akisussaaffigalugu
- Ilinniartunut ilinniartitsisunullu atuakkanik
pissarsiuussineq
- Atuagaateqarfiup atornissaanik ilinniartitsineq
atuakkanillu ujaarlernerilinniartitsineq
- Atuakkanik pisiassanik aalajangiisarneq ilinniarfiit
aallartitaat peqatigalugit
- Nunatta Atuagaateqarfia ilinniarfeqarfiillu allat
atuagaateqarfii suleqatigalugit atuakkanik
piniarnerit
Atuagaateqarfik atuakkanik 13.000-inik peqarpoq.
Atuagaatilerisutut atorfik tjenestemandinut assinu-
sutut atorfiuvoq nunatsinnilu tjenestemandit akis-
sarsiaata skalatrin-nia malillugu 36, 38,40 akissarsi-
aqarluni.
Sapaatip akunneranut nalunaaquttat akunnerini 40-
ni sulinissaq naatsorsuussaavoq.
Suliffimmut atasumik inissaqarpoq malittarisassallu
malillugit ineqarnermut akiliisoqartassalluni. Nuup
Kommuneani inissaaleqineq peqqutigalugu sivisuu-
mik utaqqinissaq naatsorsuutigineqassaaq. Atorfi-
ninnermi soraarnermilu angalanerit kiisalu pequttat
assartornerat akiliunneqassapput.
Atorfimmut tunngasumik annertunerusumik paasi-
saqarusukkuit saaffigisinnaavat Atuarfiup pisortaa
Margit Motzfeldt, GU-Nuuk oqarasuaat: 32 46 33
email: rektor@grennet.gl imaluunniit immikkoortor-
tami pisortaq Bent Krogh Petersen, Namminersor-
nerullutik Oqartussat Danmarkimi immikkoortorta-
qarfianiittoq oqarasuaat: 33 69 34 00.
Qinnuteqarnermi soraarummeersimanermut upper-
narsaatit siusinnerusukkullu suliffigisimasanut paa-
sissutissanik imallit ilanngullugit anngutereersimas-
sapput kingusinnerpaamik 4. januar 2000.
Qeqqani llinniarnertuunngorniarfik
Midtgrønlands Gymnasiale Skole
Atuarfiup pisortaa Margit Motzfeldt
Box 1067, 3900 Nuuk, Tlf. 32 46 33, Telefax 32 46 30