Atuagagdliutit - 09.11.1999, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 9. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
3-5-it qaangiuppata
qinersisoqassaaq, Daniel oqarpoq
Qineqqusaarnissamulli naammattumik piffissaqartoqassaaq,
Atassutip siulittaasua oqarpoq
Naalakkersuisuni sulinermi ajunngitsunik atugaqartoqalissappat qinersisoqartariaqarpoq,
Daniel Skifte isumaqarpoq.
Daniel Skifte mener, at der skal et valg til at skabe et godt arbejdsmiljø i landsstyret.
(JB) - Naalakkersuisuni par-
tiinilu attuumassuteqartuni
uivernartumik sulineq aat-
saat pitsanngortinneqarsin-
naavoq qaammatit 3-4-t qaa-
ngiuppata qinersinikkut.
Taama isumaqarpoq Atassu-
tip siulittaasua Daniel Skifte.
- Qinersinerulli kingulliup
kingorna qanoq pisoqarsima-
nersoq pillugu qinersisartut
naliliinissaminnut piffissa-
qarnissaat pingaaruteqarpoq,
taama erseqqissaavoq.
- Suliat ingerlanneqartut
pingasul naalakkersuisut up-
pemassusiat akornusersorpaat.
Mikael Petersen pillugu suli-
ami politikerit ilaasa unioqqu-
titsineq unioqqutitsinerunn-
ginnerarpaat, taamalu qinersi-
sartut naalakkersuisullu iluan-
ni annertuumik paatsiveerun-
nermik pilersitsillutik. Inatsi-
sartullu siulittaasuata tunuar-
nera arlalinnik ipinnartortaqar-
poq - assersuutigalugu taasi-
nissaq sioqqullugu isumaqa-
tigiissutaasimasut naammas-
sineqarsimanngillat.
- Kingullermillu Pituffim-
mi radarissaq pillugu suliaq
takkuppoq, nunanut allanut
isumannaallisaanermullu a-
taatsimiititami oqallisigine-
qarsimanngitsoq.
Paasissaalluanngitsoq
Daniel Skiftep qularutigin-
ngilaa pissutsit ullumikkut
ima paasiuminaatsigisut, al-
laat tuaviortumik qinersine-
rup ajornartorsiutit aaqqiivi-
gisinnaanagit.
- Partiit naalakkersuisuuti-
taqartut siulittaasuisa Mikael
Petersen-ip unioqqutitsiman-
nginneranik oqarniartuarne-
rat paatsiveerunnermik piler-
sitsivoq, erseqqilluinnarmat
unioqqutitsisimasoq.
- Taamatut pisoqarsimanera-
nik paasissutissiineq ataatsi-
mullun eqitamik uppernar-
tumik politikeqamissaq pinn-
gitsoorani piffissaajaataassap-
put. Paasissutissiinermik suli-
nemp qanoq sukkatigisumik
sunniussinnaanera killissaqar-
poq, taamaattumik naammat-
tumik piffissaqartariaqarpugut,
sivisuumillu qineqqusaarluta.
Atassut oqartussaaqataa-
nerussaaq
Qinersinissaq sioqqullugu
Atassut qanoq aallaaveqassa-
nersoq Daniel Skiftep AG-
mut oqaatigiumanngilaa. Er-
seqqissaatigaa sulinermi
ajunngitsumik tunngavissa-
qarnissaq pingaaruteqarner-
paasoq, Atassutillu oqartus-
saaqataanerulernissaanik ta-
manna kinguneqassappat,
taava ajussanngilaq.
Valg om 3-5 måneder siger Daniel Skifte
Men der skal være god tid til valgkampen, siger Atassut-formanden
(JB) - Det kaotiske arbejds-
miljø i landsstyret og til-
hørende partier kan kun for-
bedres med et valgt i løbet af
tre-fire måneder. Det mener
Atassuts formand, lands-
tingsmedlem Daniel Skifte. -
Men det er vigtigt, at vælger-
ne får tid til at vurdere, hvad
der er gået galt siden sidste
valg, understreger han.
- Der er tre igangværende
sager, som alle rykker ved
troværdigheden i landsstyret.
Nogle af de politiske aktører
har gjort sort til hvidt i Mi-
kael Petersen-sagen og skabt
stor forvirring blandt vælger-
ne og internt i landsstyret.
Landstingsformandens af-
gang har også løse tråde - for
eksempel var der aftaler for-
ud for afstemningen, der ikke
blev overholdt.
- Og sidst har vi nu fået
sagen om Thule-radaren,
som ikke har været drøftet
med det udenrigs- og sikker-
hedspolitiske udvalg.
Forplumret
Daniel Skifte er overbevist
om, at situationen i dag er så
forplumret, at et hurtigt valg
ikke med sikkerhed vil kun-
ne løse problemerne.
- De gentagne påstande fra
landsstyrepartiernes ledere
om, at Mikael Petersen ikke
har gjort noget forkert, ska-
ber jo forvirring, når det i
stedet er klart, at det har han.
- Information om disse
begivenheder og en sammen-
fattet troværdig politik tager
uundgåeligt sin tid. Der er
grænser for, hvor hurtigt
oplysningsarbejde virker, og
derfor skal vi have god tid og
en lang valgkamp.
I orden hvis Atassut
kommer med
Daniel Skifte ønsker i øvrigt
ikke overfor AG at vurdere
Atassuts udgangsposition
forud for et valg. Han under-
streger, at det vigtigste er et
ordentlig arbejdsklima, og
hvis det betyder, at Atassut
får mere at skulle have sagt,
er det da i orden.
GSET
Motorola Wings
Ungasissumut angalagit.
170 gram
SIM-korti mikisoq
Dualband: GSM-900-mut aamma
GSM-1800-mut atorsinnaasoq
Akunnerit 3 oqaluussiffiusinnaasoq
Akunnerit 60-it utaqqisinnaasoq
Qarasaasiamut, faximut
Internetimullu ikkuttariaannaq
Batteriinik immiussissut, batterii
dipsinullu puua ilaapput
Akia kr. 1.295(m/u klap)
Tele-p tuniniaaviani atortut Motorola-sut takukkit
TELE
GREENLAND A/S
INFO DESIGN aps • NUUK
Katersugaasivimmut
tunissutit kusanartut
Nakorsat aappariit soraarnerit
atuagarpassuarnik nunatta
katersugaasivianut
tunissuteqartut
Atuagaq pisoqaanerpaaq
1824-ernisaavoq. Nutaaq
1994-ernisaalluni. Atuak-
kat taakkua nunarput pil-
lugu atuakkat 300-uusut
aappariit Lizze aamma
Ole Webers katersaasa
ilaannaraat. Atuakkat
aappariit Nunatta Kater-
sugaasivianut Allagaate-
qarfianullu tunissutigisi-
masaat.
- Taama kusanartigisu-
mik tunissuteqarfigine-
qartarnerput qaqutigoor-
poq. Atuakkat asseqan-
ngitsunik ilaqarput, Nu-
natta Katersugaasivia
Atugaateqarfiatalu pisor-
taa Emil Rosing oqarpoq.
Nakorsat soraarnerit mar-
luk taakkua ukiut 50-it
ingerlaneranni atuakkat
katersorsimavaat, nunat-
sinnulli soqutiginninne-
rusoq tassaavoq Ole We-
ber, aammami nunatsin-
nut attuumassuteqarami.
Angutaa akkaalu ukiu-
ni 25-ni sanasutut suliffik
Asmussen & Weber
ingerlatseqataaffigisima-
vaat, ukiut ingerlaneranni
untritilinnik arlalinnik su-
lisoqartarsimasoq.
Suliffiup ilisimaneqaa-
tigisaanut ilaavoq Dron-
ning Ingrids Sanatorium-
etoqaq, 1947-mi sanallu-
gu naammassineqartoq.
77-nik ukiullip Ole
Weber-ip isumaliutigeq-
qaarsimavaa atuakkat
Arktisk Institut-mut ki-
ngornussassanngortissal-
lugit. Paasigamiulli insti-
tutip atuakkat atorun-
naakkani Kalaallit Nu-
naanni nassiutarai isum-
mersimavoq nammineer-
luni taamaaliorniarluni.
Sisamanik meeraqar-
pugut kisiaannili arlaan-
naalluunniit Kalaallit Nu-
naannik soqutigisaqan-
ngilaq atuagaateqaranilu-
unniit. Aammalu Arktisk
Institutip atuakkat ilai
nassiutiinnartussaariarma-
git nammineerlunga tu-
nissutigigukkit aalianger-
simavunga. Taamaalillu-
ta kingornussisussavut
torersaanissaraluat pin-
ngitsoortipparput, Ole
Weber oqarpoq.
Nationalmuseum
får unik bogskat
Pensioneret lægeægtepar skænker
museet seks reolmeter bøger
HASLEV(CSL) - Den
ældste bog er fra 1824.
Den nyeste fra 1994.
Begge bøger indgår i
lægeægteparret Lizzi og
Ole Webers imponerende
bogsamling på 300 titler
om Grønland. En sam-
ling, ægteparret har
foræret Grønlands Natio-
nalmuseums samling.
- Det er sjældent, vi får
en så stor gave. Der er tale
om en enestående samling
med flere unikke bøger
imellem, siger Emil Ros-
ing, direktør for Grøn-
lands Nationalmuseum.
De nu pensionerede
læger har samlet bøgerne
over 50 år, men det er
især Ole Weber, som
besidder en brændende
interesse for Grønland,
som han også har histori-
ske forbindelser til.
1 25 år var hans far og
farbror stærkt engageret i
Grønland, som en del af
tømrerfirmaet Asmussen
og Weber, der gennem
årene har haft flere hun-
drede håndværkere ansat.
Blandt firmaets mere
kendte byggeopgaver var
det daværende Dronning
Ingrid Sanatorium, som
stod færdigt i 1947.
Den 77-årige Ole
Weber overvejede i første
omgang at testamentere
bogsamlingen til Arktisk
Institut. Men da han erfa-
rede, at instituttet sender
sine overskudsbøger til
Grønland, kunne han lige
så godt gå den direkte vej
selv.
- Vi har fire børn, men
ingen af dem er særligt
interesseret i Grønland
eller har plads til bog-
samlingen. Og da Arktisk
Institut alligvel blot ville
sende en del af bøgerne
videre, er der mere for-
nøjelse ved at forære dem
væk i levende vilje. Og så
sparer vi arvingerne for
det besværlige opryd-
ningsarbejde, fortæller
Ole Weber.