Gripla - 01.01.1980, Blaðsíða 276

KOMPOSITION OG VÆRDIUNIVERS I EGILS SAGA 271
Magien er altsá en slags symbol pá det værdisystem, Egill kæmper for
at opretholde, og som hævner sig, nár man krænker det.
4. IDEOLOGIEN
Historisk set er sagaens fiktionsramme henlagt til tiden omkring op-
stáelsen af den centrale kongemagt i Norge, sammenfaldende med
sagaforskningens betegnelser landnamstiden og sagatiden. Men det er
klart, at sagaens overordnede tematisering af forholdet mellem h0v-
dingevælde og magtcentralisering har et mere aktuelt sigte: den island-
ske fristat i de sidste ártier f0r dens opl0sning. Pá Island er det
oprindelige decentraliserede hpvdingesystem med 39 nogenlunde jævn-
byrdige goded0mmer spredt ud over hele Island i oplpsning. Nogle fá
store h0vdinge bekæmper hinanden indbyrdes og indgár intriger med
og mod den norske konge, som igen er ved at rette 0jnene mod Island.
Ideologisk set er sagaens svar pá denne politiske problemstilling,
spprgsmálet om magtens centralisering, om opgivelsen af den islandske
selvstændighed, at den gennemfprer et repræsentativt forlpb, der lader
slægtens menneske sejre og dermed postulerer den gamle livs- og
samfundsforms levedygtighed og modstandskraft. Det episke forlpb
omsætter den abstrakte sociale konfrontation mellem de to samfunds-
former til konkret anskueligg0relse ved at indsætte forskellige bevidst-
hedstyper i et motiveret handlingsforlpb. Sp0rgsmálet om den ene eller
den anden samfundsform besvares ontologisk-moralsk, idet det om-
sættes til et sp0rgsmál om den ene eller den anden bevidsthedstype, om
den rette máde at forholde sig til sin omverden pá. Ud fra sagaens
implicitte værdisystem er det slægtsmennesket, som formár at fastholde
sin fortolkning i modgang, der sejrer.
Egils saga gennemfprer en læserstyring, der f0rer læseren fra en
umiddelbar identifikation med den lyse, ábne, h0viske fortolkning,
repræsenteret af Þórólfr Kveld-Úlfsson, som allerede i sagaens samtid
má have været en idealtype, over i en identifikation med den jordnært
forstandige bevidsthedsform som slægtsmennesket Egill repræsenterer.
Denne identifikation hjælpes pá vej af en god portion fascination af
den hedenske kraftkarl Egils titaniske udfoldelser pá alle livets om-
ráder.
Sagaens im0degáelse af den aktuelle trussel mod den gammel-
nordiske storh0vdings livsgrundlag er ideologisk, fordi truslen ogsá har