Gripla - 01.01.1980, Blaðsíða 279

274
GRIPLA
I de vigtigste leksikografiske værker er at i disse konstruktioner be-
handlet pá fplgende máde:
I Fritzners ordbog* i * 3 under at præposition, defineres som punkt 1 at
med akkusativ i konstruktioner som 2. at rofnar sœttir med, at det
betegner noget afsluttet, noget der er forbi. Foruden eksempler med
denne konstruktion anfpres andre, hvor at ifplge Fritzner betyder det
samme, som f. eks. 7. taka arf at fgður sinn. I samme ordbog som
punkt 11 defineres at i konstruktioner som 4. at honum deyjanda med
betydninger for uafsluttethed, samtidighed, og der gives eksempler som
8. at dómi, at þingi. Under samme punkt findes desuden eksempler
som 1. at hræzlunni tapaðri. Her angives at at styre dativ.
Denne behandling af at er kritisabel. Det er klart, at der i at i 7.
taka arf at fgður sinn ligger en betydning af afsluttethed. Ligeledes er
det klart, at der i 8. at dómi, at þingi ligger noget uafsluttet. Der er deri-
mod meget at indvende mod at hævde, at der er semantisk forskel i at
i sætningeme 1. at hræzlunni tapaðri 2. at rofnar sættir og 4. at honum
deyjanda. Der ligger i disse udsagn den samme skelnen mellem af-
sluttethed og uafsluttethed, men her kan det ikke bero pá, at at har
skiftende indhold, men derimod pá at der er anvendt forskellige former
af verberne, nemlig præteritum participium og præsens participium.
Disse to verbalformer anvendes netop til at angive aspekt — præt. part.
angiver perfektivt aspekt og præs. part. imperfektivt aspekt. I disse
konstruktioner forholder at sig semantisk set neutralt. Det vil med
andre ord sige, at at’s semantiske indhold er tomt.
I Norrpn ordbok4 5 er at redigeret pá en lidt anden máde. Præposi-
tionen at er her delt op i to hovedpunkter afhængig af, om at forbindes
med dativ eller akkusativ. Konstruktionen indledt med at er i overens-
stemmelse med dette redaktionsprincip delt op i to afhængig af, om det
forbindes med dativ eller akkusativ i de nominelle led. Lexicon Poe-
ticum3 redigerer pá samme vis. Som lige nævnt má at’s semantiske
indhold betegnes som tomt, og det forekommer da meget lidt rimeligt
men uden kildehenvisninger. Materiale kan findes i de gængse trykte ordb0ger og
i samlingerne i Den Arnamagnæanske Kommissions Ordbog, K0benhavn.
3 Ordbog over Det gamle norske Sprog (2. udg., Kria 1886) I 79f, 81.
4 Nornþn ordbok, utg. Leiv Heggstad, Finn H0dneb0, Erik Simensen (Oslo
1975) p. 36, pkt. 9 og B 1.
5 Edit. Sveinbjörn Egilsson, 2. udg. ved Finnur Jónsson (Kbh. 1931) p. 19,
pkt. 14 og B.