Tímarit lögfræðinga


Tímarit lögfræðinga - 01.10.1956, Qupperneq 27

Tímarit lögfræðinga - 01.10.1956, Qupperneq 27
av ordinára ráttsmedel. Vad áter domens verkningar be- tráffar, sá ár i frámsta rummet att námna domens rátts- kraft: hármed avses domens bindande verkan i en senare ráttegáng. Dessutom har en fullgörelsedom den verkan, att den ár verkstállbar (— domens exekutiva verkan). — Domens ráttskraftsverkan framtráder huvudsakligen i den form, att en prövning av den slutgiltigt avgjorda talan icke mera ár tilláten. Sásom regel gáller, att domskálen ej vinna ráttskraft samt att ráttskraften strácker sig endast till parterna i málet (res judieata jus facit inter partes). I litteraturen indelas ráttsmedlen i ordinára och extraor- dinára: de förra komma till anvándning i vanliga fall, dá áter ett extraordinárt ráttsmedel kan anvándas endast i undantagsfall. Om de ordinára ráttsmedlen i tvistemál anföres följande. I underrátts dom sökes ándring i hov- rátt medelst vad, som ráttshistoriskt sett ár det áldsta ráttsmedelet.*) Vadet ár till sin natur ett suspensivt och devolutivt ráttsmedel: dom, dári ándring sökes i vadevág, vinner ej ráttskraft och ár ej heller — átminstone i princip — verkstállbar; genom anvándande av vad upphör málet att vara anhángigt vid underrátt och blir anhángigt vid hovrátten. Hovráttens prövning av den överklagade domen ár begránsad genom vádjandens i hovrátten förda talan. Detta följer av den hos oss gállande dispositions- principen, enligt vilken domstolen ej áger giva nágon báttre rátt án han sjálv yrkat. Utom sjálva den materiella frágan, som kan vara antingen en sakfrága eller en rátts- frága, ár hovrátten skyldig att ex officio pröva, om för- farandet vid underrátten varit formellt — d. v. s. i pro- cessuellt hánseende — riktigt. Detta gáller speciellt förhan- *) Uttrycket „vad" hárrör sig darav, att enligt vissa svenska landskapslagar (de s. k. svealagarna), dár vadeförfarandet för första gángen blev reglerat, slogo domaren och den förlorande parten vad dárom, huruvida högre rátt skulle godkánna den över- klagade domen eller icke. Tímarit lögfrœöinga 217
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80

x

Tímarit lögfræðinga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit lögfræðinga
https://timarit.is/publication/586

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.