Saga - 1974, Side 158

150
KOLBEINN ÞORLEIFSSON
og heller ikke som profant menneskeværk. Deres foretag-
ende var for dem gentagelsen af en oprindelig handling,
nemlig forvandlingen af kaos til kosmos ved den gud-
dommelige skabelsesakt. Nár de opdyrkede den golde jord,
gentog de den gerning, guderne ovede, da de organiserede
kaos ved at give det former og normer (sml. Van Hamel,
citeret af Van der Leeuw: L ’Homme primitif et la reli-
gion, s. 110). Hvad mere er: en territorial erobring blev
forst virkelighed efter (eller rettere: i kraft af) over-
tagelsesritualet, som er intet andet end en kopi af verd-
ensskabelsens urhandling. I det vediske Indien blev et
landomráde taget legalt i besiddelse ved at der rejstes et
alter for Agni (Coomaraswamy: The Rig-Veda as Land-
námabók, s. 26 o.s.v.). „Man siger, at man er bosiddende
(avasyati) nár man har bygget et garhapatya, og nár
samtlige de som byggede ildens alter har bosat sig (avas-
itáh) ”, siger Qatapatha Bráhmana (VII, 1, 1, 1—4). Men
rejsningen af et alter for Agni er ensbetydende med den
mikrokosmiske imitation af skabelsen. Man kan endda gá
videre endnu og konstatere at et hvilket som helst offer er
en gentagelse af skabelsesakten, sádan som de indiske
tekster udtrykkeligt bekræfter (f. eks. Qat. Bráh., XIV. 1,
2, 36 o. s. v., se ogsá kap. 2). De spanske og portugisiske
conquistadorer tilegnede sig i Jesu Kristi navn de oer og
lande, som de havde opdaget og erobret. Oprejsningen af
korset betod en „retfærdiggorelse” og en „indvielse” af
landet, en „ny fodsel”, og var altsá en gentagelse af dáben
(skabelsesakten). Senere var det britiske somænd, der
erobrede nyt land, som de tog i besiddelse i den ny Kosmo-
krators, den engelske konges navn”. (Myten om den evige
tilbagekomst, s. 18—19).
Eins og lesendur þessarar tilvitnunar sjá vill próf. Eli-
ade koma því inn hjá lesendum sínum, að landnám ís-
lenskra landnámsmanna og Forn-Indverja, sem voru heið-
ingjar, og spánskra og brezkra landvinningamanna, sem
voru kristnir, hafi í sjálfu sér átt sér stað eins í báðum