Læknablaðið - 01.12.1961, Blaðsíða 21

LÆKNABLAÐIÐ
GEFIÐ ÚT AF LÆKNAFÉLAGI ÍSLANDS OG
LÆKNAFÉLAGI REYKJAVÍKUR
Aðalritstjóri: ÓLAFUR BJARNASON. Meðritstjórar: JÚLÍUS
SIGURJÓNSSON (L. í.) og ÓLAFUR GEIRSSON (L. R.)
45. árg. Reykjavík 1961. 4. hefti. ■ • !
porUt Jók
anneóóon:
Idíosynkrasi overfor penicillin
ílled xærlis* lienlilik pá forekonist af
penicilliii i konsiiminælk*
Det er en omfattende læge-
lig-hygiejnisk opgave at mod-
virke tilsætning af lægemidler
eller kemikalier til luft, vand
eller födevarer, sáfremt der er
rimeligt grundlag for at antage,
at tilsætning af sádanne stoffei
kan liave skadelig virkning pá
menneskers helbred pá kortere
eller længere sigt. Det samme
gælder, nár lægemidler eller
kemikalier optræder i konsum-
varer uden at det er tilsigtet,
d.v.s. som forurening. Her som
altid, nár det gælder biologiske
betragtninger, má man give den
individuelle variation en bred
margin.
Vor tids storstilede produk-
tion af kemikalier bar medfört
at disse i stigenda grad finder
anvendelse i födevareindustrién.
A priori böralle födetilsætnings-
midler („food additives“) imid-
lertid betragtes med sund skep-
sis, og deres eventuelle skade-
lige virkninger nöje undersöges.
Som málestok lierfor bar Den
internationale Landbrugsorga-
nisation (FAO) og Verdens-
sundhedsorganisationen (WHO)
anbefalet, at i dyreforsög skal
den störste ikke-skadelige dosis
af stoffet (i g/kg legemsvægt)
være 100 gange större end den
dosis, som daglig indtages med
föden (jfr. Möller 1959). Sá-
danne forsög kan dog kun være
vejledende, da det ingenlunde
er givet, al dvr og mennesker
*). Fra Köbenhavns Universitets
Farmakoligiske Institut. Direktör;
Próf. dr. med. Knud O. Möller,