Læknablaðið - 01.12.1962, Blaðsíða 47

LÆKNABLAÐIÐ
169
den diagnostiske laboratorie-
undersögelse pá grundlag af sin
kliniske indsigt og tage bestik
af fundene undervejs i under-
sögelsen. Han er fortrolig med
registreringstekniken, og kan
finde og rette tekniske fejl. Den
videnskabelige interesse er
nær knyttet til kliniken og til
laboratoriediagnostiken, den
henter sit materiale her og
giver hurtigt sine resultater og
sine nye problemer tilbage. Med
en stab af personer, der har
indsigt i klinikens og labora-
torieteknikens forskellige as-
pekter er laboratoriet endelig
i stand til at tage större forsk-
ningsopgaver op ved at koor-
dinere de enkelte cardiologers
interesser.
Udadtil gör enheden af
klinik og laboratorium sam-
arbejdet med hjerte-kirurgerne
enklere, og med större per-
sonale er muligheden for sam-
arbejde med andre specialers
laboratorier og kliniker bedre.
En sádan organisationsform er
lige anvendelig i omráder med
stor og lille population, med
stort og med lille behov for
diagnostik, og den gör labora-
toriet velegnet som uddannel-
sessted for studenter og læger.
De krav, der má stilles til
læger, der knyttes til det car-
diologiske laboratorium, fore-
kommer store i betragtning af,
at megen af den nödvendige
viden ikke er af direkte lægelig
art, og at megen af den lægelige
virksomhed hörer forskellige
specialer til. Kendskabet til fy-
sik má være for læger usæd-
vanligt stort, især hvad angár
tryk, volumen og strömning og
den for tekniken nödvendige
elektronik. Kemien má kendes
i en udstrækning, der svarer til
kravene for læger i det kemiske
laboratorium, og patientunder-
sögelsen indebærer oftest prob-
lemer af fysiologisk ai’t. Den
kliniske uddannelse má betinge,
at lægen ikke blot kan bedömme
den sygdom, der söges diagnos-
ticeret, men at han kan vurdere
patientens tilstand pá almen-
medicinsk grundlag, og at han
kan være patienten en tilstræk-
kelig stötte under mere omfat-
tende undersögelser, der ikke
tillader universel anæstesi. Til-
strækkelig kirurgisk og anæs-
tesiologisk kendskab og erfaring
til at foretage akut thoracotomi
er önskelig og praktisk kendskab
til radiologi nödvendigt. Lægges
hertil videnskabelig indsigt ög
pædagogisk erfaring, ses, at
skal lægestaben være alsidig
sammensat med læger, der
supplerer hinanden udfra hvert
sit specialkendskab, má den
omfatte flere fast engagerede
folk med forholdsvis lang ud-
dannelse.
Behovet for i en bestemt
region at knytte et cardiologisk
laboratorium til den kliniske
cardiologi, afhænger af flere