Læknablaðið

Årgang

Læknablaðið - 01.12.1962, Side 48

Læknablaðið - 01.12.1962, Side 48
170 LÆKNABLAÐIÐ forhold. Kraven til diagnosti- cering af hjerte- og karsygdom- me má stilles ikke alene efter regionens störrelse og hyppig- heden af de forskellige hjer- telidelser, men ogsá efter de muligheder, som samfundsud- viklingen giver for at tage sygdomsbekæmpelsen op. Af de store grupper er conge- nitte og rheumatiske hjertesyg- domme samt perifere kar- lidelser almindeligt gjort tii genstand for en centraliseret sygdomsbehandling, men ogsá den tredie almindelige hjerte- lidelse, sygdomme i coronar- karrene, behandles i stadig större udstrækning i hjerte- centrer. Især den kirurgiske terapi er i stadig udvikling og kommer til anvendelse ved et stigende antal congenitte, rheumatiske og arteriosclerotiske hjerte-kar- sygdomme. Kravene til de dia- gnostiske undersögelser öges herved betydeligt. Ikke blot má det enkelte tilfælde klar- lægges nöjere men, hvad der er nok sá betydende i denne sammenhæng, et stort antal patienter skal undersöges for at finde frem til de tilfælde, der kan behandles. Disse forhold har i Danmark medfört, at antallet af cardio- logiske laboratorier pá fá ár er steget fra eet til 4, og at yder- ligere et laboratorium kan ventes i funktion om kort tid. Ogsá det cardiologiske labo- ratoriums arbejdsomráde er afgörende for behovet. Labo- ratoriets teknik er velegnet som led i funktionsundersö- gelser af andre organer end hjerte og kar, og hvor sádanne undersögelser tages op, stiger kravet til laboratoriet erfa- ringsmæssigt betydeligt. Hvor oplandet er stort, kan dette medföre, at det enkelte labo- ratorium udvides, og persona- iet öges. At en sádan udvik- ling kan frembyde fordele for forskning og behandling pá linje med at antallet af labo- ratorier stiger, er en erfaring i Rigshospitalet, hvor den cardio- logiske klinik gennem árene har fundet anvendelse ved undersögelse af andre organer som lever, nyrer og hjerne. Denne erfaring viser tillige, at det cardiologiske laboratorium kan baseres pá et opland, der er betydeligt mindre, end man hidtil har páregnet, og der være et ökonomisk værktöj i en om- fattende medicinsk forskning og behandling.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116

x

Læknablaðið

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Læknablaðið
https://timarit.is/publication/986

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.