Læknablaðið : fylgirit - 01.06.1987, Side 47

Metodik
Sektion G
VABRASIO/PORTXOBIOPSIER UDEN ANÆSTESI HOS EGEN LÆGE
Niels Damsbo, Inst. for Almen Medicin, Odense, Danmark
Indledning: Gennem de seneste 5-10 ár er antallet af praktiserende
læger, der selv foretager vabrasio fra cervix/ eller uterus samt
evt. portiobiopsier steget væsentligt.
Formál: At belyse patienternes ansker og oplevelser ved vabrasio
fra uterus og/eller cervix i almen praksis og ansket om præmedici-
nering/indlæggelse ved evt. gentagelse af undersogelsen.
Metode: Kvinder, der hos praktiserende læge fár foretaget vabrasio
fra cervix/uterus uden præmedicinering anmodes om, at udfylde et
anonymt spargeskema.
Resultater: I undersagelsesperioden (| ár) indkom 59 sparge-
skemaer, heraf var 11 henvist til gynækologisk afdeling eller
gynækologisk speciallæge. 10 ud af 45 (3 uoplyste) oplevede
smerterne ved undersogelsen som mere end middelstærke -median 4,1
pá en skala fra 0-9.
Af ubehag (andet end smerte) oplevede 11 ud af 47 (1 uoplyst) mere
end middel ubehag - median 3,5 pá en skala fra 0-9.
46 (2 uoplyste) af 48 var tilfredse med, at undersagelsen foregik
hos egen laege. Ved gentagelse ville 44 vælge egen læge, 1 vidste
ikke og 3 var uoplyste - 3 anforte at de anskede lokal bedavelse.
Diskussion: I modsætning til en svensk undersogelse af Christina
Holmgren et al. fra 1985, registreres intet starre behov for
narkose eller lokalbedovelse. Smerteoplevelsen i vor undersagelse
svarer meget godt til den svenske, mens ubehaget var mindre.
De páviste forskelle skyldes máske, at undersogelser foretaget hos
patienternes egen velkendte praktiserende læge er mindre be-
lastende end undersegelser foretaget af sygehuse/speciallæge.
METODEBOK FOR LEGER.UTREDNING OG KONTROLL AV KREFT.
EN MODELL FOR FAGUTVIKLING.
Kjell Haug.Institutt for almenmedisin.Universitetet i Bergen.Norge
Olav Dahl.Onkologisk avdeling.Haukeland sykehus.Universitetet i Bergen.Norge
Innledning: Fem arbeidsgrupper fikk i oppgave á utarbeide rekommendasjoner
for utredning og kontroll av de vanligste kreftformene i allmennpraksis.
Materiale og metode: Hver arbeidsgruppe besto av en allmennpraktiker,en
onkolog og inntil tre representanter fra andre relevante.kliniske spesial-
iteter.50 allmennpraktiserende leger ble invitert til et to dagers arbeids-
m0te og fikk tilsendt arbeidsgruppenes forslag f0r m0tet.Under.m0tet var
40% av tiden satt av til plenumsdiskusjoner om arbeidsgruppenes forslag.
Etter m0tet kom arbeidsgruppene sammen og reviderte sine forslag f0r de
ble sendt ut pá en "h0ringsrunde".
Resultat: De endelige rekommendasjonene ble presentert som en metodebok.
Metodeboken ble sendt til alle allmennpraktiserende leger og somatiske
sykehus i Norge.
Konklusjon: Denne arbeidsmodellen gir mulighet for en systematisk fag-
utvikling pá en rekke omráder innen klinisk allmennmedisin.
56
39