Læknablaðið : fylgirit - 01.06.1987, Side 59

Patienter - Lákare
Sektion K
ALMENPRAKTIKEREN OG FAMILIEN MED DET KRONISK SYKE BARNET.
Kommunelege Per Stensland, institutt for almenmedisin, Ulriksdal
8c, N-5000 Bergen/Sogndal helsesenter, N-5800 Sogndal, Norge.
Innledning: Unders0kelser viser at almenpraktikere gir familier
med kronisk syke barn utilstrekkelig hjelp.
I tillegg til á fokusere pá barnet og pá funksjonshemmingen, má
helsepersonell lære á vurdere familiens forutsetninger for
mestring av sykdomsbelastningen. Her er foreldrenes ressurser,
deres samspill, rollevalg og nettverk viktigere enn graden av
objektiv sykdomsbelastning og mottatte helse-sosialytelser.
Underforbruket av slike ytelser er imidlertid stort sett i
forhold til familienes rettigheter.
Basert pá litteraturstudier blir det lagt fram forslag til
handlingsprogram for almenpraktikerens arbeid med denne pasient-
gruppen.
Forslag/konklusjon: Hovedelementene i dette arbeidet b0r være:
Bredere tilnærming, involvering av familien i valg og gjennom-
f0ring av tiltak, n0ytralitet i forhold til familiens valg, hjelp
til planlegging og en familiebasert arbeidsform der ogsá s0sken
blir ivaretatt.
Rammene for arbeidet b0r være: Tidlig hjelp, fast legekontakt,
faste avtaler, ryddig journalf0ring, oversikt over behov og
behovsdekning og oversikt over pasientgruppenes st0rrelse.
Betydningen av tverrfaglige samarbeidsrutiner blir under-
streket.
PRAKTISERENDE LÆGERS KENDSKAB TIL DERES GRAVIDE PATIENTER
Anne-Marie Nybo Andersen, Karen Vitting Andersen, Finn Börlum Kristensen, Niels
Hermann, Jordemoder Vibeke Weirum Knudsen, Jordemoder Hanne Kjærgaard Nielsen.
Institut for Almen Medicin, Köbenhavns Universitet, Juliane Mariesvej 18,
DK-2100 Köbenhavn Ö, Danmark.
Indledning: Svangreprofylaksen (moderhalsvárden) varetages i Danmark af den
praktiserende læge, jordemoder (bammorskor) samt læger ved födeafdelingen.
Den praktiserende læge kender ofte forud den gravide kvinde (hendes helbred,
familieforhold, sociale og psykiske situation). Den praktiserende læge op-
fattes derfor som en central person i svangreprofylaksen, som repræsenterer
kontinuiteten ved de profylaktiske helbredsundersögelser i graviditeten.
Materiale og metode: Et tusinde tilfasldigt udtrukne praktiserende læger blev
anmodet om at besvare et tilsendt spörgeskema efter en svangrekontorl. Skema-
eme retumeredes anonymt. Skemaeme gav blandt andet oplysning om varigheden
af kvindens tilknytning til lægens praksis, lægens vurdering af eget kendskáb
til kvinden og lægens kendskab til konkrete oplysninger om kvindens sociale
situation.
Datainsamlingen er sket fra oktober 1986 til marts 1987. Besvarelsesprocenten
er ved abstactets indsendelse 70 procent.
Resultater: Er den praktiserende læges rolle som kontinuert person med et
bredt kendskab til den gravide kvindens totale situation en myte eller en
realitet? Har den praktiserende læge kendskab til kvindens helbred, familie-
forhold, samlivsforhold, sociale netværk, reaktioner pá tidligere belastende
begivenhder samt kvindens ökonomiske situation.
49