Læknablaðið : fylgirit - 01.06.1987, Síða 99

Organisation
Sektion S
167
TIDSBESTALLNINGSSYSTEM FÖR LAKARES ÖPPENVARDSMOTTAGNINGAR I SÖDRA-
FINLANDS HiLSOCENTRALER OCH PATIENTERNAS; PERSONALENS SAMT POLITISK
BESLUTSFATTARES UPPFATTNINGAR DAROM
Matti Liukko, Pertti Kekki
Helsingfors Universitet, Instituion för allman medicin
a) köerna till halsocentrallakarnas mottagningar ar lánga. Vanteti-
den till mottagningarna kan vara flera veckor. Tidsbestallningen ha
en central funktio i förmedlandet av 1akartjanster. I denna under-
sökning har i brukvarande tidsbestallningssystem kartlagts och
tjansgivare och -tagare samt politiska beslutsfattare intervjuats.
b) Uppgifter gallande tidsbestallning och mottagning har insamlats
frán 50 halsöcentraler vilka finns inom 150 km radie frán Helsingfolrs,
Av dessa har man valt 17 centraler, om vilka man samlat tillaggs-
uppgifter rörande verksamheten; genom att intervjua patienter, per
sonal och politiska beslutsfattare. Pá detta satt har man klarlagt
deras uppfatning om verksamheten.
c) Tack vare dessa samlade uppgifter ár det mörligt att belysa nuva-
rande situation vid mottagning och tidsbestállning av hálsocentral-
lákare. Intervjublanketterna behandlas inom váren -87 med hjálp av
ADB
d) Med hjálp av dessa uppgifter kan man analysera saker gállande
tidsbestállning och mottagningsverksamhet samt deras betydelse i
det nuvarande systemet. Med hjálp av resultatet ár det möjligt att
ge rád och rekommendationer för utvecklandet av tidsbestállnings-
ve rksamhe ten.
JOURNALER I DANSK ALMEN PRAKSIS
Udformning og anvendelse. K. Witt,
almen praksis, Rádhusvej 2, DK 4300 Holbæk, Danmark
Indledning: Hvordan danske praktiserende læger udformer og anven-
der journaler er ikke tidligere belyst. Journalerne er lægens pri-
vate ejendom. Der findes ikke forskrifter eller rekommandationer
for udformning af journalerne.
Materiale og metode: Som en del af en unders0gelse af danske al-
men praktiserende lægers viden om deres patienter udsendtes sp0r-
geskemaer til 500 tilfældigt udvalgte læger, og der opnáedes en
svarprocent pá 75.
Resultater: Journalerne arkiveres efter personnummer hos 51% og
efter efternavn hos 43%. Journalen indeholder papirer om én per-
son hos 62%, 31% har mor og barn samlet og 7% har familien samlet.
Papirformatet er forskelligt, 41% anvender A4, 52% anvender A5 og
7% anvender ikke standardformaterne. 43% af lægerne skriver selv
journalnotaterne i hánden. Ingen har edb-journaler. Der er stor
forskel pá, hvornár journalerne tages frem ved patientkontakt:
Ved konsultation er journalen altid fremme, men ved telefonkon-
sultation er det kun rutine hos 75% af lægerne, med pá ,sygebes0g
er den hos 63% og ved receptfornyelse er den fremme hver gang hos
56%, oftest hos 22% og sjældent/aldrig hos 22%.
Diskussion/konklusion: Analyse af data viser store forskelle
blandt lægerne, og disse forklares ikke ved lægealder, praksis-
st0rrelse, etc. I betragtning af, at lægerne selv vælger journal-
formen, er tilfresheden ringe med format, læselighed og overskue-
lighed. De forskellige journalformer vanskeligg0r udvekslingen af
journaler mellem lægerne, nár patienten flytter.
168
89