Skírnir - 01.01.1965, Blaðsíða 20

18
Halldór Halldórsson
Skírnir
Arnamagnæanske Stiftelses ejendom — dels af samlin-
gen af hándskrifter og arkivalier og en del af kapitalen
— udleveres til Island.
Den omstændighed, at man genncmforer denne ud-
levering i form af en deling af den Arnamagnæanske
Stiftelse, má være uden betydning. Det er blot en kon-
struktion, der er valgt, for at forsoge at skabe et retligt
grundlag for at kunne gennemfore udleveringen. Kan det
ikke ved lov pálægges den Arnamagnæanske Stiftelse at
udlevere dele af sin ejendom til Island, kan et tilsvarende
resultat selvsagt ikke opnás ved en deling af stiftelsen.
Det má være realiteter alene, der er afgorende, og
ikke konstruktioner.
Arne Magnussens Legat (Den arnamagnæanske Stif-
telse) er en selvejende institution og má nyde sædvanlig
retsbeskyttelse, mod angreb pá det stiftelsen tilhorende
losore og de stiftelsen tilhorende kapitaler. Ved gennem-
forelsen af citerede lov vil der foreligge tvangsafstáelse
af losore og kapital.
En sádan tvangsafstáelse vil kun kunne gennemfores,
hvis betingelserne herfor er tilstede efter grundlovens
§ 73. Efter denne bestemmelse er ejendomsretten
ukrænkelig, og ingen kan tilpligtes at afstá sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det, og det kan da kun
ske ved lov og mod fuldstændig erstatning.
Det bestrides, at hensynet til almenvellet kræver ud-
levering af dele af stiftelsens losore og kapitaler til Is-
land. Hertil kommer ydeligere, at citerede lov ikke inde-
holder bestemmelser om ydelse af erstatning.
Loven pástás derfor kendt ugyldig som stridende mod
gi'undlovens § 73.
Det gores videre gældende, at der, hvor betingelserne
efter grundlovens § 73 ikke er opfyldt, ikke er hjemmel
for lovgivningsmagten til at gennemfore tvangsafstáelse
som den omhandlede, eller at foretage en ændring af
testamentsbestemmelserne, sáledes at en del af legatets
losore og kapital udleveres til en fremmed stat.