Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Side 5
ISLANDS ALTING
Islands ældste og ærværdigste politiske institution er
Altinget, alpingi Islands. Det har sin historie, og det er
vel værdt at kende lidt til denne.
Island blev, hedder det, fuldt bebygget rundt omkring
"fra fjæld til fjære" i løbet af o. 50 år; 920 må dette være
sket. De fleste af landnatnsmændene var fra det vestlige
Norge. Fælles landområde, fælles afstamning, fælles sprog
og sædvaner for ikke at tale om den sig hurtig visende
praktiske nødvendighed måtte før eller senere føre til en
statsdannelse af en eller anden art. Vi ved nu intet om,
hvad der er foregået i de nærmest følgende år. At samles
om en konge var vist noget, der så at sige udelukkede
sig selv. Mange, og ikke de ringeste, af landnamsmændene
havde forladt Norge og deres hjem, fordi de ikke vilde
finde sig i kong Harald hårfagres eneherredømme. Disse
har sikkert ikke været stemte for at få en konge. Da nu
de fleste af landnamsmændene var som sagt komne fra de
vestligste bygder i Norge, lå det nær for dem at ville
indrette sig således, som de og deres forfædre havde gjort
det i umindelige tider. Nu ved vi fra en meget pålidelig
saga, at der i det vestlige Norge forefandtes en politisk
sammenslutning af 3 af de største fylker (Fjordene, Sogn
og Hordaland), der havde fælles ting (Gulating) og fælles
love (Gulatingsloven); her omtales en domstol på 3 tylfter
medlemmer (en fra hvert fylke); den har sikkert også