Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Blaðsíða 6

4
været lovgivende. Det lå da nær for Islænderne at tage
denne indretning til forbillede; også Island bestod af for-
skellige ret skarpt afgrænsede dele. Og de tog den til for-
billede. I håndskrifter af Landnåmabok fortælles, at en mand
ved navn Ulfljotr (af høj norsk byrd), der var kommen til
Island og havde købt sig land dér, rejste, 60 år gammel,
til Norge, hvor han opholdt sig i 3 vintre. Han og hans
morbroder, Torleif d. vise, satte den lov sammen, som hed
Ulfljotslov. Da han vendte tilbage, blev altinget stiftet, og
fra den tid havde alle i Island en fælles lov. Dette stemmer
med Are d. frodes korte beretning i hans Islænderbog
(kap. 2), der udtrykkelig siger, at loven blev indrettet som
Gulatingsloven da var, og således som Torleif havde rådet til
m. h. t. at fjærne noget eller føje noget til. Ulfljotr kunde
jo give oplysninger om landet og dets art og levemåden
dér, der jo iøvrigt ikke fjærnede sig så stærkt fra den
norske. Det er, som man kunde se disse 2 mænd for sig,
siddende og rådslående, drøftende og besluttende. Forud
for Ulfljots rejse må der være foregået noget, vi intet ved
om; et møde af så og så mange høvdinger må være blevet
afholdt. Ulfljots rejse må have været en sendelse på landets
vegne. Så, siger Are, blev »altinget stiftet ifølge Ulfljots og
alle lands-mændenes råd (bestemmelse)". Dette skete 930.
Ulfljotr har således været udenlands vintrene 926—29.
Straks blev den første lovsigemand valgt, Hrafn, en søn af
Ketil hong.
Navnet „alting", alpingi, der er et kortere navn for al-
manna-ping, allemandsting, var ikke nylavet. Det var til
forinden. Det kendes fra Norge selv, fra Herjedalen, fra
Færøerne, ja fra Gulland (senere blev det navn på tinget i
Grønland, men her med det islandske som forbillede). Et
mere betegnende navn kunde ikke findes.
Are giver os yderligere en såre velkommen oplysning