Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Blaðsíða 20

18
Kåre Sølmundsen vendte sig nu først hen imod Arne Koisen
og Halbjørn den stærke; og straks da denne så Kåre, hug han til
ham og førte hugget efter benet; men Kåre sprang op i vejret, så
at Halbjørn ikke ramte ham. Kåre vendte sig så mod Arne Koisen
og hug til ham, traf ham på skulderen, gennemskår skulderbenet
og kravebenet og sårede ham ned i brystet, så at Arne straks faldt
død til jorden. Derpå hug han til Halbjørn, og hugget traf hans
skjold, gik igennem det og hug tommeltåen af ham. Holmsten
skød et spyd mod Kåre; men han greb spydet i luften og sendte
det tilbage, og det blev en mands bane i Floses flok.
Thorgeir Skorargeir kom derhen, hvor Halbjørn den stærke var.
Han stødte så fast til ham med den ene hånd, at Halbjørn faldt,
kunde næppe komme på benene igen og flygtede straks. Da mødte
Thorgeir Thorvald Thrumketilsen og hug straks til ham med øksen
Rimmegyge, som havde tilhørt Skarphedin. Thorvald dækkede sig
med skjoldet; men Thorgeir hug i skjoldet og kløvede det; men
det forreste hjørne af øksen gik ind i brystet og ind i brysthulen,
så Thorvald straks faldt og var død.
Asgrim Ellidagrimsen og hans søn Thorhal, Hjalte Skeggesen
og Qissur Hvide gjorde derimod anfald på Flose, Sigfussønnerne
og de andre mordbrændere. Der var en hård kamp, som endte
med, at Flose og de andre måtte vige for deres stærke anfald.
Gudmund den mægtige, Mård Valgardsen, Kåre og Thorgeir
Skorargeir gjorde anfald på Øksefjordingerne og Østfjordingerne og
Reykdølerne, og der stod en meget hård kamp.
Kåre Sølmundsen kom derhen, hvor Bjarne Brodd-Helgesen var.
Kåre greb et spyd, stak efter ham og traf i skjoldet, og havde
Bjarne ikke skudt det ned for sig, så vilde spydet have stået igen-
nem ham. Han hug derpå til Kåre og holdt efter benet; men Kåre
trak foden til sig og drejede sig rundt på hælen, så Bjarne ramte
ham ikke. Kåre hug straks til ham; men da løb der en mand frem
og skød sit skjold for Bjarne. Kåre kløvede skjoldet fra øverst til
nederst, og odden traf manden i låret og skar ham ned igennem
benet, så manden straks faldt, og blev en krøbling så længe han
levede. Da greb Kåre spydet med begge hænder og stak efter
Bjarne; men han så ingen anden udvej end at lade sig falde tværs
ned for at undgå stødet, og såsnart han kom på benene igen,
rømte han bort.
Thorgeir Skorargeir og Gissur Hvide gjorde anfald der, hvor