Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Blaðsíða 16

14
lovsigemanden, der var dens fødte formand og leder, samt
de 2 biskopper (efter at de to bispesæder var oprettede,
henholdsvis 1056 og 1106). Ellers skete der ingen æn-
dringer. Medlemmerne sad på 3 bænke, måske i rundkres,
de egenlige, goderne, i midten.
Lovrettens virksomhed bestod først og fremmest i at give
nye love og ændre de gamle, eftersom tiden og forholdene
krævede det. Dernæst skulde den afgøre, hvad der var lov,
ifald der var strid derom. Dens medlemmer skulde over-
være og høre på lovsigemandens fremsigelse af loven og
være etslags tilsynshavende myndighed, og det var den, der
valgte lovsigemanden. Endelig skulde den vedtage bevillinger
og benådninger. Alt dette hang på det nøjeste sammen.
Lovretten skulde holde 3 møder og ellers, når det ansås
ønskeligt, eller forholdene krævede det. Sit sæde har den
haft på sletten; men et bestemt sted kan ikke eftervises,
og mulig har den ikke altid været på samme sted. Den
har måske været omgivet af vébotid (hellige bånd), uagtet
sådanne ikke omtales førend efter fristatens undergang.
Intet er rimeligere, end at sådanne altid har omgivet den
for at holde uvedkommende ude og hindre forstyrrelse.
Omkring lovretten på Gulating var der vibånd bestående
af hasselstænger, fortæller Egilssaga.
Domstolene. Det følger af sig selv, at har domsmyndig-
heden fra først af været adskilt fra lovgivningen, må der
have været en domstol, en alpingisdomr (dette navn findes),
for hele landet, der ligesom lovretten bestod af 36 med-
lemmer. Men heri skete der en ændring.
Udviklingen har vistnok været følgende. Indtil den før-
omtalte inddeling af landet i fjærdinger har denne domstol
pådømt alle sager i fællesskab. Rimeligvis har det da i
praxis vist sig, hvor hensigtsmæssigt det var at have dommer-
virksomheden adskilt fra lovretten; rimeligvis har det også
j