Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Blaðsíða 38

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Blaðsíða 38
36 I Resens Descriptio Islandiæ i et Stokholmshåndskrift findes en lignende tegning, der udtrykkelig kaldes „ældre" end en anden, som straks skal omtales. Også den fremviser en rundkres, der betegnes således: Petta heita vebond, dette kaldes vibånd1). Foran de tre hovedpladser er her én kom- men til: scribæ fori generalis sedes (altingssekretærens plads). På den modsatte side indenfor kresen var nu plads for sagernes parter og vidner: causidici et testes eorum hic varii conversantur. Den anden — og yngre — tegning viser en rektangulær form for lovretten med de samme to indgange og ellers indrettet ganske på samme måde. Der er kun den forskel, at den sidste sætning her lyder således: Hic actores et causidici cum testibus consistere solent, hvilket jo er det samme. Denne tegning2) gengiver vel bygningen fra 1691 (se nedenfor). 1563 blev der oprettet en overret på altinget; men denne kom ikke til at virke førend 1593. Dommernes an- tal, der oprindelig skulde være 24, blev halveret 1735, for så 1777 at blive bestemt til kun at være 6. Til denne ret kunde lovrettens og lagmændenes domme appelleres. Endelig i slutningen af det 18. årh. medførte forholdene, at lov- retten og dens virksomhed helt ophævedes, overretten flyttet til Reykjavik — hvorved det gamle alting afsluttede sin til- værelse på det gamle, minderige sted på Tingsletten. Det var til slut kun en skygge af sig selv — således plejer „verdens herlighed" at ende. Endnu kan ingen Islænder betræde den gamle slette uden at komme i en højtidelig stemning, uden at mindes det ene som det andet, hvorved hans tanker sættes i bevægelse snart i retning af gammen, *) Vibåndene bestod i stænger, der var stukket ned med mellemrum, men for- bundne med tov hele vejen rundtomkring. 2) Også gengivet i Alt>ingisbækur II, 364, men efter en mindre god original.

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.