Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Side 29

27
mindre mødte han vist jævnlig der. Men af andre grunde.
Herom har sagaen en interessant fortælling. Den unge Einar
skåleglamm, der var skjald og lærelysten, gik engang, efter
at være hjemkommen fra en udenlandsrejse, til Egils bod.
Der udspandt sig en samtale mellem dem, først og frem-
mest, hvad der var rimeligt, om digtekunsten; „begge syntes,
at den tale var fornøjelig"; men så spurgte Egil om tidender
fra Norge, og Einar lod til gengæld Egil fortælle sig om
hans oplevelser i Norge og andre steder i udlandet, og „den
tale fandt Egil morsom". Noget lignende har sikkert fundet
sted atter og atter.
Om den unge Islænder, der lærte kong Harald hårdrådes
„udfærdssaga" af Haldor Snorrason, der fortalte den stykke-
vis på altinget, kan henvises til „Den islandske saga" (Små-
skrift nr. 9, 1921). Et pragtfuldt eksempel på folks vide-
begærlighed og ligegyldighed for alt andet i givne tilfælde
er følgende. Biskop Magnus Einarsson kom 1135 tilbage
fra sin vielsesrejse fra Norge. Han landede, hedder det i
Hungrvaka, nordpå i Øfjorden, men red straks til altinget;
han kom dér, da folk var ved domme (processer) og kunde
ikke forliges om en eller anden sag; „da kom en mand til
domstolen og sagde, at nu red biskop Magnus på tingel;
men man blev så glad ved denne fortælling, at straks gik
alle mænd hjem. Men biskoppen gik derpå ud på pladsen
foran kirken og fortalte da alle mænd de tidender, der var
forefaldet i Norge, medens han var udenlands, og alle be-
undrede hans veltalenhed og dygtighed (skonmgsskap; vel
i at fortælle godt). Hvem ser ikke her den ubeherskede lyst
til at „høre nyt" udefra. Alt andet tilsidesættes. Heller ikke
dette tilfælde har været enestående.
At mange private sager afgjordes lejlighedsvis er givet.
Herom kendes flere fortællinger. Følgende, der er særtegnende,
skal anføres. Efter at den unge Olaf på var kommen hjem