Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1922, Blaðsíða 31

29
sig, gik mange kvinder ned lil elven på den anden side, og
i den skare var Helga den fagre. Da sagde Hermund: ser
du din veninde Helga på den anden side. Gunnlaugr
svarede: ser jeg hende tilvisse, og kvad et vers . . . Siden
gik de over elven, og Helga og Gunnlaugr talte sammen
en stund. Og da de gik øst over elven, stod Helga stille
og stirrede længe efter Gunnlaugr. Gunnlaugr så sig da
om over elven og kvad dette vers .. .". Det var deres sidste
møde, der her skildres så kort og dog så henrivende.
Der kunde anføres mange flere eksempler på, hvad der
foregik på altinget af bitter-alvorlig art under og i anled-
ning af processer. Men også eksempler af humoristisk art
kunde nævnes, som f. eks. den gamle Ofeigs færd på al-
tinget i anledning af hans søns sag; med et uimodståeligt
lune skildres den måde, hvorpå han bestak høvdingerne,
der havde sammensvoret sig mod sønnen, og fik dem sat
op imod hinanden. Men en nærmere gåen ind på proces-
serne selv ligger udenfor denne korte fremstilling.
En storpolitisk begivenhed fandt sted 1024, som ikke
kan forbigås. Kong Olaf d. hellige havde fattet den tanke
at få Island til at anerkende sig som dets konge. Han
sendte da i det nævnte år Torarin Nevjolfsson til Island
for at få Islænderne til at underkaste sig. Han sejlede på
ualmindelig kort tid til Island og kom til altinget netop
som folk var samlede om lovbjærget. Han fremførte straks
sit ærinde. Man svarede ham, at de vilde gærne være kon-
gens venner, dersom han var ven af Islænderne. Men da
så Torarin atter tog ordet og på kongens vegne bad om,
at de vilde forære ham den lille ø, Grimsø, nord for
Øfjorden, og rettede sin bøn til Gudmund d. mægtige fra
Øfjorden, så ønskede man sig betænkningstid. Gudmund
følte' sig åbenbart smigret og var stemt for at opfylde
kongens bøn. Men i det afgørende møde udtalte hans kloge